Love Hurts ♥ -Justin Bieber (+13)

Følg med i historien om Stella Jones... En helt almindelig teenager, hvis liv ændrer sig drastisk efter at have flyttet til en ny by og dermed en ny skole. I første omgang lægger ingen mærke til hende, men da skolens badass og playboy, Justin, begynder at interessere sig for hende, begynder alle øjne på skolen at gennembore hende. Hun går fra at være den ynkelige, ubekendte pige, til at være den mest omtalte på skolen. Nye venskaber former sig og kærligheden spirer... Dog går alt ikke så fantastisk, som Stella tror det gør, for bag Justins kolde og hårde facade, gemmer der sig et ar. Et ar fra fortiden, hvor Stella er indblandet... Stella bliver konfronteret med fortiden... Fortiden, som har skabt dybe sårer hos Justin. Er Justin alligevel ham, som hun troede han var? *Anstødende sprog og intime scener kan forekomme!* *Justin er IKKE kendt* :) Tusinde tak til 'Google Like Liam', for at have lavet det smukke cover <3

267Likes
700Kommentarer
54705Visninger
AA

11. Du stoler ikke på mig?

"Hils nu farmand ikke, Jones?" var det sidste jeg hørte fra Justin, før han kørte ind i min indkørsel, og jeg steg af bilen med et suk. Mit suk skyldtes ikke det faktum, at jeg nu skilles fra Justin, nej det skyldesdet faktum, at han gjorde mig helt og aldeles forvirret. Jeg forstod ham virkelig ikke. Han havde det her med at flippe ud på mig, true mig, mens han til tider kunne finde på at kramme mig. Jeg mener, hvis du ikke bryder dig om mig, hvorfor så ikke bare lade mig være i fred? Det var jeg ikke mig der hver morgen ventede på ham foran døren og tilbød et lift til skole? Det var ikke mig, der fik byttet partnere således, at vi kunne arbejde sammen. Han var ude på noget, andet kunne det ikke forklares med. Enten så gjorde han grin med mig, fordi han havde brug for noget, der kunne underholde ham, og jeg kunne være det perfekte at grine af eller også.. Ja, hvad ved jeg? Netop, ingenting!

Sukkende begav jeg mig ind i huset, hvor lugten af brændt fisk straks fyldte mine næsebor og fik mig til at hoste et par gange.

"Far, nu ikke igen?" sukkede jeg og rystede opgivende på hovedet, idet far kom ud køkkennet med et forvirret smil.

"Arh skat, så dårligt er det nu heller ikke.." forklarede han grinende, hvilket fik mig til at fnise. Far havde aldrig været den bedste kok og ville nok heller ikke blive det, eftersom det burde have lykkedes nu, hvis det ellers var muligt. Mor plejede tit at klage over, at det var hende der udførte alt arbejdet derhjemme, så hun insisterede på, at far skulle lave aftensmaden nogle bestemte dage om ugen. Og lad mig sige det sådan; det så jeg aldrig frem til. Vi endte altid med at bestille pizza eller kinesisk mad og høre på mors brokken og fars undskyldninger. Han påstod altid, at der enten var noget galt med komfuret eller også var der noget galt med fisken, men han vidste lige så godt som jeg, at hans madlavnings evner ikke ligefrem var til at rose. 

"Jeg er hernede om fem.." forklarede jeg far, før jeg bevægede mig op ad trapperne ind på mit værelse, for at skifte til noget mere behageligt og vaske mine hænder. Jeg fik kastet min telefon på sengen og min taske på gulvet, før jeg bevægede mig ind på mit badeværelse og fik gjort det jeg nu skulle gøre. Jeg trak et par behagelige shorts og en oversize hættetrøje ud af min kommode, før jeg lod mine denimshorts falde til jorden og min top samme omgang. Idet jeg greb fat i mine shorts bippede min telefon, og nysgerrigheden efter, hvem der mon ville sende mig en besked, udover far, fik mig til ta gribe ud efter den på sekundet.

* Bliv lidt længere.. -J

Min mund åbnede sig i et lille o; ikke over beskeden, men over bogstavet J, som ikke kunne være nogen anden en Justin. Ikke, at jeg ikke forventede, han ville prøve at komme i kontakt med mig, for det var noget han ofte prøvede at gøre, men hvor han ligefrem havde fået mit nummer fra, skræmte mig lidt. Det gjorde det så heller ikke bedre, at Chris også havde skaffet det, fra hvem anede jeg ikke.

På den anden side fattede jeg heller ikke beskeden; 'bliv lidt længere'? Jeg rynkede brynene så forvirret som jeg nu var, men besluttede mig så for bare at ignorere ham og ryste på hovedet, da min telefon atter bippede.

*Iført undertøj, mener jeg ;) -J

Mit hjerte slog et ekstra slag, idet jeg læste beskeden, og jeg havde ikke engang opdaget at min mund stod helt åben og mine øjne spærret op til det yderste, indtil min telefon atter bippede.

*Bliv vant til det. -J

Lavede han sjov med mig? Spørgsmålene svømmede rundt i mit hoved, og jeg måtte blinke et par hurtige gange før jeg  kom til mig selv og fik fattet det der lige var sket. Okay, så Justin havde set mig i undertøj og ville have, at jeg skulle vænne mig til det.. Hm.. Ja okay, så er der bare lige en ting; hvordan fanden vidste han, at jeg havde undertøj på?!

Mit blik røj hurtigt hen til mit store vindue, hvor gardinerne ikke var trukket for. Blodet steg kraftigt op i mine kinder og med hurtige bevægelser fik jeg taget mit tøj på, hvorefter jeg nærmest løb hen til vinduet, i håb om at få øje på Justin. Jeg endte dog med at blive skuffet, for han var ingen steder at se, overhovedet. Jeg kan love dig for, at jeg endda tjekkede træernes toppe. Et frustreret suk undslap mine læber, idet jeg trak gardinerne for og bevægede mig ned i køkkennet, hvor far allerede havde dækket bordet. Da mit blik faldt på fisken på tallerkenen, der nu lignede kul i fiskeform, gjorde det ikke min appetit ligefrem større, så et opgivende latter undslap mine læber, i takt med jeg rystende på hovedet tastede et nummer ind på min telefon.

"Arh hold op! Så slemt er det da heller ikke!" brokkede far sig og lagde armene mopset over kors, hvilket bare fik mig til at grine endnu højere og ryste på hovedet endnu engang.

"Jeg ringer efter en pizza, far.."

 

Der gik ikke mere end et kvarter før pizzamanden dukkede op med pizzaen, hvilket fik både far og jeg til at smile stort, eftersom vi begge var blevet virkelig sultne og lettede over, at vi ikke behøvede at spise den så 'fantastisk' smagende fisk, som jeg foretrak at kalde kul. Vi satte os ved bordet og gav os til at spise af pizzaen, der heldigvis ikke var brændt, da far pludselig brød tavsheden med et spørgsmål, der nærmest var ved at få mig til at tabe pizzastykket i min hånd.

"Så din partner hedder Justin?" ikke selve spørgsmålet chokerede mig, men bare Justin navn, der forlod min fars læber var bare alt i alt underligt på en eller anden måde. Ikke fordi der var noget galt med det, men jeg havde bare aldrig snakket om drenge med min far, eftersom jeg aldrig rigtig havde haft en drengeven. Eller en kæreste for den sags skyld. Ikke, at der ikke var nogen drenge, der flirtede med mig, for det var noget jeg ofte blev udsat for, men jeg havde bare det med at ignorere det, eftersom det på en eller anden måde var ubehageligt.  Virkelig plat, jeg ved det, men jeg havde bare aldrig rigtig følt mig godt tilpas med drenge, hvilket nok også skyldtes det faktum, at jeg blev total frustreret når Justin sådan pludselig interesserede sig for mig. Det skyldes nok også dels, at jeg overhovedet ikke stolede på ham. Jeg havde altid tanken om, at han var ude på et eller andet i baghovedet, hvilket var grund nok til, at jeg ikke ville omgås med ham.

"Halloo.. Skat, er du der?" jeg blev slået ud af min trance og kom nu fars hånd, som han viftede foran mine øjne, i møde. 

"Huh?" jeg nåede lige at sende ham et akavet smil, hvilket fik far til at ryste leende på hovedet.

"Jeg spurgte, om din parter hedder Justin?" forklarede han igen og tog endnu en bid af sin pizza.

"Mhmm.." var det eneste der kom ud af mine læber, og jeg gjorde et kort nik med hovedet, før jeg tog en slurk af min cola.

"Er I mere end bare partnere?" hans spørgsmål fik mig til rynke brynene og og slå koppen med colaen ned i bordet med et hårdt bump.

"Jeg ved virkelig ikke, hvad du prøver på at antyde, men seriøst far helt ærligt! Hvad snakker du om?! Jeg mener, jeg kan overhovedet ikke lide ham og-" det hele kom ud i en fumlende og lang køre, der fik mig til at sluge mange af ordene, hvilket fik far til at tage hænderne op i forsvar og grine et forvirret grin. 

"Rolig nu, skat! Det jeg prøvede på at spørge var, om I var blevet venner? For så kunne I jo også bare læse lektier her? Hos os, mener jeg..." forklarede han og tog endnu en bid af sin pizza med en spørgende mine. Hvad jeg skule fortælle ham, anede jeg virkelig ikke, eftersom man ikke kunne kalde Justins og mit forhold venskab. Eller kunne man? Jeg mener, vi tilbragte da noget tid sammen, uanset om jeg så ville det eller ej. Så man kunne vel kalde os venner?

"Eh.. Ja, altså.. Jeg mener.. Man kan vidst godt kalde os venner.." forklarede jeg og fugtede nervøst læberne i takt med en nervøs latter undslap mine læber. Ikke fordi det var spor sjovt, men fordi jeg forestillede mig, hvordan jeg så ud; jeg lignede sikkert et stort spørgsmålstegn, men sådan var Justins og mit forhold bare. Et stort spørgsmålstegn.

"Jamen, det er jo herligt! Inviter ham med hjem i morgen, så kan I arbejde på jeres rapport her!" foreslog han, selvom det dog lød som en befaling. Hans ansigt lyste op i et kæmpe smil, som jeg nervøst fik gengældt med et kort nik på hovedet. Oh God...

*****

Jeg havde siddet og kæmpet mig igennem lektierne hele aftenen og klokken var nu lidt over 21. Det var ikke, fordi det tog specielt lang tid for mig at regne ligninger ud eller beskrive 'respiration' i biologi, eftersom jeg var ret ansvarsfuld omring skolen og dermed havde styr på mine sager, men det var bare det faktum, at lærerne havde tænkt sig at bombardere os med et ton lektier, så det jo i længden ville tage enormt lang tid, men jeg blev dog tidligere færdig, end jeg troede, jeg ville, hvilket jo bare var et plus. Jeg havde egentlig tænkt mig at gå til køjs så snart jeg blev færdig med matematik -mest fordi jeg troede, at det ville tage længere tid - men eftersom det stadig var tidligt, besluttede jeg mig for at se en  film med.. Ja, mig selv, så lonely som jeg nu var. Så jeg greb ud efter min macbook, der så omhyggeligt lå på skrivebordet, for så at kaste mig på min bløde seng, med de mange puder og silkebløde betræk, for så at logge ind på Netflix og søge efter 21 Jump Street i søgefeltet. Jeg havde nok set den film et par hundreder af gange - overdrivelse fremmer forståelen- men den film kunne man simpelthen ikke få nok af. Jeg lagde macbooken omhyggeligt på min seng og lod den loade, mens jeg løb ned i køkkennet for at lave noget popcorn. At jeg ingen venner havde skulle da ikke forhindre mig i at holde et pyjamas party for mig selv. Jeg fik hurtigt lagt popcornen i mikrobølgeovnen, for så at åbne køleskabet og gribe ud efter en coladåse. Fjernsynets summende lyd fra stuen stoppede pludselig, hvilket indikerede til, at far nok havde tænkt sig at gå i seng.

"Godnat far!" fik jeg råbt, mens jeg tømte popcornen i en skål, for så at lægge den på en bakke.

"Godnat skat, bliv ikke oppe til sent ud på natten!" advarede han mig, hvilket fik et smil til at glide hen over mine læber, og da døren til hans soveværelse gav lyd fra sig, havde jeg allerede lagt lidt slik ned i en anden skål og var nu på vej op til mit værelse med bakken med slik, popcorn og cola.

At jeg havde set filmen et par hundrede gange før ændrede ikke det faktum, at jeg glædede mig som et barn til at se den igen, så jeg bevægede mig smilende ind på værelset, da mit hjerte slog et slag over. Et sug gik igennem min krop, hvilket fik bakken i min hånd til at falde på gulvet, idet mit blik faldt på en skikkelse, der sad på min seng med min macbook på sit skød. Idet et gisp undslap mine læber og bakken faldt til jorden, løftede skikkelsen sit hoved, og jeg kom et par honningfarvede øjne i møde. Hans læber formede sig i et skævt smil, og mit hjerte slog et ekstra slag. Jeg fik hurtigt samlet skålene på gulvet op, og heldigvis var det ikke det hele, der var faldet på gulvet, gudskelov for bakken. 

"Hvad laver du her?! På mit værelse?!" halvråbte jeg hviskende, efter at have lukket døren og lagt bakken på sengen.

"Tænkte, at vi kunne hænge ud sammen.." forklarede han og blinkede kækt med det ene øje, i takt med at trække kort på skuldrene.

"Hvordan fanden kom du herop?! Du kan ikke bare bryde ind i mit hus og-"

"Jamen jeg er også glad for at se dig smukke," lo han, før han klappede på pladsen ved siden af mig og greb ud efter popcornen.

"Du laver sjov med mig ik'?" udbrød jeg rystende på hovedet og og stirrede vantro på ham. 

"Nej, altså jeg er virkelig glad for at se dig.." forklarede han med munden fuld af popcorn og blikket limet fast til min macbookskærm.

"Er du klar over, at du er på mit værelse? Klokken halv ti? Uden min fars tilladelse? På en hverdag?!" mine bryn var hævet i frustration, hvilket bare fik Justin til at le.

"Du går glip af det sjoveste, seriøst.." sagde han ignorerende, mens han pegede på min macbookskærm, for så atter at klappe på pladsen ved siden af ham. Jeg fnøs irriteret, før jeg fik låst døren til mit værelse og satte mig sukkende ved siden af ham, fuld bevidst om, at han lige meget hvad ikke ville skride.

"Du kan virkelig ikke holde dig væk fra mig, hva?" mumlede jeg irriteret i takt med at himle irriteret med øjnene, hvilket fik Justin til at se væk fra skærmen og så hen på mig. Jeg var af en eller anden grund en smule nervøs over hans reaktion til det jeg lige sagde, men det behøvede jeg vidst ikke være, eftersom jeg sekundet efter kunne mærke en hånd snige sig rundt om min talje, for så at trække mig tættere hen til sig.

"Mmhh.. Du har ingen ide om, hvor meget jeg tænker på dig.." hviskede en hæs stemme ind i mit øre, hvilket fik hårene til at stritte sig på armene. Jeg bed mig underlæben, og det fik ikke ligefrem sommerfuglene i min mave til at stå i ro, da han efterlod små, men lange kys fra bag mit øre længere ned til min hals. Han læber efterlod brændemærker på min hud, og da han netop nåede mit svage punkt kunne jeg ikke lade være med at holde et lille støn i mig, som jeg ellers havde lovet mig selv ikke at undslippe. Kuldegysningen spredte sig hurtigt og kraftigt i min krop, idet jeg kunne mærke Justins tunge slippe ud gennem sine læber, før det kom i kontakt med mit svage punkt. Jeg opdagede, at jeg havde holdt for mit vejr, idet jeg med nød og næppe fik sagt noget.

"J-justin stop.." jeg kunne ikke lade være med ikke at blive vred på mig selv, da det kom ud som en stammen og hvisken, der nærmest skreg, at jeg nød det. Jeg havde aldrig oplevet noget lignende, og jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke nød det, det mindste. Det gjorde jeg i den grad, men det behøvede Justin ikke at vide.

"Mmhh baby, du kan lide det..." mumlede han mod min hals, før jeg kunne mærke ham suge til på mit svage punkt. Panikken, der spredte sig i min krop, forhindrede ikke et støn til igen at undslippe mine læber, og jeg havde ikke opdaget, at jeg med en smidig bevægelse nu lå under ham, endda med hænderne viklet rundt om hans hals. Han trak sig væk et kort øjeblik for at betragte sit mesterværk, hvorefter han med et skævt smil atter lænede sig ned til min hals, for så at bevæge sig opad, i takt med han lod sine fingrer køre op og ned ad mit lår. Det vi havde gang i gik dog hurtigt op for mig, hvilket fik mig til at placere mine hænder på hans bryst og skubbe let til ham. Det fik ham dog ikke til at trække sig væk, tværtimod gav han sig til at gribe hårdt fat om mit lår, mens han lænede sig ind til mit øre.

"Jeg vil smage dine læber..." hans hæse stemme fik mig til at lukke øjnene hårdt sammen, og den kriblende følelse i mit underliv gjorde det ikke ligefrem bedre. Jeg indså, at vi endnu ikke havde kysset, og det skulle vi forhåbentlig ikke, så jeg gav mig hurtigt til at ryste på hovedet. Han skulle ikke få mit første kys, for så at smide mig væk som alle de andre piger på skolen. Mit første kys skulle gå til ham, der ville elske mig resten af sit liv, og jeg var mere end sikker på, at Justin ikke var ham. Justin vidste sikkert overhovedet ikke, hvad det at elske var. Han havde bare et behov, der skulle tilfredsstilles, og jeg var blot en af de mange piger, der skulle tilfredsstille ham, men det ønskede jeg langt fra. 

"Stoler du ikke på mig?" hviskede han atter i mit øre, før han efterlod et vådt kys på min hals, der gjorde, at jeg måtte bide mig hårdt i underlæben, for ikke at stønne.

"Stoler du på mig Stella?" gentog han, denne gang endnu dominerende, før han begravede sit ansigt mellem min skulder og hals, mens han af og til gav sig til at kysse mit svage punkt. Jeg vidste virkelig ikke, hvad jeg skulle svare. Jeg mener, jeg stolede overhovedet ikke på ham, eftersom jeg nærmest var sikker på, at han var ude på noget og ville forlade mig; lege med mine følelser, for så at ødelægge mig. Men på den anden side gjorde jeg ikke ligefrem den største modstand, som jeg  lå der med hænderne viklet rundt om hans hals.

Da jeg igen ikke gav mig til at svare, løftede han sit hoved, for så at stirre mig ind i øjnene. Hans honningfarvede øjne, der nu havde et gult skær, stirrede alvorligt på mig og hans hånd på mit lår stod nu stille.   

"Du stoler ikke på mig?" 

 

`•.¸¸.•´´¯`••._.• ( A/N )•.¸¸.•´´¯`••._.•

 

Nå nå, ser er det lige gået op for Justin, at Stella ikke stoler på ham.. Hvad vil han mon gøre ved det?

Btw. det her kapitel var godt nok kedeligt, I know :( Please ikke had mig!

Men jeg vil altså virkelig gerne komme til klimakset snart, så højst sandsynligt vil jeg hoppe lidt i tiden i de kommende kapitler, så vi snart oplever lidt drama, right? ;)

Tusinde tak for jeres kommentarer, dem ser jeg altid frem til! <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...