Love Hurts ♥ -Justin Bieber (+13)

Følg med i historien om Stella Jones... En helt almindelig teenager, hvis liv ændrer sig drastisk efter at have flyttet til en ny by og dermed en ny skole. I første omgang lægger ingen mærke til hende, men da skolens badass og playboy, Justin, begynder at interessere sig for hende, begynder alle øjne på skolen at gennembore hende. Hun går fra at være den ynkelige, ubekendte pige, til at være den mest omtalte på skolen. Nye venskaber former sig og kærligheden spirer... Dog går alt ikke så fantastisk, som Stella tror det gør, for bag Justins kolde og hårde facade, gemmer der sig et ar. Et ar fra fortiden, hvor Stella er indblandet... Stella bliver konfronteret med fortiden... Fortiden, som har skabt dybe sårer hos Justin. Er Justin alligevel ham, som hun troede han var? *Anstødende sprog og intime scener kan forekomme!* *Justin er IKKE kendt* :) Tusinde tak til 'Google Like Liam', for at have lavet det smukke cover <3

266Likes
700Kommentarer
50926Visninger
AA

16. </3

At stå op i et andet værelse og en anden seng end min egen var i hvert fald ikke forventet, men jeg magtede ikke at tænke yderligere over det, idet mit hoved dunkede voldsomt, tilsyneladende på grund af den store mængde alkohol, jeg dagen før havde indtaget. Jeg tog mig lidt til hovedet og lukkede øjnene i, i håb om, at det måske ville dæmpe smerten bare en lille smule, da jeg pludselige kunne mærke noget tungt, men varmt snige sig rundt om min talje. Med ét spærrede jeg øjnene op og kunne mærke mit hjerte banke hårdt mod mit bryst, og det gjorde ikke chokket ligefrem bedre, at jeg sekundet efter kunne føle en varm ånde mod min bare hals. Jeg fugtede nervøst mine læber, før jeg langsomt vendte hovedet og måtte opleve endnu et chok, der denne gang dog var dobbelt så stor. I vantro stirrede jeg på et ansigt, der havde nærmet mit så meget, at vores næsetippe nærmest rørte hinanden. Ansigtet tilhørte Justin - No shit, Sherlock - hvilket fik en lettet følelse til at skylle ind over mig, og det faktum, at han tilsyneladende sov, eftersom hans øjne var lukkede og hans læber svagt skilte fra hinanden, hvilket skyldtes hans langsomme åndedræt, fik mig til at sukke lettet. Dog var det ikke nok til, at et virvar af spørgsmål svømme rundt i mit hoved og dukkede op en efter en, hvilket bare fik min hovedpine til at blive ti gange værre, så jeg måtte vel få svaret på spørgsmålene hurtigst muligt. Jeg bed mig håbefuldt i læben, idet jeg langsomt løftede det silkebløde, sne hvide tæppe, der dækkede for min krop, imens jeg mentalt bad til Gud om, at jeg i det mindste var beklædt et eller andet. Mit undertøj i det mindste, men det var langt fra tilfældet denne gang, for Gud hørte ikke min bøn. Mine øjne spærrede sig op, og jeg slugte en ubehagelig klump, for så at mærke tårerne vælde op i mine øjne. Det var bare løgn...

"Baby," hviskede en hæs stemme, før læberne, som ordene sekundet efter slap ud af, plantede et lille kys under mit øre, for så at trække mig tættere ind til sig. Jeg fugtede nervøst mine læber, inden jeg trak mig væk fra ham, hvilket bare fik ham til at stramme grebet om mig.

"Mmh baby," mumlede han mod min hals i søvne, inden jeg til sidst vred mig fuldstændig løst, for så hurtigt at tage mit tøj på, mens jeg inderligt håbede, at Justin ikke ville stå op. Tårerne gjorde mit syn slørret, men egentlig var der ikke en grund til at græde. Jeg mener, jeg var da glad for, at Justin var min første, og jeg fortrød skam heller ikke, at det skete... Eller gjorde jeg? Nej.. Nej, det gjorde jeg ikke, men jeg ville virkelig ønske, at jeg var ædru, da det skete, så ville jeg måske huske noget af det. Eller, nej, jeg ville nu ikke huske det alligevel. Oh my God, hvor akavet!

Grunden til tårerne var vist bare, fordi det gik op for mig, at jeg ikke længere var jomfru. Jeg var ikke længere uskyldig. Ja, det kan godt være, at jeg lyder som datter af en præst eller noget, men jeg havde bare aldrig troet, at det ville ske, før jeg blev gift. Så jeg var vel bare vildt chokeret, ikke? 

Det lykkedes mig at få taget mit tøj på, hvilket fik mig til at se bare en smule mere præsentabel ud, eftersom jeg nødig ville skræmme taxachaufføren, der ville køre mig hjem, væk. Langsomt listede jeg mig ud af værelset, og heldigvis lykkedes det mig ikke at vække Justin. Næste mission; stød ikke ind i Ryan! 

Næste mission blev også fuldendt med præcision, idet jeg fandt Ryan liggende på en sofa halvt nøgen med en pige, så jeg listede mig lydløst ud af huset, for så at stoppe en taxa og køre hjem. Gud, jeg havde glemt alt om min far! Nå, Stella, det var sjovt så længe du levede... 

 

Justins p.o.v:

"Morgen!" skreg Ryan med et enormt smil i fjæset, idet jeg trådte ind i hans køkken kun iført mine boxershorts. 

"Morgen," mumlede jeg, i takt med at køre en hånd gennem mit hår i frustration, for så at sætte mig ved spisebordet.

"Sover mrs. innocent?" lød det fra ham, og selv fra hans tone kunne det tydeligt høres, at han stod med et smørret smil spillende på hans læber. Jeg orkede dog ikke se på ham, så jeg begravede bare mit ansigt i mine hænder, for så at ryste på hovedet. Jeg havde egentlig forventet at se hende om morgenen og måske endda spist morgenmad med hende, men hun havde af en eller anden grund taget hjem. Det ville ikke være løgn, hvis jeg sagde, at jeg faktisk håbede på hun var her, men på den anden side havde hendes far nok ikke regnet med, at hun ikke ville komme hjem, men istedet have sex med mig, så det jo klart, at hun tog hjem. Wow, Justin, flot gættet, klap dig selv på skulderen...

"Woah, er hun taget hjem?" spurgte han, hvilket bare fik min lyst til at fyre ham en i fjæset til at blive større end den allerede var, eftersom han som den idiot han nu var, valgte at stille mig spørgsmål konstant, selvom han vidste, at jeg hadede at snakke, når jeg havde tømmermænd. 

"Nej, Ryan, hun er kørt til en stripklub midt om morgenen," svarede jeg, idet jeg rullede irriteret med øjnene, for så at rejse mig op at bevæge mig hen til køkkenbordet, hvor Ryan havde stillet sin kop kaffe.

"Seriøst? Damn, pigen er jo ikke uskyldig!" udbrød han og slog hænder ud med opspærrede øjne. Jeg sukkede og kunne mærke vreden boble i mig.

"Fuck, du er dum, Ryan," vrissede jeg, inden jeg tog fat i hans kop kaffe, for så at gå ind i stuen.

"Dude, det min kaffe!" råbte han fornærmet efter mig, før jeg kunne høre ham følge med, "så hun er ikke taget til stripklub, eller hvad?"

Hans idiotiske og fuldkommen retarderede spørgsmål fik mig til at få et raseanfald, for det var seriøst noget af det sidste, jeg magtede om morgenen, så jeg kylede kaffekoppen efter ham, men så heldig som han nu var, ramte den væggen ved siden af ham. 

"Shit man, slap af! Anyways, jeg ringer til Chris," sagde han med et træk på skuldrene, før han fiskede sin telefon op ad lommen, "og by the way, det der samler du lige op."

Jeg rullede med øjnene og var omhyggelig med at gøre sukket, der undslap mine læber, højt nok til at han kunne høre det, for han vidste lige så godt som jeg, at jeg ikke ville gøre det, så hvad var meningen med overhovedet at prøve at få mig til det? Jo, fordi han var en idiot.

Ikke lang tid efter, at jeg satte mig til at zappe rundt i kanalerne, og Ryan snakkede med Chris, dukkede Chris op i egen høje person. Here we go...

"'Sup?" lød det fra ham, før han kastede sig på sofaen og tog sin cigaretpakke frem. Jeg sendte ham dog bare et nik, eftersom jeg ikke orkede at svare, hvorefter jeg tog imod den cigaret, han rakte mig, lige før han selv placerede en mellem sine læber, for så at tænde den med en lighter.

"Fik I gjort det?" spurgte Chris, inden han tog et langt sug af sin cigaret, for så at skyde det ene bryn i vejret.

"Yeah..." var det eneste, der forlod mine læber, idet jeg gjorde et lille nik med hovedet. Jeg sank en ubehagelig klump og fugtede mine tørre læber.

"Godt," var det eneste Chris svarede, før han stirrede dybt ind i mine øjne, som krævede han en uddybning.

"Jeg var hendes første.." forklarede, mens jeg mentalt bad til Gud om, at han ikke lagde mærke til, at min stemme knækkede over. 

"Damn, endnu bedre!" Chris ansigt lyste op i et skævt smil, og han nikkede imponeret, før han gav sig til at mumle fornøjet, "innocent chick."

Jeg lukkede øjnene ved tanken om hende, og et stik i hjertet syntes at ville dræbe mig og dræne mig for blod på stedet. Egentlig ville jeg ønske, det ren faktisk skete, for skyldfølelsen gnavede i mig ved tanken om, at jeg havde været så modbydelig og gjort det imod hende. Jeg havde stjålet hendes uskyldighed fra hende, selvom hun egentlig var villig til det, men eftersom hun havde været beruset og ikke vidste min egentlige intention bag det, så gjaldt det vel ikke som om hun gav 100% adgang. På den anden side kunne jeg ikke lade være med at hade mig selv, da det ikke var meningen, at dette skulle forløbe med så meget fucking skyldfølelse, for sådan skulle det bare ikke gå. Jeg, Justin Bieber, føler ikke skyldfølelse, hah, jeg kan ikke føle noget, overhovedet. Gennem årene er jeg blevet forvandlet til noget, min egen mor ikke engang ville genkende. Hvis hun altså levede. Hvilket endnu engang mindede mig om, hvor fuckt up en situation jeg egentlig befandt mig i. Jeg mener, hvis jeg var i den tilstand for omkring to uger siden, hvor jeg opdagede, at Stella var den Stella, så ville jeg fucking juble af glæde med det største smørrede smil på læben. Frustreret tog jeg et langt sug af min cigaret, idet jeg kørte min hånd igennem mit hår og hev og trak lidt i enden, noget jeg ofte gjorde, når jeg var frustreret over noget. Og i dette tilfælde over Stella.

"Så eh.. Det går vel som forventet... Jeg mener, det bliver jo nemt, bitchen stoler på dig, ikke? Vi efterlader ingen spor, barnemad," fortsatte han og blinkede kækt med det ene øje. Jeg endte dog bare med at gøre et svagt nik med hovedet, for ærlig talt, så kunne jeg ikke få mig selv til at virke mere engageret, og jeg håbede egentlig bare, at Chris ikke lod sig anfægte af min fraværenhed. Det her var så forkert.

"Så hvad siger du til, at vi gør det i aften? Planen går bedre end forventet, dude, hun er fandeme ikke for klog. Sig du skal tage hende med ud at spise eller andet shit," foreslog han efter en kort stilhed, hvilket fik mit hjerte til at dunke hårdere mod mit bryst, og mine håndflader til at blive svedige.

"I dag? Chris, jeg tror ikke.. Altså, kan vi ikke.. En anden dag, måske-" 

"Vent, hvad? Hvorfor, skal du noget?" han havde nu rettet sin fulde opmærksomhed mod mig, for så at gennembore mig med sit blik. 

"Næh.. Altså, ja, jeg.."

"Jeg ved ikke, hvad fuck der sker med dig, Justin, men stop der der bullshit og tag dig sammen. Vi gør det her for din skyld, fordi du har ventet på det hele dit fucking liv, og nu står du som en to-årig og tør ikke en skid. Vi har gjort det her før, måske ikke af samme grund, men vi har gjort det. Vi har gjort værre, og det ved du lige så godt som jeg. Hvad fanden er anderledes ved hende, huh?" hans stemme var barsk, og han rynkede anklagende brynene, og idet jeg ikke gav mig til at svare, for jeg havde egentlig ingen ting at sige, da han havde fuldstændig ret, fortsatte han, "jeg skal sige dig, hvad der er anderledes. Hun er datter af en røv syg, fucking psykopat, som har ødelagt hele dit fucking liv, og derfor fortjener hun at dø mere end alle de andre, hvis liv du har gjort en ende på. Så stop med at opføre dig som en pussy; rul dig en joint eller noget og løsen dig lidt op. Det er for dit eget bedste, dude."

Med det rejste han sig op og forsvandt ud af hoveddøren sekundet efter. Sætningerne svømmede rundt i mit hoved, og min hjerne syntes ikke at kunne holde til det længere, idet jeg følte mig svimmel. Han havde ret. Selvfølgelighavde han ret, hvad fuck havde jeg tænkt mig? Utroligt, at en luder sådan kunne ændre på mig, mig, der ønskede hendes død mere end nogen anden. Hvad fuck hun gjorde ved mig, anede jeg ikke, men det skulle i hvert fald ikke forhindre mig i at opnå mit mål. Det mål jeg havde ventet på at opnå i årevis, og hun havde bare ikke at spille dum og ødelægge det for mig. Tag dig sammen, Justin, det for din egen skyld. Det er for din mors skyld.

På den anden side vred min mave sig ved tanken om, at jeg kunne kalde hende en luder. For inderst inde vidste jeg, at det var hun langt fra, og hun fortjente ikke en skid at blive kaldt det. Hvis det havde været en anden, havde jeg banket vedkommendes ansigt, så selv hans mor ikke ville genkende ham. Og så var det, at jeg tænkte, at Chris havde kaldt hende det. Og havde jeg rørt en finger? Nej. Det hele virkede så fucking paradoksalt, så ikke-virkeligt og så fandeme forkert. Hun havde på en eller anden måde formået at drage mig til sig, få skabt et forbandet stærkt bånd, så jeg bare ikke kunne lade hende gå, eller hade hende, som jeg fucking burde. Bullshit. Jeg måtte vende tilbage til gamle jeg. Gamle Justin. Og hvordan det, siger du? Ved at rode mig ud i alt muligt shit, som gamle Justin, netop gjorde. Jeg greb ud efter min telefon og rullede ned i mine kontakter.

Jessica - C

Amanda - A

Sonia - C

Nicole - B

Eftersom jeg havde det her med at bedømme whores evner i sengen, var det nemt for mig at vælge en på stedet. Hvor ser du A'et? Amanda, right. Bitchen havde altid været god i sengen, og det var akkurat, hvad jeg behøvede nu. Men havde hun været bedre end Stella, hell no, den ukendte følelse jeg følte hos Stella, var jeg sikker på, jeg ikke ville kunne føle hos nogen andre, og det dræbte mig indvendigt. Endnu en grund til, at jeg netop behøvede Amanda. For at glemme Stella og den forbandede fantastiske nat. Om jeg ville fortryde det her, vidste jeg virkelig ikke.

Fra: SexyBeastJusty<3

Til: Amanda - A

Kom over om 10, venter...

10 minutter ville vel være nok til, at jeg ville nå hjem?

 

*****

 

"Hvad siger du til, at vi tager til en café og spiser brunch sammen?" lød det fra Amanda, hvis stemme skar sig igennem mine ører, eftersom hun havde den mest irriterende og lyse stemme, et menneske overhovedet kunne have. Godt nok var hendes evner i sengen gode, men det samme kunne i hvert fald ikke siges om hendes stemme.

"Hvad siger du til, at du bare skrider?" foreslog jeg befalende, idet jeg trak mine boxershorts op, før jeg rejste mig op fra sengen, hvor bitchen stadig lå, "jeg skal ikke se dig her, når jeg er færdig med at tage et bad."

Jeg vendte mig om et kort skeund mod hende, og sendte hende et blik, der skulle vise, at jeg mente, hvad jeg sagde, før jeg bevægede mig ind på mit badeværelse, for så at træde ind under bruseren. Det havde lykkedes mig at glemme Stella, ja, indtil nu. Men det gode var så bare, at jeg fik bevist over for mig selv, at jeg stadig var den samme Justin, der ikke følte sig knyttet til én pige. Det mindede mig om, at det bare var skuespil. Stella og jeg. Blot et skuespil.

Ikke lang tid efter fik jeg viklet et håndklæde rundt tom mit liv, for så at gå ud af badeværelset og komme Amandas ryg imøde. Snakke i telefon. Min telefon.

"Det er jeg ked af, honey, men sådan er Justin. Væn dig til det," og med det slukkede hun telefonen, for så at lægge mit telefon ned i min bukselomme igen, inden hun tog en stak penge ud af min anden lomme og stak den ned i sin bh. Bitch, vidste vist endnu ikke, at jeg stod og observerede hende. 

"Hvad fuck har du gang i?" udbrød jeg, hvilket fik hende til at vende sig om med et gisp.

"Jeg.. Eh, J-justin jeg.."

"Hvem fuck snakkede du med?" idioten troede vist, at jeg reagere voldsomt på det faktum, at hun lige havde stjålet penge fra min lomme, men som den idiotiske blondine hun var, vidste hun ikke, at jeg var klar over, at de alle gjorde det. Og jeg lod dem gøre det, det var sgu ikke en stor mængde, der betød noget. Jeg ville bruge det som toiletpapir, hvis det skulle være, så whatever.

"Nåh.." hun tog et lettet suk, for så at trække lidt på skuldrene, "hun hed Stella eller sådan noget, hun spurgte efter dig."

"Og hvad sagde du?" spurgte jeg, mit hjerte dunkende mod mit bryst, og jeg bed ren instinktivt mine tænder hårdt sammen. 

"Jeg sagde bare, at du tog et bad, som du altid gør, efter at vi er sammen. Stakkels pige, hun kender dig jo overhovedet ikke."

Shit.

"Du ved godt, at du er en klam bitch, ikke?"

"Mmh.. Det har jeg hørt før," grinte hun, idet hun kastede sit hår tilbage.

"Godt," nikkede jeg, før jeg trak en kniv ud af kommoden og bevægede mig hen imod hende.

"J-justin, hvad-"

"Ssh," jeg kærtegnede blidt hendes kind, hvilket fik hendes åndedræt til at vende til normalt, før jeg langsomt pressede kniven ind i hendes kød på hendes arm, og det fik straks et skrig til at slippe ud ad hendes læber. Jeg var dog hurtig til at placere min håndflade mod hendes mund, hvorefter jeg pressede hende mod væggen, for at forhindre hende i at bevæge sig, sparke og slå, indtil jeg var færdig med mit arbejde.

"Dit moster! D-din psykopat!" skreg hun med tårer strømmende ned ad hendes kinder, sekundet efter jeg gav slip for hendes mund og tog et skridt væk fra hende, for så at studere hendes arm, der nu var dekoreret med blod, hvorunder, der så snart hun fik vasket blodet væk, ville stå 'bitch'. Jeg var god til det med knive, just sayin'.

 

*****

 

Jeg lod et frustreret suk undslippe mine læber, inden jeg stod af min bil og bevægede mig over vejen, hen til Stellas vindue. Hun havde ikke besvaret mine opkald eller beskeder, hvilket jeg egentlig ikke beskyldte hende for, for hvilken pige ville komme i kontakt med den dreng, man natten før var blevet kærester med og oven i købet mistet sin mødom til, for så at opdage, at han allerede, et par timer efter, var dig utro? Ikke Stella, i hvert fald.

Efter et par forsøg efter at få hende til at åbne sit vindue, ved at kaste små sten derop, åbnede hun endelig vinduet, og hendes ansigt kom til syne. Selv herfra kunne man tydelig se, at hun havde grædt, da hendes øjne var opsvulmede og helt røde, om jeg ville klare at se hende sådan, måtte tiden vise.

"Stella, luk mig ind-"

"Forsvind herfra," hendes stemme var knap en hvisken og skælven kunne tydeligt høres i hendes stemme.

"Please Stella, lad mig forklare-"

"Hvad skal du forklare, huh? Jeg stolede på dig Justin. Jeg stolede på dig trods det, du havde gjort mig, trods alt det folk sagde om dig. Jeg troede virkelig, at jeg betød noget, jeg følte mig speciel, jeg var din den nat, men selvfølgelig mente du intet af det du sagde!" nye tårer erstattede de gamle, og hendes lille skikkelse begyndte at ryste svagt. God, help me..

"Stella, jeg lover, jeg mente det hele-"

"Jeg er ikke uskyldig længere, jeg vil aldrig kunne stole på en dreng mere og værst af alt, min far stoler ikke på mig længere!" flere hulk undslap hendes læber, og af en eller anden grund samlede tårerne sig i mine øjenkrogene, og jeg hadede mig selv for det.

"Undskyld Stella, please, jeg sværger-"

"Please, bare gå Justin. Kan vi ikke bare glemme det, huh? Jeg magter det ikke, jeg kan virkleig ikke klare det. Jeg er ikke vred på dig, jeg er vred på mig selv for at have troet, at du overhovedet var anderledes. At du rent faktisk kunne lide mig, men sandheden er, at Justin Bieber ikke føler noget, ikke? Det er okay, please, bare lad være med at tale til mig igen," og med det lukkede hun vinduet og trak gardinerne for. Flot, jeg havde ødelagt det hele. Ikke kun den fuckt op plan, jeg skulle følge, men Stellas tillid til mig. Og hvilken betød mest for mig? Ja, jeg turde ikke engang svare på det spørgsmål.

Frustrationen spredte sig i min krop, og jeg magtede bare ikke alt det lort, jeg gik igennem nu, så jeg fiskede min telefon op, for så at taste Ryans nummer ind.

"Shit, Ryan, jeg fuckede up big time!" råbte jeg i telefonen, idet jeg frustreret kørte min hånd gennem mit hår.

"Hvad fuck snakker du om?" lød det forvirret fra Ryan, hvilket fik mig til at sukke dybt.

"Jeg forklarer det senere, men det bliver sværere at udføre planen nu. Fuck man," vreden boblede i mig, men på den anden side skyllede skyldfølelsen ind over mig. I'm a fucking mess.

"Så bliver det fandeme bare på den hårde måde, dude, slap af," lød det beroligende fra Ryan på den anden side af røret.

"Jeg ved ikke, Ry, hun er-"

"Hvad? Sig mig, er du ved at blive blød eller?"

"Jeg-"

"Nej, prøv hør her. Du har ventet på dette i næsten hele dit liv, og nu skal du fandeme ikke komme og sige, at du ikke kan. Hun er din fjende, Justin, ikke din lover,"

Han havde ret, de havde begge fucking ret, og jeg var ved at blive sindsyg. Dette var ikke mig. fortjente hun dette? Måske ikke, men jeg fortjente fandeme heller ikke alt det pis og lort jeg gik igennem som et barn. Et fucking barn. Var der overhovedet nogen, der tænkte på mig? Overvejede, om jeg fortjente det? Heck, hvad var der at overveje? Jeg var et barn for helvede! Jeg skulle vise hende, hvad der virkelig var mig, for hun havde ret, hun kendte mig egentlig ikke. Overhovedet ikke. Havde jeg altid være sådan her? Nej, og netop derfor fortjente hun det værste, hun nogensinde kunne blive udsat for. For det var hende; hendes far, der havde skabt dette monster. I'm back.

 

Stellas p.o.v:

"Stella, kom her ned," råbte min far fra stuen, hvilket fik mig til at tage en dyb indånding, tørre tårerne med bagsiden af min hånd og rejse mig op fra min seng, som jeg hele dagen havde ligget på. Well, undrer du dig over, hvad der er sket?

Som du nok havde regnet ud, havde min far været sindssyg bekymret, ringet til mig en trillion gange og ikke fået et minuts søvn i løbet af hele natten - og mig som håbede, at han havde faldt i søvn inden klokken 11, hvor jeg burde være hjemme.

Anyways, som du nok havde forventet, fik jeg en god omgang skideballe af min far, hvilket sårede mig virkelig dybt. Ikke fordi han var vred, men fordi jeg havde været uansvarlig og havde fortjent det hele vejen igennem. Aldrig havde jeg skuffet min far, og det havde for hans vedkommende aldrig været nødvendigt at give mig stuearrest.  Men det skulle vist til denne gang, så jeg havde nu stuearrest i to uger. Han havde egentlig tænkt sig at lade det blive en måned, men eftersom det var første gang, tror jeg ikke, han ville være alt for hård. Skuffelsen markeredes tydeligt i hans øjne, da jeg sad på sofaen og måtte tage alle hans ord til mig.

"Stella, jeg ved ikke, hvad i alverden der sker med dig, men du forandrer dig, og det er hans skyld! Det er Justins skyld, og jeg vil ikke engang vide, hvad I to havde gang i-"

"Far, jeg lover, vi faldt i søvn!" ja, jeg havde måske ikke løget, for vi havde jo faldet i søvn, men en del af sandheden havde jeg for en gangs skyld undladt at udtale mig om, eftersom det nok ville være bedst for både jeg, men også far. Og siden hvornår var jeg begyndt med at gemme sandheden for det menneske, jeg stolede allermest på? Siden jeg mødte Justin; så måske havde han virkelig forandret mig?

"Gå op på dit værelse," havde han sagt, hvilket havde fået mig til at rejse mig op, "og i øvrigt, vil jeg ikke have, at du ser til ham længere!" 

Bare rolig far, det er også langt fra, hvad jeg ønsker. At se ham, mener jeg... 

Jeg var knust det øjeblik en pige havde svaret på mit opkald, for sidst jeg huskede, var Justin ikke en pige. Jeg havde virkelig stolet på ham; han var det eneste menneske, udover far, som jeg rent faktisk havde tillid til, og takket være hans sindssyge lyster tror jeg virkelig ikke, at jeg nogensinde vil kunne stole på en dreng. 

Og så kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at tænke på, hvor psykopatisk han egentlig var. Jeg mener, natten før havde vi elsket hinanden, og jeg var blevet hans, men da jeg så dagen efter ringede for at fortælle, hvad der var sket, fordi jeg behøvede ham, jeg behøvede hans nærvær, én at snakke med, blev jeg endnu engang knust. Og det fortjente jeg ikke. Gjorde jeg?

Sukkende begav jeg mig ned i stuen, hvor far sad på sofaen med en avis i sit skød, men han så straks op på mig, idet jeg trådte derind.

"Fra og med i dag og to uger frem tager du skraldet hver dag, efter aftensmaden," befalede han med en formanende pegefinger, hvilket fik mig til at nikke svagt og åbne min mund, for at undskylde for min opførsel og uansvarlighed, eftersom han ikke havde givet mig muligheden for at gøre det i morges.

"Far, jeg er virkelig ked-"

"Jeg vil ikke høre det, Stella. Jeg er virkelig skuffet over dig, og jeg håber virkelig, at dette ikke vil gentage sig, for du har svækket min tillid en gang, og jeg ved ikke, om jeg vil tage det på samme måde, hvis det sker igen. Vær sød at gøre som jeg siger nu..." var det sidste jeg hørte fra ham, før jeg vendte mig om og med tårerne væltende ned ad mine kinder bevægede mig ind i køkkennet. Jeg var mindst lige så skuffet over mig selv...

Jeg tog skraldet med mig, for så at gå ud af hoveddøren og bevæge mig hen til containeren, der stod ved fortovet over vejen. Jeg fik bevæget mig hen ad den efterhånden mørkbelagte vej, for så at smide skraldet ned i containeren. Sukkende vendte jeg mig om for at begive mig over vejen, da der blev taget et fast greb om min overarm bagfra, så det ikke lykkedes mig at se personen, men ud fra den kraft, der blev brugt for at holde fast om min arm, gik jeg ud fra, at det var en mand. Panikken spredte sig straks i mig og mine øjne spærrede sig med ét op.

"Hvad laver du?" råbte jeg chokeret, idet han strammede grebet om min overarm og trak mig med hen ad gaden, over vejen til en sort Range Rover.

"Giv slip! Please stop!" skreg jeg af mine lungers fulde kraft, da vi nåede Range Roveren og et stykke stof blev placeret på min næse.

"Træk vejret, baby..." hviskede han i mit øre, så hans varme ånde gav mig kuldegys i hele kroppen. Jeg forsøgte febrilsk at vride mig løs ved at sparke og slå, i takt med prøve ikke at trække vejret, men det tog ikke lang tid før, jeg ikke kunne holde til det længere, da jeg til sidst gispede efter vejret, og det langsomt sortnede for mine øjne. Mine bevægelser blev langsommere for hvert et sekund, idet min krop synes at blive alt for tung. 

"God pige. Godnat, Jones."

 

`•.¸¸.•´´¯`••._.• ( A/N )•.¸¸.•´´¯`••._.•

 

Åh åh... Så er vi endelig nået klimaks, og jeg håber virkelig, at I kunne lide det... Havde I forventet det? Stolede I også på Justin? Hvem er det mon, der kidnapper Stella, og hvorfor?

*****

*I næste kapitel kommer der til at være stødende sprog og scener, og movellaen er fra dette kapitel af ikke for sarte sjæle længere. Som sagt tager den en helt anden vending og en masse hændelser fra fortiden bliver gravet op. Håber I vil nyde den så meget, som jeg vil nyde at skrive den... Glæder mig vildt meget til at skrive de nye kapitler!*

xx, Celina <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...