Never be afraid to love, never be afraid to follow your dream

Hvad sker der hvis man virkelig tror, og håber på sine drømme? Vil de ske? Også selvom man ønsker at Harry Styles fra One Direction vil dukke op i ens seng?
Find ud af det i denne fanfiction/movella om at følge sine drømme til det sidste.

0Likes
0Kommentarer
180Visninger
AA

1. Kan det virkelig være rigtigt?

 

Klokken var 00:56, og jeg kunne ikke falde i søvn. kender i det når man ligger, og vender og drejer sig, og alligevel kan man ikke finde ro? Sådan har jeg det nu, og det er ikke den første nat jeg har haft det sådan. Faktisk har det stået på de sidste 5 dage, og jeg har kun fået 1-2 timers søvn hver nat. Min mor siger at grunden er, at jeg tænker for meget, mens min far siger at det er fordi, at jeg har det for varmt om natten. Der er ingen der rigtig ved hvorfor jeg har det sådan, (andre end mig selvfølgelig) Jeg ved godt hvorfor at jeg ikke kan falde i søvn om natten. Det er fordi at jeg er forelsket, forelsket i Harry Styles. 


Jeg satte mig et mål, for at sove. Et mål der gjorde, at jeg lyn hurtigt ville falde i søvn. Jeg ville forstille mig at når jeg vågnede næste morgen, ville Harry Styles ligge i min seng, ved siden af mig. Ikke fordi jeg tror det ville ske, men fordi at min storesøster altid har sagt til mig, at man skal følge sine drømme, og hvis man tror og håber på dem, så vil det til aller sidst ske. Jeg sov med det samme, og det var overhoved ikke svært. Jeg tænkte bare på hvad jeg skulle sige, til Harry Styles når jeg vågnede. Jeg vågnede ca. ti minutter efter, da jeg så at klokken nu var 01:07. Jeg forstod ikke hvorfor jeg vågnede? Jeg var jo allerede faldet i en dyb søvn? Men pludselig slog det mig: 'Hvad tænker jeg på?' 'at tro, at Harry Styles far One Direction vil være det når jeg står op?' 'Jeg må være rablende gal'. Jeg faldt i søvn lidt tid efter, med tåre i øjnene, og to våde kinder. 

Da jeg vågnede næste morgen, var klokken nu 8:05 og jeg skulle ned og have morgenmad. Jeg kiggede mig lige hurtigt i spejlet, da jeg opdagede at mine øjne, var hævede og mine kinder røde. Jeg ville ikke gå ned sådan, det ville være for pinligt, hvis min lillebror og hans overnattende ven, så at jeg havde grædt over én, som jeg ikke en gang havde mødt. Jeg prøvede at dubbe koldt vand i hoved, men det hjalp ikke. Jeg kunne mærke tårene trille ned af mine kinder igen, og jeg kastede mig ned i dynen. Da jeg ramte dynen, lød der et støn, jeg løftede dynen hurtigt væk, og råbte 'Skriiiid' fordi jeg troede at det var min lillebror. 

Og, jeg kan sige med det samme, ......det var ikke min lillebror.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...