Exception {OneShot, Harry Styles}

Jeg fik af vide, at jeg stinker til at lave beskrivelser. Så jeg prøver at komme udenom. Det er en Harry Styles fanfiction, hvor de snakker engelsk i. Fordi han er englænder. Duh...


1Likes
2Kommentarer
391Visninger

1. Cherry

Jeg lå i min seng, og stirrede ud i det uendelige mørke. Jeg fik gåsehud af kulden, der bredte sig i værelset. Mit navn er Anna Maria Olsen. Ja, den Anna Maria Olsen. Den verdensberømte, lille selvforkælede, irreterende snotunge, fra Danmark. Den pige, som alle directioners i verden hadede. Jeg var ikke god nok. Han fortjente bedre, end en lille, arrogant dansker. Jeg hørte det tit. Jeg fik konstant beskeder om, hvorfor Harry havde valgt mig. Af alle mennesker i verden, hvorfor havde han valgt mig. Jeg ved det ærlig talt ikke. Harrys arm lukkede omkring min. Han lukkede min hånd op, og holdte om den. Han kyssede mig i nakken, uden at få mit hår i hovedet. En af mine mærkelige vaner. Jeg sov altid på mit hår. Ligesom jeg sov topløs, men altid med natbukser. Jeg kendte også Harrys vaner, vaner som ingen i verden ville vide, udover mig. Jeg lå mærke til hans små mærkeligheder. Han kom tættere på mig, men stoppede inden vores hud mødtes. Han hadede at ligge hud mod hud.  Ærlig talt, hadede jeg det også. Jeg bevægede forsigtigt min fod, men jeg ramte desværre hans ben. Han sov også med natbukser. Og strømper. Han sov altid med sin strømper. Han grinede let. Vi havde matchende natbukser. Ja, vi er ikke helt normale. De var skotsternet, blå og brun. Han havde fuldendt sine med et par blå strømper. Jeg havde min lilla hyggesokker på.

Jeg gav slip på hans hånd, og vendte mig om. Jeg lå og kiggede ind i hans øjne. De var grønne. Jeg elskede grønne øjne. Han smilede igen til mig.

"I'm glad we did this." sagde han, og kyssede mig i panden.

"Me too." svarede jeg, og håbede på at han ville hoppe på det. Jeg var ikke glad. For to uger siden, havde vi slået op, i fuld offentlighed. Han gjorde det, så jeg ikke ville få mere hate. Han havde lagt mærke til hvordan jeg blev tynget af det. Jeg har altid haft dårlig selvtillid. Det hjalp ligefrem ikke at omgås med perfekte mennesker hele tiden. Selvom Harry påmindede mig om, at ingen var perfekte, ville han altid være det. Uanset hvad han gjorde. I den tid vi officelt var sammen, havde jeg også mødt Perrie og Eleanor. Det hjalp ikke ligefrem. Eleanor var gudesmuk. Ingen kunne benægte det. Perrie var også smuk. Og hun kunne synge. Og så var der mig. Lille, klodsede, blondie mig. Den aften hjalp ligefrem heller ikke. Jeg væltede mindst fire gange i vores hotelværelse, og da vi stod og børstede tænder, stak jeg mig i øjet med tandbørsten. Spørg mig ikke hvordan. Sådan noget gør jeg bare.

"What's wrong, Cherry?" spurgte Harry. Cherry var mit kælenavn. Han troede jeg hed Amarena til at starte med, og kaldte mig så Cherry. Selvom han godt ved at jeg ikke hedder Amarena, kalder han mig det stadig. Jeg prøvede at undgå øjenkontakt. Men han havde gennemskuet mig.

"Nothing." svarede jeg lavt. Han tog mine hænder, som lå foran mit bryst, og så på dem, som jeg gjorde.

"Nothing at all." fortsatte jeg, med tårer i øjnene. Ingen vidste, at vi stadig var sammen. Ikke resten af hans band, ikke mine venner. Ingen. Han fjernede sine hænder fra min, og omfavnede før jeg kunne sig mere. Jeg lå med mit ansigt få centimeter fra hans. Han gennemskuede mig. Det gjorde han altid. Endnu en ting til listen, over ting jeg var dårlig til. At lyve.

"They're jealous. Thats all." sagde han lavt, med hans arme omkring livet på mig. Jeg brød sammen, og knugede mig indtil ham. Jeg lå med mine arme foldet sammen ved hans bryst, og håbede på at han ville beskytte mig mod hadet, mod alting.

"I love you, Cherry." hviskede han mig i øret. Jeg løftede hovedet, og kiggede på ham med tårervæddet øjne.

"I love you too." hviskede jeg igen, og kyssede ham. En varme bredte sig i min krop, fra det øjeblik vores læber mødes. Jeg lagde mit hoved, mod hans bryst igen, da jeg kom i tanke om hans hud-mod-hud ting. Jeg trak mig langsomt væk, men han holdte mig tilbage.

"Let's make an exception for tonight." hviskede han, og jeg lagde mig roligt tilbage mod bryst. Han holdte stadig sine arme omkring mig. Jeg kiggede hurtigt op imod ham. Hans blik mødte mit. Hans øjne var næsten ikke til at se. Hans grønne øjne, som tilhørte mig. Mine øjne. Mit krøllede, brune hår. Min Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...