Jeg er bare mig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2012
  • Opdateret: 17 aug. 2013
  • Status: Igang
Det her er en form for dagbog, aner ikke, hvad man ellers kalder det. Jeg skriver mine dybeste følelser herinde, da jeg ikke kan stole på nogen overhovedet, men jeg har bare brug for at komme ud med nogen ting, så jeg har derfor valgt at skrive dem herind, som anonym. Skriv gerne i kommentar, hvis i har nogle spørgsmål. Svarer så hurtigt jeg kan. Anyways, en form for en dagbog, hvor jeg skriver alt det fis der, jeg ikke kan tale med andre om. Så dette kan man nok sige er lidt hemmeligt, eller, det er i hvert fald ikke kommet ud af min mund. lol. Følg med, hvis du følger stemning for det. See ya. Kys<3

3Likes
0Kommentarer
479Visninger
AA

3. Vil Jeg ændre mig? Er jeg stærk nok?

Er det i orden at være en bitch? Er det i orden at opføre sig som en idiot? Jeg ved godt at jeg skrev at jeg gerne vil ændre mig, men jeg har svært ved ikke at lyve, ikke at opføre mig som en bitch. Er det mærkeligt at jeg godt kan lide det? Lide at være en bitch? Er det almindeligt? Jeg føler mig som to vidt forskellige personer. Når jeg er alene eller sammen med min familie er jeg en stille og rolig pige der ikke kunne gøre en flue fortræd, men når jeg er omgivet af mine venner og veninder så er jeg en helt anden. Jeg skider på dem, som de intet betyder. Men de elsker mig stadig, eller det siger de i hvert fald.  Hvad er der galt med mig? Hvorfor kan jeg ikke bare holde op? Holde op med alt det lort jeg har gang i. Det ender med at jeg mister alt og alle. Jeg kan ikke snakke med nogen. Jeg stoler ikke på andre end mig selv, jeg stoler ikke en gang på min egen familie. Jeg er kompliceret, indviklet, idiotisk. Jeg burde lukkes inde. Jeg fortjener ikke de personer som holder af mig, for jeg ved at jeg sagtens kunne røvrende den med det hoved jeg har. Jeg er det rende kaos.. Når først vreden har fået kontrol om min krop, er jeg ikke mig selv og man skal ikke lege med mig. Er det almindeligt at jeg godt vil se de personer der har såret mig græde og lide? Er det underligt? Hvorfor er det jeg gør det? Hvorfor kan jeg ikke være mig selv? Jeg har så mange spørgsmål jeg ikke kan besvare, hvilket jeg ikke forstår. Jeg kan ikke forstå at jeg er blevet sådan. Jeg forstår det ikke. Hvorfor kunne jeg ikke bare være sød fra begyndelsen af? Hvorfor har jeg ladet det gå så vidt at jeg ikke kan gå tilbage og ændre det. Jeg har ødelagt det hele. jeg kan ikke tænke klart og det irritere mig grænseløst. Jeg er nået grænsen, hvis jeg ikke snart stopper vil alle få nok og derefter forlade mig. Så spørgsmålet er: Vil jeg ændre mig? Er jeg stærk nok? Stærk nok at tage kampen? Det vil vi finde ud. 

Vi ses. 

- YouKnowWhow 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...