Jeg er bare mig...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2012
  • Opdateret: 17 aug. 2013
  • Status: Igang
Det her er en form for dagbog, aner ikke, hvad man ellers kalder det. Jeg skriver mine dybeste følelser herinde, da jeg ikke kan stole på nogen overhovedet, men jeg har bare brug for at komme ud med nogen ting, så jeg har derfor valgt at skrive dem herind, som anonym.
Skriv gerne i kommentar, hvis i har nogle spørgsmål. Svarer så hurtigt jeg kan.
Anyways, en form for en dagbog, hvor jeg skriver alt det fis der, jeg ikke kan tale med andre om. Så dette kan man nok sige er lidt hemmeligt, eller, det er i hvert fald ikke kommet ud af min mund. lol. Følg med, hvis du følger stemning for det.
See ya.
Kys<3

3Likes
0Kommentarer
511Visninger
AA

4. Hvad? lol-.-'

Hvorfor er jeg født som pige? Hvorfor er jeg ikke ældre, Hvorfor har jeg det her udseende som jeg har, Hvorfor kan jeg ikke være perfekt? Hvorfor? Hvorfor? Hvorfor skal jeg være som jeg er? Hvorfor er jeg forelsket? Der er så mange spørgsmål jeg simpelthen ikke kan svare på, hvilket irriterer mig grænseløst. Hvorfor er jeg ikke bare en tiger? En abe? Hvorfor lige et menneske?...

Jeg kan virkelig ikke tage det.. Jeg er så forelsket at det er ved at dræbe mig. Jeg er så fucking dobbeltmoralsk. Jeg siger alt muligt lort med at jeg pisser på personligheden og jeg bare skal have en lækker fyr  med en masse penge og alt det. Men det er ikke det kærlighed er. Kærlighed er et så stort og efter min mening ubeskriveligt. Man kan ikke beskrive "kærlighed" helt præcist.

Mennesker som er sammen pga af nogen har givet udtryk for at de passer sammen, bør ikke være sammen, fordi de med 99% ikke har kemi.

Jeg er 16 år gammel og føler at jeg er i mine værste teenage år. Jeg er så forvirret over alt omkring mig.. Jeg giver udtryk for at være en helt anden end jeg i virkeligheden er. Når folk først har fundet ud af, hvem jeg rigtig er, så vil de mig ikke. Men det er for sent. Forsent at gå tilbage nu, jeg har lavet for mange dumheder til jeg kan gå tilbage. Ingen vil tilgive mig og de vil hade mit sande jeg. Jeg er en STOR løgn. Jeg laver bare lort på lort på lort. Jeg klinger ikke med nogen overhoved, jeg føler at jeg ingen venner og veninder har. Jeg er bare sammen med dem, for ikke at kede mig.. Jeg ved det, hvor er jeg egoistisk. Men det er jo sådan jeg inderst inde er. Jeg er egoistisk, nærig, klam, asocial jeg er bare en stor råden lort. Det er utroligt at jeg har ladet det gå så vidt. 

Jeg har på et tidspunkt følt mig utrolig deprimeret og det ødelagde mig endnu mere. Jeg plejer som regel altid at have make up, deodorant, parfume på og gå op i mit udseende. på det punkt er jeg rigtig feminin. Men det ændrede sig hurtigt, da jeg fik den følelse. Følelsen af det største nederlag, følelsen at have givet op efter flere års kamp, følelsen at bare lade vær, følelsen af bare at være alene og lytte til musik og komme i en hel anden verden. Da jeg på det tidspunkt, hvor jeg følte mig utrolig deprimeret blev jeg det modsatte af feminin, jeg bøvsede som en gusten fed fyr, jeg havde aldrig parfume på og makeup skulle ikke i nærheden af mig. Jeg hadet at gå i bad og mit hår lignede en høstak. Mit tøj det var bare gammelt og beskidt. Jeg var en temperamentsfuld muldvarp der var i sin menstruationsperiode i mere end et halvt år. ^^<--  vildt og trist ikke sandt? Jamen det var sådan jeg havde det. 

Hvorfor er det at jeg altid bliver i lidt "sad" humør, når jeg skriver her? Når men jeg magter ikke at skrive længere, der er for meget der hopper rundt i mit mongol af et hoved.

  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...