Show me how you Burlesque ❀ One Direction

April Valentine er ikke som andre piger, hun er nemlig den berømte popstjerne Harry Styles eks-kæreste. Grunden til de slog op var simpelthen at han kun tænkte på sig selv og hun så stak af. Der er nu gået 2 år og da Liams fætter holder polterabend på en af L.A.’s mest berømte Burlesque genforenes de brat. Dette skaber splid mellem de fem dreng. Kan de mon holde sammen alligevel? Had, sorg og drama opstår, men også kærlighed, sjove stunder og uforglemmelige minder. Følg med når gamle flammer tændes og nye opstår.

43Likes
93Kommentarer
2135Visninger
AA

3. Unnecessarily mount of crappy words

Aprils P.O.V.

De øjne kan kun have tilhørt en person. En person med nogle irriterende bløde krøller og dumme smilehuller. Harry aka. idioten.

Da jeg er færdig er den eneste ting jeg tænker på: Flugt. Hvordan kan jeg komme væk herfra hurtigt muligt og uden at blive set. Damn it! Hvorfor er jeg ikke deltids spion? Og hvorfor skal min hjerne altid gå i stå i sådan nogle situationer? Dumme hjerne!

Uden at lægge mærke til det er jeg åbenbart begyndt at slå mig selv i hovedet. ”Er du ude på at begå selvmord eller hvad?” spørger Jack med et grin i stemmen. Jack er min bedste ven slash pianist slash bartender. Han kan alting!

Jeg griner sarkastisk og sender ham nogle onde øjne som han besvarer ved at kysse mig på kinden. ”Du gjorde det fantastisk, søde.” smiler han varmt til mig og jeg smiler nervøst igen, da nogle brune krøller lige pludselig bevæger sig hen imod mig med lynets hast, mens en lille gruppe drenge på 4 – bedre kendt som One Direction eller spadser aber – desperat prøver at følge med, mens de spørger hvad der er sket.

Summer stiller sig heldigvis i vejen lige inden han når hen til mig. Tak Summer. Jeg skylder dig en – eller 1000. ”I må ikke være her.” siger hun koldt, men alligevel med et smil på læberne. Jeg ånder lettet op og sender taknemlige tanker til Summer mens jeg sætter mig ned med et lettet smil. Og thank the Lord.

Men mit smil stivner da Summer så tilføjer: ”Medmindre selvfølgelig i kender en af mine piger.” Jeg går kold. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Hvorfor er han her overhovedet?!

”April” svarer han hende koldt tilbage. Hun træder så modvilligt tilbage og lader ham og resten af drengene komme hen til mig. Jeg prøver at lade som om jeg ikke har set ham, men det er umuligt.

I ren desperation råbe-hvisker jeg til Jack: ”Kys mig!” og kigger ned. Han kigger spørgende på mig mens jeg strengt mumler: ”Gør det nu bare!” Han gør endelig som jeg siger og kysser mig blidt på munden, som om han er bange for jeg går i stykker.

Han stopper brat op da der høres en hosten. Vi kigger begge op i nogle grønne øjne jeg ikke helt kan tyde. Sorg, vrede, had, kærlighed, savn. Hvad ved jeg?!

Jeg kigger om på de andre drenge som først ser ud til at have fattet situationen nu og nu ser måbende på mig, som var jeg Johnny Depp – men lad os nu blive realistiske, lige meget hvor meget jeg prøver bliver jeg aldrig Johnny Depp. Åh suk.

”April? Er det virkelig dig?” hvisker Louis og skynder sig hen og omfavner mig. Jeg kan ikke lade være med at smile og kramme igen. Louis og jeg har altid kommet godt ud af det med hinanden. Vi var lige mærkelige. Derfor gjorde det specielt ondt på mig at efterlade ham.

Pludselig bliver jeg overfaldt med omfavnelser. Alle drengene er ovre og kramme mig – undtagen Harry. Han står bare og stirrer på mig med et blik fuld af sorg.

Jeg rejser mig op med et ’I må lige have mig undskyldt’ og går ud og klæder om. Jeg bruger ekstra lang tid på det i håb om at de måske er gået når jeg kommer ud igen.

Men ak nej. De står der stadig – eller sidder for at være mere korrekt. De kigger alle hen på mig da jeg kommer ud igen. Akavet.

”Nå men… Godnat!” smiler jeg falsk og vender mig om for at gå, da en tager fat i min hånd og vender mig om. Idiot. ”Idiot.” mumler jeg og gentager mine egne tanker. Men han fortjener det.

”April undskyld…” hvisker Harry med øjne fulde af tårer og jeg selv føler den prikkende fornemmelse man får i øjnene når man er på randen til at græde. Han trækker mig ind til sig og kysser mig i håret, mens tårer pibler ud af mine øjne og gør hans t-shirt våd. ”Hvorfor forlod du mig?” mumler han grædefærdig ned i mit hår som om det var min skyld.

Pludselig kan jeg mærke sorgen forvandle sig til had. Hvad var det for noget at spørge om?! Han var sgu da selv uden om det?! Vredt trækker jeg mig fra ham og tørrer mine tårer væk i en hidsig bevægelse. ”Hvad tror du selv din idiot?!” hvæser sig jeg vredt og skynder mig uden for.

Jeg sætter mig op af muren og begynder at græde hysterisk. Pludselig mærker jeg et par stærke arme rundt om mig og jeg genkender straks hans duft. Han begynder at stryge mig op og ned af ryggen og hviske beroligende ord til mig. Godt man har en ven som Jack.

 

Louis P.O.V.

Jeg kan mærke et lille stik i hjertet da April løber ud med tårer i øjnene. Jeg savnede hende meget at det gjorde ondt. Jeg havde prøvet at begrave den lille gnist af had til Harry, for at knuse hendes hjerte, i 2 år. I 2 år har jeg gået og brændt inde med mine følelser, men ikke mere.

Jeg rejser mig op og skal lige til at råbe af Harry da situationen går op for mig. April danser på en Burlesque? I et luder kostume? Og har en kæreste som går rundt uden top? – jeg vil da regne med de er kærester. Hvad er det dog sket med hende? Hvorfor er hun blevet sådan?

Spørgsmålene vrimler rundt i hovedet på mig og gør mig svimmel. ”Kan nogen forklare mig hvorfor April arbejder på en Burlesque? Og hvordan kun kan synge – og danse – sådan?” vrisser jeg og kigger strengt op på Harry, som ser tilbage på mig med sørgmodige øjne. Oh, don’t you dare, bitch!

Hende den sure mær kommer hen til os og sætter strikst hænderne i siderne. ”Kan nogen forklare mig hvor for min lille prinsesse lige løb grædende ud?” spørger hun med en undertrykt vrede i stemmen og gør ingen mine til at lade som om hun ikke overhørte vores samtale.

Hun er faktisk en utrolig smuk dame i forhold til hun sikkert er oppe i 40’erne eller der omkring. Hendes fylddige sorte hår, som er så sort at det næsten er blåt – lidt ligesom krage fjer – indrammer hendes store dybblå øjne og rosenrøde læber.

”Din prinsesse? Altså April? Du er da ikke hendes mor?” spørger Harry forvirret og hun vælger at smile sørgmodigt og kigge væk for at samle sig. ”Nej, June døde for 2 år siden, men jeg er hendes mormor…” svarer hun koldt og har atter fundet sin kolde facade frem.

Harry ser undskyldende på den – åbenbart – ældre dame. Han står lidt og ser ud som om han ikke helt ved hvad han skal sige, men finder endelig ord og siger skyld påtaget: ”Det gør mig ondt…”

A.N.

"Et langt og dårligt kapitel er bedre end et kort og dårligt kapitel.. Jah, det lyder rigtig nok!" det var det jeg sagde til mig selv da jeg skrev det her kapitel, men nu er jeg knap så sikker på at min teori holder..

For det her holder altså ikke helt. Men whatever - i kan bare lade være med at læse den hvis den ikke tilfredsstiller jeres behov - og ja det må godt misforstås.

Hej hej regnbue cupcake enhjørninge søkoer fulde af Elmo SWAG!

Elmo's word of today is: SH*T!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...