A Beautiful Mess | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2013
  • Status: Færdig
** JEG HAR ÆNDRET TITLEN "PERFECT HARMONY" TIL "A BEAUTIFUL MESS" *** Livet har altid været skønt for den 18 årige Maybel Carlson. Ingen problemer, drama, kærestesorg og krænkelser har ikke optrådt i hendes liv, indtil den mystiske, facadeopbygger ved navn Zayn Malik træder ind i hendes liv. Hele hendes rejse igennem Imperial College, når han er til stede som skolens populæreste elev, vil blive som en rutsjebane, der aldrig vil ende. Men hvis hun vil stoppe den, skal hun først bryde Zayns facade, hvilket kan koste konsekvenser. Specielt, når følelser bliver indblandet, hvilket hun slet ikke vil komme til at tænke over, hvis hun ikke indser, hvad hun har gang i. ∞ Drengene er ikke kendte. ∞ LÆSES PÅ EGET ANSVAR. ∞

101Likes
300Kommentarer
11590Visninger
AA

10. ∞ Kapitel 9 ∞

”An awkward situation..”

 

Hvis jeg skulle beskrive mig selv lige nu, ville det være glad og forvirret. Glad, fordi jeg lige havde fået mit dejligste kys nogensinde, og forvirret, fordi jeg ikke vidste hvorfor Zayn egentligt gjorde det. Han gjorde det så blidt og følelsesmæssigt, men jeg vidste ikke hvad følelser betød. Jeg nød det, ja, men jeg ville så meget vide hvad det betød.

Jeg var blevet vild med Zayns effekt. Den gjorde mig så rolig, befriende og følsom. Jeg elskede, følelsen af nogle sommerfugle baskede rundt i min mave, og det gjorde udelukkende Zayn mere tiltrækkende og mystisk. Faktisk så troede jeg at Zayn vidste, hvad han gjorde ved mig, men det behøvede jeg ikke at skjule – skulle jeg?

Men så til en helt andet ting..

Jeg fik problemer. Store problemer. Så store problemer, at jeg ikke måtte komme ud i weekenden. Mine forældre blev så rasende, chorkeret men mest skuffet på mig, fordi jeg fik eftersidning, og fordi jeg hældte vand ud over Brittany. Min mor kiggede kun skuffet på mig, mens min far kiggede chokeret og vred. Det var ham, der tænkte mest på min uddannelse, og han ville ikke have at jeg gjorde det.

Far sagde, at det ville gå meget ud af mine karaktere, når man var en collegestudent. Men jeg fortalte hurtigt at, det ikke ville ske, da jeg havde lovet at det ikke ville ske igen, og inspektøren ikke ville gøre noget ved det. Alligevel skulle jeg passe på, for det var ikke mig, at finde på sådan noget. det var også

Selvfølgelig havde jeg fortalt hvilken idiot, Brittany var, men det eneste de sagde, var at jeg skulle vise tolerance og respekt. Jeg sagde at jeg nok skulle ”prøve”, men jeg ville nok tro at I vidste hvad jeg mente. Tænk, at det virkelig kun var mig, som fik problemer. Jeg kunne ikke fatte det, men det var for sent.. Brittany ”vandt” ved at sladre til lærerne, som sagde det videre til inspektøren, som kom efter mig.

Okay, nok om det. I ville sikkert vide, hvor jeg var henne, selvom jeg kedede mig af helvedes til. Jeg var derhjemme, og gjorde popcorn, cola og slik klar, da jeg ville få besøg. Gæt hvem? Hvis I gættede på, at vedkommens navn startede med Z og sluttede med N, ville det være forkert.

Haha, I troede det lige!

Nej, men det var Niall og Ella, som ville komme. Jeg havde ”lovet” Niall, at jeg ville smutte ud i køkkenet for at lade som om at jeg skulle hente noget, for at de to skulle være alene. Niall forbød mig i at gøre det, men helt ærligt, det var jo mit hus. Jeg ville gøre, hvad jeg ville og jeg var ret sikker på at han ikke skulle bestemme. Jeg vidste, at han ikke ville tilgive mig for det, men jeg ville tage chancen. Han måtte bare mande sig op, og jeg skulle nok hjælpe.

I promise.

Døren bankede på, hvilket betød at gæsterne var ankommet til den ”lille filmaftenen”. Inden min far eller mor ville komme og åbne døren ved at gøre dem pinlige og irriterende, løb jeg hen til døren, hvor der heldigvis ikke var nogen. Jeg blev lettet, da en tanke om, at mine forældre var i hjemme, men i en restaurant med min fars kollegaer. Da jeg åbnede døren, blev jeg overrasket og glad over at se ham.

”Hej,” smilede jeg, og kunne allerede mærke den dejlige følelse i maven. Hvorfor skulle han altid være sådan? Jeg trådte et skridt til side, så han kunne komme ind og tage sin sko af. Jeg blev lidt undret over, hvorfor han var her, da jeg ikke havde inviteret ham, men jeg kunne sagtens bruge en at være sammen med, da Niall sikkert hang over Ella.

”Jeg ved, at jeg ikke burde komme, men jeg kunne lade være,” indrømmede Zayn, efter han havde stillet sine sko ved på skobakken. Jeg nikkede og fortalte at jeg havde tænkt mig at holde filmaftenen, og det var fint at han kom. Selvom Niall og Ella ikke vidste at Zayn var kommet, ville de bare blive overrasket, men accepterede det.

Zayn gav mig et kort kys på kinden, da han sikkert troede at der var nogen hjemme udover mig. Hans læber gav mig brændemærker, hvilket fik mig til at bide i læben for ikke at smile alt for stort. Jeg vidste ikke hvor Zayn og jeg stod. Om vi var venner, venner med fordele eller mere end venner, vidste jeg ikke. Okay, vi var ikke mere end venner, da jeg stadig ikke kendte ham. Alligevel gjorde det mig meget usikker på, om jeg nogensinde ville lære den anden side af ham. Men det den måtte vi tage senere.

”Har du savnet mig?” spurgte han midt i stilheden. Mine øjenbryn hoppede op til min pande, i takt med at jeg så hen på ham, som havde et smil på læben. Troede han, at jeg savnede ham, da jeg sidst havde set ham for tre timer siden. Jeg var jo ikke omklamrende, ikke?

”Det er ikke godt at vide,” drillede jeg og der poppede et smil. At jeg kunne skifte Zayns humørsvingning, var meget drastisk for mig. Jeg vidste ikke om jeg havde gjort ham sur, men lagde så mærke til at han grinede.

”Jeg ved hvad du tænker, prinsesse.” Han gravede en håndfuld i popcornskålet, som lå på bordet og spiste det. Jeg betragtede alle hans bevægelser, selvom jeg kunne virke mærkelig i hans øjne. ”Du stirrer,” mumlede han men smilede.

Jeg kiggede hurtigt væk, og grinede flovt. ”Det var sådan set ikke meningen,” mumlede jeg hviskende. Zayn havde tydeligvis hørt det, for han begyndte bare at grine af mig. Jeg hadede, hvis jeg var underlig, og en anden vidste det. Jeg var ikke sådan en weirdo eller sådan noget, men jeg kunne godt lide at kigge på interessante menneske – og som jeg sagde før, så var Zayn lige så tiltrækkende som før.

Døren bankede på, hvilket betød at Niall og Ella sikkert var kommet nu. Niall havde lovet Ella, siden hendes bil var til reparation, så ville han køre hende herhen og til skole, hvis hun ville. Var det ikke sødt eller hvad? Når men i hvert fald, så var Niall faldet så hårdt, at han skrev hendes navn på hans bøger. Jeg lagde godt mærke til det, da Niall tog sine bøger ud af skabet, og der var næsten malet overalt med hendes navn, ja selv hans arm. Men det var ret nuttet, at han kunne lide hende. Mon hun kunne lide ham?

Det ville vi finde ud af, da jeg var så fucking nysgerrig!

Lidt ivrig, var jeg.

Jeg rejste mig op, hvorefter jeg traskede hen til hoveddøren, som jeg åbnede med et smil. To søde skikkelser kom mig i møde, så jeg trak dem i et kram og hilste. De hilste igen, og begyndte så at tage deres sko af, for at lægge dem ved skobakken.

Inden Niall havde lagt sine sko, stivnede han en smule og kiggede undret på noget. ”Er det ikke Zayns sko?” spurgte han forvirret og pegede på dem. Ella lagde mærke til dem, og stivnede straks da han nævnte Zayns navn. ”Hvad laver de her?”

”Han er her.” Ella frøs til is, hvilket Niall og jeg lagde mærke til. Vi kunne se, at hun var bange for Zayn, selvom jeg aldrig havde hørt hende sige det. Jeg kunne se det fra hendes reaktioner. Den måde, hvor hende øjne blev så store som tekopper og der hvor hun blev til en statue lavet ud af is, kunne man se frygten der farede rundt i hendes øjne – hun var rædselsslagen.

Ella åbnede ikk munden, men gik videre ind til stuen, da hun vidste, hvor den lå. Niall og jeg fulgte hurtigt efter hende, og jeg lagde mærke til at Zayn også stivnede.. Hvad skete der for dem? Inden jeg nåede at sige noget som helst, havde Ella sat sig på den sofa, som lå længst væk fra Zayn. Hun sad helt oppe ved sofalænet, og kiggede ned i sine hænder.

Jeg kunne mærke den akavede stemning, inden jeg åbnede munden. ”Skal vi gå i gang med filmene?” Niall nikkede sig hurtigt enig, og satte sig ved siden af Ella, imens han kiggede bekymret til hende.

Det kunne jeg sagtens forstå. Niall og jeg vidste intet, hvad der forgik, og jeg var ret sikker på at vi ikke ville få det at vide foreløbig. Men jeg vidste, at Zayn havde gjort noget ved hende. Jeg havde ingen tanker om, hvad det kunne være, men siden hun nu var bange.

Nysgerrigheden var bredt over mig, og jeg blev så irriteret over, at jeg ikke vidste det. Det var ærgerligt, at stemningen skulle være sådan, da det var meningen at vi skulle hygge os, ikke være sådan. Jeg kunne ikke lide det, og jeg var ret sikker på, at ingen af os kunne lide det?

 

Aftenens forløb gik fint. Vi havde alle snakket godt sammen, og der var kommet max to akavede tavsheder. Det var enten mig eller Niall, der havde brudt den. Vi kunne ikke lide det, og at Ella og Zayn ikke snakkede sammen, men ignorerede mig, gjorde mig fuldstændig forvirret. For at vise, at jeg viste tolerance over deres væremåde, spurgte jeg ikke ind til det. Det ville bare ødelægge hele aftenen, og det ville jeg ikke spolere.

Jeg havde endelig fundet nogen, som jeg kunne snakke næsten hvad som helst om – lige udover Zayn, endnu, og det havde kun gjort London bedre. Jeg syntes, at det ville være dumt, hvis man ikke havde nogen, man kunne tage med hjem for at lave fx lektier. Det var virkelig dejligt, at lære nye mennesker, og min forældre havde ret. Jeg kunne ikke blive ved med at tænke på nogle gamle venner, når de boede så langt væk. Det var meningen, at jeg skulle starte på ny, ikke holde det gamle med mig. Ellers ville jeg ikke have gjort fremskridt.

Lige nu, så vi alle film. Jeg havde ikke navn på filmen, men det var jeg ligeglad med, da jeg havde Zayns nærvær omkring mig. Vi lå på den ene sofa, hvor Zayn havde lagt den ene arm omkring mig, så jeg følte mig mere tryg. Egentligt vidste jeg ikke, hvad vi havde gang i og jeg var ret sikker på, at det var dumt. Vi kendte knap nok hinanden, men vi lå tæt sammen. Måske kunne jeg lide det, men det gik for hurtigt. Jeg vidste ikke engang, om vi var venner!

Niall skimmede for det meste hen på os, da vi lignede et kærestepar. Han virkede ret skuffet over sig selv, sikkert fordi han ikke lå sådan med Ella, og jeg ville gøre ham ked. Det var meningen, at jeg skulle hjælpe Niall, ikke gøre ham mindre selvsikker, hvis man kunne kalde det. Jeg havde mere forventet, at det skulle være ham og Ella, ikke Zayn og jeg. Det virkede forkert, og jeg burde tage mig sammen

Ella virkede også sådan, men jeg vidste ikke hvorfor. Hun tænkte sikkert, at det var nuttet at vi lå sådan, men det var for hurtigt – så godt kendte jeg Ella. Hun var altid den fornuftige, som tænkte på konsekvenserne. Jeg bebrejdede hende ikke, det virkede meget forstående at hun gjorde det.  

Efter en igangsættende tankegang, rejste jeg mig op, rettede lidt på min bluse, da Zayn var ved at pille lidt rundt med den og satte mig ned. Zayn virkede ret undret, men lod det heldigvis ligge. Jeg havde ret, det gik for hurtigt. Og før jeg vidste af det, ville jeg sikkert ligge i min seng – med ham. Det var så latterligt og åndsvagt, at jeg ville blive liggende, men jeg tog mig sammen.

Jeg lod mine øjne kigge hen på skærmen, og så at det var nogen, der dansede street. Et måtte være Step Up. Jeg havde set den en eller to gange og jeg kunne allerede genkende den. Det var enten 3’eren eller 4’eren, for jeg kunne ikke helt huske det, men var det ikke lige meget? Det eneste der var vigtigt var at den var god, ikke?

Hurtigt frøs jeg til is, da jeg kunne mærke en hånd, som kørte frem og tilbage på mit lår. Jeg vidste, hvem det var, men det fik mig ikke til at slappe af. Han prøvede på noget, og han fik ikke lov til det. Hvis jeg havde styrke noget til at fjerne hans hånd, ville jeg have gjort det. Men jeg var alt for svag, og det nød han sikkert. Han havde tydeligvis prøvet det på andre piger, hvilket fik mine følelser indeni til at forsvinde, da et billede af ham, der gjorde det ved hundredevis af piger.

Jeg fjernede hans hånd, og rykkede mig en smule væk, så han kunne se hvad jeg hentydede til. Dog gjorde han det ikke, for han rykkede sig tættere på. Jeg lagde mine arme over kors, og kiggede irriteret på ham, men han gengældte det med et selvsikkert smil.

Tanken om at Zayn ville have noget ud af mig, og smide mig væk igen blev mindre sløret for mig. Han var ud på noget, og jeg kunne ikke lide at jeg skulle være hans bytte. Bare fordi at jeg reagerede underligt på hans berøringer, betød det ikke at han kunne lege rundt med det. Jeg kunne ikke lide det, og det måtte han bare acceptere!

Jeg vidste ikke hvor vi stod lige nu. Jeg følte mig mere som et puslespilbrik i hans lille spil uden regler, og det gjorde mig mere skrøbelig. Det var svært for mig at jeg skulle undgå hans effekt på mig, for han var så tiltrækkende og mystisk. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på ham og hans planer.

Kunne I huske, at jeg var vild med Zayns effekt? Den var druknet ned i min sø, hvor der var fyldt op med tåbelige ting. Jeg skulle ikke føle sådan, og jeg var ret sikker på at I hellere ville have, at jeg ikke skulle gøre det. Det var alt for risikabelt, og jeg ville ikke svømme i den sø for at finde det igen. Idiot, kunne man ikke kalde mig.

 

∞∞∞∞∞

 

Hvad tror I der sker nu? Er det det rigtige Maybel gør eller skal hun føle det igen? Hvad er Zayn ude på? Hvad sker der for Ella og Zayn?

- Undskyld for ikke at skrive kapitlet i går, men jeg var meget syg, og jeg kunne ikke klare smerten - det var meget værre end menstruationssmerter! :-/

Jeg tror, at min kommende novelle vil komme i morgen. Håber at I vil læse den! xx

- Ikke rettet igennem! Jeg er stadig syg.. -.-

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...