A Beautiful Mess | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2013
  • Status: Færdig
** JEG HAR ÆNDRET TITLEN "PERFECT HARMONY" TIL "A BEAUTIFUL MESS" *** Livet har altid været skønt for den 18 årige Maybel Carlson. Ingen problemer, drama, kærestesorg og krænkelser har ikke optrådt i hendes liv, indtil den mystiske, facadeopbygger ved navn Zayn Malik træder ind i hendes liv. Hele hendes rejse igennem Imperial College, når han er til stede som skolens populæreste elev, vil blive som en rutsjebane, der aldrig vil ende. Men hvis hun vil stoppe den, skal hun først bryde Zayns facade, hvilket kan koste konsekvenser. Specielt, når følelser bliver indblandet, hvilket hun slet ikke vil komme til at tænke over, hvis hun ikke indser, hvad hun har gang i. ∞ Drengene er ikke kendte. ∞ LÆSES PÅ EGET ANSVAR. ∞

101Likes
300Kommentarer
11562Visninger
AA

6. ∞ Kapitel 5 ∞

"What are you doing here?"

 

”Hej,” sagde jeg tøvende, og sukkede indeni. Zayn smilede selvsikkert, så jeg gengældte det, inden jeg bevægede mig mod skraldespanden. En masse spørgsmål ind i mig var ikke svaret endnu, eftersom jeg ikke havde nogen anelse hvad jeg skulle svare, eller jeg overhovedet skulle det.

Men jeg var ret sikker på, hvis min plan ville virke. Drengen var jo ude efter mig, så hvorfor ikke lege lidt med det? Han troede at han kunne hvem få som helst, men ikke mig.

Lige efter jeg havde smidt det ud, blev en hånd taget rundt om min håndled og trækket mig tilbage, så jeg ramte den velkendte krop igen. Jeg smilede bare indeni, og Zayn lagde sin mund ved mit øre, og hviskede noget ellers forførende ord.

”Mød mig ved dit skab – denne gang skal jeg nok være rolig,” han grinede kort da han sagde det, inden han var væk igen. Jeg smilede tilfreds, for det ville sætte planen i skud. Niall og Harry kiggede over til mig og kiggede spørgende på mig, så jeg smilede kort og forlod kantinen.

Jeg gik til mit skab, og uden overraskelse så jeg Zayn stirre på mig, som om jeg gik catwalk. Forstil jer lige at jeg, Maybel Carlson, den mest kejtet, klodsede men dejlige pige, der gik så det lignede at jeg havde to venstre fødder. Det var ærgerligt, for min kusine, Kayla, var en meget køn model, som kunne gå med alle slags stiletter.

Sad, but true..

”Jeg tænkte nok, at du vil komme.” Zayn kiggede overlegen på mig og nikkede så anerkendt. ”Du ser heller ikke værst ud.” Han grinede kort af hans kommentar, da han sikkert kunne se at jeg hævede mine bryn op. Hvad fanden mente han med det? Jeg så pragtfuld ud, lidt selvglad måtte man godt være.

Jeg smilede bare kort, inden jeg trak ham hen til mig, ”hvad skal jeg så svare til det?” Inden han sagde noget ret belastende og åndssvagt, pressede jeg mine læber på hans.. faktisk ret bløde nogle. Han smilede ved kysset, da han sikkert troede at jeg var hoppet i hans kano.

Bare for at irritere ham lidt, trak jeg fra mig og smilede drillende til ham. ”Du får ikke mere i dag,” sagde jeg så, og skulle til at gå igen, indtil nogle hænder blev lagt rundt om min liv og trækket mig tilbage, så jeg kunne mærke en dejlig varm ånde på min nakke.

”Hvorfor, er jeg ikke god nok?” sagde han så og kyssede mig på min nakke og nedad. Jeg grinede bare kort af ham, mens jeg nød de små signaler inde i maven, hvilket jeg ikke burde, men det gjorde jeg. Han brugte effekten og denne gang føltes det dejlig og behageligt.

”Det er jeg ikke sikker på. Måske, måske ikke eller nej.” Da jeg svarede ærligt, kiggede Zayn forbavset og målløs på mig, hvilket fik mig til at grine og få mig ud af hans greb. ”Jeg smutter.”

Jeg gik væk fra en forvirret og skuffet Zayn, så der poppede et smil på læberne. Aldrig havde jeg set Zayn sådan, og at det var mig, der gjorde det, kunne ikke være bedre. Uden at vende mig om, vinkede jeg bare og smuttede ind til kantinen, så jeg kunne fortælle Harry og Niall hvad der var sket.

 

 

Jeg var skuffet, meget skuffet. Tænk, at de ikke støttede mig op. Åndssvage aber. De mente åbenbart, at det var alt for risikabelt, selvom jeg fortalt klart og tydeligt, det ikke ville blive længere. Men deres råd, gjorde min plan værre og de fik de ikke lov til det. Hvis jeg var sikker på at jeg sagtens kunne klare det, så måtte de bare håbe på det bedste. Fuldstændig koncentreret var jeg, men de blev ved med at sige at det var dumt og bla, bla, bla..

Men hvis jeg vidste at jeg kunne klare det, så hvem ville stoppe mig? – udover Niall og Harry. De havde gjort nok med at ødelægge det hele, så mere fik de ikke lov til. Og jeg ville sværge på, at de ville blive positive overrasket over det. Vi ville få at se.

Hvis I var i tvivl med hvor jeg befandt mig lige nu, selvom I ikke var, så var det i mit soveværelset, hvor jeg stalkede folk på Facebook – mest Zayn. Jeg ville sige at han havde virkelig pæne billeder, og havde cirka 500-600 venner, mens jeg havde 300-450. det var egentligt ikke at prale over, men Liverpool var en lille by – ifølge mig. Jeg kendte alt og alle som om det var mit eget soveværelse, så lidt ”kendt” ville jeg ikke kalde mig selv.

En besked poppede op på mit skærm, og jeg kunne se at det var min rigtig gode veninde, Phoebe, der skrev. Et lille smil poppede automatisk på mine læber, som ikke var let at fjerne igen. Jeg havde savnet hende så meget, og mine andre venner selvfølgelig, men hun var den person, som jeg gik hen til, hvis jeg var nede over noget tåbeligt. Alligevel trøstede hun mig med karamelis og alt den slags, så en fordel var det.

 

Hola chica! <33

 

Jeg grinede en smule over beskeden, da det var en typisk hilsen fra hende. Hun elskede spansk, og havde været i Spanien mindst fire gange i sommerferien. En af grundende til det, var at hun havde en flirt dernede, som ventede på hende. Hun så ham ikke som noget andet, men hun vidste at han var vild med hende.

Også var det der I skulle sige ”Nuurh!”

Hej skatter! :*

Vi savner dig.. :’(

 

Mit smil falmede lidt og savnet blev større. Nu hvor jeg boede i London kunne jeg ikke have muligheden for at tage tilbage til Liverpool i weekenderne. Jeg ville spilde en masse penge på togbilletter, og hvis jeg tog derhen, ville mit savn blive større når jeg forlod dem igen. Det var ærgerligt, men jeg var nød til det. Jeg ville heller ikke rådne op her i dødkedelig London, men jeg måtte bare acceptere det.

Min mor blev så glad for sin forfremmelse, at hun allerede pakkede tingene da hun fik det at vide. Min far havde søgt efter en revisorarbejde her i London, og heldigt for ham fandt han en, hvor han fik det dobbelte af hvad han fik i Liverpool. Selvfølgelig vidste de, at det også ville gå lidt ud over mig, og de troede at de kendte mig godt nok til at jeg ville elske det. Men eftersom mine forældre ikke kendte mig godt, så måtte jeg sige farvel til de skønne mennesker i hjembyen.

 

 

Skatter, jeg savner også jer! London er dødsygt i forhold til Liverpool.. :-/

Liverpool var den by, hvor alle kendte alle, selvom det kunne virke som en stor by. Jeg havde så mange minder og venner derhenne, så det ville blive en smule svært for mig. Mine forældre sagde bare at det ville være fantastisk at møde nye mennesker. Ja’er indtil videre var jeg venner med Niall og Harry, og en som var vild irriterende efter mig. Dejlig start ikke?

Seriøst? Er der ikke søde fyre derhenne? ^^

 

Jeg grinede af hendes svar, da det også virkede meget som hende. Hun var altid den, der var efter en ny fyr, hvis den anden var nederen. Lidt ligesom Zayn, bare meget sødere. Hvorfor det lige var Zayn, jeg nævnte, vidste I godt, men det gjorde jeg ikke lige helt.. True shit.

 

Indtil videre, så kender jeg to drenge, også er der en, som vil have mig, men jeg vil ikke have ham. :-D x

Navn?!?!?!

 

Zayn Malik

Jeg søger! ;-)

 

Hvis hun så ham, ville hun nok tænke at der var noget galt med mig, hvis jeg ikke gad ham. Hun kiggede efter øjnene, smilet og en veltrænet mave. Men hvis hun kendte hans personlighed, ville hun nok brække sig over ham. Ligesom jeg ville.

Nu hvor vi snakkede om Zayn, så havde jeg fået ham næsten rundt om min lillefinger. Niall og Harry var dem, der så rigtig godt på. problemet var bare at ville Zayn lægge mærke til, hvad jeg havde gang i? Nej, det ville han sikkert ikke, eftersom han troede at jeg ville have ham som de andre piger.

Faktisk så havde et par piger skulede til mig, da jeg flirtede med ham, men det var jeg ligeglad med. Hvis de var jaloux, så skulle de bare have gået efter ham, inden jeg startede min plan. Men de vidste heller ikke hvad planen var, men lige meget.

 

OH MY LIPGLOSS! HAN ER GUDELÆKKER! *.*

 

Phoebe havde skrevet tilbage. Som forventet havde hun skrevet at han så godt ud, og det overraskede mig ikke. måske var Zayn pæn, men han var ikke gudelækker, som Phoebe havde beskrevet. Lækker, ja, men ikke gudelækker..

 

Ja, men han har den værste personlighed. Du ved, en player ligesom dig, bare MEGET værre. Også er han ikke min type. Han er alt for selvsikker.. :-/x

 

Sødt sagt, men jeg må smutte. Jacob skal til cricket, og jeg tager ham derhen og hjem igen.. -.-

 

Okay, ses nuller!

Med dét, klappede jeg min laptop sammen og lagde mig ordenligt på min seng. Hvad skulle jeg lave overhovedet? Jeg havde lavet mine lektier, jeg havde tjekket alle de sociale medier, som jeg var meget på også orkede jeg ikke at spise mere, da jeg stadig var en smule mæt af den lasagne, min mor havde lavet.

Det var noget med at vi havde fået gæster, som var en af min mors kunder, så de kunne snakke videre om bryllupsforberedelserne. Ret kedeligt ifølge mig, så jeg havde bare spist op og smuttet op på mit værelse. Jeg havde ingen anelse på hvem det kunne være, men jeg var også ligeglad.

Det var altid folk med små børn, som skulle sidde og provokere mig ved at pille ved mit hår eller tage mine ting. Og det var der, jeg elskede at være enebarn, men nu kedede jeg mig og ville irritere en, som fx en lillebror, som sad og spillede computerspil der handlede noget om krig med missioner.

Jeg måtte bare nøjes med min tiårige fætter, Oliver eller så skulle jeg bare lege med hans otteårige lillesøster, Sofia, som kun ville lege med sine barbie-dukker, og det skulle altid være det samme. Samme tøj, samme replikker og samme skænderier om hvad de skulle lave. Great life, ikke?  

”Maybel, kan du ikke komme ned for at hilse?” råbte min mor fra stueetagen, hvilket fik mig til at sukke højlydt og råbe at jeg var på vej. Uden at kigge mig på spejlet (fordi jeg vidste at jeg ikke lignede noget lort), gik jeg nedenunder, hvor jeg kunne høre høje grin. Den ene af dem, var genkendeligt. Lidt for genkendeligt.

Jeg kom ind i stuen og så nogle ukendte mennesker, indtil jeg mødte nogle smukke brune øjne, som ikke burde eller skulle være, men desværre var han her. Hvorfor? Hvorfor lige her, i mit og mine forældres (det vidste I) hus? Jeg havde lige været væk fra ham i snart fem timer og han kunne ikke holde sig fra mig? Haha, taber.

Men hvad lavede han her?

”Hej,” sagde jeg og vinkede lidt kejtet og frembragt et akavet smil. De smilede alle sammen venligt, men Zayn smilede flirtende. Jeg himlede bare med øjnene, som de ikke lagde mærke til undtagen Zayn, som smilede større. Gud, du hjælper mig stadig, ikke? tænkte jeg håbefuldt.

Det viste sig at være en familie, som bestod af en mor med sort hår og brune øjne, en datter, som lignede en på 20'rne som lignede moren, en anden datter på cirka ni år, som havde store, smukke øjne (flottere end Zayns, haha) også var der Zayn. Ham vidste I godt så ud, da I sikkert kunne huske hans kanelsneglehår og brune øjne.

Nej, vent! Kanelsneglen var væk! Hvad? Hvorfor? Så havde jeg ikke noget at drille ham med. Nu havde han bare en blond stribe, som var ligegyldig, da kanelsneglen var det dummeste! Pis og lort bagt sammen med franskbrød, for fanden..

”Maybel, hvad med at tage Zayn med op på dit værelse?” Min mor smilede bare, men jeg lavede store øjne og skulle til at ryste på hovedet. Det gjorde jeg så ikke, da jeg ikke ville starte en diskussion op med mor. Hvis far havde været der, ville han kigge skeptisk på min mor, og min mor ville lave en øjenkrig med far, men det endte altid med at far vandt. Nogen gange fordel, andre gange ulemper.

”Okay så,” sagde jeg langsomt og nikkede. Zayn rejste sig op og gik hen imod mig med sit slasket, overlegent smil, hvilket betød at det her ikke ville være sjovt. Faktisk langt fra, men jeg ville starte planen op. Problemet var bare om Zayn ville gøre det værre, end det var.

He’s the troublemaker..

 

∞∞∞∞∞

- Undskyld for et kort kapitel! Næste kapitel bliver længere, det lover jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...