A Beautiful Mess | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2013
  • Status: Færdig
** JEG HAR ÆNDRET TITLEN "PERFECT HARMONY" TIL "A BEAUTIFUL MESS" *** Livet har altid været skønt for den 18 årige Maybel Carlson. Ingen problemer, drama, kærestesorg og krænkelser har ikke optrådt i hendes liv, indtil den mystiske, facadeopbygger ved navn Zayn Malik træder ind i hendes liv. Hele hendes rejse igennem Imperial College, når han er til stede som skolens populæreste elev, vil blive som en rutsjebane, der aldrig vil ende. Men hvis hun vil stoppe den, skal hun først bryde Zayns facade, hvilket kan koste konsekvenser. Specielt, når følelser bliver indblandet, hvilket hun slet ikke vil komme til at tænke over, hvis hun ikke indser, hvad hun har gang i. ∞ Drengene er ikke kendte. ∞ LÆSES PÅ EGET ANSVAR. ∞

101Likes
302Kommentarer
11349Visninger
AA

21. ∞ Kapitel 20 ∞

No more crying to get me through.
I'll keep dancing till the morning with somebody new.
Tonight I'm getting over you.”

Tonight I'm Getting Over You ~ Carly Rae Jepsen.

 

Aldrig i mit liv havde jeg troet, at en skolefest skulle være så.. utrolig. Folk, der dansede i takt med musikken, snakken overalt, hvor man prøvede at overdøve musikken og stemningen. Jeg havde mere forventet, at der ville være mindre gang i den, men jeg tog vidst fejl.

Det var noget, jeg længe havde ventet, og jeg skulle bare slå mig løs – uden alkohol desværre. Skolen havde åbenbart en regel om, at man ikke måtte udleveres alkohol, så jeg måtte nøjes med det, jeg allerede havde i. Før Ella og jeg ankom her, havde vi drukket to glas champagne hver, men det var stadig ikke nok.

Og ikke for at lyde selvglad eller noget, men jeg så virkelig godt ud. Med makeuppet og mine næsten permanente krøller (og kjolen) så jeg fantastisk ud, og jeg kunne sige det samme med Ella. Hun havde også gjort virkelig meget ud af sig – sikkert for at score Niall – og jeg bebrejdede hende ikke. Det så virkelig godt ud på hende, så ja.

Jeg glædede mig også til at se Finn igen. Han virkede så sød og flink.. også var han lækker, sorry. I så lang tid, jeg havde gået her, så havde jeg ikke set ham før, hvilket undrede mig en hel del. Man kunne jo heller ikke undgå en dreng, der så så godt ud, ikke?

Stop dig selv, Maybel.

Okay, nok om det. Lige nu prøvede Ella og jeg at komme igennem mængden, der i øvrigt var virkelig svært, og hen mod hjørnet, hvor sofaerne var placeret. Vi skulle møde med drengene derhenne, for det var nok det eneste sted, hvor vi vidste hvor de var.

Et smil gled hen over mine læber, da jeg så dem, så jeg trak Ella hurtigere med mig. ”Rolig,” grinede hun og prøvede at følge godt med. Jeg fornemmede, at hun var ret nervøs nu, for hun var trodsalt på en ’date’ med Niall. Helt ærligt, hvor sødt var det lige? Og jeg kunne ikke være mere glad for hende vegne.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde sommerfugle i maven, for det havde jeg – i den grad. At jeg endelig skulle møde en anden, som ikke så mig andet som ’Zayns pige’, var rart. Selvom det undrede mig, at han ikke gjorde, så kunne jeg lide det. Men det var også lige meget, for jeg skulle ikke have den nar i mine tanker, og mit humør skulle ikke ødelægges på grund af ham.

Med et kort hovedrysten, for at få tankerne mere klare, sænkede jeg tempoet, da jeg så drengene, der snakkede ret højt om et eller andet, jeg ikke havde fået fat i. Alle drengene - undtagen Harry og Zayn – så ud til at hygge sig, og det var jeg glad for. De var også virkelig nede over, hvad Zayn havde gjort, og jeg kunne ikke lade være med at smile.

”Hej drenge!” hilste jeg og satte mig ned på sofaen med et smil på læben. Drengene lyste op, da de så Ella og jeg, og jeg var ikke langsom i at sige, ”I har virkelig gjort noget ud af jer selv.”

”Hey, hvad mener du med det?” Louis lød helt klart fornærmet, hvilket jeg kun kunne grine af. Han rettede på sin skjorte, og lod sit snobbede blik ligge på mig. Jeg rullede bare øjne af ham, inden jeg puffede ham, og et grin forlod mine læber. ”Men tak.. tror jeg?”

Ella var hurtig til at være ovre ved Niall, og de havde allerede startet en samtale op, som jeg ikke rigtig kunne høre. Jeg ville gerne komme med en bemærkning, men lod være, eftersom Ella garanteret ville gå amok over, at hun rødmede ligesom i kantinen.

 ”Så hvordan går det?” spurgte Liam mig, så jeg rettede mit blik hen på ham med et smil. Jeg svarede som regel, at det gik fint, og det fik ham til at stille mig et nyt spørgsmål. ”Hvor er ham Finn henne?”

”Aner det ikke, jeg har ikke set ham endnu,” mumlede jeg og trak på skuldrene. ”Men det undrer mig stadig, hvorfor jeg ikke har set ham før.”

”Det er fordi, han har været ude og rejse verden rundt sammen med sin bror. Jeg havde heller ikke set ham før, indtil jeg fik at vide, at han skulle begynde i min klasse,” svarede Liam. Jeg nikkede lidt for mig selv og smilede til Liam, der gengældte straks.

Han nikkede kort, ”hvordan er han?” spurgte han, og det lød som om, at han var ret nysgerrig. Dog kunne jeg ikke helt svare på det. Jeg ville sikkert lyde som en, der var faldet for hans udseende og hvad ved jeg, også ville det drille mig med mit tomathoved.

”Jeg vidste det!” udbrød Louis, efter jeg ikke havde svaret et stykke tid. Jeg kiggede hen på ham med et rynket bryn. ”Hun er så meget vild med ham. Du ved, hans smil, hans øjne, hans..”

”Nu lyder det som om, at du er,” gav jeg igen, hvilket fik ham til at rulle øjne, da jeg sikkert havde afbrudt ham i hans talestrøm. ”Og desuden, så kender jeg ham ikke helt, at jeg kan bedømme ham.”

”Løgner.”

”Nej?”

”Løgner.”

”Nej.”

”Lø-”

”Louis, hold din kæft,” vrissede jeg irriteret, da han blev ved. Jeg løj ikke – eller jo – men det ragede trodsalt ikke ham, så han kunne ligeså godt holde sin kæft, inden jeg lukkede den for ham. Kunne I se, hvilket humør jeg var i?

Det var totalt fucked op, hvis I spurgte mig.

”Men det er jo rigtigt,” fastlog han, og jeg rullede øjne af ham. Han kunne ikke knække mig så let, hvis det var det, han troede. Jeg var bestemt på det, og hvis han kendte mig bedre, kunne jeg godt være stædig om tingene.

”Jeg gider ikke engang høre på dig,” sagde jeg opgivende, og fjernede mit blik fra ham. Hans grin rungede i mine ører, men det var ikke nok til at overdøve musikken. Jeg kiggede ud på dansegulvet, hvor en del elever var begyndt at danse til Kesha, og det fik lysten til at danse komme frem.

”Liam, vi skal danse,” beordrede jeg, og før han kunne nå at svare, fik jeg ham op af sofaen og mod dansegulvet. Han grinede lidt af mig, og sagde noget i den retning, at han ikke kunne danse. Alle kunne danse, nogen var bare dårlige, og den kategori lå jeg i, men jeg ikke flov på nogen måde.

Der var virkelig profyldt, men jeg kunne lige presse igennem klumpen. Underligt nok begyndte jeg at grine og stoppe op, hvilket fik Liam til at rynke brynet af mig. Jeg ignorerede det, og begyndte ellers at danse.

Da Liam blev ved med at stå stille, trak jeg ham i armen. ”Kom nu, Liam. Så svært er det heller ikke,” grinede jeg og prøvede at overdøve musikken. Jeg rystede på hovedet, så jeg tog begge hans arme og svang dem rundt, i håb på at han også ville danse. Den dreng var flov over at danse, eller så undrede han sig over, hvorfor jeg dansede som en idiot.

Screw that.

Jeg blev ved med at svinge med hans arme, indtil han ville bevæge sig mere, og det gjorde han til sidst. Om fordi det her var totalt akavet eller om det bare var sjovt at danse som nogle dumme kameler, vidste jeg ikke, men det var virkelig morsomt.

Sangen We R Who We R af Kesha sluttede, og Dressin’ Up af Katy Perry begyndte, hvilket fik en underlig stemning, mens vi dansede. Måske fordi, vi vidste hvad den handlede om. Men vi dansede bare videre med vores robotdans. Kun fordi vi kunne.

 

Tonight, I'm gonna come alive,
Make you forget about your nine to five.
Are you ready for your blood to rise?

Tonight's the night;
I'm dressing up for you.”

 

Der var ret mange, der så på, men det stoppede os ikke at danse videre. Louis havde også tilsluttet til os, så vi lignede nogle idioter, der var på speed. Det var virkelig sjovt, også selvom folk stirrede, men det var lige meget. Sad but true.

Jeg kunne heller ikke lade være med at grine, da det sikkert så virkelig sjovt ud. Det skyldtes sikkert også de to glas champagne, men det var lige meget. Jeg hyggede mig, og det var også det, der talte.

Fuck det, hvis der var andre, der kiggede på.

 

 

Efter udmattelsen af at danse tog jeg endnu en tår af min punch. Den jordbærsmag der havde bredt sig i min mund, var ved at blive dårlig, og det var en af grundene til, at jeg trængte til alkohol nu. Jordbær var alt for sød, ifølge mig, så det var derfor, jeg tog en lille tår af gangen.

Mens jeg nippede til kruset, blev to hænder lagt på mine skuldre, hvilket fik mig til at skrige. Et grin, som kun kunne tilhøre en vis person, jeg havde ventet på, rungede i mine ører, i takt med at et smil gled hen over mine læber.

”Savnet mig?” spurgte han drillende, og jeg rullede øjne af ham, inden jeg vendte mig om. Et smil lå på hans læber, og jeg fik mig selv til at kigge op til at rulle øjne af ham, så han denne gang kunne se det. ”Jeg tager det som et ja.”

”Som om,” grinede jeg og puffede til Finn, der slog en lille latter op. Jeg rullede øjne af ham og lod mit blik glide rundt i salen, hvor der var en del elever – selv få lærere -, der stadig til Rihanna. Mens jeg betragtede klumpen ude på dansegulvet, tog jeg endnu et slurk af min punch, inden jeg lagde den tilbage. ”Skal vi danse?”

”Jeg troede ikke, du vil spørge,” lød det fra Finn, der havde gjort sin stemme ret skinger, hvilket jeg grinede af. Jeg tog hurtig hans hånd og trak ham ud på dansegulvet. ”Bare så du ved det, så kan jeg ikke danse.”

”Jaja, det siger man altid,” konstaterede jeg med et smil og stoppede, da jeg kom ind i midtpunkt af dansegulvet. ”Alle kan danse, men de tør ikke at vise det. Sådan nogle tøsedrenge.”

”Hey!” udbrød han fornærmet. Jeg klappede ham blot på brystkassen, inden jeg begyndte at danse. Selvom jeg var lidt udmattet af at danse, ville jeg bestemt ikke gå glip af, hvordan Finn dansede. Han lignede sikkert en underlig æsel på stylter, så fik man et grin ud af det.

Da Finn ikke gad bevæge sig, tog jeg ham på armen og trak ham tættere. ”Helt ærligt, det er ikke særlig svært.” Jeg fik jo Liam til at danse, så kunne jeg sagtens få ham til at danse, ikke? Det var ikke svært, for man skulle bare bevæge sig mere, end man gik.

”Fint,” sukkede han, og endelig begyndte at bevæge sig. Jeg smilede sukkersødt til ham, hvilket han rullede øjne af, som jeg grinede af. Det så bare mere dumt ud, når han gjorde det, for han kunne simpelhent ikke finde ud af det. Nå, men det var også lige meget, haha.

Rihanna med Where Have You Been kom i gang, så jeg begyndte at danse hurtigere i takt med musikken. Jeg lagde mine hænder om Finns nakke, og han lagde sine rundt om mit liv, og vi begyndte at danse i takt. Det var ikke akavet på nogen måde, for jeg kunne lide det, og jeg var sikker på at han også kunne.

 

“I've been everywhere, man.
Looking for someone.
Someone who can please me,
Love me all night long.
I've been everywhere, man.
Looking for you babe,
Looking for you babe,
Searching for you babe.”

 

Selvom jeg hyggede mig med Finn, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på Zayn. Jeg havde ikke set ham endnu, og jeg var ret ligeglad med ham, men alligevel. Det burde ikke gå mig på, at han ikke var i nærheden. Jeg havde bare ikke set ham. Også kunne det også være, at han ikke var kommet.

Fuck ham, jeg burde være ligeglad med, hvad han gik rundt og lavede, ikke? Han havde ødelagt alt for mig, så jeg kunne bare være glad for, at han ikke var kommet for at ødelægge det hele for mig.

 

Zayns synsvinkel.

Jeg tog endnu en slurk af det ækle punch, som nu sad fast på mit smagsløg. Det var noget af det værste, jeg havde smagt, og jeg forstod ikke, at de købte noget, som ikke forgiftede elever. Hvem fanden havde opfundet det her? Saftevand var meget bedre end det her lort.

Mens jeg kiggede rundt og drak videre på den, fordi min hals var ret tør, lød der en stemme ud for mit øre. ”Hvor er din lille prinsesse henne?” Jeg himlede med øjnene, inden jeg tog endnu en slurk af den stads. Brittany var ikke den person, jeg orkede at snakke med, for mit humør var lidt fucked lige nu. Hvordan vidste jeg ikke, men det var det, og hun gjorde det ikke ligefrem bedre.

”Hvad vil du?” vrissede jeg af hende, og vendte mig om for at skule til hende. Et smørret og irriterende smil på hendes lipglossbesatte læber, og jeg fik mig selv til at komme med endnu en spydig kommentar. ”Har du ikke andet at tage dig til? Er det fordi, Aaron har droppet dig.”

”Faktisk, så er han hjemme med feber,” svarede hun blot. Jeg var ikke engang nysgerrig, hvor han var, for vi havde cuttet vores kontakt siden den fest. ”Og desuden, så er jeg kommet for at se dig.”

”Du har en kæreste, så gider du lige?” Det var pisse ærgerligt for Aaron, at hans kæreste lagde an på mig, mens han var syg. Selvom jeg burde være ligeglad, så kunne jeg ikke, eftersom han havde været min ven. ”Skrid med dig. Jeg har ikke brug for en kælling, der render op af mig.”

”Nå, men du sagde i hvert fald ikke noget til Maybel,” gav hun hvæsende igen. Igen rullede jeg øjne af hendes hentydning til, at Maybel var en kælling, men det ramte mig slet ikke. Jeg havde ikke strejfet en eneste tanke om hende, siden jeg så hende på gangen, men det var også lige meget. Jeg havde ikke brug for hende længere.

”Ja, men du er også billigere end hende.”

”Hvad mener du med det?”

”Lad mig se..” Jeg lagde min hånd på min hage og gnubbede den, mens jeg kiggede tænkende ud i luften. ”Du har en kæreste, som du er fuldstændig ligeglad med, og du kommer hen til mig, fordi du ikke har fået en skid. Hvor godt synes du selv, du går?” konkluderede jeg vrissende, inden jeg kiggede ind på hendes øjne, der bare gentog det, jeg gjorde før.

”Du har da ikke noget imod det, vel?” Brittany lagde en hånd på min brystkasse og tegnede cirkler på den, hvilket fik mig til at sukke. Hun ville bare have mig rundt om sin lillefinger, men det virkede slet ikke. Det var bare mere latterligt, end man kunne forvente, for hun var virkelig desperat – det stod nærmest på hendes pande.

”Jeg gider bare ikke have noget med dig,” svarede jeg med et rynk på panden, der fik hende til at grine lavt. Hun betragtede sin finger, mens den kørte rundt på min brystkasse, og hvis jeg tog fejl, kunne hun åbenbart ikke lade være, hvilket fik mig til at fjerne hende hånd fra mig.

Mit blik fløj hen på dansegulvet, da jeg ikke havde andet at tage mig til. Drengene var sikkert stadig sure på mig, men det var sådan set lige meget, for jeg havde andre venner, der ikke ville stikke mig i ryggen på grund af en tudende pige. Selvom der var noget specielt ved Maybel, så kunne jeg ikke se andet end en pige, der lige havde fået sit hjerte knust af mig.

Og nu når man snakkede om solen, fik jeg øje på Maybel. Hun dansede med en eller anden gut, som jeg ikke kunne få navn på, og hvis jeg skulle være ærlig, så pissede det mig en smule af. Jeg vidste, at hun gjorde det, for at gøre mig jaloux anlagt på en eller anden fucked måde, men det virkede slet ikke. Desuden, så var jeg træt af hendes bullshit, go alt det der kunne være lige meget.

Smilet på hendes læber var ikke til at ignorere, for hun blev ved med at grine over noget, fyren havde fyret af. Hun lagde hænderne om hans nakke, og han lagde sin hænder rundt om hende liv, men de dansede i takt med musikken.

Okay, måske løj jeg. Det virkede virkelig godt med at gøre mig en smule jaloux, men det var også kun fordi, at jeg fik hendes opmærksomhed. Jeg elskede hende opmærksomhed, for så vidste jeg, hvornår jeg havde hende, hvor jeg havde hende. Så ja; det pissede mig en smule.

”Ser man det,” Brittany mumlede, men højt nok til at jeg kunne høre det, ”hun har vist fundet en ny. Hvordan føles det at blive skiftet ud?” Hun sagde det kun for at irritere mig, men det rørte mig ikke. ”Nu kender du vel følelsen af at blive skiftet ud – lidt ligesom da du skiftede mig ud med den kælling.”

”Jeg blev ikke skiftet ud,” benægtede jeg vrissende. ”Jeg valgte selv at droppe alt det med Maybel, så hold din kæft og skrid.” Hun prøvede virkelig at pisse mig endnu mere af, så hun kunne få mig, hvor hun ville, men det virkede dog ikke. Jeg var ikke nem at narre.

”Hvad kalder du det så?” spurgte hun og skævede hen til Maybel, der dansede op af ham fyren, og et grin forlod hendes mund. ”Det virker ret romantisk, hvis du spørger mig. En skolefest med to næsten forelskede personer, der danser med hænder om hinanden.. romantisk.”

”Hvad er du ude på, Brittany?” spurgte jeg og spyttede hendes navn ud, som om det var giftigt og ulækkert – lidt ligesom hende. En hånd, bedre kendt som Brittany, blev lagt på min skulder, inden en varm ånde kom nærmere mit øre.

”Hvad siger du til, vi starter fra, hvor vi begyndte?”

”Og hvad med den kæreste, der ligger derhjemme?”

”Helt ærligt,” fnyste hun med et grin. ”Tror du virkelig selv på det? Han skyldte mig en tjeneste, og han spillede min kæreste i en uge,” fik hun forklaret, hvilket jeg himlede øjne af. Selvfølgelig var det dét. Jeg ville heller ikke tro på, at han gjorde det med vilje, for der var ikke særlig mange fyre fra 3.g, der vil date elever, der gik et årgang under.

”Og tror du virkelig på, at jeg vil komme tilbage til dig?” spurgte jeg isende igen. Brittany var nok den sidste person, som jeg ville komme tilbage til, og det burde hun regne ud, siden jeg havde droppet hende for Maybel. Men Maybel var også ny, så jeg skulle også have smag af hende.

”Måske,” hviskede hun intenst, inden hun fjernede sin hånd fra mig. Endnu engang rullede jeg øjne af hende, og kiggede nærmere hen mod Maybel, der slet ikke havde set mig. Hvorfor – fordi jeg ikke havde andet at tage mig til, end at ignorere Brittany, også ville jeg se hvor det virkede med at gøre mig jaloux. ”Du ved ikke, hvad du går glip af.”

Jeg smilede flabet uden at kigge på Brittany, der troede, at jeg ville hoppe på den. Der var intet specielt ved hende – udover hendes flotte krop, så var der intet, hun kunne konkurrere imod Maybel.

Og ikke for at lyde totalt latterligt, så ville jeg lige remse noget op. Maybel havde pænere smil, flottere krop, smukkere øjne og perfekt hår. Alt det Brittany ikke kunne få, så hun kunne ligeså godt lade den ligge, og måtte bare indse, at Maybel var et bedre valg.

”Hvad er der gå glip af?” spurgte jeg flabet og lagde koppen væk fra mig. jeg lagde mine hænder i lommerne og lænede mig bag mod bordet, der med held stod perfekt, før jeg kiggede hen på hende. ”Du kan ikke have noget bedre end Maybel.”

”Maybel dit, og Maybel dat. Alt handler ikke om hende,” lød det irriteret fra Brittany, som lagde armene over kors. Jeg nikkede kort, eftersom det var rigtigt, og det flabede smil kom igen. Hun var så misundelig på Maybel, at det var helt vildt.

”Præcis.”

”Så hvad siger du til det?” Jeg rynkede brynet af hendes spørgsmål, da jeg ikke anede, hvad hun snakkede om, så jeg lod hende tale videre – kun fordi jeg var i sådan et humør som nu. ”Mød mig ved pigenes toilet ved fysiklokalet klokken ni, som også er om to timer. Så finder du ud af det.”

Inden jeg nåede at få muligheden til at spørge, hvad hun ville, var hun væk i mængden, hvilket fik mig til at sukke. Også selvom jeg ikke orkede om, hvad hun snakkede om, så ville jeg finde ud af det.

Og tro mig – jeg havde skam en bagtanke om det.

 

 

Maybels synsvinkel.

”Se, du kan da danse!” udbrød jeg med et smil, hvilket fik Finn til at grine. Han holdte mig tættere ind til sig, og hvis jeg ikke tog fejl, så kunne jeg lide det. Vi havde fået et meget bedre forhold end for nogle timer siden, og det var virkelig hyggeligt at danse med ham.

Finn havde introduceret mig til hans venner, og jeg gjorde det samme med mine. Det viste sig, at

Jeg ville tro, at vi havde danset i to timer nu, men det var vel fint nok, når vi ikke havde andet at tage os til. Ella og Niall havde også sluttet dem til os, dog var de forsvundet, og jeg vidste ikke lige hvorhenne. Det kunne også være lige meget, for jeg havde Finn, så jeg kedede mig ikke.

”Jaja,” mumlede han højt nok til, at jeg kunne høre det, og et grin forlod min mund. Jeg stoppede mit grin, for at sende ham et smil, som han rullede øjne af. ”Skal jeg hente mere af det punch?”

”Nej, jeg gider ikke det lort,” svarede jeg kort med et smil på læben. Finn slog en latter op, der fik mig automatisk til at smile større. Det glimt, han havde i sine øjne, var ikke svær at undgå, for det udstrålede noget, jeg aldrig havde set før. De blå øjne, der var omringet af noget grønt, som gjorde det mere unikt, kunne jeg ikke lade være med at betragte. ”Desuden, så kan jeg bedre lide at være sammen med dig.”

Jeg sværger, det kom bare ud af min mund.

Et smil gled hen over Finns læber, men fordi det var så pokkers selvsikkert og latterligt, rullede jeg endnu engang øjne af ham, som jeg havde gjort op til flere gange i løbet af denne aften. Derefter puffede jeg ham, da han ikke fjernede det smil af hans læber, for det blev mere og mere provokerende.

”Stop det der, jeg er en sød menneske.” Jeg hævede brynene, da Finn rullede øjne af mig, men ignorerede det blot for ikke at komme med en kommentar. En underlig følelse, som et tegn på at jeg skulle tisse, kom frem, så jeg sendte ham et undskyldende smil. ”Venter du? Jeg skal lige på toilet.”

Finn nikkede med et smil, inden jeg forlod ham i salen, hvorefter jeg bevægede mig hen mod udgangen og videre mod de tomme og mørke gange, mens jeg med faste skridt fandt vejen til toiletterne. Gangene skræmte mig faktisk, for det mindede mig bare om en episode af The Secret Circle, hvor hovedpersonerne jagtede en mand, der havde fuld efter dem. Lidt forvirrende, men se den – den er virkelig god.

Da jeg nærmede mig pigetoiletterne, åbnede jeg døren hurtigt. Jeg skulle til at gå ind i en af båsene, hvis det ikke var for en underlig lyd, jeg havde hørt fra den ved siden af. Men fordi jeg mente, at jeg nok hørte noget andet, ignorerede jeg lyden, indtil den kom igen. Jeg blev lidt skræmt, da lyden pludselig højere og en anden lyd kunne kun være menneskeligt.

Hvis jeg ikke tog fejl, var der to personer derinde. Ikke at det ragede mig eller noget, hvad de to personer nu lavede derinde, men jeg var ret sikker på, at jeg kendte stemmerne, og det gjorde mig bare mere nysgerrig.

”Zzzz-”

”Shh, babe, der er ikke nogen, der skal høre os, vel?”

Jeg stivnede i det sekund, da der var nogen, der snakkede. Og det var ikke hvem som helst. Det var ham. En tung følelse landede i min mave, vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle reagere, hvilket blot gjorde mig forvirret. Hvad fanden lavede han i pigetoilettet med en?

En tanke om, hvad det var, han lavede, strejfede mig, og tårerne begyndte at presse på.

You’ve got to be kidding me right?

 

 ∞∞∞∞∞

Halløøøøøøøøøøj! Savnet mig?

Undskyld for den lange ventetid, og undskyld for et lortekapitel, men jeg har haft personlige problemer i de sidste par uger, så derfor kom kapitlet nu.

Jeg vil lige også meddele, at denne novelle slutter om et kapitel. Say whuuuuut? Men ja – det er på tide, at den slutter. Og tro mig, jeg har skam tænkt på en 2’er, så bliv hængende, peeps.

Og hvad tror I, Maybel tror?

//Nellie.

 

(DETTE KAPITEL ER IKKE RETTET IGENNEM, SORRY. I SIGER LIGE TIL, HVSI DER ER NOGET, DER FORVIRRER JER.)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...