A Beautiful Mess | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2013
  • Status: Færdig
** JEG HAR ÆNDRET TITLEN "PERFECT HARMONY" TIL "A BEAUTIFUL MESS" *** Livet har altid været skønt for den 18 årige Maybel Carlson. Ingen problemer, drama, kærestesorg og krænkelser har ikke optrådt i hendes liv, indtil den mystiske, facadeopbygger ved navn Zayn Malik træder ind i hendes liv. Hele hendes rejse igennem Imperial College, når han er til stede som skolens populæreste elev, vil blive som en rutsjebane, der aldrig vil ende. Men hvis hun vil stoppe den, skal hun først bryde Zayns facade, hvilket kan koste konsekvenser. Specielt, når følelser bliver indblandet, hvilket hun slet ikke vil komme til at tænke over, hvis hun ikke indser, hvad hun har gang i. ∞ Drengene er ikke kendte. ∞ LÆSES PÅ EGET ANSVAR. ∞

101Likes
300Kommentarer
11691Visninger
AA

3. ∞ Kapitel 2 ∞

”This isn’t over, badboy.”

 

”Tak, fordi du vil køre mig i skole,” sagde jeg og spændte min sele op. Niall nikkede og det samme, hvorefter han slukkede bilen og gik ud. Jeg gik og lukkede døren med et smæk, så den sikkert var lukket ordenligt.

”Hey! Pas på min babe,” hidsede han og aede sin bil. Jeg fnisede bare af ham og holdte min jakke tættere ind til mig. Vinteren sluttede for nogle uger siden, så foråret var lige på trapperne. Vinterkulden kunne man stadig mærke, så mine bare ben rystede en smule. ”Du skulle bare have taget lange bukser på, du ligner en nyfødt ælling,” drillede han.

Jeg rakte bare tunge af ham og gik mod skolen for at få varme. Eftersom mit tøj kun bestod af nogle leopard højtalede bukser, en hvid T-shirt, som var proppet ned i shortsene og min elskede læderjakke (link i kommentaren), så kunne man godt tro at jeg havde fundet sommertøjet frem.

Niall og jeg kom hurtigt ind i skolen, men heldig som jeg var, var der kun få, som stirrede. Der blev jeg ret lettet. Niall gik en anden vej, fordi han skulle noget vigtigt med en. Ligeglad over det, åbnede jeg mit skab og fandt mine matematikbøger frem.

Men da jeg så klappede skabet i igen, stod en meget irriterende person bag min skabslåge. Han kiggede indtrængende på mig, hvilket påvirkede mig lidt, så jeg kiggede ned i mine bøger, inden jeg lagde dem i min taske.

”Prøver du at ignorere mig, smukke?” hørte jeg ham sige, mens han lænede sig over det anden skab ved siden af. ”Du ved vel godt, at du ikke kan, eftersom vi går i samme klasse,” sagde han med en belastende tone.

”Gid, jeg kunne kalde dig smuk,” røg det fra mig, men jeg fortrød det ikke. Han skulle ikke tro, at han kunne sno mig rundt med sin lillefinger. Forventede han, at jeg ville dåne over ham ligesom alle pigerne på skolen, for det havde jeg lagt mærke til.

”Hvorfor så flabet prinsesse?” sagde han så og aede mit hovedbund. Selv hans berøringer fik min indre kvalme til at stige. Jeg vidste at han prøvede at flirte med mig, men eftersom jeg ikke var en af hans dukker, så kunne han godt glemme det.

Zayn var en åndsvag player uden et hjerte, fortalte Caroline mig i går, da vi begge var inde i pigetoilettet. Han havde også noget kørende med hende og to andre, og fandt ud af det, da han stod og kyssede med en anden. Det var virkelig klamt og egoistisk af ham. Tænk at han kunne finde på sådan noget lort.

”Lad mig være,” hvæsede jeg og drejede hælen om, men blev trækket tilbage, da en hånd tog hårdt fat i mit håndled. Hans hånd strammede hårdere til, hvilket fik mig til at komme med et lille pib. Det gjorde fandme ondt!

”Hvad nu, prinsesse?” grinede han, mens hans hånd løsnede sig lidt. ”Tror du at du kan tale sådan til mig, når der ingen andre, der kan?” Han stemme blev hårdere og det samme gjorde hans hånd.

Jeg prøvede at slippe mig fri, men gav en smule op. Zayn var stærkere end mig, meget, så at komme væk, hjalp ikke da hans hånd bare ville blive strammere. Hvorfor skulle han også være sådan en idiot?

”Slip mig, forhelvede,” vrissede jeg irriteret, hvilket fik ham til at slå en latter op.

”Pas på kammertonen, frøken.” Han grinede kort, inden han kiggede koldt og seriøst på mig. ”Jeg kan se, at du er blevet gode venner med min ven, Niall.”

Hvad? Var han venner med Niall? Hvorfor, de var jo vidt forskellige. Zayn var en torsk uden gæller og Niall var en af de venligste personer, jeg kendte. Tænk, hvis Zayn udnyttede Niall med noget? Hvis han gjorde det, skulle han nok få mig at bestille..

”Og?”

”Du skal ikke snakke til ham.”

”Hvorfor? Vi er venner?” sagde jeg dumt, hvilket fik Zayns hånd til at stramme sin hånd. Han kiggede hånligt på mig, da jeg kom et lille pib.

”Du skal ikke tale med ham,” hvæsede han. Klokken ringede og det betød at Zayn var forsvundet ind i klasseværelset igen. Mit håndled var blevet rød og det kunne jeg kun takke Zayn for. Sikke en idiot.

Jeg havde aldrig mødt en person som ham, som var så ond, egoistisk og en tyran. Hans væremåde og personlighed var forfærdelig. Selv hans udseende var sådan. Aldrig havde jeg set en dreng med en kanelsnegl oppe i håret, og der var ingen, der sagde noget til det.

Hvorfor skulle man overhovedet have sådan en nar på skolen?

Klokken ringede igen, hvilket betød at man skulle være inde i klassen. Hele gangen var tom, og hvis man smed en knappenål på jorden, kunne man sagtens høre det. Jeg løb hen til klasseværelset og trådte ind, efter jeg åbnede døren.

Klassen blikke røg hen på mig, da jeg smækkede stille med døren. Læreren lagde vist ikke mærke til det, da hun skrev videre på tavlen. Mens jeg gik hen på min plads, var der en, der spændte ben for mig. Han begyndte bare at grine, hvilket fik mig til at rejse mig og give ham en lussing.

Klassen kom med et ”oooooohhhh” lyd, så jeg satte mig tilfreds på min plads (desværre foran ham), og slog en side op, som vi skulle lære om. Læreren, som jeg ikke havde opfanget navnet på, snakkede om nogle forskellige ting om matematik, som jeg allerede vidste om. Heldigvis lagde læreren mærke til det, for hun gik bare videre til næste opgave.

Jeg vidste selvfølgelig også, at Zayn ville have hævn. Men han havde heller ikke ret til at spænde ben for mig. Bare for han ”ejede” skolen, betød det ikke at jeg skulle være hans lille slave bare fordi jeg stadig var ny.

 

Jeg sad nu sammen med Niall i kantinen, fuldstændig ligeglad hvad Zayn havde sagt. Jeg havde endelig fået en god ven her, så det kunne han ikke tage fra mig. Okay, bare fordi han kunne true mig fordi jeg var en pige, betød det ikke at jeg ville adlyde ham.

”Chokolade eller is?” spurgte jeg Niall, som kiggede tænkende oppe i luften. Det lignede at han ikke kunne vælge, eftersom han gned sin hage med sin hånd.

”Svært valg.. Det kommer an på hvilken slags is,” svarede han, hvilket fik mig til at fnise.

”Niall, du er så under-” ”Kan jeg sidde her?” spurgte en hæs stemme, der løb koldt ned af min ryg.

”Jo selvfølgelig. Maybel, hils på en af mine gode venner, Harry,” sagde Niall. Jeg åndede lettet ud og smilede venligt til drengen med de fine, brune krøller og grønne øjne. Det var ham, som også var sammen med Zayn i går..

Jeg rakte hånd ud og hilste venligt, som han også gjorde. Han klemte min hånd, rystede den kort og slap den igen. Han smilede charmerende og sødt til mig, hvilket fik mig til at bide min læbe indeni.

”Hyggeligt at møde dig,” sagde han charmerende og smilede. Jeg gengældte kort, inden jeg tog et bid af min sandwich. ”Hvad synes du så om skolen indtil videre?”

Jeg tyggede færdigt og slugte det, så jeg kunne svare. ”Den er god,” svarede jeg og tog et bid til.

”Hvor kom du fra før du begyndte?” spurgte han interesseret og pakkede sin sandwich op.

Jeg blev færdig med sandwichen og tog en slurk af min vandflaske. ”Jeg boede i Liverpool, men mine forældre fik arbejde her i London og det kunne de åbenbart ikke sige nej til,” svarede jeg og sukkede. ”London er også en fin by, selvom jeg ikke har set mere end Westminister og seværdighederne.”

Harry nikkede en enkel gang, inden han begyndte at spise. Vi sad alle tre og spiste vores mad i madro, ligesom i børnehaven, hehe. Jeg savnede børnehaven virkelig meget. College var hårdt, det var slet ikke det samme som High School.

Det gik først op for mig, hvordan alt var anderledes her end på min gamle skole. Her var der mere frygt for kun en elev, der kunne sprede (I ved vidst hvem jeg snakkede om). Jeg havde aldrig forventet at ingen turde gå imod den nar. Kantinen blev stille, måske lidt for stille.

Dog ignorerede jeg det bare, da jeg tog en slurk af min næsten tomme vandflaske.

”Hvad prinsesse.” Stemmen bag mig, gav mig et chok så det endte med at jeg fik et hosteanfald. Harry klappede mig let på ryggen, men stoppede, da der var en der tog hans hånd væk. ”Har jeg ikke sagt, at du ikke skal være i nærheden af mine venner?”

Okay, det havde han ikke sagt, men alligevel kom angsten frem i mig. Jeg hadede, når han gjorde det der. Han prøvede at skræmme mig væk på en eller anden måde, og jeg forstod virkelig ikke hvad jeg havde gjort imod ham. Bare fordi jeg er den jeg er, måtte jeg ikke sige at han skulle lade små børn være, når han stjal frokostpenge. Jeg gjorde det retfærdige, og det ville han ikke lade mig gøre, hvilket jeg heller ikke forstod.

Jeg prøvede så godt at ignorere ham, indtil noget koldt og klistret ramte mit hovedbund. Flere gisp omkring mig og inde i kantinen. Det silede ned af mit hår og ned til min læderjakke, hvor jeg virkelig kunne mærke det kolde. Et gisp kom ud af min mund, da det var sodavand, der klistrede så meget. Jeg rejste mig op, kiggede ind i Zayns forfærdelige øjne og løb mod det nærmeste pigetoilet.

Tårerne var ved at presse på, men jeg var stærk nok til at holde dem tilbage. Jeg kunne ikke lide det klisteren ved mit hår og det skulle fjernes – med det samme! Jeg løb hen af gangen og til mit held, fandt jeg pigetoilettet og åbnede døren hårdt og hurtigt. Der var ingen herinde, så jeg lagde mit hoved under vandhanen og lod vandet vaske det ulækre stads ud af mit hår.

Det her var forfærdeligt. Jeg havde en idiot efter mig, som lige havde hældet sodavandet i mit hår. Aldrig, og jeg sagde aldrig, havde jeg oplevet sådan noget som det. Jeg kunne ikke lide skolen længere, selvom jeg kun havde gået her i to dage. Det føltes som om at det hele var ved at gå ned af bakke for mig.

Alligevel lod jeg ikke en eneste tåre falde ned af min kind. Han fortjente ikke engang at der var nogen, der græd over ham. Jeg vidste at det hele bare var en facade. Han skjulte noget, jeg vidste ikke hvad, men det gjorde han. Man kunne bare se det på ham. Og desuden ville der ikke være nogen i Verden, som var onde, hvis der ikke var noget galt med dem selv.

Jeg slukkede for vandet og tørrede mit hår ved varmluftsblæser. Derefter tog jeg papir, som jeg brugte til at tørre mit ansigt, der var vådt. Min mascara var tværet ud under mine øjne, og mine øjne var røde – selvom jeg ikke havde grædt. Jeg fjernede det meste, men der var stadig noget tilbage

Efter jeg havde tænkt over nogle ting, havde jeg fundet modet til at gå ud igen til kantinen. Zayn skulle slet ikke tro, at han havde ret til det. Han var en oplagt nar, som slet ikke fortjent noget som helst. Jeg var dødtræt af ham og hans små julelege, men jeg vidste at de ikke var slut – langt fra.

Jeg ankom til kantinen, som blev pludselig stille igen. Over 500 blikke landede på mig, men jeg var bund og grund ligeglad. Jeg havde ikke overskud til at tænke på dem, jeg ville hellere hjem.

Niall og Harry sad og snakkede irriteret på Zayn, som bare grinede kort. Tænk, at han bare kunne grine på den måde. Min indre vrede kom frem, men jeg prøvede at holde mig i ro – det virkede ikke, for jeg var hurtigt henne ved dem, som lagde hurtigt mærke til mig.

”Prinsessen er tilbage,” kom det fra Zayn, som havde plantet et drillende smil på læben, hvilket fik vreden indeni til at stige. Jeg knyttede mine hænder, hvis det kunne hjælpe på min vrede. Desværre gjorde det ikke. ”Er du lidt sur, pri-”

”Hold din kæft, Zayn,” vrissede jeg og knyttede mine hænder hårdere. Han lukkede munden og kiggede ulæseligt på mig. ”Niall, vil du køre mig hjem?”

Jeg var rasende ligeglad med, hvis jeg pjækkede de tre sidste timer. Vi havde bare fysik og det var en af de ting, jeg ikke orkede, når Zayn var til stede. Det var første gang nogensinde, at jeg havde pjækket, men den første skulle altid prøves. Desuden, så ville jeg ikke klare det, hvis jeg ikke slap en enkel tåre.

Niall nikkede og rejste sig. ”Jo selvfølgelig.” Han smilede medliden til mig og gik så hen til mig. Jeg frembragte et svagt smil, hvilket han forstod til at jeg ikke havde det så godt.

Jeg kiggede hen mod Zayn, som sad og stenede på sin mobil. Han kiggede derefter på mig med et åndsvag smil, han stadig havde på læberne. ”Går du allerede?” Han kom nærmere imod mig, mens hans smil blev større. Hans hoved kom nærmere mod mit og hviskede noget, som fik mig til at stivne et øjeblik. ”Det hele er jo først lige begyndt.”

Før jeg vidste af det, havde jeg slynget min hånd på Zayns kind, så det sagde klask. Gispe kom fra alle sider, og pludselig blev jeg trækket tilbage af en hånd, som tog fat i mit håndled.

”Jeg tror hellere, at vi må smutte,” sagde Niall og løb. Jeg fulgte hurtigt efter ham, og det sidste jeg hørte, var at Zayn ville tage hævn. En smule bange blev jeg, men det skulle jeg ikke tænke på.

Vi kom hurtigt ud af skolen og løb hen til Nialls bil. Mine følelser indeni var ved at gå amok, og jeg kunne ikke styre det. Aldrig havde jeg haft sådan nogle situationer, og at opleve det på sin anden skoledag på en ny skole, var ikke så fedt.

Mine følelser viste angst, vrede, usikkerhed og meget mere. Jeg havde fået det dårligt, og jeg var ret sikker på at jeg ville få hovedpine på en eller anden tidspunkt. Så ville jeg vidst ikke dukke op på skolen i morgen..

Helt ubevidst gled der en længeventede tåre ned af min meget rystede kind.

 

∞∞∞∞∞

Andet kapitel.. Hvad synes I?

- Jeg tror, at der vil komme et kapitel hver anden dag, for skolen starter sådan set i morgen.

Hvad tror I, der sker nu? Er Zayn for hård mod Maybel? Vil Maybel dukke op i skolen næste dag? Hvorfor stirrer eleverne på hende?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...