A Beautiful Mess | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2013
  • Status: Færdig
** JEG HAR ÆNDRET TITLEN "PERFECT HARMONY" TIL "A BEAUTIFUL MESS" *** Livet har altid været skønt for den 18 årige Maybel Carlson. Ingen problemer, drama, kærestesorg og krænkelser har ikke optrådt i hendes liv, indtil den mystiske, facadeopbygger ved navn Zayn Malik træder ind i hendes liv. Hele hendes rejse igennem Imperial College, når han er til stede som skolens populæreste elev, vil blive som en rutsjebane, der aldrig vil ende. Men hvis hun vil stoppe den, skal hun først bryde Zayns facade, hvilket kan koste konsekvenser. Specielt, når følelser bliver indblandet, hvilket hun slet ikke vil komme til at tænke over, hvis hun ikke indser, hvad hun har gang i. ∞ Drengene er ikke kendte. ∞ LÆSES PÅ EGET ANSVAR. ∞

100Likes
302Kommentarer
11171Visninger
AA

17. ∞ Kapitel 16 ∞

 

”I know that you’re out of my lead, but that won’t scare me away from you, oh no.”

Beneath Your Beautiful ~ Labrinth ft. Emeli Sandé

 

”Nej, jeg er ej!” konstaterede jeg irriteret, mens jeg lod mit blik blive på min is, der nu var endt på gulvet. Egentligt burde jeg samle isen op, men jeg var limet fast til gulvet og kunne ikke få mig selv at bevæge mig. Jeg vidste ikke, hvad de havde gang i, men de havde gjort mig så pissed. Dog lagde de ikke mærke til det, for de så bebrejdede mig over noget, der var løgn.

Hvorfor skulle jeg få følelser for Zayn? Helt seriøst, jeg ville hellere smække en bildør på min tunge. Måske lidt for meget, men I forstod det, ikke? Jeg havde aldrig haft følelser for Zayn, for jeg kendte godt konsekvenserne, og jeg ville ikke risikere at ødelægge mit skoleår – og året efter. Det var noget af det tåbeligste, jeg nogensinde havde hørt og jeg var ret sikker på, at hvis Zayn hørte det, ville han dø af grin.

Det var en af de ting, jeg ikke udgå mig selv for. Måske havde Zayn en underlig effekt på mig, men jeg havde aldrig tænkt på, at han kunne gøre mig helt ør. Jeg vidste godt, hvordan det var at være forelsket, så de kunne lige så godt holde kæft og lade være med at gøre mig så sur, at jeg var nød til at smide min elskede is. Helt ærligt, min stakkels is lå på gulvet, hvor det begyndte at smelte og klistre, men jeg gjorde intet ved det.

”Maybel..” startede Ella ud, idet hun tog et skridt nærmere hen til mig. ”Jeg ved godt, at det er hårdt, men..” Jeg stoppede hende ved at sætte en hånd foran hendes ansigt, som et tegn til at hun skulle stoppe. Jeg kunne ikke lide, at de beskyldte mig for at være noget, jeg ikke var. Hvorfor skulle jeg være forelsket i en, der ville droppe mig når som helst, når han fandt en ny? Det var åndsvagt, og Ella og Niall burde kende mig bedre.

”Hør,” udbrød jeg og rejste mig op fra lænestolen. Ella og Niall kiggede opmærksomt hen på mig, så begyndte jeg ellers min lille tale. ”Jeg ved hvordan det er at være forelsket, så gider I ikke stoppe med at anklage det? Det er en lorte dag i dag, og det hjælper ikke at gøre det være. Så stop. Hvis jeg overhovedet blev det..” Jeg grinede over min lille løgn, inden jeg fortsatte. ”Så fortæller jeg det, det lover jeg.”

Niall nikkede kortfattet, men jeg vidste at Ella ikke ville hoppe på den. Niall kiggede afventende på hende, og det samme gjorde jeg. Dog stod hun bare stille, og det så ud til at hun tænkte. Hun kom ud af sin tankeverden, da Niall viftede sin hånd foran hendes ansigt, hvorefter hun kiggede hen på mig og nikkede svagt. Et lille, falsk smil kom frem på hendes læber, men jeg lod være med at kommentere til det.

”Så fortæl, hvorfor du ser Zayn så tit,” hørte jeg Niall sige roligt. Jeg kiggede hen på ham, og trak på skuldrene som svar. Der var bare et eller andet ved Zayn, jeg godt kunne lide at være i nærheden. Han var som en magnet, men alligevel kunne jeg godt få nok af ham.

”Det aner jeg egentligt ikke. Han sagde, at siden Aarons fest ville han ikke slippe mig ude af syne..” Jeg vidste ikke lige helt hvorfor jeg sagde det, men jeg ville have det ud og jeg ville ikke holde noget hemmeligt for dem længere.

I det sidste par dage havde Zayn ikke ladet mig være. Ikke fordi det irriterede mig grænseløst, men han blev ved med at kigge indtrængende på mig, hvis jeg bare lavede en lille bevægelse. Og det underligste var, at han holdte en plads for mig i kantinen.. Weird, right? Liam og Louis forstod det heller ikke, selvom de ikke vidste noget om det mellem os, men de kommenterede ikke på det.

Om jeg kunne lide at blive ”passet” af Zayn, havde jeg ingen anelse om, men jeg vidste at jeg ville blive træt af det på en eller anden tidspunkt. Det var også en smule omklamrende, hvis jeg skulle være ærlig. Det ville I sikkert også synes.

Ella og Niall rynkede brynene af mig, men jeg trak bare uskyldigt på skuldrene. Niall skulle til at sige noget, men Ella kom ham i forkøbet, ”og du er helt okay med det?” Man kunne tydeligt høre, at hun var nysgerrig og forvirret, dog trak jeg bare på skuldrene igen.

Om jeg havde det okay med det, kunne jeg ligefrem ikke vide nu, men eftersom der var skole i morgen skulle jeg vel nok finde ud af det. Med mindre Zayn ikke var i skole, som han ikke var i dag. Han bestemte også selv hvornår han ville i skole, og det undrede mig stadig hvordan han kunne komme hele vejen til college.

”Det plejer ikke at være ham,” mumlede Niall for sig selv, men jeg kunne tydeligt høre det, og jeg vidste at han havde ret. Zayn plejede ikke at være sådan mod piger, medmindre han ville have noget ud af dem – så godt kendte jeg Zayn. Og det skulle ikke undre mig, hvordan pigerne fra klassen kiggede underligt på mig, da Zayn begyndte at snakke til mig. Men jeg vidste at de ville være i mine sko, selvom det ville være påfaldende.

”Jeg ved det,” sagde jeg lavt og opgivende. Ella nikkede tænksomt i luften, men lyste fuldstændig op, da hun sikkert kom i tanke på noget. Hvad det end var, var garanteret noget, jeg ikke ville gå med til. Ella havde underlige tanker, så hvad kunne jeg forvente af hende?

”Jeg har en idé!” udbrød hun og smilede til Niall og jeg. ”Hvad med hvis vi leger en leg med ham? Altså, hvis du, Maybel, leger rundt med hans følelser..-” Jeg stoppede hende ved at tage min hånd foran hendes ansigt igen, og sjovt nok stoppede det hende hver gang. Hendes idé var dum og alt for risikabelt. Hun kunne ligeså godt smide den tanke ud, for jeg ville ikke gå med til den. Om jeg så blev bestukket, ville jeg ikke kunne gøre det imod Zayn.

Zayn og jeg var venner (på en ellers underlig måde), og jeg ville ikke ødelægge et venskab på grund af Ellas sindssyge plan. Den var hjernedød, eftersom jeg ikke kunne lege rundt med folks følelser. Jeg havde aldrig prøvet at manipulere med nogen, og det skulle jeg heller ikke. Hun tænkte den i hvert fald ikke helt igennem, men jeg var sikker på, at hun stadig var sur på Zayn siden festen. Selvom det var et godt stykke tid nu, var hun stadig irriteret over det.

Egentligt burde jeg så det, men jeg kunne ikke få mig selv til det..

Jeg rystede ivrigt på hovedet, og satte mig ned på lænestolen. ”Ella, glem det. Jeg gør det ikke, og du burde vide bedre,” fastlog jeg sukkende. ”Og hvis jeg gør det, vil Zayn tænke at jeg er ude på noget. Desuden så jeg er forfærdelig til skuespil.”

Men på den anden side, så kunne det godt være en god idé. For så kunne jeg få mere at vide af Zayn, og jeg kendte ham ikke helt. Jeg burde ikke tænke sådan lige nu, eftersom jeg godt selv kendte mine grænser, og den skulle ikke overtrædes bare for at gøre det ved Zayn. Selvom jeg ikke ville indrømme det her, men måske ville planen virke.. Nej, glem det. Jeg ville ikke gøre det, og sådan skulle det blive.

 

 

Zayns synsvinkel.

Jeg havde tænkt på at bare blive hjemme i dag, men der var et eller andet, der fik mig til at vågne op i morges. Om det var fordi jeg faktisk havde tænkt på skolen, eller så var det fordi min mor vækkede mig – jeg gætter på den sidste. Min mor vidste intet, hvad der forgik henne på skolen, så det gav mig fri mulighed for at være den, jeg var. Hvis hun fandt ud af det, ville hun garanteret blive skuffet over mig, og jeg hadede at gøre hende skuffet.

Men jeg tænkte mere på Safaa. Hun ville ikke blive særlig glad for, hvis hun fandt ud af, hvad hendes elskede storebror lavede på sin skole. Safaa var den, der interesserede sig for hvad jeg lavede, for jeg var hendes rollemodel. Ikke engang Waliyah eller Doniya kunne få hende til at smile som en sindssyg, når de kom hjem fra skole eller arbejde og det gjorde mig glad indeni.

Jeg befandt mig i skole nu, og lod mit blik glide hen på nogle piger, jeg blinkede til. De begyndte at fnise tøset, hvilket jeg havde lyst til at brække over, men alligevel havde jeg et charmerende, falsk smil på læberne. Den pæne af dem kiggede forførende hen på mig, men det virkede ikke helt på mig, for hun begyndte at stirre helt fortabt i mig. Jeg grinede bare lavt af hende, inden jeg smækkede med min skabsdør, og var nu ellers på vej væk fra dem.

Gangene var nu blevet propfyldte, hvilket de altid var klokken halv ni om morgenen. Da folk lagde mærke til, hvem der skulle forbi, gik de for hver sin side. Jeg elskede den magt, jeg havde på eleverne. De kendte mig godt, og de vidste hvad jeg kunne finde på, så de var nu ret forsigtige og lade være med at genere mig.

”Hey Zayn!” En skinger stemme skar igennem den ellers larmende gang, hvilket fik folk til at hviske stille og mig til at vende mig om. Jeg troede at det var Maybel, der kaldte, men uheldigvis var det bare Maria (en pige fra parallelklassen), som kom luntende hen til mig. ”Dig og mig, hjemme hos mig klokken otte?”

Jeg havde lyst til at slå en latter over hendes forslag. Som om jeg ville over til hende. Hun havde allerede fået en engangsknald, og hun burde vide at jeg ikke gav piger en ekstra gang – medmindre de var lækre. Dog var Maria under min standard (selvom hun var ret lækker og havde en flot krop), og jeg orkede hende heller ikke. Hun var alt for irriterende, og når hun snakkede forførende til mig, fik det hårene på mine arme til at rejse sig – og tro mig, det var ment på den irriterende måde.

”Jeg har andet at tage mig til,” endte jeg med at sige. Nogle af eleverne begyndte at grine, så Maria begyndte at skrumpe, indtil hendes hoved blev fuldstændig rød ligesom alle de piger, jeg havde afvist på det seneste.

Her for tiden strømmede der piger hen til mig og ville have en engangsknald, men jeg sagde kun ja til få af dem. De var ærligtalt ikke min type, men jeg nød den opmærksomhed, jeg fik. De blev også fuldstændig irriteret, og endte med at starte et rygte om, at de havde fået noget af mig. Dog var der ingen, der troede på dem undtagen Brittany, som ikke kunne lade mig være.

”Jamen..” Jeg afbrød hende ved at vende mig om og gå min vej. Jeg orkede ikke, at hun skulle spille overlegen. Sådan nogle piger hadede jeg, og jeg ville have noget med dem at gøre. Med selvsikre skridt bevægede jeg mig hen til skabet, Maybel ejede. Hun var meget mere interessant end Maria.

Maybel fik øje på mig, og med ét begyndte hun at smile. Jeg gengældte kort, inden jeg lænede mig op af det skab ved siden af hendes med hænderne i mine bukselommer, og frembring mit populære smil. Hun løftede sin fine øjenbryn og rynkede panden af mig, men jeg forholdte stadig smilet. Hun smækkede sin skabsdør, efter hun havde taget sine bøger ud. Det viste sig, at hun havde historie, som jeg vidst også havde, siden vi havde samme timer.

”Gav du Maria den kolde skulder?” spurgte hun kækt, hvorefter hun lænede sig op af sit skab. Jeg grinede hæst, og kørte en hånd gennem mit hår, hvilket hun betragtede og det fik mig til at grine igen. Derefter kiggede jeg ind i hendes brune øjne, og smilede igen.

”Ja..” svarede jeg kort og køligt, og underlig nok slog hun en latter op. Det spillede i mine ører, så det fik mine mundvige til at bevægede sig op af. Jeg lod mit blik glide rundt i gangen, hvor der var nogle piger, der kiggede isende hen på Maybel, der ikke havde lagt mærke til det. Deres grund var tåbelig, og desuden fandt jeg dem ikke tiltrækkende.

”Badass, huh?”

”Det kan man vidst rolig sige,” mumlede jeg, inden jeg fjernede mig fra skabet, da klokken ringede. Eleverne fordelte sig og gik ind til de klasser, de nu skulle befinde sig i. Jeg kiggede hen på Maybel, der nu var på vej til et af klasselokalerne, så jeg gik hurtigt hen til hende og fulgte roligt med hende.

Hun smilede lidt for sig selv, hvilket jeg rynkede brynet af men kommenterede ikke på det. Det lagde hun mærke til det, så hun rullede øjne af det. Jeg ved ærligtalt ikke hvorfor jeg betragtede hende så meget, som jeg gjorde nu. Hun virkede speciel og ikke som alle de andre piger, der ville med i min kano, ja, men alligevel kunne hun være yderst tiltrækkende på så mange irriterende måder. Det irriterede mig vildt meget nu, for det virkede ikke som mig. Jeg plejede aldrig at være sådan, og det gjorde det meget sværere at forføre hende.

Ja, jeg ville have hende, okay? Det var bare, at hun var mærkværdig, og det tændte mig underlig nok. Som jeg sagde før, plejede det ikke at være mig, så jeg ville prøve alt for at få en smag af hende – misforstå den eller ej, jeg er ligeglad. Hun virkede så uopnåelig, og det kunne godt tænde drenge. I hvert fald, så kunne det godt være sjovt, hvis hun fald i min fælde. Pigerne på skolen hoppede altid i den, men det var ikke noget nyt.

”Du ved godt, at det er uhøfligt at stirre, ikke?” hørte jeg hende sige med et stort smil på læberne. Jeg rystede tankerne væk, hvorefter jeg kiggede ligeud og jeg opdagede hurtigt at vi var ankommet til Mrs. Crowfields klasse. En af skolens kedeligste lærere, så at sige jeg glædede mig til hendes lektion, ville være løgn. For det første, så hadede jeg historie samt lærerne, også hadede jeg at være i skole, og det var en af grundene til at jeg nærmest holdt skole op.

Om det lød mærkeligt eller ej, men som sagt så er jeg ligeglad.

Jeg himlede med øjnene som Maybel lige gjorde, og det fik et lille smil frem på hendes læber. Med faste skridt, trådte jeg ind i klassen efterfulgt af Maybel, og gik så over til de helt bagerste pladser. Lige da jeg havde lavet håndtegn til de andre drenge, kom læreren ind, og begyndte ellers at snakke.

Mit blik var landet henne på Maybel, der sad ved den anden række ved siden af mit. Jeg kiggede charmerende hen på hende, men hun fnyste kort og kiggede hen på læreren. At tænde mig midt i en time, var irriterende, men jeg holdte det inde og lod modvilligt mit blik hen på den uinteressante lærer.

Tid til at blive pint med ord..

 

 

Maybels synsvinkel.

De sidste tre timer med historie, engelsk, samfundsfag og matematik havde ærligtalt slået mig mentalt ned, og nu havde jeg hovedpine. Oh God. Og det hjalp ligefrem ikke at have tonsvis af tanker i mit hoved, og selvom jeg skulle koncentrere i timerne, kunne jeg bare ikke. Tankerne og koncentration slog mig virkelig hårdt i hovedet, så min samfundslærer havde sendt mig til skolesygeplejsken.

Og hvis I troede det hjalp, tog I fejl – det blev værre. Hun blev ved at snakke lystigt om, at min krop var stadig i gang med alt muligt shit, men jeg lyttede ikke til hende, da jeg godt selv vidste, hvad min krop havde gang i. Og desuden havde det intet med min krop, så hun kunne ligeså godt droppe den åndsvage tale.

Hun gav mig panodiler, men hjalp egentligt ikke. Argh, altså. Så skulle jeg overleve to timer mere, eftersom jeg havde fået en pille, så hun sagde at den ville hjælpe, også behøvede ikke at tage hjem – hun forventede virkelig at det virkede. Jeg ville bare hjem og sove, så smerten ikke forhindrede mig i andre ting, men hun forbød mig det. Irriterende, gammel og rynket dame..

Nå men i hvert fald, så var det spisefrikvarter, hvilket jeg var utrolig glad for. Jeg trængte til at spise noget, nu da min mave var ret tom, for jeg havde ikke spist morgenmad i morges. Men det var nu også fordi, jeg skulle skynde mig. Jeg vågnede, da der var cirka tyve minutter, så morgenmadet sprang jeg over, skiftede tøj, redte hår og børste tænder. Okay, min morgen var ikke så interessant, som jeg kunne forvente. Oh well.

Men måske skulle jeg lige fortælle jer, at jeg var sammen med Ella, og lod som at jeg hørte efter hvad hun sagde. Dog kunne jeg ikke, for hovedpinen havde taget over, og det eneste jeg gjorde var at nikke til hende. Hun lagde ikke mærke til noget, for hun blev ved at snakke om sin kjole til skolefesten, som nu var om to dage.

Siden jeg havde nogen på besøg i går, så havde min mor købt en kjole til mig. jeg havde egentligt ikke forventet, at hun ville gøre det, men eftersom jeg havde glemt alt om det, og min mor fik at vide af Ella, at festen var om tre dage, hvilket fik min mor til at skælde mig ud over, at jeg ikke havde fortalt hende noget. Derfor købte hun en kjole, og jeg kunne desværre ikke forklare hvordan den ud, da jeg ikke havde set den endnu.

”Når men, hvem skal du have en til festen, Maybel?” spurgte Ella efterfulgt af et lille grin. Jeg havde faktisk ikke tænkt på en date, og siden jeg ikke havde interesse for nogle af drengene på skolen, så vidste jeg ikke hvem jeg skulle have med.

Niall og Zayn var udelukket – det var stensikkert. Ella ville sikkert ikke blive glad for det, og Niall ville garanteret have Ella med sig. Og nu tænkte I sikkert hvorfor ikke Zayn? Ha, glem det, okay? Jeg skulle slet ikke have ham med, for så ville han få nogle tanker, og som jeg nu var, ville jeg have det sjovt og ikke blive overvåget af nogen.

I ved, hvem jeg snakker om..

”Dig?” forslog jeg med et forførende smil, inden vi slog en latter op sammen. Det kunne godt være fedt at have en date, men hvem skulle jeg vælge? Der var utrolig lækre drenge ved min parallelklasser og årgangen over mig, men nej. Jeg kendte dem ikke særlig godt til at jeg ville spørge dem. Vores grin fadede langsomt ud, og jeg rystede på hovedet. ”Eller nej, ikke endnu.”

”Hey, du kan tage med mig og Niall! Det bliver virkelig sjovt, og..-”

”-Nej, jeg synes at du skal have ham for dig selv,” drillede jeg hende, og det fik hende med ét til at blive fuldstændig rød i hovedet. Jeg grinede bare af hende, og før jeg vidste af det, havde jeg gået ind i en overkrop, som jeg kendte måske lidt for godt. Mit grin stoppede hurtigt, og jeg kiggede modvilligt op til ansigtet, hvor jeg mødte nogle brune øjne, der kiggede charmerende på mig.

Jeg ville have gået min vej, men siden jeg stod meget tæt på overkroppen, kunne jeg ikke lade være med at nyde kropsvarmen fra ham. Selvom det var dumt og forkert, så var det svært at lade være. Han var kun til problemer, og det var en af grundene til at jeg ikke ville invitere ham. Hvis han bare kunne fjerne sig, så jeg kunne løbe væk.

”Savnet mig?” Han prøvede at lyde forførende, men da jeg fnyste af ham, lød det bare mærkeligt. Jeg orkede ham virkelig ikke, så at savne ham ville jeg ikke gøre. Med en smule tøven, trådte jeg et skridt tilbage og kiggede hen på Ella, der ligefrem ikke så glad ud, som hun var før. Ella kunne vidst stadig ikke lide ham som før, så det overraskede mig stadig ikke.

”Pff, hvem vil savne dig?” kom det spydigt fra Ella. Jeg kiggede overrasket hen på hende, men hendes blik var på Zayn. Zayn gjorde det samme, men gjorde intet skjul på irritationen. Jeg blev lidt usikker over hvad jeg skulle gøre, så jeg holdte mund.

Da jeg den akavede stemning kom frem, imens Ella og Zayn sendte irriterende blikke til hinanden, kunne jeg ikke lade være ned at åbne munden. ”Okay..” startede jeg og lod mine håndflader glide hen på hinanden, ”Ella, lad os smutte.” Jeg fik fat i Ellas overarm, og trak hende hen til kantinen, som vi hurtig kom frem til.

Den store sal var fyldt op af elever, der sad ved de runde borde, og spiste maden. Heldigvis var maden i kantinen ikke så ulækker, som man nu så i film og sådan noget, for kantinefolket var søde mod eleverne, og ikke ville forgifte dem. Jeg kunne se fra lang afstand, at Niall sad sammen med Liam og Louis, men jeg fjernede mit blik fra dem og videre hen på skrænten, hvor jeg så få elever stå i kø.

Nu da jeg havde Ella med i mit slæb (sorry!) trak jeg hende med mig mod skrænten. Mine penge lå i min lomme, eftersom jeg ikke var den bedste til at beholde en pung. Det var bare, at jeg mistede dem hele tiden, men der lå alligevel heller ikke noget i dem – for jeg havde mine penge i min lomme, haha!

Der var nu en elev på skrænten, så vi stod nu i rækken, tog en bakke hver og tænkte på, hvad vi skulle have. Da det var vores tur, købte jeg en vandflaske og noget kylling salat, og derefter købte Ella en sandwich og juice. Vi fik hurtigt betalt, og vi tog vores bakker inden vi bevægede os hen mod drengene.

Jeg undrede mig over, hvorfor jeg fik blikke på mig, mens jeg gik hen til drengene. Det var ikke nogle venlige blikke, men jeg ignorerede dem bare. Der var et eller andet, og jeg skulle nok finde ud af det – til den tid, når jeg orkede det. På en eller anden måde, tænkte jeg på Brittany havde lavet et rygte om mig. Det var jo hendes specialitet, også kunne hun ikke lide mig. Så kunne det godt passe, ikke? Men hun var også en egoistisk kælling, og jeg skulle nok få hende en dag.

Men dag var ikke i dag, for jeg havde stadig ondt i hovedet og det resulterede ikke at pillen hjalp. I told you. Jeg rystede på hovedet, selvom det frembragte en smerte frem i hovedet. Hallo, jeg gjorde underlige ting i dag, så døm mig ikke lige for hårdt, okay? Argh, altså.

Ella og jeg satte os ved bordet, og Ella havde allerede startet en samtale om festen op. Det så vidst ud til, at hun glædede sig meget. Well, det gjorde jeg også, men jeg tænkte ikke lige så meget om det. Bal og skolefester plejede jeg at snakke om i timevis, da jeg elskede det, men det var ikke noget, jeg snakkede om så meget.

”Hvad så, Maybel,” hørte jeg Louis sige, så jeg kiggede hurtigt hen på ham med et smil. ”Jeg hører, du har noget kørende med Zayn.” Jeg var lige ved at spytte vandet i min mund. Dog holdte det inde og kiggede i stedet chokeret hen på Louis. Hvad fanden?! Hvor havde Louis hørt det fra? Var det derfor, folk stirrede så meget på mig?

En falsk, høj latter rungede mine ører, og det fik hele salen til at være stille. Den var hæslig, og jeg foragtede virkelig personen, der ejede den stemme. Min hånd knyttede hårdt til min gaffel, hvorefter jeg kiggede ned i min salat. Jeg ignorerede Brittany fuldstændig ved at spise videre. Hun var den person, jeg mindst orkede lige nu, så derfor kunne hun ligeså godt holde sin kæft. Min hoved gjorde mere ondt takket være hendes skinger, skærende stemme, og jeg skulle til at skære en grimasse men lod være.

”Som om, hun kan have noget med ham.” Hendes irriterende kommentar fik få elever til at grine, men så sej jeg nu var, ignorerede jeg det og hende fuldstændig og drak noget af min vandflaske, efter jeg havde slugt salaten, der var i munden. Folks blikke stikkede mig ærligtalt ned, og jeg kunne ikke takke Brittany for det – bitch. ”Nååår, hun kan vist ikke svare igen.”

Min gaffel ramte bordet hårdt, og det fik den til at give ekko fra sig i salen. (Ja, SÅ stille var der!). En masse summen og hvisken lød det i salen, idet Brittanys latter kom frem igen. Jeg havde virkelig en stor trang til at give hende en flad, selvom jeg burde være ligeglad med hende, men hun fik min indre vrede til at stige mig til hovedet.

Hvad fanden gjorde hun ved mig lige nu..? Jeg kunne ærligtalt kvæle hende nu, og det skulle hun ikke nyde, hvis hun så hvor meget mine øjne stod i flammer.

Jeg skulle til at rejse mig op, da min appetit forsvandt, men en hånd blev lagt ovenpå min hånd. ”Ignorerer hende, okay? Hun er ikke det værd,” mumlede Liam. Jeg ville have nikket, men mit blik lå henne på Brittany, der sad på Aarons skød.

Aaron gav mig et ulæseligt blik, dog var det ikke det vigtigste. Jeg skulle holde det inde, og ikke lade hende irritere mig så meget. Hun havde sikkert bestukket Aaron, siden hun sikkert vidste noget med, hvad der skete i festen. Jeg kunne slet ikke forstå hvordan en pige kunne synke så lavt. Det var tåbeligt, og hun burde kende sine grænser. Egenligt burde jeg bare være ligeglad med, at hun var sammen med Aaron, men hun gjorde mig så irriteret med det samme. Dog skulle hun ikke nyde det, for så ville hun bare håne mig til grænsen.

Sikke en bitch, hun var.

 

∞∞∞∞∞

 

Heeeeeeeeeeeeeeeeeeej igen! Så kom kapitlet, hæhæ. Og fuck, hvor er jeg glad for at skrive på den igen - lorter feber/influenza (whatever)!

- Hvad tror I der sker nu? Kan Zayn forføre Maybel? Hvad laver Brittany med Aaron? Kan Maybel holde sig rolig, når Brittany snakker sådan til hende? Og hvorfor provokerer Brittany hende? Let me knoooow!

 

//Nellie. ღ

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...