A Beautiful Mess | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 dec. 2012
  • Opdateret: 15 sep. 2013
  • Status: Færdig
** JEG HAR ÆNDRET TITLEN "PERFECT HARMONY" TIL "A BEAUTIFUL MESS" *** Livet har altid været skønt for den 18 årige Maybel Carlson. Ingen problemer, drama, kærestesorg og krænkelser har ikke optrådt i hendes liv, indtil den mystiske, facadeopbygger ved navn Zayn Malik træder ind i hendes liv. Hele hendes rejse igennem Imperial College, når han er til stede som skolens populæreste elev, vil blive som en rutsjebane, der aldrig vil ende. Men hvis hun vil stoppe den, skal hun først bryde Zayns facade, hvilket kan koste konsekvenser. Specielt, når følelser bliver indblandet, hvilket hun slet ikke vil komme til at tænke over, hvis hun ikke indser, hvad hun har gang i. ∞ Drengene er ikke kendte. ∞ LÆSES PÅ EGET ANSVAR. ∞

100Likes
302Kommentarer
11187Visninger
AA

15. ∞ Kapitel 14 ∞

”Don’t you worry.

’Cause everything is gonna be alright.”

Be Alright ~ Justin Bieber

 

 

Zayns synsvinkel.

Eftersom jeg havde været på toilettet, før jeg gik hen til mit skab tog jeg lidt tid med at komme tilbage til Maybel, som sikkert var irriteret over at jeg var kommet for sent. Hun blev hurtigt irriteret over noget, men jeg havde ikke et problem med det – jeg kunne godt lide piger med temperament.

Stiletter kom nærmere mig, og jeg afskyede allerede person, som kom imod mig med sine falske, store bryster samt hendes grimme extensions. Hun og hendes små veninder stod nu to meter fra mig, indtil en hånd blev lagt på min skulder.

Jeg orkede ikke at være sammen med hende. Jeg droppede alt med hende, da jeg ikke kunne få noget med hende, også skulle hun også sige til hele skolen, at vi var kærester, hvilket ikke passede. Hun var så ækel, og jeg kunne ikke klare hende – eller hendes personlighed. Det var der, jeg var taknemlig over at jeg havde mødt en som Maybel.

Jeg vidste godt, at det var en underlig emneskift, men siden Maybel hele tiden var i mit hoved, kunne jeg ikke lade være med ar nævne hende. Hun var speciel, og det var en af grundene til at jeg kunne lide at omgås med hende – men vi havde ikke noget. Bare et usædvanligt venskab og ikke andet.

”Hey babe,” sagde Brittany og prøvede at lyde forførende, men det virkede slet ikke. Det lød så klam og øreskærende, da ordene kom ud af hendes lipglossbesatte læber, som kom med et falsk og smørret smil på læber. Hun prøvede at komme nærmere, men jeg skubbede hende fra mig.

”Hvad fanden vil du? Forstår du ikke, at jeg ikke kan bruge dig til noget?” snerrede jeg af hende, og gik videre, indtil en hånd tog fat i min hårde overarm, men det påvirkede mig ikke, da hendes falske negle borede sig i min ryg. Hun var ikke særlig stærk nok til at vende mig om, så jeg vendte mig selv om og kiggede irriteret hen på hende.

”Zayn, jeg troede at vi havde noget – specielt,” sagde hun sørgmodigt, men det lød så falsk at jeg havde lyst til at brække over hendes klamme, korte tøj, som om man troede at hun var billig – det var hun også ifølge min mening.

”Specielt? Vi har aldrig haft noget. du er nytteløst, og jeg gider ikke rende rundt med en billig kælling,” svarede jeg hårdt, og fjernede hende arm fra mig, så hun kunne forstå at hun skulle lade mig være. Min indre vrede til hende ville snart gå ud over hende, hvis hun ikke holdte op med at lukke lort ud.

”Når, ups. Jeg troede at Maybel var den billige kælling her. Så håber jeg at den lille luder lider lige nu.”

Der gik min grænse. Jeg vendte mig om mod hende, tog fat i hende og skubbede hende så hårdt mod skabet. Hun kom med e støn fra sig, men det stoppede mig ikke ved at fjerne mig fra hende – hun fortjente min vrede. ”Hvad fanden har du gjort ved hende?” Tanken om at Maybel led nu, gjorde mig mere bekymret over, hvordan hun havde det.

Jeg ville ikke have at hun havde det dårligt – især over en bitch som Brittany. Jeg havde den trang til at passe hende, og ingen skulle såre hende på den måde. På så kort tid, havde hun allerede kommet ind i mit liv, og jeg ville ikke have at hun skulle rende rundt med frygt til Brittany.

”Bare vekslet nogle ord med hende,” svarede hun hæst, da jeg havde godt fast ved hendes strube. Jeg var ligeglad med hvor hårdt det var. bare fordi hendes forældre var stenrige, så havde hun ikke ret til at tro at hun kunne lege rundt med folk – det var mit job. Jeg var den, der bestemte og manipulerede her og ikke hende og hendes lille slæng, som nu så ret skræmte ud og ville sikkert løbe deres vej.

”Hør her. Rør du Maybel en gang til, skal jeg nok gøre ende på dit liv, har du forstået det?” I vidste sikkert godt, at jeg ikke ville dræbe hende for Maybel, men hun skulle passe på. Hun skulle bare forstå, hvad jeg hentydede til, hvilket nok ville blive lidt svært, eftersom hun ikke havde noget i hovedet.

Jeg fjernede mig fra hende, da hendes kraftige parfume borede mig i næsen. Hvad fanden.. Lugtede hun før hun sprøjtede den gift på sig eller hvad? Et højt støn kom igen fra hende, men jeg løb bare videre hen til Maybels skab, som lå et stykke væk herfra.

Jeg vil sværge på, at Brittany havde fået Maybel til at græde. Hun var en tyran, som slet ikke fortjente at have den slags popularitet.

 

Maybels synsvinkel.

Tårerne blev ved med at løbe, og jeg gav fuldstændig op med at tørre dem, da der blev ved med at komme nye. Jeg var ved at synke til bunden, selvom jeg ikke burde, men hun gjorde mig så bange. Jeg følte mig så meget mindre end hende, og jeg havde aldrig troet at det ville komme fra hende.

Da jeg rejste mig, føltes mine ben som gele, så jeg fald bare igen, hvilket fik tårerne til at løbe mere. Hvad fanden havde hun gjort ved mig? Jeg vidste ikke, at hun kunne såre mig så meget, men det ramte mig hårdt – men det var nu hendes negle og hendes greb om mig.

Jeg vidste ikke engang hvornår næste time ville begynde. Jeg ville ikke have at folk skulle se mig sådan, for jeg var ikke sådan og de ville sikkert tro at jeg var en pisse svag tudefjæs.

Hvor fanden var Zayn henne? Jeg ville have ham ved mig nu, og jeg kunne bare ikke se ham nogen steder. Måske havde han bare droppet at tage af sted med mig, hvilket jeg ikke forstod. Det var jo ham, som ville smutte ud af skolen med mig, så jeg kunne ikke forklare alle de underlige tanker i mit ho-

”Maybel?” Jeg kiggede hen mod lydens retning, og så at Zayn kom løbende hen til mig, hvor han satte sig ved siden af mig, hvilket fik mig til at lette en smule – dog hjalp det ikke på mine tårer, som blev ved med at løbe om kap ned af min kind. ”Er du okay?”

Jeg rystede på hovedet af hans spørgsmål og kiggede væk. Det var ikke fordi at jeg ikke kunne lide at vise hvor grim og tværet min mascara var blevet. Jeg ville bare ikke vise hvor skrøbelig jeg var blevet på grund af den trussel, også ville jeg ikke have at han skulle se at jeg græd – det skulle ingen, men det var for sent.

”Kig på mig,” sagde han bedende, og tog blidt fat i min hage, så jeg kunne kigge ind i hans bekymrende øjne. ”Hør, Brittany er en kælling, men du skal ikke høre på hende.” Hans insisterende ord gjorde mig lettet (underligt), men det fik mig til at frembringe et smil.

Tårerne var efterhånden stoppet med at løbe ned af mine kinder, og Zayn tørrede dem væk for mig. Han efterlod brændemærker, men så lod han hans hånd blive på min venstre kind, for at holde mit blik hen på ham. Et opmuntrende smil dukkede op på hans læber, hvilket fik mig til at blive undret over hvad han havde gang i.

Vi kendte vist alle Zayn, og han havde aldrig været sådan mod andre – det vidste jeg. han var den hårde og provokerende nar, men det ændrede sig. Han ændrede sig. Indeni troede jeg at det var manipulation, men hvorfor gøre det, når han sagde at han bekymrede sig for mig?

Oh my gosh, jeg var forvirret..

 

Zayns synsvinkel.

Jeg kiggede ind i hendes brune, såret øjne og tørrede de sidste tårer væk. At se hende græde var nyt for mig, så jeg skulle være blid imod hende – ellers ville jeg ikke få hendes tillid. Det var en af de ting, jeg ville have af hende, men den ville nok ikke komme foreløbig. Hun var ikke så forudsigelig, så jeg skulle bare lægge mærke til alle hendes svage punkter, uden hun selv ville lægge mærke til hvad der forgik.

Et snøft kom fra hende, så jeg lagde mine arme rundt om hende. Aldrig havde jeg troet at jeg være sådan – at lægge i arm med en pige, men jeg kunne lide det. Det føltes rart. Det var længe siden, at jeg havde været så sød mod en pige, og at det var en af de mest sårbare og skønne af dem.

Der var nok tyve minutter til at næste time ringede ind, hvilket betød at vi ikke kunne tage hen til parken. Det var vel fint nok, for jeg løj nu også om at man godt måtte forlade skolen, hvis man havde fritime – ellers ville hun ikke tage med.

Maybel knugede mig tættere på hende. Jeg aede hende på ryggen, hvilket fik hende til at komme ubevidst med et støn. Jeg trak mig fra hende og kiggede undret på hende, inden hun lod sit blik falde ned på hendes lår. ”Hvad sker der?”

”Jeg har ondt i ryggen,” svarede hun forpint. Jeg kiggede hen over ryggen, og så at noget rødt løb ned af hendes ryg under hende blå, tynde bluse. Om det var Brittany, der havde gjort det, blev lysere. Mine hænder blev dannet til knytnæver, og jeg rejste mig hurtigt op, før jeg rakte en hånd til hende.

”Kom, det skal renses.”

”Nej, det er lige meget.”

Uden at høre på hende, trak jeg hende op, inden jeg tog fat i hendes hånd og gik mod toiletterne. Hun begyndte at vride rundt med hendes hånd, men jeg strammede bare til. Det var slet ikke lige meget, siden hun havde ondt. Hun var dårlig til at lyve, at sandheden næsten strålede ud af hendes øjne.

Mens jeg gik imod toiletterne, som var nu foran mig, begyndte hun at sige imod. Hun ville garanteret blive vred, hvis hun skulle ind i drengetoilettet, så jeg trak hende ind i det modsatte køns toiletter. Der var sikkert ingen herinde, og da vi trådte ind, var mit gær rigtigt.

”Zayn, stop,” vrissede hun sukkende, men jeg rystede bare på hovedet af hende og satte hende op på vasken. Jeg gik ind til toiletterne og hev en masse papir ud, og gik tilbage hen til Maybel, som betragtede alle de ting, jeg gjorde.

”Tag din bluse af.” Som svar kom der et nej fra hende, hvilket jeg blev mere irriteret af. Jeg hjalp hende, og så skulle hun fandme tage imod hjælpen, ikke?  Det var ikke noget at blive sur over, men hun virkede stædig, så jeg opgav hurtigt diskussionen. ”Vil du ikke tage din bluse af?” spurgte jeg bedende og kiggede indtrængende på hende. Det hjalp som altid, for hun trak hurtigt den blå bluse over hovedet og lagde det på hendes skød.

Jeg måtte indrømme, at hun havde en flot krop under blusen, som hun havde over. Der var former, men ikke alt for tynd. Hendes mave var flad, men der stikkede lidt op ved buksekanten. At se Maybel bar mave og BH samt en slags sportstop – jeg ikke havde navnet på-, gjorde mig positiv overrasket over, at hun gjorde det. Måske ville hun bare have hjælp, eller så var hun ligeglad med om jeg så det. Begge to kunne godt være sande.

Jeg gik hen til vasken, hvor jeg dyppede en smule af papiret med vand. Derefter lagde jeg det forsigtigt papiret på hendes ryg og bevægede min hånd rundt, da jeg kunne se fra spejlbilledet hvor blodet løb fra. Det var virkelig meget, men det var alt for stort til at Brittanys negle kunne bore. Jeg havde selv prøvet, når hun brugte neglene til at bore sig i min ryg – men der kom ikke blod, så det var ikke var hende.

Da det gjorde ondt på Maybel, prøvede jeg at gøre det blidt, men det mislykkedes, eftersom jeg ikke var særlig god til koncentration. Små støn kom ud af hendes mund, hvilket tændte mig en smule. Det fik mave til at suge sig, så jeg undgik den ved at holde min hånd stille, så jeg ikke gjorde det værre.

Det var endelig stoppet med at bløde og viste et rødt sår, som sikkert ville blive blå, da den også var bulet. Jeg smed det blodige papir ud, og kiggede ind i hendes øjne. Jeg kunne ikke tyde hendes blik, så jeg rystede bare lidt på hovedet af mig selv, inden jeg trak min hættetrøje over hovedet og stod nu med T-shirt foran hende.

Jeg lagde mærke til at hun rynkede brynene, da jeg rakte hende den. ”Tag den på. Min jakke ligger i skabet.” Med tøven tog hun den på, så mit frit syn til hende overkrop forsvandt. Efter at have taget den på, kiggede så hen på mig og smilede lidt. Jeg gengældte kort, inden jeg rakte min hånd ud til hende, som tegn på at hun skulle tage imod den. ”Klokken ringer om lidt. Lad os smutte.”

Hun nikkede, tog imod min hånd med sin bluse i den anden også var vi ellers ude. Der var heldigvis ingen, der var ude på gangen, hvilket jeg blev glad for. Lærerne kunne misforstå det, og eleverne ville være nysgerrig over, hvad jeg havde gang i.

Men det var lige meget. Så længe Maybel var okay, så var jeg tilfreds. Dog betød det ikke at jeg ville risikere at få taget mit ry på grund af hende. Det var ikke noget, man bare kunne smide ud, da jeg havde bygget det så godt op. En del af mig sagde, at jeg skulle gøre alt for hende, men jeg ville gjorde det ikke.

Det var tåbeligt.

∞∞∞∞∞

Nuurh! Der læste I Zayns søde side. Kan Maybel lide Zayns nye side, eller synes hun at den er fup? Hvad synes I om kællingen Brittany? OG vigtigst af alt: hvad tror I der sker nu? :O

- Hvad synes I om det nye cover? jeg kan bedre lide denne her end den anden. :-)

Nellie. xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...