Barndommens mørke

Sheilas liv har ført til syge tanker, der gør at hun i en periode var ved at ende i en form for spiseforstyrrelse. Det er hverken mobning eller blot almindelige teenageproblemer, hvor skænderi mellem veninderne er, hvad der ligger bag, men familieproblemer. Hendes mor er hvad der går hende mest på, eftersom det er det værste, og det er hvad der gør at hun til sidst ender med alt den selvhad og depression, især da hun får konstateret en psykisk sygdom, hvilket hendes mor slet ikke kan acceptere. Det handler alt i alt om at man igennem dagbogen følger hele Sheilas opvækst, som er den hun foragter aller mest i sit liv... :)

3Likes
5Kommentarer
640Visninger
AA

4. Kapitel 4

Sådan foregik mange af de episoder, hvor min mor fik et raserianfald. Oftest var det dog kun med slag, men de gange hvor det var mere end slag, skulle der også lidt mere til, for at få hende op på sådan et felt. Den tidligere nævnte episode var dog en af de værste, men jo flere år der gik og vi voksede op, jo mindre slog hun os. Men inden det begyndte økonomien at være et problem.

Min mor var i praktik, men eftersom hun ikke gad det længere, havde hun ikke noget arbejde. Min far havde også sagt op, eftersom arbejdspladsen blev rykket, og det kunne næsten ikke betale sig for ham at køre hele vejen derhen og kun tjene cirka 200 kroner om dagen, hvis han fratrak prisen på transport. Det hastede med pengene, og de skulle virkelig i gang på arbejdsmarkedet.

Derfor valgte mine forældre et arbejde ret hurtigt, og det blev desværre et af de ringeste af dem alle. De skulle arbejde på en fabrik, og det var lidt forskelligt, hvornår de arbejdede. De fleste dage arbejdede de dog 13 timer om dagen og oftest mere eller lidt mindre, hvilket resulterede i at mig og min bror måtte klare os fuldkommen selv, lige fra morgenstunden af, og indtil aften. Hvis jeg skulle nævne de episoder fra dén tid ville det være fuldkommen umuligt, eftersom det var næsten hver dag, og stressende var det også. Men der var dog mange ting jeg hadede ved det! En normal hverdag kunne sådan set lyde som følgende:

Jeg stod op lidt i syv og skulle skifte tøj, min mor havde smidt det på sengen dagen inden. Mig og min bror delte værelse, hvilket i øvrigt heller ikke var særlig praktisk, men efter at have skiftet tøj skulle jeg sørge for at vække ham, og rydde lidt op i stuen. Jeg ved ikke, hvorfor jeg tog en lille oprydningstur midt om morgenen, faktisk var det eneste jeg følte, at jeg skulle foretage mig noget fornuftigt. Det blev så oprydning.  Min bror sørgede for at smøre madpakker til os, eftersom mine forældre altid kom trætte hjem fra arbejde, og derfor gik noget af hans tid om morgenen med det. Men midt i al den stressende og ensomme tid, var det dog alligevel hyggeligt i en kort stund at sidde og se fjernsyn midt om morgenen, det var noget vi altid lige fik lyst til inden vi tog i skole. Det fik ligesom tankerne lidt væk, og vi var jo kun små børn, så vi elskede sådan noget!

Jeg vil skyde på at jeg gik i fjerde klasse, og skoledagen plejede at være det bedste tidspunkt i min dag! Jeg elskede virkelig mine veninder, og dengang havde jeg så mange at de oftest skændtes om, hvem der var min bedsteveninde. Sådan noget tøsefnidder, ville min bror tit kalde det, af den grund at han selv næsten ingen havde.

Hvad jeg fandt kedeligt var dog fritidsordningen, jeg viste det umiddelbart ikke, fordi jeg altid legede med de fleste og havde det sjovt troede de andre, men jeg syntes altid, at der var lidt kedsomhed i det, fordi jeg skulle blive der til lidt sent på dagen, inden vi valgte at gå hjem. Mig og min bror kunne jo ikke lide at være hjemme, da vi ingen venner måtte tage med hjem, når mor og far ikke var hjemme, derfor var fritidsordningen et lille slags 'hjem' for os inden vi tog hjem.. vi blev jo passet på af de voksne og skulle ikke gå rundt og passe hinanden.  At være hjemme var tilgengæld det værste tidspunkt på dagen.

Vi kom altid lidt sent hjem, ved 4 tiden, og fordi vi var alene hjemme, havde vi også mange pligter. Vi havde ingen vaskemaskine, ingen tørretumbler, og oftest intet andet mad end det, min mor lige havde tilberedt aftenen inden og smidt i køleskabet. Jeg havde det tit som om, at dagen efter skole bare skulle overstås, så jeg havde lavet en lille slags liste, hvor jeg skrev, hvad jeg skulle nå. Det er lidt sjovt at tænke tilbage på, eftersom jeg kun var omkring 10-11 år, og jeg undrer mig lidt over at jeg overhoved tænkte sådan! Det med madlavning var dog ikke lige mig, det var noget min bror stod for. Når aftensmaden så var færdig, og vi var lidt sultne efter det, havde jeg mere lyst til at begrave mig levende end at spise. Forestil dig at spise det klammeste mad, du nogensinde har smagt, oven i købet tilberedt med et eller andet mærkeligt ovenpå, der bare får det til at smage endnu mere  ulækkert. Min brors madlavning var MEGET værre end det! Det var den eneste gang jeg hjalp med madlavningen, når vi selv skulle til at lave noget der ikke bare skulle smides i ovnen eller mikroovnen, fordi han simpelthen var så dårlig, men jeg kunne heller ikke bebrejde ham eftersom han ikke var andet end et år ældre end mig. Inden madlavningen havde jeg dog sørget for oprydning, at vaske alt op vi havde brugt om morgenen og efter maden skiftede vi til at vaske op, men det endte dog underligt nok altid med at jeg stod for opvasken. Hvis vi var lidt heldige, kom min moster forbi og hun sørgede for at gøre alt det der, inden hun fik os i seng. Jeg elskede virkelig, når hun var der! Hun er var så sød og forstående, og af en eller anden grund mindede hun slet ikke om min mor, selvom de er søskende. Det eneste der kunne ødelægge min dag, når hun var der, var at hun oftest havde sine to drenge med. Her er så noget af det jeg hader aller mest ved mig selv, at jeg altid var så dum og naiv. Hendes ene søn er nemlig verdens største stodder, og han havde altid den vane at rende efter mig. Det var dog ikke så slemt lige i den periode.

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...