Ronan Park

Det en historie der forgår i fremtiden, og den handler om en ung dreng ved navn Ronan Park. Han lever i en verden der ikke rigtigt er der, han gennemgår en masse ting og hans venner falder omkring ham, hele historien er en verdenskrig med kamp mod tiden. Jeg giver et lille udsnit fra historien herunder, og jeg håber i kan lig den: Han kunne høre hende råbe og hamre på døren, inde fra værelset af og stoppede et øjeblik. Han overvejede kort, om han skulle lukke hende ud, men da han hørte noget smadre, skyndte han sig videre. Caeleb var ikke just glad for at se ham. ”Hvad vil du nu? Fik du ikke nok sidst?” Ronan smilede kækt. ”Det vælger jeg at overhøre”, sagde han og gik ind. ”Jamen kom dog indenfor…” Sagde han lidt fornærmet og lukkede døren. ”Jeg har brug for din hjælp” Sagde Ronan og vendte sig mod Caeleb. Caeleb lagde en pistol på reolen ved døren. Nervøst mærkede han efter sin egen. ”Ja” Sagde han og smilede. ”Jeg vil fortrække, at du ikke overfalder mig igen…

0Likes
0Kommentarer
824Visninger
AA

6. Høstfesten

 

Arthur kom sent hjem, men Kia og Ronan var stadig oppe. Han var beskidt og så utrolig slidt ud. Han drev et langt suk. ”Der er suppe i gryden, i skal bare stikke lidt i gløderne neden under, når i bliver sultende” Sagde han og fortsatte ind på sit værelse og lukkede døren efter sig. Kia rejste sig, og gik hen til komfuret. Det var gået i stykker, og Arthur havde selv lavet et ildsted under en rist. ”Det utroligt!” sagde Kia. ”Deres huse er så gamle og slidte og de stinker! Alt herinde er jo noget, menneskene i hovedstaden har smidt ud. Det er usselt” Sagde hun mens hun roede med en pind i komfuret. ”Det var bare de uheldige, folk der engang levet frit, indtil kampen om magten i verden tog overhånd” Ronan rejste sig en smule besværet. ”Hvordan har du det?” Ronan nikkede til hende. ”Jeg har det fint, men en lille cigaret ville gøre underværker” Han roede i lommen efter en pakke, men den han fandt, var tom. Han smed den irriteret hen i skraldespanden der stod ved siden af komfuret. ”Hvad fik dig til at begynde at ryge?” Spurgte hun ham. Han trak på skulderne. ”Det ved jeg ikke, jeg begyndte vidst bare” Kia lagde pinden fra sig og vendte sig mod Ronan. ”Min far begyndte at ryge efter jeg havde fortalt ham min opgave. Han sagde han blev mere rolig” Ronan nikkede. ”Det gør man også” Kia stak hånden ind under sin trøje og fiskede en cigaretpakke frem. Ronan lyste op. ”Hvor har du den fra?? Ryger du også??” Kia rystede på hoved. ”Nej, jeg tog dem fra tasken vi efterlod, da jeg hentede dine piller” sagde hun så. Ronan to glad i mod dem, og gav hende et kys på panden, mens han sagde tak mange gange.

De næste to dage op til høstfesten, skete ingenting. Arthur kom og gik, og Kia og Ronan blev inden døre. Da dagen kom med høstfesten, bad Arthur dem komme hen til bordet og sætte sig. ”I aften har i en mulighed for at flygte. Den eneste, med mindre i vil blive en måned mere” Kia rystede på hoved. ”Godt hør så efter” Den gamle forklarede dem en plan, som skulle føre dem ud af byen, uden at vække opsigt. Om aftenen ville gaderne være fyldt med mennesker, en god legelighed til at skabe forvirring. De skulle finde den nærmeste port og hoppe på en af vognene, der kom med forsyningerne, og som skulle ud af byen. Det lød let, men der var selvfølgelig masserer af vagter, så nemt blev det ikke. Arthur pakkede lidt mad til dem. Ronan rejste sig og gik ud på det lille toilet. ”Hvorfor hjælper du os?” Kia stilte sig ved siden af den gamle. ”Jeg havde engang en søn, og to børnebørn, og en yndig svigerdatter” Sagde han. ”Men på grund af hendes families afstamning, fik de ikke lov til at leve, kun jeg slap væk” Kia så forfærdet på ham. ”Jeg har ikke mange minder tilbage, kun dette billede af min svigerdatter fra deres bryllup” Han tog et billede op af lommen og viste hende det. ”Jeg hjælper jer fordi, jeg ikke går ind for dette system, og jeg vil ikke have unge skal ende deres dage her, desuden minder han mig om min knægt”

Kia tog imod billedet. En ung kvinde, sad på en skammel, med en smuk hvid kjole. Håret var sat op i en fantastisk frisure. Hendes hår var mørkt og smukt, og hendes hud var skinnende. Kia lagde mærke til det smykke hun bar om halsen. Billede var slidt, men det var en lang kæde. ”Hvad er det hun har om halsen?” Arthur kiggede på billede. ”Det var hendes familiens medaljon, den forsvandt samtidigt med dem, man sagde den havde nogle beskyttende kræfter for den der bærer den, men det er bare en skrøne” Kia nikkede og gav ham billede igen. Ronan kom ud. ”I må se at komme afsted” Sagde han. Ronan nikkede. Der var begyndt at komme mange mennesker i gaderne. ”Når vi kommer væk herfra må du love mig, at vi finder et sted at få et bad, jeg stinker! Og jeg er møg beskidt” Ronan lo lidt. ”Hvad ville du have gjort hvis vi skulle være her en måned mere?” Kia svarede ham ikke.

De fulgte efter Arthur i mængden af mennesker. Der var vagter over alt, men de lagde ikke mere mærke til dem, end til alle de andre. De kom til torvet, hvor alle vognene stod. Menneskene masede for at komme til. ”Det bliver vanskeligt nu, så hold jeg sammen med mig!” sagde han. Ronan tog Kias hånd. De fulgte tæt efter ham, indtil de nåede en af vognene. Der stod to mænd på laget, og smed sække ud til den ivrige flok af mennesker. De ventede til vognen var tom, så hoppede den ene ned fra laget. Arthur gav ham en pose, men et eller andet i, og den anden vinkede Ronan og Kia op. Han bad dem om at sætte sig mellem to tønder. De fik et tæppe over sig, og blev bedt om at være stille.

Vognen bumpede helt vildt da den begyndte at køre. Ronan og Kia var nødt til at holde godt fast i hinanden. Overraskende nok, kom de ud uden de store problemer, og blev sat af da byen var langt nok væk. De takkede mange gange, og vognen drejede mod nordvest, og forsvandt langsomt i horisonten. Kia så på Ronan. ”Hvad nu?” Ronan så sig omkring. Der var langt til alt, lige her, bortset fra byen og ruinerne. ”Din brors plan om at sætte spor op, vil kunne følge, er slået fejl. Men det vil blive muligt for ham igen, hvis vi tager et sted hen, der er mere befærdet end her” Kia nikkede. ”Hvad foreslår du?” Ronan hev et kompas op af, den lille pose med ting, Arthur havde pakket til dem. Han lod den røde pil finde sin plads og vendte sig derefter mod nord. ”Hovedstaden” sagde han og begynde at gå. Kia fulgte ham. ”Den ligger flere dagsrejser herfra! Det har vi ikke mad nok til” Ronan rakte hende posen. ”Så må vi gå til” Hun rystede på hoved, men øgede så farten.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...