Ronan Park

Det en historie der forgår i fremtiden, og den handler om en ung dreng ved navn Ronan Park. Han lever i en verden der ikke rigtigt er der, han gennemgår en masse ting og hans venner falder omkring ham, hele historien er en verdenskrig med kamp mod tiden. Jeg giver et lille udsnit fra historien herunder, og jeg håber i kan lig den:

Han kunne høre hende råbe og hamre på døren, inde fra værelset af og stoppede et øjeblik. Han overvejede kort, om han skulle lukke hende ud, men da han hørte noget smadre, skyndte han sig videre. Caeleb var ikke just glad for at se ham. ”Hvad vil du nu? Fik du ikke nok sidst?” Ronan smilede kækt. ”Det vælger jeg at overhøre”, sagde han og gik ind. ”Jamen kom dog indenfor…” Sagde han lidt fornærmet og lukkede døren. ”Jeg har brug for din hjælp” Sagde Ronan og vendte sig mod Caeleb. Caeleb lagde en pistol på reolen ved døren. Nervøst mærkede han efter sin egen. ”Ja” Sagde han og smilede. ”Jeg vil fortrække, at du ikke overfalder mig igen…

0Likes
0Kommentarer
829Visninger
AA

4. Forfuglt

 

Ronan vågnede ved et højt brag. Han satte sig brat op og skubbede til Kia. ”Hvad sker der?” Han kravlede frem fra deres lille natteskjul og lyttede. De havde søgt ly i en stor tank, som nok engang havde været brugt til opbevaring af korn. Men den var nu forladt. Det mindre hul de var kravlet ind ad, nærmede Ronan sig nu forsigtigt, Kia fulgte ham. ”Hva…” Hun blev afbrudt, da Ronan trak hende tilbage med en hånd for hendes mund. Ved det lille huls indgang kom nogle høje lædersko traskende frem og tilbage. De stoppede op, og Kia og Ronan hørte efter lidt tid, stemmer. De kiggede på hinanden. ”Pak tingende” hviskede Ronan til Kia og hun kravlede tilbage til deres skjulested. Lige pludselig stak, en anden, der tilsyneladende nok havde været ham, manden med læderskoende talte med, hoved ind ad det lille hul. Ronan trak sig forskrækket ind i mørket. ”Hey du der! Kom ud!” Ronan kravlede hurtigt ind til Kia, der sad klar med tasken over skulderen. ”Klar med pistolen?” hviskede han og han anede et kort nik, i mørket. ”Kom ud! Eller vi kommer ind!” råbte han, mens ham og kammaraten lo sammen.

De var stille, og da der ikke skete noget begyndte den ene at kravle ind. Ronan løftede pistolen og skød lige over hoved på manden. ”Fuck!! Han er bevæbnet!” Manden kravdele hurtigt ud og et øjeblik var der stille. Men så kom det Ronan havde ventet på. De skød som vilde dyr, mod tanken og kuglerne fløj om ørene på Ronan og Kia, men ingen af dem ramte, da de lå i deres lille skjul. Efter en tid holdte skudende op. De hørte nogle lavdæmpede stemmer. Ronan rejste sig langsomt og listede helt hen til den tynde tankvæg og kiggede ud af et af skudhullerne. To mænd klædt i sort, med hjelme og høje lædersko, stod lidt væk og talte lavmeldt. Begge var bevæbnet med pistoler, størrelsen større end hans og Kias. Ronan vinkede Kia hen til sig. Der var flere huller i tanken og de kunne kravlede ud på den anden side.

”Ved du om de har fanget ham LEX-fyren?” overhørte Ronan den ene sige, og stoppede op. Kia stoppede også og så vredt på ham. ”Kom nu!” hviskede hun. Ronan rystede på hoved, han stilte sig med ryggen til tanken, og sneg sig tættere på. ”Ham fyren der arbejdede for magten i nord, i hvad 11 år?” Den anden nikkede. Ronan kunne se at de to vagter, på deres uniform, kom fra fabrikkerne. ”Ja, han startede som den yngste nogensinde!” den anden lo. ”Haha, det ville kun have været muligt for et LEX-barn, de burde have mistænkt ham, med det samme og udryddet den pokkers satan” Ronan kunne mærke en stor vrede blusse op i ham, men Kia lagde sin hånd på hans skulder. ”Kom” sagde hun stille. De listede tilbage og begyndte at løbe, men i det samme så vagterne dem, da de var kommet et godt stykke væk. ”Hov i der!! Stop!” De løb efter dem. Ronan tog Kias hånd og løb videre. Han var i stand til at løbe i længere tid end Kia og vagterne, men ville ikke have hende til at sakke bagud. Pludselig begyndte de at skylde igen, og selvom skudende ikke var tæt nok på til at ramme, gjorde det alligevel Kia urolig. ”De skyder på os Ronan!” sagde hun. ”Det siger du ikke!” svarede han forpustet.

Ronan styrede direkte mod de nærliggende fabrikker. Han hev hende ind i en lille gyde, og så sig omkring. De befandt sig mellem to høje fabrikker og en lille skillemur, som Ronan vurderede lav nok til at klatre over. De kunne høre støj fra den anden side og forstod, at det måtte være den nærliggende by, tilhørt af de lokale fabriks arbejdere. De måtte ind til byen og blande sig i mængden. ”Smid tasken op i den container!” beordrede han Kia. Hun så uforstående på ham, men gjorde hvad han sagde. ”Gem din pistol” De gjorde hun. Han tog hende på ryggen og klatrede op over en lille mur der udgjorde gydens ende. På den anden siden var der ganske vidst en smal gade der førte op til den lille bys torv. De smuttede ind mellem de mange mennesker, men opdagede hurtigt at de skilede sig ud. Fabriksarbejderne var beskidte over det hele og de havde noget halv laset tøj på. Ronan trak Kia ind i endnu en gyde, da han så de to vagter kæmpe sig over muren bag dem.

I den lille gyde lå en stor mængde kul rester fra en af de store fabrikker. Uden at slippe grebet om Kias hånd, løb han i retningen mod kullet, det skulle Kia ikke have noget af, og begyndte stritte i mod, men Ronan løftede hende op og kastede hende ind i bunken, for derefter han selv hoppede efter. ”Hvorfor i alverden?” Ronan afbrød. ”Tag din trøje af og vend den på vrangen!” sagde han. Hun så spørgende på ham. ”Vi falder mere ind her, vis vi ligner fattige fabriksarbejdere”.  Hun gjorde som han sagde. Ronan skjulte sin kæde under trøjen, den betød for meget for ham, til at én simpel tyveknægt skulle fristes af det lille guldsmukke. De rejste sig og gik forsigtigt hen mod gaden igen. De to vagter kom netop gående forbi. Uden at tøve skubbede Ronan, Kia op ad væggen i gyden og kyssede hende. Først strittede hun i mod, men lod sig stille og rolig føre med. Hun mærkede hvordan han åbnede hendes mund med sin tunge, og var helt opslugt af ham. Ronan holdte øje indtil vagterne havde passeret, så slap han hende. Hun åbnede langsomt øjnene, Ronan kiggede efter de to vagter, men vendte så blikket mod Kia. En skingrende varm smerte fyldte hans højre kind. Var det en lussing? Hun skubbede ham til side, og gik lidt væk fra ham. ”Undskyld” sagde han ”Det var bare det første jeg kom i tanke om” Hun kiggede stift på ham. ”Tænkt dig om en anden gang! Og i øvrigt var det slet ikke et godt kys!” sagde hun og gik ud mod gaden. Han smilte, lidt lettet over hun ikke var blevet mere sur.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...