Syvtusindefemhundrede Sommerfugle

20 årige Mette er forelsket, dybt forelsket. Men forholdet, forvandles hurtigt til et helvede Mette ikke kan komme ud af. Og så elsker hun ham.








* Indeholder bandeord og seksuelle scener.
* Den bliver opdateret med tiden.

2Likes
2Kommentarer
409Visninger

1. 1.

Hans højre hånd hæver sig, to-tre centimeter over mit røde hår. Så tæt på min kind, at jeg mærker luften bevæge sig. Jeg lukker mine øjne, indhalere den kolde december luft og venter. Jeg venter kun på at hans store hånd vil ramme mit sminkede ansigt, at hånden vil tvære sminken ud, blande det med tårerne på min kind og efterlade det plettet, beskidt og grimt. Jeg er kold og tom indeni, jeg føler intet og hvis det ikke var for kulden på min hud, ville jeg tro at jeg var død.
Jeg hører en stemme længere nede ad gaden, men stemmen er ikke længere væk, end at det kan vække tvivl om hvorvidt personen kan se os eller ikke.
Hans venstre hånd giver slip på min arm, jeg mærker hvor blodet løber ned til mine fingre og tilbage op ad armen, imens at han trækker vejret dybt og sluger hans vrede. Jeg håber det smager bittert og ulækkert. Jeg kigger ikke på ham, men derimod på pigen, som nu har tilbagelagt halvdelen af strækningen som før separerede os.  Hun løber forbi mig – os – og drejer om hjørnet hvor hun så forsvinder ud i det blå, ligesom den lille, men sprudlende, vulkan af håb der var vokset inde i mig. Håb om at hun skulle være den som redder mig. Men jeg er ikke reddet - jeg skal ikke reddes.  Jeg drejer mig om igen, da jeg mærker at han begynder at gå, og følger efter ham. Jeg er altid et skridt bagud. Det skal jeg være, det siger han, og hvad han siger, er en regel – en lov. Hvis jeg ikke retter mig efter den bliver jeg straffet. Han siger ikke noget, for hvis han gjorde ville han ikke kunne kontrollere sin vrede. Jeg holder også kæft.
Der ligger sne på fortovet, på tage, på trapper. Dengang vi lærte hinanden at kende lå der også sne, ikke så meget som i dag, men et par centimeter lå der dog. Hans flotte brune, pjuskede hår og hans pæne, ocean blå øjne var det første jeg lagde mærke til. Derefter var det hans læber, hans smil, hans tøjstil, hans kropsbygning, hans hænder og negle, alt. Jeg kunne ikke fjerne mit blik fra ham når jeg så ham i cafeen hvor jeg tilbragte mine eftermiddage, det var som om han sugede mit blik til sig og lige meget hvor galt jeg prøvede, kunne jeg ikke modstå det. Efter nogle dage, som ikke drejede sig om andet end ham, kom han op og snakkede med mig. Jeg troede det var en joke, at han ville begynde at grine, hvorefter han så ville gå tilbage til sine venner. Men det gjorde han ikke, han lyttede til mig og snakkede med mig indtil sent på aftenen. Det gjorde han også dagen efter, og dagen efter, og dagen efter igen. Vi mødtes altid på cafeen indtil jeg inviterede ham med hjem en aften da cafeen lukkede. Det var ikke planlagt. Altså det der med at invitere ham med hjem, jeg ville bare ikke sige farvel allerede og den eneste udvej var at invitere ham hjem i min lejlighed. Heldigvis havde jeg ryddet op dagen inden så det så helt fint ud. Mit hjerte var ved at hoppe ud af brystet på mig af nervøsitet, og syvtusindefemhundrede sommerfugle fløj rundt i maven på mig. Det gjorde næsten ondt. Han satte sig på min sofa, som om det var hans egen, som om han var hjemme. Men jeg beundrede det. Han smilede til mig og jeg satte mig ved siden af ham. Vi snakkede længe og lidt efter lidt lænede han sig ind mod mig og pludselig kyssede han mig. Først blidt, så mere intenst. Jeg satte mig på hans skød, begge mine lår gned mod hans lår og min mave slog koldbøtter, da hans hånd gled om i min nakke, derefter op i mit hår og så var de over alt. Det var som om hans hænder dækkede hele min krop på en gang. Vi kyssede længe og intenst, indtil hans telefon ringede. Han rakte ud efter den, i mens jeg stadig sad på hans skød. Jeg kunne mærke hans erektion prikke op mod mit venusbjerg igennem vores tøj, før jeg løftede mig og satte mig tilbage hvor jeg sad før vi begyndte at – snave. Han svarede ja og nej, og sagde nogle få ord inden han lagde på. ”Jeg bliver nød til at gå, der er noget galt i firmaet, som ikke kan vente. Jeg håber ikke du bliver sur?” Han sagde det med et lille undskyldende smil, kyssede mig på panden og gik. Jeg blev siddende på sofaen i en evighed, og tænkte på ham og hans læber.  
Han låser døren op og vi går ind, han går først – selvfølgelig – og så kommer jeg. Vores entré er smal, en kommode står mod den ene væg og bliver indrammet af to hvide døre. Vi tager begge vores overtøj af, hænger det op og går ind i stuen. Han trækker vejret dybt før han siger: ”Det gør du aldrig igen! Har du forstået?” Han kommer tættere på, skubber mig tættere op mod væggen med hvert skridt han tager. Jeg kan ikke komme videre og er fanget. Mit hjerte banker hårdt mod mit brystben og før jeg når at tælle til to mærker jeg hans knyttede næve på min skulder, jeg flyver bagud ud og rammer væggen. Først min overkrop. Så mit hoved.  Jeg retter mig op kigger på gulvet, hvor jeg lægger mærke til en lille plet på det sorte tæppe, og visker: ”Jeg… jeg ville bare…”
- ”Jeg gider fandeme ikke høre på hvad du ville. Du gør det ikke igen!”
 - ”Undskyld.” Siger jeg, min stemme er svag og næsten ikke til stede.
 - ”Hvad sagde du?” Hans hånd griber fat på min arm, hårdt.  Mine fingre bliver døde af mangel på blod. Han gør det kun fordi han elsker mig, jeg skulle ikke have sagt noget.
- ”Undskyld” Denne gang er mine ord tydeligere, jeg mener det.”Du elsker mig jo, gør du ikke?” Han siger det bestemt, men hans tag på min arm bliver lettere. Mit blod løber ned til mine fingre igen. Jeg ved at han elsker mig, ellers ville han ikke være her. Jeg elsker også ham.
 - ”Jo. Jeg elsker dig.” Han kysser mig blidt på panden, kærligt, og siger: ”Det var godt.” Han putter sine arme om mig og krammer mig. Jeg læner mig ind mod ham, ind i ham, og lægger mit hoved på hans skulder så min næsetip strejfer hans nakke. Han lugter af cologne, en tung jordet lugt - mandlig. Jeg plejede at stjæle en T-shirt fra ham, dengang vi ikke boede sammen, og tage den med hjem. Den havde sin faste plads ved siden af min hovedpude, når hans duft så var forsvundet – efter en uge eller to – smuglede jeg den tilbage i hans vasketøjskurv hvorfra jeg havde stjålet den.
Jeg inhalerer hans duft en sidste gang før han ophæver vores kram og sætter sig på sofaen. Jeg går ud i køkkenet. Maden skal være klar klokken kvart i seks, det har han forlangt. Klokken er allerede fem sytten og jeg har meget at lave endnu. Jeg laver spaghetti med tomat og basilikum og serverer det. Jeg kigger på ham imens han fører gaflen til hans mund for første gang. Han tygger langsomt, hans ansigt er tomt og jeg kan ikke finde ud af om han er tilfreds eller ej. Jeg drejer nogle spaghetti rundt om min gaffel og putter dem i min mund. "Hvad fanden har du gang i? Syntes du virkelig du burde spise det?" Hans øjne borer ind i mine og jeg føler mig intimideret. "Der er ikke noget fedt i." Er alt jeg kan sige.  "Det er sq heller ikke fordi at du kun kan blive tyk af fedt,. Kulhydrater har samme effekt, så længe de ikke bliver forbrændt. Og du laver ligesom  ikke en skid i løbet af dagen." Han er sur, jeg kan se musklerne i hans kæbe spænde. Jeg åbner munden for at sige noget, men han afbryder. "Nu har jeg fandme også mistet appetiten af at kigge på dig. Fede møgkælling!" Han rejser sig og forlader spisebordet. Efter få sekunder hører jeg hoveddøren smække. Jeg trækker vejret dybt, og rejser mig. Min mave trækker sig sammen, men jeg ignorerer det og pakker tallerknerne, bestikket og glassene i  opvaskemaskinen. Der er helt stille, det eneste jeg kan høre er viseren på uret der bevæger sig. Tik, Tak, Tik, Tak. Jeg kigger på den i et par sekunder før jeg går ind i soveværelset. Sengen står i midten af rummet, der er en boksmadras med en stålplade som hovedgæred. Jeg brydder mig ikke om det, det virker så koldt. Jeg tager mit tøj af, lægger det i vasketøjskurven og finder min natkjole frem. Det er en gammel, t-shirt som er mindst tre størrelser for store, men jeg sover bedst i den.

 
  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...