under månen novelle og eventyr samling

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2012
  • Opdateret: 30 dec. 2012
  • Status: Igang
en samling af forskellige eventyr og noveller for børn og unge

1Likes
3Kommentarer
1191Visninger
AA

3. en snegl på vej

 

 

 

der var en gang en lille, men meget flittig bynisse. Hele året arbejdede den i et bageri. Derfor var den lidt bredere end en normal nisse. Hvert syvende år fik den fri i en uge i høsttiden. Da det blev høsttid pakkede den sig en taske og sagde farvel til bageren og rejste af sted for at holde høstfest med sine bedste venner, skovnissen og gårdnissen. Dette år var det skovnissens tur til at holde høstfesten. Skovnissen boede i en skov i udkanten af byen. Derfor hoppede bynissen på en bus ud af byen. Da bynissen kom til skovnissens padehattehus, var gårdnissen allerede kommet. Nu da de tre venner var samlet, fortalte skovnissen, at de skulle til høstgilde hos elverkongen. Det syntes gårdnissen og bynissen lød vældig spændende og de glædede sig meget, for de havde kun hørt om elverkongens fester, men aldrig selv været med til en. Hele ugen op til gildet hjælp gårdnissen og bynissen, skovnissen med at feje de blade op, som træerne tabte, så skovens dyr havde noget at lægge i deres huler ved vintertid. Så kom aftenen for høstgildet endelig. De tre venner gjorde sig klar og lige så snart at solen gik ned, gik de tre venner af sted. Snart sluttede andre væsener sig til dem, der var feer, alfer, lygtemænd, skovtrolde, sommerfugle, bier og mange, mange flere. Det lille optog kom til elverhøjen lige i det øjeblik, at solens sidste stråler forsvandt fra himlen. Op af åen kom Åmanden og hans sønner, efterfulgt af mosekonen med hendes gryde. Op af gryden kom en hvid, tyk tåge, en særlig sammen kogt ret til netop denne aften. Da tågen havde lagt sig om elverhøjen som et tykt tæppe, kom elverpigerne ud af højen efterfulgt af elverkongen. Elverkongen klappede i sine store hvide tågelette hænder og frem kom kæmpe borde med mad til alle slags væsener der måtte være til stede ved gildet.  Åmanden stemte sin violin og spillede for dem hele natten, ingen kan spille som Åmanden kan. De tre nisser sad til bords med en lille snegl. Den lille snegl kunne vældig godt lide bynissens historier om byen og spurgte bynissen, om den måtte rejse med den til byen. Så aftalte bynissen og sneglen af følges ad til byen, når gildet var forbi. Da solens første stråler kiggede frem forsvandt maden og bordene på samme måde som de var kommet. Åmanden og hans sønner og mosekonen forsvandt ned i åen. Elverne flygtede ind i elverhøjen, hvorefter den lukkede helt tæt, så tæt at man skulle tro, at den aldrig havde været åben. De tre venner sagde farvel til hinanden og gik hver til sit. Den lille snegl gik med bynissen til et busstoppested, hvor de tog en bus til byen. Men da de var kommet af bussen, blev sneglen væk fra nissen, som forsvandt i mængden.  Nu var den lille snegl helt alene i den store ukendte by. Den lille nisse skyndte sig hjem til bageriet og glemte alt om den lille snegl. Den lille snegl krøb af sted gennem gaden, for hvad kunne den ellers gøre? Den sneglede sig ud og ind mellem fodgængere. Den følte sig meget lille imellem de høje huse og mange biler og mennesker. Derfor søgte den tilflugt i en skraldespand, hvor den fandt et salatblad, som den spiste hvorefter den faldt i søvn. Da den vågnede den næste morgen, kravle den ud af skraldespanden, nu havde den fået nok af storbyen og ville hjem til skoven og sin familie.  Problemet var, at den ikke kunne huske vejen ud af byen. Det gjorde den meget ulykkelig, så den satte sig i rendestenen og græd. Men en lastbil kørte gennem en vandpyt så vandet sprøjtede ud over den lille snegl.  Sneglen kravlede op af rendestenen. Den tænkte, at den måtte finde nissen, for den måtte da vide, hvordan man kom ud af byen. Men sneglen fandt aldrig nissen, fordi at det var blevet aften og sneglen ville ikke gå rundt i byen alene om natten. Så den fandt en tom bøtte til maling og lagde sig til at sove der i.  En kat kom forbi og kom til at skubbe til bøtten, som trillede ned af gaden. Men sneglen sov så tungt, at den ikke opdagede det. Mens den sov drømte den, at den var en kæmpe snegl, lige så stor som en bil. Det var en god drøm, for så kunne den lille snegl, som i drømmen var stor, se meget længere. I drømmen kom sneglen i tanke om, at den jo kunne tage bussen ud af byen. Sneglen vågnede, da bøtten ramte et busstoppested til sneglens store glæde. Nu satte den sig og ventede på, at der skulle komme en bus. Men så kom den til at tænke på, at bussen var meget stor og den selv meget lille.  Om morgen kom en skoleklasse forbi, de skulle med bussen ud til skoven. En lille pige fik øje på sneglen og samlede den op, hun løb hen til sin lærer, som sagde, at de kunne tage sneglen med og sætte den af i skoven. Det varmede sneglens lille hjerte. Hele vejen til skoven holdt den lille pige sneglen meget forsigtigt i sin lille hånd. I skoven satte pigen sneglen ned på et blad. Sneglen var meget glad, for nu var den kommet hjem. Det viste sig at bladet som sneglen nu sad på hang på en busk lige ved skovnissens hus. Da skovnissen kom ud af sit hus genkendte den med det samme sneglen og bød den indenfor. Sneglen fortalte nissen alt om sin tur i byen. Sneglen sagde farvel til nissen og gik hjem til sin familie. Nissen besluttede at takke den lille pige for at havde bragt sneglen hjem til skoven. Så den gik ud og fandt skoleklassen. Nissen lod en meget fin blomst vokse frem af skovbunden ved pigens fod. Pigen så blomsten og plukkede den. Så vidt som jeg ved plantede hun den i sin have, da hun kom hjem. Her voksede den op og bredte sig. Den lille snegl forlod ikke skoven, medmindre at den skulle til høstgilde. Da de tre nisser mødtes syv år senere bad sneglen skovnissen hilse bynissen og takke for, at den havde taget den med den gang. Og det gjorde skovnissen. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så ses de tre nisser stadig hvert syvende år til høstgilde. Og når det hos skovnissen, er sneglen også med. men nisser lever meget længe. Det gør snegle ikke, men da sneglen døde, var det dens børn, der kom i stedet og sådan bliver det nok ved meget længe.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...