Kærlighed gør blind

Min novelle handler om en ung kvinde der vælger at falde for den forkerte mand. Som ender med at terrorisere hovedpersonen og hendes familie, både psykisk og fysisk.



Har skrevet novellen på baggrund af en bog jeg blev inspireret af og det er desværre en virkelighed for mange kvinder rundt i verdenen.

1Likes
2Kommentarer
171Visninger
AA

1. Den forkerte mand

Jeg var omkring de 24, første gang jeg så ham. Han hed Ismael.
Vi mødtes første gang på caféen nede i byen. Jeg havde bestilt en varm chokolade sammen med min veninde Emma. Det var en fredag eftermiddag, vi havde planlagt at tage hjem i min lejlighed og hygge bagefter. Det der først fangede min opmærksomhed, var hans mørke øjne. Fantastiske og forførende. Jeg kunne ikke stå for hans blik og smil.
Han var 29 år. Både høj og med markerede kindben. Hans hår var sort og halvlangt.
Lige min type, desværre. Vi fik øjenkontakt, idét han trådte ind ad døren. Ismael fulgtes med et par af sine venner, dem har jeg aldrig brudt mig om..

Emma og jeg tog hjem til min lejlighed. Vi lavede en lækker middag, og fik en masse rødvin. Emnet kom flere gange ind på den tiltrækkende Ismael. Emma grinte af mig, hver gang jeg sad i mine egne tanker, hun sagde, at det var tydeligt, at se hvem jeg tænkte på.
Om lørdagen tog Emma og jeg i byen med et par andre veninder. Vi skulle ud at fyre den af og score. Vi tog ned til et diskotek i byen, hvor jeg efter kort tid fik øje på ham med de forførende mørke øjne. Han stod og røg sammen med nogle andre, men fik hurtigt øje på mig. Han kom hurtigt hen til mig, præsenterede sig selv, og spurgte om det ikke var mig nede fra caféen.
Jeg havde det som et lille barn juleaften, han var fantastisk. En rigtig gentleman der holder døren for én. Ismael og jeg fik snakket meget sammen den aften. Han kom også med mig hjem.
Der skete ingenting, da han sov på sofaen, men det blev da til lidt kysseri. Jeg var forelsket.

Min veninde Emma havde et par uger efter festen fundet sammen med en af Ismaels bekendte, og jeg sammen med Ismael. Vi hyggede os rigtig meget sammen. Ismael arbejdede på et værksted sammen med Emmas kæreste. De var godt nok muslimer, men det tænkte jeg ikke videre over på daværende tidspunkt.


Dagene blev til uger, ugerne blev det måneder. På halvårsdagen for mit møde med Ismael, friede han til mig. Det var kun en ring til højst 1000 kr., men det gjorde ikke noget. Jeg var lykkelig.
Efter et par måneder blev vi gift, mine forældre var ikke helt trygge ved, at jeg havde giftet mig med en muslim, men jeg beroligede dem med, at han var den perfekte mand.
Ismael og jeg flyttede sammen i min lejlighed, han havde ikke nogle møbler at bidrage med.

En månedstid efter vores bryllup, fortalte jeg min mand, at jeg skulle til en firmafest nede ved banken i den kommende weekend. Det ville han ikke høre tale om. Jeg tænkte, at han sikkert bare ville være sammen med mig i weekenden, eller at han havde en overraskelse til mig.
Jeg var en tur nede i byen for at handle. Ved køleboksene jeg fik øje på en kvinde på min alder, hun var højgravid, bar slør og en lang sort burka. Jeg så hende igen i grøntafdelingen, og til min store overraskelse viste det sig at være Emma. Hun sagde at hendes mand, ikke ville have at vi talte sammen, nu når Ismael ikke kunne styre sin kone.
Den oplevelse i supermarkedet rystede mig meget. Jeg begyndte hurtigt at lægge mærke til, hvordan Ismael behandlede mig. Engang skulle vi på stranden, og jeg havde købt mig en ny badedragt.
Han ville ikke have, at jeg viste mig offentligt i så lidt tøj.
For ham måtte jeg ikke gå i stramme jeans eller toppe, hvis de ikke gik helt op om halsen.
Jeg blev hurtigt gravid med ham, og tænkte ikke videre over hans behandling. Jeg tror bare, at jeg lærte at finde mig i det hen af vejen.

Han havde slået mig et par gange, når jeg ikke havde lavet mad, til han kom hjem fra arbejde, eller ikke havde gjort ordenligt rent. Den værste gang før jeg fik Hannah, var hvor jeg var højgravid.
Han slog mig, og bankede mig ind i væggen, fordi jeg ikke ville i seng med ham. Jeg kom hurtigt på hospitalet, da jeg havde kæmpet mig fri. Fødslen blev sat i gang af slaget mod væggen. Jeg fik Hannah en måned før min termin. Hun var heldigvis sund og rask.

Ismael virkede ikke interesseret i Hannah, han var ligeglad med hende. Han råbte af hende når hun græd, hvilket jo kun gjorde det værre. Det var på det tidspunkt, hvor jeg rigtig begyndte, at overveje hvordan jeg skulle komme ud af forholdet. Når jeg tænker tilbage, kunne jeg virkelig godt lide ham på det tidspunkt, men jeg fik overbevidst mig selv om, at jeg skulle væk. Hannah skulle væk fra ham. Især da hun begyndte at blive meget indadvendt, og var ikke sig selv mere.
Min forældre støttede mig så godt de kunne, på trods af jeg ikke hørte efter deres advarsler.

Efter et års hård kamp med både fysisk og verbal vold, fik jeg skilsmissen gennemført. Lejligheden var min, og det var tingene også. Der virkede det som om at, nu var alt godt igen. Hannah og jeg boede godt i lejligheden i en uges tid, lige indtil at det begyndte at banke voldsomt på døren. Det var Ismael. Han ville have Hannah med sig. Med hjem til Irak. Jeg lukkede ikke op, men han blev alligevel ved. Jeg blev forfærdelig bange, da han en nat stod i mit soveværelse, og kiggede på mig. Til alt held blev Hannah passet ved min mor den nat.
Hans tidligere mørke tiltrækkende øjne så ud til, at de kunne slå ihjel. Jeg var bange for ham.
Han råbte en masse til mig, og ville vide hvor fanden Hannah var. Da jeg ikke ville sige det, voldtog han mig og derefter endnu en omgang tæsk.

Jeg blev fundet af nabodamen, kort efter han var gået. Hun havde hørt en masse larm inde fra min lejlighed. Det viste sig, at han havde skruet min hoveddør af, og var gået lige ind. Jeg endte på hospitalet igen. Denne gang valgte jeg at melde ham, og jeg stod også frem som vidne.
Han fik et års fængsel og et polititilhold. I løbet af det år fandt jeg mig en ny kæreste, Peter.
Han var en tidligere arbejdskollega. Vi havde været rigtig tæt knyttet til hinanden. Jeg mødte ham igen nede ved havnen, Hannah var med i klapvogn. Peter og jeg faldt i snak med hinanden, og det ene førte til det andet. Vi blev kærester i løbet af en måneds tid. Han så hurtigt Hannah som sin egen. Efter et par måneder fandt jeg ud af, at jeg var gravid igen. Jeg var lykkelig. Nu var lykken jo fundet, og Ismael kunne ikke røre os igen. Troede jeg.

Peter og jeg blev ikke gift, men vi flyttede sammen i et hus lidt uden for Aalborg. Det var ikke det største, men det var vores. Der skulle være plads til en ekstra. Jeg fødte Gabriel lige efter jul. Hannah var en stolt storesøster. Det var skønt, at se hende så lykkelig for første gang i lang tid, og så kom han, og ødelagde alt for hende.
Mens Ismael var i fængsel, chikanerede hans venner os, de knuste vores vinduer, og lavede generelt en masse hærværk mod vores hus og bil. Hver gang anmeldte jeg det, men de kunne ikke gør noget. Da han kom ud efter det år, var han rasende. Han var ligeglad med sit tilhold. Han sparkede døren ind til huset, tog fat i Hannah, og hev hende ud i bilen, inden jeg kunne nå at gøre noget. Jeg fik hurtigt, men panikslagen fat i politiet der kom hjem med hende en time senere. Han havde kørt hasarderet med mit barn på bagsædet. Nu måtte der virkeligt ske noget. Han fik nogle måneder i fængslet igen. Hans venner prøvede forgæves at bryde ind i huset og få fat i Hannah.
Ismael mente, at han havde forældremyndigheden over hende, men efter det han havde gjort var der ikke nogen risiko for, at han nogensinde fik lov at se hende igen. 

Efter mange ture i retten fik de ham endelig sat i fængsel i længere tid, nemlig 8 år hvorefter han bliver forvist til Irak. Listen er lang. Da hans venner stadig blev ved med at chikanere os, især mine forældre, foreslog politiet, at vi rejste til et andet land under andre navne. De kunne ikke garantere vores sikkerhed i Danmark. Jeg var ikke meget for at rejse væk, men jeg ville se mine børn vokse ordenligt op, uden frygt. Det havde allerede skadet Hannah alt for meget psykisk. Hun var mere end 2 år bagud i hendes udvikling, i forhold til hendes alder.

Efter en del skænderier og snak på kryds og tværs besluttede Peter og jeg at rejse til England.
Vi fik en hyggelig lille gård i det nordlige England. Der var både geder og får. Gabriel og Hannah var begejstrede. Peter fik et arbejde i en mindre by som ejendomsmægler, og jeg fik arbejde i en lille lokal bank. Det var på tide, at Hannah startede i skole. Det var rigtig svært for hende i starten, da hun var meget indelukket og bange, ifølge af det hendes far udsatte hende for. Vi gav hende flere enetimer i engelsk derhjemme. Jo bedre jeg kunne se at Hannah fik det jo mere frygtede jeg, at han fandt os. Men det er ikke sket endnu.

Mine forældre bliver stadig chikaneret derhjemme, af nogle af hans venner der vil vide hvor vi er. Men politiet har det under kontrol.
I dag er Peter og jeg gift, og der er en lille ny på vej. Hannah er lige startet i 8. klasse, og er kommet godt efter det tabte. Både hende og Gabriel har det rigtig godt i dag. Hannah har spurgt ind til sin far flere gange, og det han havde gjort, men jeg synes stadig, at jeg vil vente lidt med at fortælle det til hende.
Jeg vil allerhelst bare have Ismael helt ud af mit liv, jeg håber han er død, men jeg aner det ikke og finder nok aldrig ud af det.


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...