Kærlighedens vej.

Sytten årige Stine, elsker virkelig meget sit hjem i Aalborg. Men en dag skal hun flytte fra alt. Hendes venner, kæreste og familie.. Hun kal flytte til Londen med hendes far og lillebror, hun kommer til at gå på en fantastisk skole, hvor hun møde en lidt mystisk dreng ved navn Andrew. Hun bliver hurtigt meget optaget af ham. Hvad med kæreten der hjemme? Hvad med hendes gammel liv, skal hun ligge det bag sig?

1Likes
0Kommentarer
175Visninger
AA

2. London here i come.

Vi sidder i blien. Caper min lille bror på fjorten er helt oppe og køre ove r at skulle bo i England. ,, Glæder du dig ikke bare Stine.. Var var?" Jeg ser bare surt på ham og løfter et øjn bryn som svar. Han nikker bare kækt og ser ud af hans vindue. Far. Han sidder bare og høre et eller ander 80 musik. Jeg tager min iphone op 4s frem og piller lidt ved mit cover. Sukker så dybt. Efter ti minutter er vi ved Aalborg lufthavn. Jeg sidder og  og tænker over hvad der faktisk er ved at ske. Bliver jeg så glad for England? Møder jeg nogen nye venner?Ikke nogen ny fyr, nej tanken skal væk. Jeg træder så ud af blien og smiler savgt da jeg begynder at tænke posetivt. Efter en time sidder vi i flyet. Jeg  sidder ved vinduet. Det er skyfrit og jeg kan se de store bølger på vandet. Jeg ser nu 'starten' af England. Da vi så er kommet i den engelske lufthavn.Det er svært at fine rundt men vi kom med en bus. Da vi er tjekket ind, er klokke ca. 21.40 og jeg er virkelig træt. Jeg pakker en smule ud på mit værelse, Casper og far deler værelse. De sover inde i stuen på en sofa seng. Jeg ligger og kigger svagt på gaden da der kommer en person. Han har sort hår og ca den samme stil som Jonas, Jonas er dog lidt bruner i huden og har en bonze farvet hår. Jeg bliver virkelig glad og rejser mig og går mod vinduet i min prikket pyjamas som jeg altid har på når jeg er ked af det. Jeg kilster mig andsigt til vinduet, men i det samme er han væk som om han aldrig har været der. Jeg ryster bare på hovede og ligger mig tilbage i sengen. Jeg kigger op i loftet og smiler svagt da det ligner det loft som der hjemme. Jeg smiler stort men da jeg evnder mig og ser over på et sort skab sukker jeg og lukker mine øjne. ,, Sov nu.. Sov nu Stine. Sov..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...