Completely Broken - ((1D))

Det her er sådan set min første movella (på denne her bruger) og min første fanfiction... Så bær over med mig Amelia er en helt normal pige, som bor i London. Hendes liv har aldrig været en dans på roser, hun er blevet mobbet groft i skolen pga. overvægt og hendes mor har aldrig været der for hende. Hun har været nødt til at skifte skole et par gange, men nu går det ok... hun har bare ikke nogen venner. Hun er for genert til at tale med nogen og har næsten ingen selvtillid, altså hun har tabt sig en hel del gennem årene, men ordene fra de tidligere 'klassekamerater' hænger stadig ved. Hvad vil der ske når hun deltager i en konkurence om at møde hende favorit band One Direction? Hvad med hendes ikke-eksisterende venner?

4Likes
8Kommentarer
620Visninger
AA

3. Last day of school

Jeg goder ikke vågne, men gør det alligvel, fuck. Jeg svinger benene ud over sengekammerlæsning og finder vej ud til badeværelset. Jeg kigger på mit spejlbillede. Jeg ser en træt pige, med langt lyst hår, brune øjne og en kæmpe røv, suk. Jeg ved nederst inde godt at jeg ikke er tyk, men det er bare svært at glemme alt fra dengang. Jeg børster mine tænder og finder noget tøj frem, en skjorte af cowboystof, med nitter på kraven og et par gemacher, det må være fint. Jeg sætter mit hår op i en høj hestehale og går ned i ned i stuen. "Mor er du hjemme?!" spør' jeg, sikkert lidt for overrasket. "Ja, jeg skal først møde klokken 8, selvom jeg prøvede at få en tidligere vagt" mumler hun. Nå, men jeg skynder mig at få overtøj på og cykler i skole.

I skolen møder en masse blikke mig, de fleste er venlige, men jeg tør ikke kigge tilbage. Jeg er ret genert. Den første time vi skal have er engelsk, nårh jo, jeg går forresten i gymnasiet, men kalder det altid skolen (3. G faktisk). Nå men engelsk er ikke så svært, så jeg slapper lidt af. Vores lærer hedde Miss. Humlinton (sært navn, ved det). Jeg sidder bagerst i hjørnet, så jeg bliver næsten aldrig spurgt, fordi hun ikke kan se mig, det har jeg det helt fint med. Da timen er ovre, har matematik, hvilket jeg heller ikke har svært ved, nu skal det ikke lyde som om jeg er en selvglad nørd, for det er jeg ikke. Som sagt var det ikke så svært, bare nogle procentregningsting og brøke. Vi har en kort dag i dag fordi det er den sidste (altså, den aller, ALLER sidste), desto timer vi eller har taler vi mest, om hvad vi vil laver efterfølgende og sådan, så har vi fri.

Da jeg kommer hjem, er min mor taget på arbejde, selvfølgelig, klokken er tolv (middag). Fastnettelefonen begynder at ringe "Hej du snakker med Amelia" svarer jeg hurtigt "Ja godav, kan det passe at du, for et par uger siden, deltog i en konkurence om at møde One Direction." spurgte stemmen iden anden ende af røret "Jaaah" svarer jeg nervøst "Det er mig en glæde at meddele at du er den heldige vin.." før hun når at sige mere afbrød jeg hende med et skrig "Øhøm, u-undskyld" fik jeg fremstammet med en hæs stemme " Det er helt i orden, vær ved Big Ben ved fenner her tid, altså klokken tolv, på fredag" sagde kvinden "O-okay"
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...