Love You Deep Inside. - One Direction

Familie had, er lige det Julia og Zayn Malik har. De er fætter og kusine, men de har aldrig kunne udstå hinanden. De har ikke set hinanden i et år og når de så er sammen ignorere de bare hinanden. Derfor mener Julia's mor at Julia skal bo hos Zayn i et halvt år, fordi man ikke skal skubbe familien væk. Men hvad sker der når Julia så flytter hjem til Zayn, blir de ved med at hade hinanden, eller finder de ud af det sammen? Og Hvad siger de andre drenge til Julia? Falder Julia for en af drengene, og vil det blive gengældt? Eller hvad sker der? *Anstødene sprog kan forekomme*

12Likes
6Kommentarer
563Visninger
AA

2. Kapitel 1.

 

I dag var en dårlig dag, eller det havde alle dage i denne uge været. Men i dag var den dårligste af dem alle. I dag skulle jeg nemlig hjem til min søde fætter og bo. Ironi. Min dumme fætter, nemlig den verdens berømte Zayn Malik. Det var et mareridt som jeg skulle have i et halvt år.

”Julia har du pakket alt?” spurgte min mor for fjerde gang. ”Jah.” svarede jeg bare. Falsk. Jeg havde ikke taget mit gode humør, men mit ’Jeg-vil-få-dig-til-at-fortryde-at-du-sagde-ja-til-at-få-mig-boene-humør’ jep, jeg ville få ham til at fortryde at han sagde ja til at jeg skule bo hos ham. For da min mor spurgte om jeg kunne bo hos ham i et halvt så var han helt med på idéen, enten fordi han ikke ville såre min mor eller fordi, det ved jeg faktisk ikke. Jeg hadede ham, han hadede mig.

Det hele startede faktisk fordi han rev hovedet af min gamle elskede dukke, Louise. Siden har der bare været et indre had til ham. – Og det lagde jeg bestemt ikke skjul på. Vi havde efterhånden ikke set hinanden i et år. Et helt fantastisk år. Som nu ødelægges. Ad. Men denne gang ville jeg ikke bare ignorer ham som jeg plejede, nej. Jeg ville være en bitch for ham. 

”Husk nu at være sød overfor ham, han er stadig din fætter.” sagde min mor og trak mig ind i et kram og kyssede mig på panden. ”Jo mig, jeg skal nok være.” sagde jeg med den mest sukkersøde stemme jeg kunne. Men inderst inde havde jeg bare lyst til at råbe ’Jeg har ikke selv valgt at skulle være hans fætter!’ for det havde jeg ikke. Men jeg er mest glad for at jeg ikke var hans søster, som engang skulle være sammen med ham hver dag.

Toget var endelig ankommet. Hurtigt skyndte jeg mig bare ind i det og satte mig på den første ledige plads. Jeg tog min taske op og tog mine fede stiletter op, og tog mine elskede vans af. Men jeg måtte nemlig ikke have de her stiletter med, ved ikke hvorfor. Men det mente min mor bare. Jeg var også kun 16 så hun bestemte stadig over mig. Fordi hvis jeg havde været 18 havde jeg ikke taget hjem til Zayn.

Efter at have taget mine stiletter på satte jeg mig langsomt tilbage i sædet og satte mine høretelefoner ind i øret. Der var stadig en time til at toget stoppede på en af Londons mange stationer.

 

Toget var nu standset. Jeg kig langsomt ud af toget for at håbe at jeg ikke nåede ud. Men det gjorde jeg uheldigvis. Da jeg kom ud var der en masse mennesker, men så så jeg Zayn med en masse piger rundt om og en bodyguard. Alle piger skreg efter et billede og autograf. Zayn kiggede bare uskyldigt på mig. ”Hva Zayn, har du tid til mig eller skal jeg bare stå og fryse?” sagde jeg ret kækt til ham. Mens alle pigernes ansigt blev vendt mod mig. ”Omg, er du Zayn kæreste?” spurgte hun og lavede store øjne. ”Nej Kate, det er hans kusine Julia!” råbte en anden pige. Der var fordele og ulemper ved at være hans kusine. Folk prøver at blive venner med mig, for at komme tæt på Zayn også. Også nogle gange er der paparazzier uden for vores dør for at spørge om alt muligt og tage billeder, så ender man i den næste uges sladderblad, men dog sker det ikke så tit mere. – Heldigvis.

Men den værste må være den hvor folk mener at vi ligner hinanden. – Hvilket vi ikke gør! Det eneste vi ligner hinanden på er øjnene og håret.

”Piger, vi må videre.” sagde bodyguarden og skubbede pigerne væk. Zayns ansigt kom til syne og et smil formede på hans læber. Hans brune øjne mødte mine. ”Hey.” sagde han med et kæmpe smil. Hurtig gav jeg ham mit ’Hvad-laver-du-zayn-blik’ han rullede bare øjne af mit ansigtsudtryk. ”Det må jeg sige Julia, det er også dejligt at se dig.” sagde han med ironi i stemmen. Jeg skar en grimasse i hans retning.

Bodyguarden skubbede os tættere på hinanden, og selv i de her stiletter var han stadig højere end mig.. Okay, jeg indrømmer at jeg var lille. Men jeg har altid haft et ønske at være højere end Zayn.

 

”Hvordan går det?” begyndte Zayn da vi havde sat os ind i bilen. ”Zayn drop det.”

”Drop hvad?” spurgte han. Altså var han dum eller?

”At prøve at lægge alt det her bag os. Ved godt du prøver at gøre det.”

Zayns Synsvinkel

”At prøve at lægge alt det her bag os. Ved godt at du prøver at gøre det.” Prøve hvad?

”Men hvis du skal vide at det hele gik godt, indtil for to måneder side hvor jeg fik advide at jeg skulle bo hos dig i et halvt år. Og nu er det bare værre.” Jeg vidste godt at hun havde et indre had til mig, men jeg havde håbet at på denne ’ferie’ at vi måske kunne lægge tingene til side.

”Julia, ved ikke hvad der er i mellem os. Men nu kan jeg ikke engang føre en samtale med dig, uden dur bliver pige sur?” svarede jeg. Det var faktisk dumt gjort af mig, for nu var jeg sikker på at hun blev mere fornærmet.

”Flot set Malik. Men hvis man har hadet nogle så længe man kan huske tror jeg ikke man bare lægger det væk på en time vel?” sagde hun, koldt, surt og fornærmet.

Julia havde ændret sig en del siden sidst jeg så hende, hun var blevet meget mere kæk. Så for et år turde hun ikke at svare mig på den måde. Men ellers lignede hun sig selv.

Men én tanke strejfede mig. Hvad ville drengene sige til Julia? Vil hun over hovedet være sød mod dem eller?

 

Julias synsvinkel

 

Okay en af tingene ved at have en fætter i et verdens band, var at man jo også at man skulle møde de der drenge han var i band med. Eller det skulle vi ihvertifald nu.

Vi var på vej op i Zayns lejlighed, en lejlighed jeg skulle bo i, i et halvt år. ”Vær sød.” sagde Zayn. ”Altid.” svarede jeg med et smil, et falsk et. Han løftede bare øjenbrynet en smule. Hvad regnede han mig for? Han åbnede døren forsigtigt.

”Kom så!” råbte en masse stemmer inde fra et rum, som enten var stuen eller værelset. Fordi der var en sofa og et fjernsyn.

Zayn fløjtede og larmen stoppede, og fire ansigter blev rettet mod mig og Zayn.

”Øhm Zayn?” sagde en dreng med en irsk accent og lyst hår.

”Når, ja. Drenge, det her er Julia og det er min kusine.” sagde Zayn roligt.

”Kusine? I ligner da hinanden helt vildt meget.” indskød en dreng med krøller.

”Nej vi gør ej.” sagde jeg bestemt. Mens ham med krøllerne nikkede langsomt.

Hurtigt kiggede jeg hen mod fjernsynet hvor der var fodbold, selvfølgelig.

Jeg kiggede underligt på Zayn, havde han ikke sagt jeg kom? Jeg skulle endda bo her i et halvt år. Et meget langt halvt år.

”Øh, når ja. Det her er Niall.” pegede hen mod ham den irske. ”Harry.” vendte sig mod ham med krøllerne. ”Louis.” sagde han og pegede på Louis. ”Liam.” pegede han mod den sidste af drengene.

”Hej.” sagde jeg og prøvede at lyde glad, mens jeg smilede falsk til dem. ”Zayn gider du ikke vise mig vej til mit værelse?” vendte jeg mig om mod Zayn. Han rejste sig op og sendte mig et smil, om det var falsk eller ægte vidste jeg ikke.

Han gik hen mod en smal gang, hvor han åbnede en dør ind til et mellem stort værelse, her var helt hvidt. Der var meget lyst. Og i vinduet kunne man se ud over London. Jeg havde været i London én gang, men det var så seks år siden. – Men en by kan jo ændre sig meget på seks år, for det havde den.

Jeg gik fra vinduet, og så hen på min seng, den havde et blåt sengetøj. Jeg hoppede derfor ned i sengen og nyt vaskede senge tøj fyldte mine næseborer. Jeg smilte lidt for mig selv.

Efter at have ligget i sengen i vel godt fem minutter, rejste jeg mig op og så et skab. Et helt vildt stort skab, mindst dobbelt så stort.

Nu kunne jeg endelig få plads til alt mit tøj! Og mere endda.

Hurtigt smed jeg mine stiletter og lagde dem henne i sengen. Derefter gik jeg hen imod en dør, som så meget spændene ud.

Jeg tog stille fat i håndtaget og åbnede stille døren. Det var.. Mit helt eget badeværelse! Okay, må indrømme det her var fedt. Min mund formede sig som et O da jeg så der var karbad.

Dette var helt klart mit drømme værelse!

”Kan du lide det?” sagde en irriterende stemme, Zayn. ”Ja meget, ikke lige hvad jeg havde regnet med.” svarede jeg bare.

”Zayn vil du ikke være sød at gå, så jeg kan pakke ud?” spurgte jeg ham. Ville helst ikke have at han skulle sidde og kigge på mig mens jeg pakkede ud. Han nikkede bare og gik ud af værelset og lukkede døren.

 

 

Jeg havde endelig pakket alle mine ting ud, og var på vej hen mod stuen da jeg hørte en samtale derinde stoppede jeg brat op for at høre hvad de snakkede om. Jeg ved godt det ikke var høfligt at lytte men stadigvæk.

”Zayn, hvorfor sagde du ikke at din kusine kom på besøg?” sagde ham med den irske accent. Niall. ”Fordi jeg vidste ikke om hun over hovedet dukkede op på stationen.” svarede han bare. Flot Zayn. Så barnlig er jeg altså heller ikke. Men dog kunne jeg godt finde på at have haft gjort det for et år siden eller noget, men jeg er blevet ældre.

”Kunne du ikke også fortælle at hun var så flot?” lød en anden stemme. Hvilket bragte et smil på læben, et ægte et endda.

”Jo, måske. Men hvis i skulle jer undre jer, så skal i vide at mig og Julia har et ret.. Udsædvanlig forhold til hinanden.”

”Hvorfor?” lød en stemme jeg ikke havde hørt før. ”Svært at forklare, men det vil jeg vædde med at du kommer til at se på et tidspunkt.”

På et tidspunkt? Det skulle de nok få at afvide i dag.

***

 

”Julia vil du have noget pizza?” spurgte Liam. ”Har Zayn rørt ved den?” spurgte jeg. ”Nej den er fra pizzamanden.” mumlede Louis. ”Okay Liam, jeg vil gerne have et stykke.” sagde jeg og smilede.

”Ville du ikke have spist den hvis Zayn havde lavet den?” spurgte Harry.

”Nej.” Jeg kunne mærke Zayns irriteret blik i nakken. ”Hvorfor?” spurgte Niall.

”Man ved jo aldrig hvad han har gjort ved den.” mumlede jeg.

”Se selv.” mumlede Zayn irriteret. ”Se hvad?” spurgte jeg selvom jeg allerede viste det.

”Noget.” sagde han bare.

”Kold var?” sagde jeg og skar en grimasse hen mod ham. ”Jep.”

”Hey nu nar vi snakker om kolde ting, kan vi så is til dessert?” brød Niall ind. Alle blikke blev vendt i hans retning. Hurtigt udbrød Harry og Louis i grin. Mens Niall sad og kiggede forvirret på dem.

”Øhm Niall..” begyndte Zayn. ”Vi har ikke noget is, desværre.” Hvilket fik mig til at grine, så jeg blev nød til at holde mig for munden – for klamt ville det lige være hvis jeg grinte så meget at der lå pizza ud over det hele? Nej det ville ikke være fedt.

Niall kiggede mærkeligt på mig. ”Troede du vi snakkede om at pizzaen var kold?” spurgte jeg ham. For hvis han troede det, så, så måtte han ikke være så klog. ”Måske.” mumlede han forlegent og kiggede ned i sin pizza. En stor trang til at grine var der, men jeg gjorde det ikke. For så ville det være ledt overfor ham. Han kunne jo ikke gøre for det vel?

”Tak for mad.” mumlede jeg og rejste mig op, for at gå ud med tallerkenen. ”Skal du ikke have mere at spise?” sagde Harry. ”Nej tak jeg er ikke sulten.” mumlede jeg.

Efter at havet stillet tallerkenen på bordet ude i køkkenet, løb jeg nærmest ind på ’mit’ værelse. For det var det jo indtil jeg flyttede ud igen. Og der var stadig et halvt år igen. Suk. Bare tanken om at skulle være her i en uge, er forfærdeligt.

Jeg var træt efter tog turen, så derfor gik jeg mod skabet for at hente et par shorts og en T-shirt. Bagefter gik jeg mod toilettet for at tage dem på.

Efter at have klædt om kunne jeg ligge mig i sengen, og lukke mine øjne sammen…

 

***

”Julia, hvad lave.. Hov undskyld. Men skulle spørge om du ville med ud og se en film.” kom Niall ind. ”Jaja, kommer om 10 minutter.” mumlede jeg bare. Hvorfor ikke? For det første havde han vækket mig så nu ville jeg ikke kunne jeg ikke falde i søvn igen.. Og nu når jeg faktisk var vågen skulle jeg jo have noget at beskæftige mig med. Det ville også være kedeligt i længden bare at sidde og stirre ud i luften.

Jeg havde endelig fået rejst mig op, da jeg bare ikke orkede noget. Og jeg gad ikke gå ud og klæde om, jeg havde jo bare shorts og T-shirt på, værre var det altså ikke.

”Hvad så sovetryne?” kom det fra Harry. ”Til mit forsvar har jeg faktisk siddet i et tog hele dagen.” svarede jeg bare.

”Så tænk på os der rejser hele tiden.” blinkede han. ”Det må være luksus var?”

Han himlede bare med øjnene. ”Tjoo, vi har da oplevet meget i forhold til vores alder.”

”Mon ikke, jeg kunne faktisk godt tænke mig at komme til New York, eller bare et sted i USA. Eller Australien.”

Selvfølgelig ville jeg til New York, det var jo verdens sejeste by! Eller ihvertifald i mine øjne.

”Hvad skal du i morgen Julia?” spurgte Louis nysgerrigt. ”Se alle Twilight filmene.” svarede jeg og sendte ham et smil.

”Nej.” kom det fra lyseslukkeren Zayn. ”Hvorfor så ikke det?” spurgte jeg og kiggede ondt på ham. Hvorfor måtte jeg ikke se Twilight lige pludselig?

”Fordi du skal møde min kæreste, Perrie.”

Perrie, Perrie, Perrie. Havde jeg ikke hørt det før? Jo. Men nej, han kunne da ikke være kærester med et næbdyr vel?

”Hvad?” begyndte jeg. ”Du kan da ikke være kærester med et næbdyr? For så er det altså wierd.” først kiggede drengene seriøst på mig, inden de seriøst flækkede af grin. Også var det også Niall’s tur til at grine af mig.. Hvad var der forkert i det jeg sagde?

”Hun er ikke et næbdyr. Jeg tror desværre du har set for meget Disney Channel, Hun er berømt og er med i et band der hedder Little Mix. ”sagde han alvorligt. Hvilket fik mig til at grine. ”Jamen, så normalt er det altså heller ikke at hedde Perrie.”

”Men du ser stadig for meget Disney.” brød Harry ind.

”Det er bedre end den sladder kanal der er, hvor man ikke engang kan tro på over halvdelen af tingene.” mumlede jeg.

”Men skulle vi ikke se den film?” begyndte Liam.

”Ja, helle for ’Shes The Man!” råbte jeg op, før de andre nåede at sige noget. Jeg elskede virkelig den film, den var bare så sjov og god! Men dog var det lang tid siden jeg sidst havde set den, derfor ville jeg så gerne se den nu.

”Hvad siger i drenge?” spurgte Liam ud til os, eller nok drengene da han nok ikke spurgte mig da jeg havde foreslået den.

Alle nikkede undtagen én. En som allerede i forvejen var irriterende. Men dog da han ikke ville se denne film her, gjorde det ham meget mere irriterende. Og det var selvfølgelig Zayn.

”Jamen så skal vi se den. Det står 5-1, så desværre Zayn.” sagde jeg højt til ham.

”Nej Julia, vi ser ikke den film.” sagde han tilbage.

”Det er desværre 5-1 Zayn. Så vi ser den.” sagde jeg en smule irriteret. Hvorfor ville han ikke se den film?

”Nej vi gør ej.”

”Hvorfor?” sagde jeg.

”Fordi jeg ikke har lyst.” sagde han meget mere irriteret.

”Det bare ærgerligt Zayn. Men bliv nu ikke fornærmet bare fordi du ikke for din vilje én gang.” sagde jeg hårdt. Derefter kiggede han dybt i mine, men jeg gav ham bare et koldt blik.

”Nej det gør vi ikke.” sagde han.

Jeg knurrede hånden mod puden, jeg var virkelig irriteret på Zayn lige nu. En stor trang til at kaste den i hovedet på ham steg.

Mange folk ville nok syntes det var mærkeligt at blive uvenner over en film. Men sådan var mig og Zayns forhold altså. Vi kunne blive uvenner over den mindste ting, og skabe det største skænderi.

”Jeg vil stadigvæk ikke se den.” sagde han denne gang, hårdt.

”Hvorfor må jeg ikke få min vilje bare denne ene gang, Zayn? Fordi så kunne du faktisk prøve at være i mit sted.” sagde jeg. Og denne gang i et lavere tonefald.

”Kom nu bare, Zayn..” prøvede Liam. Men som Zayn tydeligvis ignorer.

”Hvad har du imod filmen?” siger jeg denne gang meget irriteret.

”Alt.” svarer han bare koldt.

Jeg bliver nød til at lukke øjnene for at tælle langsomt til ti. For ikke lige pludselig at gå amok på Zayn fordi han irriterer mig så meget. Og hvad det angår Zayn, han kan virkelig få mig op i det røde felt.

”Vælg nu bare en anden film Julia. Bare ikke den.” siger han.

Nu når jeg tænker over det bruger jeg alt for mange kræfter på Zayn. Dette er bare én dag, ud ar seks måneder. Men denne diskussion om en film er for latterlig. Jeg gad ikke bruge mine kræfter, bare på det.

Hurtigt knurrer jeg hånden om puden, og lægger mine kræfter til og kaster den i hovedet på Zayn. Som hopper op ad sofaen af forskrækkelse. De andre drenge kigger også forskrækket på mig. Men jeg rejser mig bare op, og går hen mod mit værelse. Men inden jeg når ud af døren til stuen vender jeg mig om.

”I må bare selv vælge jeres film. For orker bare ikke Zayn lige nu.” sagde jeg og derefter gik hen mod mit værelse

___________________________________________________________________________

Jeg undskylder rigtig mange gange at jeg ikke har skrevet dette kapitel.. Men jeg har ikke haft nogen computer, så derfor har det været ret svært..

Men hvad syntes i om denne Movella? Jeg ved godt at det er svært at sige når der kun er et kapitel.

Hvad syntes i om Zayn og Julia's forhold? Er det for meget eller?

xx.

Dette er ikke rettet igennem - Sorry...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...