A Thousand Cracks | One Direction

Holly Barrett på 17 år har været mere igennem end de fleste. Siden hun var 13 år, har hendes far misbrugt hende, hendes storesøster og mor seksuelt, og da hun en dag kommer hjem og finder dem døde, skudt af deres far, bliver alt vendt om for hende. Hun bliver fjernet fra den skole, som hun førhen gik på – og blev mobbet i – og er nu endt på et opholdssted for børn, der ikke har andre steder at tage hen. Hun begynder på at cutte, da hun føler, at det er den eneste måde, hun kan komme ud med sine problemer, og snart ser hun også sig selv uden nogen træng til mad - anoreksi. Det verdenskendte boyband One Direction kommer på besøg på opholdsstedet, og der er straks kemi mellem Holly og det ene medlem, Zayn Malik. Hvad vil der ske, når Hollys baggrund og følsomme jeg går ud over deres forhold? Vil Zayn få nok, eller vil han kæmpe for kærligheden?

309Likes
508Kommentarer
30020Visninger
AA

9. 8. I feel better

 

”Hallo, du snyder!” råbte jeg højt og slog hånden i bordet for mindst fjerde gang. Zayn og jeg sad og spillede Kalaha, og han snød så fucking meget, at det var helt vildt. Han smed to kugler i, så han kunne nå at ende i et nyt hul, hvor han så kunne fortsætte fra.

”Det gør jeg sku da ikke!” forsvarede han sig selv, og jeg hævede bare øjenbrynene, så han sukkede højt.

”Du er bare en dårlig taber,” sagde han drillende, og jeg skulede til ham. ”Du er en dårlig taber, du har brug for at snyde for at vinde,” jeg lagde armene over kors og kiggede stædigt på ham, så han bare smilede flabet til ham.

”Så siger vi det,” han skubbede stolen ud, hvorefter han lod armene glide op over hovedet, så han kunne strække sig.

”Jeg ser frem til maden i aften,” sagde han så og gned spændt hænderne sammen. Jeg havde tilbudt at lave mad i dag, da jeg synes, at han knoklede så meget for, at jeg kunne bo her, og udover det elskede jeg at lave mad. Jeg havde lavet det ret meget, da jeg boede hjemme, og da vi alle sammen stadig.. var her, fordi ingen andre havde overskud til det, og hvis ikke jeg gjorde det, ville vi sikkert ikke have fået noget mad.  

”Det skal du også,” forsikrede jeg ham om og rejste mig også fra stolen. ”Burde vi egentlig ikke tage og købe ind? Jeg mener, klokken er snart 17, sååå,” Zayn nikkede bare og tøffede så væk, nok for at gøre sig klar.

Det var vildt, så meget jeg havde ændret mig i den uge, jeg havde været hos Zayn. Jeg kunne selv mærke, at jeg var blevet helt ekstremt meget gladere. Jeg havde ikke cuttet i 4 dage nu, og før gjorde jeg det nærmest dagligt. Udover det var jeg begyndt at spise en smule aftensmad hver dag. Ikke nok, men i forhold til før var jeg ret stolt af mig selv.

Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde været så glad, og lige nu var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det var den rigtige beslutning at flytte herhjem.

Vi havde egentlig ikke lavet en skid i de her dage, men det føltes som om, jeg havde oplevet en hel masse ting, men måske havde det noget at gøre med, at jeg normalt ikke lavede andet end at sidde på mit værelse og tude. Det føltes i hvert i fald sådan.

”Er du klar?” lød det pludselig bag fra, og jeg var lige ved at skrige højt, fordi jeg ikke havde lagt mærke til, at han var kommet herind igen.

”Jeg er så klar, som jeg kan blive,” sagde jeg og fulgte efter ham ud i entréen, hvor vi begge hoppede i tøjet.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg var helt utrolig glad for, hvordan det hele havde ændret på Holly. Hun opførte sig meget gladere, og man kunne også tydeligt se det på hende. Hendes øjne strålede, og selv hendes hår var begyndt at få en flot glød.

”Hvad har du så tænkt dig at lave i aften?” spurgte jeg, da vi havde sat os ind i bilen og fået spændt os fast, så vi var sikre på, at der ikke ville ske noget overdrevet voldstomt med os, hvis vi kørte galt. Eller, det kunne der sikkert godt alligevel, men det var jo bare en selvfølge at tage sele på.

”Spaghetti carbonare,” sagde hun straks og kiggede spændt på mig. Det virkede som om, hun virkelig holdte af at lave mad, så jeg glædede mig bare til at finde ud af, om hun virkelig havde talent inde for kokkeverdenen.

Turen til supermarkedet var ikke så lang, da jeg boede ret meget i centrum, så jeg boede rimelig tæt på ret meget alting.

Vi hoppede ud af bilen, og jeg kunne straks fornemme, at der var nogle piger, der fik øje på mig.

”Jeg har en fornemmelse af, at der kommer nogle tøser om lidt,” betroede jeg til Holly, der kiggede forvirret på mig, men jeg nåede ikke at sige mere, før et højt skrig lød.

”Det er jo Zayn Malik!” lød det hysterisk, og inden jeg kunne nå at se mig om, stod der tre vildt hysteriske piger, der lignede nogen med åndedrætsbesvær. Jeg smilede venligt til dem, og de stak hånden op foran munden og kiggede så på hinanden og tilbage på mig.

”Må vi få en autograf?”

”Selvfølgelig,” jeg tog i mod de stykker papir, de gav mig, skrev min autograf, og skrev den derefter igen på hver af deres mobilcovers. Så blev den sædvanlige procedure med en masse fotografier gennemgået.

”Vi ses tøser,” sagde jeg til dem, da de begyndte at trække sig lidt væk. De hvinede højt og gik så med hastige skridt væk derfra, i mens de stadig ikke kunne fatte sine egne øjne.

”Holly?” jeg drejede forvirret rundt, da jeg ikke rigtig kunne finde ud af, hvor hun var henne, men var lige ved at støde direkte ind i hende, fordi hun åbenbart havde stået og gemt sig bagi mig. Jeg grinede lavt af hende, fordi hun så så skræmt ud.

”De er søde nok. Men jeg vil godt lige forberede dig på, at de nok smider de der billeder på twitter, så når vi kommer ud igen, står der nok nogle paparazzier og tager billeder i smug,”

”Mmm.. spændende,” sagde hun og lød ærlig talt bedøvende ligeglad.

”Så du kommer nok til at blive ret kendt i blandt fansene, er du klar til det?” fortsatte jeg, da hun tydeligvis ikke forstod, hvor jeg ville hen. Hendes mund formede sig langsomt i et o i takt med, at hun forstod, hvad jeg sagde.

”Jamen.. Det skal jo ske på et eller andet tidspunkt?” sagde hun bare og tøffede så hen mod supermarkedet, hvis døre åbnede sig for hende.

***

Hollys synsvinkel:

”You had me hooked again, from the minute you sad down. The way you bite your lip got my head spinning around,” sang Zayn fornøjet, i mens han sad og studerede mig, imens jeg lavede mad. Jeg følte mig godt tilpas ude i køkkenet, og jeg havde 110 % styr på, hvad jeg lavede.

Lige nu var jeg i gang med at lave det der fløde ting, der skulle gøre spaghettierne dejlige tykke i det, eller hvad man nu skal kalde det. Duften af mad steg op i huset, og jeg kunne op til flere gange høre Zayns mave rumle højt.

”Du har sku et skjult talent i dig,” komplimenterede han, og jeg kiggede på ham over skulderen.

”Ja, det er mere, end hvad man kan sige om visse andre,” drillede jeg og fik et dræberblik tilbage fra ham. Zayn begyndte at synge med på troublemaker igen, og jeg sukkede højt.

”Hvem der dog bare kunne møde Olly,” beklagede jeg mig og rørte lidt rundt på panden, så det ikke brændte på. Jeg skruede en smule ned for blusset, hvorefter jeg begyndte at hælde noget kogende vand over i en gryde, som jeg placerede på en anden kogeplade.

”Ja, det er vi jo nogen, der kan,” sagde Zayn og smilede bredt til ham, så det var min tur til at sende ham et dræberblik. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg elskede Olly så utrolig meget. Det var ikke engang, fordi hans musik var specielt sentimentalt, eller hvad man skal kalde det, det fangede mig bare på en eller anden måde. Og så var han da også bare en smule sød?

”Han er min gud,” sagde jeg og lagde dramatisk min hånd på hjertet. Kan I se, hvad jeg mener med, at jeg er blevet gladere? Det lignede mig slet ikke at gøre sådanne ting, men jeg følte mig bare så godt tilpas i Zayns selskab, at det halve kunne være nok.

Hvilket minder mig om, at jeg har glemt at fortælle jer noget. En dag da vi sad inde i stuen, fik vi et slags ’moment’. Sådan et hvor man bare sidder og kigger hinanden dybt i øjnene. Jeg vidste ikke rigtigt om det ville have ført til et kys, hvis ikke det var, fordi Zayns telefon ringede højt, men det ville ikke undre mig.

Og jeg kunne ikke finde ud af, om jeg egentlig havde lyst til at kysse med ham, for jeg vidste ikke, om jeg havde følelser for ham, for jeg havde aldrig rigtig prøvet at have følelser for nogen.

”Måske kan du være heldig at møde ham en dag,” sagde Zayn og rev mig tilbage til virkeligheden. Jeg kiggede underligt på ham.

”Yeah right,”

”Jeg kan jo bare invitere ham over en dag, eller tage dig med backstage til hans koncert?” sagde han, som om at gud og enhver mand vidste, at det var muligt. Jeg tænkte ikke lige på daglig basis over, at Zayn rent faktisk var verdenskendt og havde rimelig mange kontakter.

”Seriøst?” jeg stirrede måbende på ham og glemte i et kort øjeblik, at jeg faktisk var i gang med at sætte spaghettierne over.

”Mmmhmmm,” sagde han og smilede sødt til mig, så jeg af en eller anden grund rødmede og vendte mig mod komfuret igen og koncentrerede mig om maden.

Jeg rørte endnu engang lidt rundt på det fløde-stads, der lå på panden, så det ikke bare blev helt klamt og dødt, imens pastaerne langsomt blev blødere og blødere. Zayn genoptog sin hobby med at synge med på sangene i radioen, og et kvarter efter var pastaerne færdige.

Jeg fik blandet det hele sammen og tilfreds, stillede jeg skålen på bordet. Så gik jeg på jagt efter nogle tallerkner. Først kiggede jeg i det ene skab, så det andet, så det tredje, og til sidst stoppede jeg irriteret op. De kunne da ikke være forsvundet fra jordens overflade.

”Det er hjørneskabet,” sagde han hjælpsomt, og jeg udstødte en uintelligent ’aarh’ lyd og fandt tallerkner frem. Jeg skulle kun rode to skuffer igennem, før jeg fandt bestik, og Zayn var så sød at finde glas, vandkande og vand frem, så jeg ikke også skulle bakse med det.

”Jamen, værsgo,” sagde jeg, og Zayn kastede sig som en anden hund over maden. Han øste også en lille portion op til mig, og af en eller anden grund varmede det, at han gav mig en lille portion. Han kendte mig allerede nu så godt, at han vidste, hvor meget mad jeg ville spise.

”Det smager seriøst godt,” udbrød Zayn overrasket, da han havde fået smagt på maden, og jeg grinede svagt.

”Hvad havde du regnet med?” jeg løftede spørgende det ene øjebryn og kiggede på ham.

”I hvert i fald ikke, at det var så godt, som det her. Det bliver bedre og bedre at have dig boende,” Jeg var smigret. Ikke fordi han sagde, at jeg lavede god mad, men fordi han sagde, det blev bedre og bedre at have mig boende. Det var åbenbart godt at have mig boende, og det lød også som om, at han begyndte at holde mere og mere af det.

Ærlig talt troede jeg lidt, at jeg bare var til totalt besvær, og han havde gjort det, fordi han havde fået medlidenhed med mig, men nu var jeg begyndt at tro på, at han rent faktisk gjorde det af egen lyst og vilje.

Selv begyndte jeg at tage små bider ind i munden og kunne godt mærke, at jeg ikke ville kunne spise lige så meget, som jeg havde gjort de sidste par dage, fordi det var ret fedt mad. Spaghettien var ligesom dyppet i det der fløde-stads.

Alligevel fik jeg kæmpet mig igennem lidt over halvdelen af portionen, og jeg kunne se på Zayn, at det glædede mig. Han lænede sig tilbage med et voldsomt grynt, så jeg prøvede at kvæle et grin, hvilket ikke lykkedes. Han lød som en gris, der havde fået stukket hånden op i røven.

”Tak for et af de bedste måltider længe,” sagde han og klappede sig på maven, der gav en hul lyd fra sig, selvom den ikke burde være hul, når den var prop fyldt med mad.

”Skulle det være en anden gang,”

”Det skulle det,” sagde han, og jeg kiggede overrasket på ham. Det var måske ikke ligefrem det svar, jeg havde regnet med at få, men fair nok.

”Jeg skal nok tage opvasken,” sagde Zayn, og jeg smilede taknemmeligt til ham. Jeg havde virkelig også brug for lige at ligge mig lidt i sengen og slappe af, eftersom jeg ikke var vant til at lave så meget normalt.

Jeg smuttede op på mit værelse, der efterhånden var begyndt at bære præg af, at der boede en teenager, og jeg smilede lidt af det. Jeg følte mig på en eller anden måde så normal her – noget jeg aldrig rigtig havde prøvet før. I så fald kunne jeg ikke huske, hvordan det var.

Det var dejligt, at jeg rodede og smed tøj over det hele. Det var dejligt, at jeg ikke redte min seng om morgenen, og det var dejligt, at der flød med bøger, håndklæder og make-up over det hele. Ting som normalt ville irritere en teenager, men det gjorde ikke mig noget. Det fik mig til at føle, at jeg passede ind.

Jeg lå i en halv times tid og gloede op i loftet, der bare var helt hvidt, inden jeg besluttede mig for at gå i bad. Jeg var typen, der gik i bad hver dag, om jeg så havde ligget under min dyne hele dagen. Jeg følte mig klam, hvis jeg ikke gjorde det, og når jeg havde været i bad, var jeg også mere i stand til at tænke klart på det hele.

Jeg fandt noget nattøj frem fra skabet, hvor jeg havde fået lagt mit tøj ind i og tøffede så ud på badeværelset lidt længer nede på gangen. Jeg brugte stadigvæk mine egne håndklæder, for jeg var stadig ikke glad for at skulle bruge sådan nogle fornemme nogen, som Zayn sikkert brugte.

Jeg fik hurtigt klædt mig af og hoppede ind under bruseren, der i starten gjorde min krop helt kold, fordi strålerene var isnende, men så langsomt begyndte at varme den op lidt efter lidt. Jeg lod vandet skylle ned over min krop og lagde hovedet en smule bagover, så jeg også fik vand i hovedet.

Jeg kørte hånden rundt i hovedet, og da jeg kiggede på den igen, gik det op for mig, at jeg havde glemt at tage min make-up af, eftersom jeg var helt sort på fingrene. Irriteret begyndte jeg at gnide mig mere i øjnene for at få mere af make-uppen af, og da der næsten ikke satte sig mere mascara på mine fingre, gik jeg ud fra, at det hele var røget af.

Jeg fik hurtigt smurt mit hår ind i en anden shampoo, jeg havde med, skyllede det ud og steg så ud af badet. Jeg tørrede hurtigt mit hår lidt, hvorefter jeg sprøjtede noget balsam i, der ikke skulle skylles ud igen.

Grunden til jeg skiftede shampoo og balsam var, at jeg havde læst, at det gjorde håret mindre fedtet, for hvis man bruge det samme hele tiden, ville håret vænne sig til det og blive immun over for det. Godt nok hjalp det ikke så meget på mit hår, der alligevel havde en mat udstråling, men i det mindste blev det ikke lige så ledt fedtet.

Jeg tørrede resten af min krop og hoppede så i mit undertøj. Jeg skulle lige til at trække en hættetrøje over hovedet, men fik så øje på min krop i spejlet. Den var dækket af ar både på armene, maven, hofterne og lidt på lårene.

Og i det øjeblik fortrød jeg mere end noget andet, at jeg havde gjort skade på mig selv. Jeg havde ødelagt min krop, og jeg vidste ikke, hvordan jeg nogensinde ville kunne vise den frem for andre end mig selv. – Og jeg kunne knap nok selv klare at se på den.

Jeg lod hænderne glide over flere steder, hvor der var ar og skar en grimasse ved følelsen af dem. Jeg var så dum, at jeg gjorde det mod mig selv, men det var jo den eneste måde, hvorpå jeg kunne slippe af med de indre følelser.

Jeg sukkede højt engang, inden jeg trak hættetrøjen på plads og hoppede i et par gamacher, jeg havde haft siden jeg var 13 år, og derfor var blevet ekstremt bløde at have på.

Jeg tørrede lige hurtigt mit hår med håndklædet, inden jeg låste op for døren og begav sig ind på mit værelse igen. Normalt ville jeg blive liggende heroppe, hvorefter jeg ville falde i søvn på et tidspunkt, men i dag besluttede jeg mig for at lade være.

Jeg skulle prøve at være social og ikke bare lukke mig væk, det var jo det, jeg var her for. Jeg skulle jo starte på en frisk af en eller anden art, og det kunne da kun være godt, hvis jeg var en smule mere social.

Derfor fik jeg taget et par hyggesokker på fødderne, inden jeg begav mig ned af trappen og ind i stuen, hvor Zayn sad og så et eller andet i tv’et. Han kiggede overrasket op.

”Nå, kommer du der?” sagde han, og jeg nikkede. ”Det ser da sådan ud,” han lavede en underlig ’tssh’ lyd af mig, og jeg grinede let af det.

”Hvad ser du?” spurgte jeg og nikkede hen mod fjernsynet, som han så vendte blikket hen mod.

”16 and pregnant,” Jeg kiggede på ham lidt, inden jeg kiggede hen på tv’et, hvor der sad en meget ung pige og legede med et barn, jeg ville skyde til at være omkring et år gammel.

”Jeg fatter simpelthen ikke, hvordan det kan være, at folk gør det der mod sig selv,” brokkede jeg mig, da vi i en halv time havde siddet og gloet på en milliard teenagere, der tudede over deres forfærdelige børn. ”De ødelægger jo hele deres liv med de der unger,”

”Det lyder som om, vi har samme mening,” sagde Zayn. ”Jeg fatter heller ikke, at de gider. Jeg mener, hvordan vil de opdrage et barn, når de stadig er børn selv?”

”Præcis!”

Vi sad længe og diskuterede omkring det, og jeg følte mig helt igennem glad, da jeg sad der. Måske ville det hele blive meget bedre.

***

Jeg er faktisk ret tilfreds med dette kapitel og håber, at I er det samme. 

Nu fik i lov til at se en lidt gladere Holly, og jeg kan godt lide det. Så synes jeg ikke, at det hele er så dystert og trist hele tiden. 

Hvad synes I om det, og hvad tror I, der kommer til at ske?

I må meget gerne kommentere jeres meninger om denne movella, da jeg godt vil vide, hvad I tænker, og hvad jeg kan gøre bedre. 

Nu vil jeg smutte igen og gå i gang med mine lektier (tud) - og vær lige glad med mig, for jeg skal møde klokken 10 i morgen!

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...