A Thousand Cracks | One Direction

Holly Barrett på 17 år har været mere igennem end de fleste. Siden hun var 13 år, har hendes far misbrugt hende, hendes storesøster og mor seksuelt, og da hun en dag kommer hjem og finder dem døde, skudt af deres far, bliver alt vendt om for hende. Hun bliver fjernet fra den skole, som hun førhen gik på – og blev mobbet i – og er nu endt på et opholdssted for børn, der ikke har andre steder at tage hen. Hun begynder på at cutte, da hun føler, at det er den eneste måde, hun kan komme ud med sine problemer, og snart ser hun også sig selv uden nogen træng til mad - anoreksi. Det verdenskendte boyband One Direction kommer på besøg på opholdsstedet, og der er straks kemi mellem Holly og det ene medlem, Zayn Malik. Hvad vil der ske, når Hollys baggrund og følsomme jeg går ud over deres forhold? Vil Zayn få nok, eller vil han kæmpe for kærligheden?

309Likes
508Kommentarer
30523Visninger
AA

8. 7. This is weird

 

Jeg vågnede op næste dag i en utrolig dejlig seng. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde sovet i sådan en seng, eller om jeg overhovedet havde gjort det før.

I hvert i fald gik det lidt efter lidt op for mig, hvor jeg var, og jeg åbnede straks øjnene vidt op. Jeg havde ikke lyst til at ligge og sove mega længe og være totalt uhøflig i en fremmedes hus.

Og hvor var Zayn overhovedet henne?

Jeg kiggede lidt rundt på værelset og ned på gulvet, men han var ikke i sengen eller på gulvet, så jeg gik ud fra, at han måtte være et andet sted, da jeg ikke regnede med, at han bare sådan var gået i jorden og efterladt mig her.

Jeg havde det ekstremt varmt, men det havde måske også noget at gøre med, at jeg havde en kæmpe hættetrøje på og et par ekstremt forede joggingbukser. Men hellere det end at vise min krop frem for Zayn, for han ville helt sikkert blive skræmt væk af den.

En lyd fik mig til at stivne et kort øjeblik, men da den havde gentaget sig et par gange, gik det langsomt op for mig, at der var nogen – nok Zayn -, der var i gang med at lave noget i køkkenet. Jeg kunne nemlig høre noget bestik, der klirrede mod hinanden.

Min mave vendte sig ubehageligt, og jeg vidste med det samme, at jeg ikke skulle have noget mad. Men det var jo også en selvfølge for mig, så intet nyt der.

Jeg havde det ikke så godt med bare at ligge og glo, i mens Zayn rente rundt, så jeg fik slæbt mig selv ud af sengen, hvor mine fødder landede gulvet, der overraskende nok var totalt varmt.

Det her var den største modsætning af, hvordan det havde været på institutionen, og jeg vidste, at jeg skulle bruge lang tid på at vænne mig til det. Bare det at vågne op i en god seng og være i et hus, hvor der var fucking gulvvarme, føltes som den største omvæltning for mig, og jeg turde slet ikke tænke på, hvordan jeg ville reagere på alt det andet luksus, der helt sikkert var her.

Jeg kunne ikke være med at ligge mærke til det kæmpe spejl, der hang i den anden side af rummet, og hurtigt stod jeg foran det. Mit hår lignede lort, så jeg hev elastikken ud af det, redte det igennem med fingrene og satte det så op i en høj hestehale. Det gjorde egentlig ikke nogen forskel, for hvornår var det ikke grimt?

Jeg kunne høre mere klirren nedenunder og begyndte derfor at bevæge mig derned. Det var jo ikke fordi, jeg havde været fuld i går, da jeg kom, så jeg vidste godt, hvordan huset hang sammen – det var bare stadig koloenormt stort for mig.

Jeg gik ned af den store vindeltrappe, der heldigvis ikke var sådan en ubehagelig en af slagsen, hvor man var ved at falde forover/bagover og brække et eller andet, når man gik på den.

Jeg nåede ned for foden af trappen og vidste efter i går, at jeg skulle dreje til venstre, hvor jeg ville komme igennem en stue og så til højre, hvor køkkenet var placeret.

Zayn stod som gættet og var i gang med noget morgenmad, men selv tanken og lugten af det, fik en ubehagelig følelse frem i mig. Jeg skulle ikke spise noget af det, lige meget hvor meget jeg havde lyst til det.

Jeg læste engang noget, som jeg siden har tænkt på, når jeg var ved at bukke under for trangen til mad – den var der dog ikke så meget mere, men når den endelig var der.

”If i eat:

-          I will get even fatter

-          Nobody will like me if i’m fat

-          I will never be good enough for him or for anyone

-          People will talk about me and how I was doing so well, but then gained weight

-          I will hurt myself

-          I will be unhappy forever

If I don’t eat:

-          I will feel weightless

-          I will lose weight

-          I will be pretty and I will be good enough for everyone

-          I will love myself

-          He will finally notice me

-          No more people laughing at me

-          My self steem will get higher

-          People will give me compliments, no more criticizing

-          I will not need to purge

-          I will not cut myself, nor hurt myself

-          I will be happy when I’m skinny.”

Det kunne godt være, at ikke alle punkter passede helt præcis, men det var nok til at få styr på mig selv og disciplinen tilbage.

”Holly!” lød det pludselig overrasket fra Zayn, der åbenbart havde fået øje på mig nu. Jeg havde et kort øjeblik stået i min egen verden, så det tog mig lige et par sekunder at få styr på mig selv.

”Godmorgen,” sagde jeg høfligt og vidste ikke, om jeg skulle sige tak for, at jeg måtte være her eller for at sove i en god seng. Da Zayn gjorde tegn til, at jeg skulle sætte mig, skubbede jeg det væk og satte mig i stedet.

Han havde ristet nogle boller, stillet en masse pålæg frem, og så havde han selvfølgelig også lavet røræg og bacon, hvilket jeg på ingen måde skulle i nærheden af. Faktisk skulle jeg ikke i nærheden af noget af maden, men det så vidst ud som om, at Zayn havde en helt anden holdning.

”Hvad kunne du tænke dig?” sagde han energisk og klappede hænderne sammen, i mens han kiggede indtrængende på mig, hvilket fik en underlig, kvalmende følelse til at glide igennem min krop.

”Jeg spiser normalt ikke morgenmad,” sagde jeg med en skrøbelig stemme, der næsten ikke kunne høres, men han hørte det alligevel, gik jeg ud fra, for han rynkede straks panden.

”Vi kan jo gøre en undtagelse?” sagde han og skubbede brødkurven hen mod mig, hvilket fik en sær form for angst til at stige op i mig. Jeg skulle ikke have noget mad, og hvis han vidste, hvad jeg havde været igennem, ville han nok være en smule sødere mod mig.

”Jeg skal altså virkelig ikke have noget,” fastslog jeg igen, og han fik langsomt skubbet brødkurven tilbage på sin plads.

”Hvaså med et æble? Det kan ikke skade noget,” sagde han og rakte nu frugtskålen frem til mig. Igen rystede jeg på hovedet. ”Jeg kan altså virkelig ikke spise om morgenen,”

”Et æble? For min skyld?” blev han ved, og jeg havde bare lyst til at skrige ham ind i hovedet, at han ikke havde en skid ret til at tvinge mad i mig, og han bare skulle holde kæft og blande sig uden om. Jeg ville uden tvivl også have gjort det, hvis det ikke var fordi, han havde ladet mig bo hos ham.

”Jeg. Skal. Ikke. Have. Noget,” sagde jeg og lavede hver ord til en sætning, så jeg var sikker på, at det sank godt og grundigt ind i hans hjerne, der åbenbart var på størrelse med en ært.

Zayns synsvinkel:

Jeg var lige ved at skrige højt, da jeg så, at Holly stod i døren og gloede underlig fraværende frem for sig.

”Holly!” udbrød jeg med en skinger stemme, hvilket fik hende tilbage til virkeligheden med et ryk. Hun stod lidt i nogle sekunder, inden hun svarede mig med et høfligt ’godmorgen’.

Jeg gjorde tegn til, at hun skulle sætte sig ned ved bordet, jeg havde fået dækket fint op med alverdens morgenmad. Normalt lavede jeg ikke så meget, men hvis min plan skulle lykkedes med at få hende til at spise, skulle hun nok have masser at vælge i mellem.

Ærlig talt vidste jeg ikke, hvordan man håndterede sådan nogle situationer, men jeg prøvede i det mindste.

”Hvad kunne du tænkte dig?” spurgte jeg og lød utrolig energisk, selvom jeg slet ikke var det. Måske var det fordi, jeg på en eller anden måde ville overføre min energi og entusiasme til hende, men da hun bare stirrede misbilligende på mig, vidste jeg godt, at det ikke rigtig havde hjulpet.

 ”Jeg spiser normalt ikke morgenmad,” sagde hun med en utrolig stille og tynd stemme, men jeg kunne godt høre det.

”Vi kan jo gøre en undtagelse?” blev jeg ved og lod brødkurven glide over bordet og hen foran hende. Hun rystede stædigt på hovedet. ”Jeg skal altså virkelig ikke have noget,”

Jeg fattede ikke, hvorfor hun ikke bare kunne spise noget. Det kunne da vel ikke være så svært. Jeg fik skubbet brødkurven væk og kiggede rundt for at se, om der var andet, jeg kunne tilbyde hende.

”Hvad med et æble? Det kan ikke skade noget?” sagde jeg og hev et æble op af den store frugtskål, der bugnede af frugt.

”Jeg kan altså virkelig ikke spise om morgenen,”

”Et æble? For min skyld?” Jeg kunne godt mærke, at jeg kørte en smule hårdt på hende, men jeg anede ikke, hvad fanden jeg ellers skulle gøre. Det kunne vel umuligt blive værre, end det var nu.

”Jeg. Skal. Ikke. Have. Noget.” hun stirrede surt på mig, og med de ord skubbede hun voldsomt stolen bagud og forlod med hastige skridt køkkenet, hvilket efterlod mig til en larmende stilhed.

 

***

Hollys synsvinkel:

Jeg havde ikke kunne klare at sidde med Zayn, der prøvede at tvinge mad i mig, og til sidst valgte jeg altså bare at skride. Jeg vidste godt, at det var uhøfligt og alt det, men han burde da også have bare en lille smule situationsfornemmelse.

Hvis han vidste, hvor vildt det var, at jeg havde spist aftensmad i går, ville han nok ikke have presset mig så meget til morgenmaden. Udover det burde han også være klog nok til at vide, at jeg nok ikke havde det alt for godt – og havde en grund til det –, siden jeg var kommet på den institution.

Lige nu sad jeg i sengen med armene slået om mine ben, i mens jeg bare sad og stirrede og rystede.

Jeg var som førnævnt blevet utrolig følsom efter alt det, der var sket i min fortid, så små ting kunne virkelig få mig hylet helt ud af den. Så det at flytte fra det rene lort til et luksushus, hvor man blev tvunget til at spise, gjorde mig bange og dårligt tilpas.

Jeg var ikke vant til, at der var nogen, der bekymrede sig for mig og mine problemer, og jeg havde lært at leve med, at jeg selv skulle håndtere dem.

Som altid fik jeg træng til at få alle mine følelser og forvirringen ud af min krop ved hjælp af barberbladet, men jeg var bange for, at jeg ikke kunne gøre det her. Jeg vidste, at jeg blev nødt til det, men hvad hvis Zayn lagde mærke til?

Hvad hvis der pludselig kom en blodplet på et af hans dyre møbler, eller hvis min trøje pludselig gled op over min spinkle arm?

Alligevel vidste jeg, at jeg blev nødt til det, og jeg havde ikke gjort det i går, så på en eller anden måde følte jeg, at det var fair nok, at jeg gjorde det.

Jeg fandt mine ting frem fra min taske, jeg ikke havde fået pakket ud, og sørgede for også at tage andre toiletting med, så han ikke ville få mistanke. Jeg ville også tage et bad, nu når jeg var i gang, og så ville det også mindsk chancerne for, at han fik mistanke.

Jeg drejede til venstre og ned af den lange gang, hvor den første dør til højre førte ind til toilettet, der var overdrevet stort. Der var både spabad, bruser og sauna, og jeg følte mig helt lille i det store rum.

Jeg havde taget mit eget håndklæde med, da jeg bedst kunne lide at bruge mine egne ting. Jeg følte ikke for at stå og tørre mig og måske mit blod af i en af Zayns sikkert hvide håndklæder.

Jeg lod mine toiletting dumpe ned på træbordet omkring vasken og stillede det hurtigt på plads, inden jeg begyndte at lede i den store taske efter barberbladene.

Jeg vidste ikke rigtig, hvor jeg skulle placere mig, men det endte med, at jeg valgte at tage tøjet af, tænde for bruseren og stille mig ind under de varme stråler. Så ville blodet også blive skyllet væk.

Jeg lod først vandet gøre mig hår helt igennem vådt, inden jeg fik hældt noget af min medbragte shampoo ud i hånden for derefter at smøre det ud i håret på mig, så skummet kort efter gled fra hårspidserne og ned over min krop.

Da det var færdigt, og jeg også havde fået gjort det samme med balsammen, rakte jeg ud efter barberbladet, der lå på gulvet ved siden af brusekabinen.

Det glimtede svagt i lyst, og min mave vendte sig en gang ved tanken om, hvad der ventede mig. Jeg satte bladet mod min hofte, hvor det efterhånden var længe siden, det havde været. Jeg borede det hårdt ind i huden, så jeg var sikker på, at det havde ordentligt fat. Så trak jeg til siden og fulgte blodet, der langsomt piblede frem og trillede nedover mine ben og blandede sig med vandet, der stadig var tændt.

 

***

 

”Holly?” lød det ude fra døren, i mens en banken lød, og det gav et ryk i mig. Jeg havde været alene hele dagen, og jeg anede faktisk ikke, hvad Zayn havde foretaget sig.

Jeg nåede ikke at sige noget, før Zayn åbnede døren lidt på klem og smilede skævt til mig.

”Må jeg komme ind?” spurgte han, og jeg nikkede bare, imens jeg holdt blikket på mine hænder, der lå oven på dynen. Jeg havde selvfølgelig en langærmet trøje på, så han ikke kunne se mine arme.

”Du… Jeg vil bare gerne sige undskyld, for det.. tidligere,” sagde han tøvende og stillede sig en smule akavet, og det lignede, at han ikke rigtigt vidste, hvor han skulle gøre af sig selv.

”Zayn, det er fint,” forsikrede jeg ham hurtigt, og løftede blikket fra mine hænder og mødte hans. Han kiggede lidt usikkert på mig, men smilede så igen og slappede en smule mere af.

”Vil du med ud og købe ind? Ingen af os har været ude hele dagen, og det trænger vi nok til,” han kløede sig kort i nakken og virkede straks en smule usikker igen. Jeg fik næsten helt ondt af ham, og det var også derfor, jeg nikkede efterfulgt af et bekræftende ’ja’.

”Jamen, jeg er klar, når du er,” sagde han så og forlod så værelset. Jeg trak vejret ind engang, inden jeg trillede mig selv ud af sengen og fik slukket for tv’et, der havde stået og kørt.

Jeg hoppede i et par jeans, der var et af de par, der rent faktisk sad godt på mig, og skiftede så til en anden hættetrøje, der bare var helt grå og simpel. Mit hår blev sat op i en hestehale, da det irriterede mig at have det løst i dag – don’t ask me why.

Hurtigt tog jeg make-up på, da jeg på ingen måde kunne vise mig offentligt uden, og besluttede mig så for, at det måtte være fint nok.

Jeg begav mig ned af trapperne, der førte direkte ned til entréen, og da Zayn stod inde i stuen, gik jeg derind.

”Jeg er klar nu,” sagde jeg, og han kiggede hurtigt op på mig, kørte en hånd igennem hans hår, der lige var blevet sat med voks, og gik så hen til mig.

”Jamen så lad os da komme af sted,” sagde han og puffede mig hen til entréen, hvor vi begge fik taget vores sko og jakker på. Hans bil holdte lige neden foran, og jeg kunne ikke lade være med at beundre den. Den var stor, skinnende og tydeligvis en halv bondegård værd. 

***

Hej dudeinder! 

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg skal skrive her, men nu skriver jeg et eller andet crap. 

Hvad synes I om hendes reaktion på Zayn og maden? Tror I, at hun kan falde til hos Zayn, eller er det helt ude i hampen?

- Kristina S læser, seriøst skriger :)

Og skriger endnu mere, fordi der er 140 favoritlister og 86 likes, det er for sygt!

Men vil i ikke nok være sød at like, jer der ikke har gjort det? Jeg vil så godt prøve at komme op på 100 likes hihi - tak på forhånd <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...