A Thousand Cracks | One Direction

Holly Barrett på 17 år har været mere igennem end de fleste. Siden hun var 13 år, har hendes far misbrugt hende, hendes storesøster og mor seksuelt, og da hun en dag kommer hjem og finder dem døde, skudt af deres far, bliver alt vendt om for hende. Hun bliver fjernet fra den skole, som hun førhen gik på – og blev mobbet i – og er nu endt på et opholdssted for børn, der ikke har andre steder at tage hen. Hun begynder på at cutte, da hun føler, at det er den eneste måde, hun kan komme ud med sine problemer, og snart ser hun også sig selv uden nogen træng til mad - anoreksi. Det verdenskendte boyband One Direction kommer på besøg på opholdsstedet, og der er straks kemi mellem Holly og det ene medlem, Zayn Malik. Hvad vil der ske, når Hollys baggrund og følsomme jeg går ud over deres forhold? Vil Zayn få nok, eller vil han kæmpe for kærligheden?

310Likes
508Kommentarer
32810Visninger
AA

21. 20. The psychologist

 

Mine fingre var svedige, og jeg havde lyst til at gå rundt hele tiden, men blev alligevel siddende. Psykologen kunne være her når som helst nu, og jeg prøvede virkelig at få ro på mig selv.

Zayn havde lovet mig, at det var en god psykolog, og det var jeg evig glad for, for dem, jeg havde været hos før, havde ikke ligefrem været nogle af de bedste.

Zayn sad ved siden af mig og sørgede for at klemme min hånd beroligende engang i mellem, selvom det slet ikke hjalp. Jeg følte mig mindst lige så nervøs, som da jeg skulle starte i skole, og det var øv.

Med hensyn til skole havde jeg fået ekstraordinært fri, og det talte ikke som fravær åbenbart. Det havde Tom i hvert i fald sagt, så det var meget godt. Jeg havde bildt Mariah og Joanna ind, at jeg skulle til tandlægen langt væk, da det var en privattandlæge, og dumme som de var, hoppede de på den.

Alt stivnede inden i mig, da det ringede på døren, og jeg kiggede bare på Zayn, da jeg ikke selv vidste, hvad jeg skulle gøre nu. Han klemte min hånd en sidste gang, inden han forlod sofaen og gik ud i entréen.

”Hallo? Ja. Jeg lukker dig ind,” kunne jeg høre ham sige, og der var ingen tvivl om, at det var psykologen. Jeg var så bange for, hvad der ville ske. Om jeg ville blive konstateret helt sindssyg eller noget i den stil.

Jeg kunne høre skridtene nærme sig, og jeg vidste, at jeg nok burde rejse mig op og hilse, så efter lidt overtalelse, der foregik i mellem to stemmer i mit hoved, rejste jeg mig op. Jeg ville ikke virke uhøflig, selvom jeg havde allermest lyst til bare at hoppe skrigende ud af vinduet, men uden at dø.

”Hej!” lød det friskt ude fra entréen, og jeg valgte at gå helt derud. En ældre venligudseende herre stod derude og hilste på Zayn, der så meget lille ud i forhold til ham. Altså han var utrolig høj ham psykologen.

”Og du må være… Holly?” spurgte han og kiggede hen mod mig. Jeg stod i indgangen mellem entréen og stuen, og Zayn vendte sig overrasket om. Han havde nok ikke regnet med, at jeg stod her. Jeg nikkede svagt og sendte ham et smil.

”Hej Holly, jeg er Philip,” præsenterede han sig selv, og jeg mumlede et hej.

”Nå, skal vi gå ind i stuen?” foreslog Zayn, og både Philip og jeg nikkede, hvorefter jeg førte an ind til stuen. Jeg placerede mig i sofaen, og nok fordi Philip bedst kunne lide at sidde overfor sine patienter, valgte han at sætte sig på den stol, der var på den anden side af sofabordet. Allerede der kunne jeg mærke, hvordan jeg ikke ville kunne være i stand til at fjerne mit blik fra hans. Han var en af de der typer, der bare havde det mest syge, fangende blik. Det havde de fleste psykologer nok.

”Nå, Holly. Lad mig så høre lidt om dig,” startede han, og jeg kiggede tøvende og usikkert rundt. Han havde ikke fået fat i mit blik endnu, men det skulle nok komme.

”Der er ikke noget at være bange for, det er bare, så jeg ved, hvad vi skal snakke om,” sagde han venligt, og jeg vidste, at jeg ville komme til det før eller senere, så det gjorde jeg altså. Jeg fortalte ham alt, ligesom jeg havde gjort til Tom for nogle dage siden.

”Og ja, så det med.. Zayn har ligesom fået det hele op igen,” Jeg havde haft det dårlig med at skulle fortælle mine følelser omkring det med Zayn, og til sidst havde jeg da også bedt ham om at gå sin vej, da jeg sagtens kunne se, hvor såret han blev af det.  Jeg var bare nødt til at få det hele med og ikke udelade nogen detaljer.

Da jeg var færdig sad Philip og kiggede vurderende på mig. Så begyndte han at stille mig en masse spørgsmål, som jeg svarede på. Det var, som om det blev sværere og sværere at overskue det, og til sidst kunne jeg ikke holde tårerne inde. Lige meget hvor meget, jeg snakkede om det, ville det stadig være svært for mig. Det var så forfærdeligt at have gået igennem alt dette.

Der var gået en times tid, da han endelig sagde, at vi var færdige, og selvom jeg havde det helt forfærdeligt, føltes det også godt at have snakket med nogen om det.

Zayns synsvinkel:

Jeg fulgte Philip ind til døren, og lige som jeg troede, han skulle til at gå, lagde han en hånd på min arm og kiggede alvorligt på mig. Allerede der vidste jeg, at det umuligt kunne være godt, og jeg ventede bare på, at hammeren ville falde.

”Jeg vil bare godt lige fortælle dig, at det ikke virker så godt med Holly. Hun virker meget… ustabil. Men jeg ringer til dig, så snart jeg kan, og så fortæller jeg dig, hvordan det hele står til,” sagde han, og jeg havde lyst til at pande ham en for ikke at kunne give mig svar nu. Jeg var nødt til at få svar på, hvad der ville ske med Holly, mit alt.

Philip sagde farvel og smuttede så ud af døren, som jeg lukkede efter ham. Jeg besluttede mig for, at jeg nok skulle gå ind til Holly, da jeg ikke havde kunnet være i stand til at være der under deres snak. Det havde været så højt at høre, hvordan jeg, eller det at jeg var kendt, havde givet hende sådan et stort tilbagefald, og hvis jeg ikke var så egoistisk, ville jeg nok også have foreslået, at det var bedre, at vi ikke var sammen. Men jeg var altså egoistisk, og jeg vidste, at jeg aldrig kunne få mig selv til at sige det, selvom det nok var for hendes bedste.

Hun sad i sofaen med armene slået om sig selv, og jeg kunne sagtens se på hende, at hun havde grædt.

Uden at sige noget, satte jeg mig bare ved siden af hende og trak hende ind til mig. Jeg sørgede for at trække alle detaljer om hende til mig. Hendes duft, den måde hendes hår blidt kildede min kind, og hendes vejtrækninger, der viste, at noget af det bedste i mit liv var lige her ved siden af mig.

”Jeg er så ked af, at jeg har fået dig til at føle sådan her,” mumlede jeg, og hun rystede straks på hovedet, men hun sagde ikke noget. Jeg ville virkelig ønske, jeg kunne sige noget til hende, så hun troede på, at jeg ikke havde været hende utro. Desværre så det bare ikke sådan ud.

”Selvom du ikke tror på det, så skal du bare vide, at jeg ikke har været sammen med en anden,” sagde jeg så.

Hollys synsvinkel:

Zayn satte sig i sofaen og trak mig ind til sig, så den sædvanlige ro sænkede sig over mig. Jeg puttede mig ind til ham og nød bare hans nærvær. En gang imellem kyssede han mig blidt i håret, men ellers var der ingen, der sagde noget, før han brød stilheden.

”Jeg er så ked af, at jeg har fået dig til at føle sådan her,” mumlede han, og jeg kunne straks mærke, hvordan den dårlige samvittighed steg op i mig. Der var nemlig noget, der var gået op for mig, da jeg havde snakket med Philip, men jeg turde ikke sige det, i frygt for at fremstå endnu sygere, end jeg gjorde i forvejen.

Af en eller anden grund rystede jeg på hovedet som for at modsige hans ord, men jeg kunne ikke få mig selv til at gøre det verbalt.

”Selvom du ikke tror på det, så skal du bare vide, at jeg ikke har været sammen med en anden,” Jeg kneb øjnene hårdt sammen i håb om at kunne lukke hans ord ude. Sandheden var, at det, der var gået op for mig, var, at Zayn ikke havde været sammen med nogen. Ja, jeg havde troet det i starten, men nu brugte jeg det bare som en undskyldning for at have det dårligt. Det lød så sygt, men jeg havde hele tiden trangen til at gøre mig selv fortræd, og jeg havde brug for en grund til overhovedet at have de tanker.

Hvor sygt er det ikke lige, at man har lyst til at skære i sig selv og ikke at spise? Og så uden en grund oven i købet?

Igen undlod jeg at sige noget til Zayn, men kiggede bare op på ham. Jeg havde brug for at mærke hans læber mod mine, det var så lang tid siden, og derfor valgte jeg også at presse mine læber mod hans. Han kyssede tøvende med, men da det gik op for ham, at jeg virkelig ville kysse med ham, lagde han lidt flere følelser i kysset.

Det var så rart endelig at mærke vores kroppe smelte sammen som et igen, og jeg vidste, at det her var den bedste følelse i hele verden. Den følelse jeg fik, når jeg var sammen med Zayn, var den bedste.

***

3 dage senere

Jeg var så nervøs for denne dag. Det forbandede opkald kunne komme når som helst, og jeg havde på ingen måde tålmodighed til at vente på det. Jeg ville vide, hvad der skulle ske, og jeg håbede bare på, at der ikke ville ske noget. Og så måtte der også godt ske noget, for det holdte jo ikke, at jeg gik rundt og havde det sådan her længere.

Lige nu sad jeg i skolen midt i Kemi-timen, og jeg fattede hat af, hvad der foregik. Det ville jeg nok også have gjort, selvom jeg ikke havde mine tanker et andet sted, men det behøver vi ikke lige sætte fokus på.

Mariah havde spurgt mig op til flere gange, om jeg var okay, men jeg havde bare slået det væk med undskyldningen, at jeg ikke havde fået så meget søvn i nat, hvilket hun så selvfølgelig valgte at misforstå totalt, hvilket faktisk lettede stemningen. Det var godt at snakke med hende og de andre, for de kunne virkelig få mig i godt humør. Måske var det, fordi de ikke rigtig anede så meget om min fortid og alt det, så de opførte sig anderledes overfor mig, end de ellers ville have gjort. For selvfølgelig ville de opføre sig anderledes, hvis de vidste, hvad der var sket før, og hvad der foregik lige nu.

Min lærer, Shayne prikkede lidt til mig, så jeg forskrækket kiggede på ham.

”Hva, er der nogen hjemme?” spurgte han så om, og jeg trak lidt på smilebåndet af hans kommentar. Han var en af de der mega sjove lærere, der bare kunne lave en joke ud af alt, der blev sagt i undervisningen, men alligevel fik lært eleverne noget.

”Ja, jeg er bare træt,” Ud af øjenkrogen kunne jeg se Mariah blinke, og jeg langede straks ud efter hende.

***

Dagen havde føltes som en uendelighed, og jeg ventede stadig på at høre noget nyt fra Philip. Jeg gik ud fra, at Zayn ville ringe til mig, hvis han fik svar, og siden jeg ikke havde fået noget opkald, regnede jeg ikke med, Philip havde ringet.

Turen hjem foregik i bussen, da jeg simpelthen var for doven til at gå hjem, selvom jeg nok godt kunne have bruge den friske luft. Jeg havde en eller anden tendens til at være meget indenfor her for tiden. Hurtigt skrev jeg mig bag øret, at jeg skulle begynde at gå nogle flere ture.

Jeg var næsten sikker på, at der ikke var nogen hjemme, da jeg trådte ind af døren, fordi der var så stille. Først da jeg havde været oppe på mit værelse og stille mine ting og endte nede i stuen, fik jeg øje på Zayn, der sad i den stol, Philip havde siddet på, da han var her.

Han så ikke glad.

Mit hjerte sprang et slag over, da jeg kiggede på ham, og jeg vidste allerede nu, at der var et eller andet galt. Jeg bad voldsomt til gud inde i mit hoved, at det ikke havde noget med mig at gøre, men selvfølgelig havde det det. Hvad skulle det ellers være? Det var jo ikke, fordi One Direction pludselig var gået fra hinanden eller sådan noget.

”Zayn?” spurgte jeg med en stemme, der lød umådeligt hæs. Det virkede næsten som en eller anden rådden film, hvor hovedpersonen kom gående hjem til en tragedie, og hendes stemme er så perfekt hæs til hele situationen. Urgh. Men sådan var det altså. Så kunne jeg bare håbe på, at det var et af de gode eventyr, hvor hele den der tragedie blev til noget godt til sidst.

Han kiggede på mig med sørgmodige øjne, og jeg vidste, at jeg ikke havde lyst til at høre, hvad han ville sige, da han åbnede munden. Jeg vidste, at det ikke var noget positivt, der kom ud.

”Du skal tilbage,” sagde han lavt og kiggede på mig med et blik fuldt af smerte. I det øjeblik føltes det, som om min verden ramlede sammen omkring mig. 

***

Undskyld, jeg først publicerer nu. Jeg ved godt, jeg sagde, at jeg ville gøre det i mandags eller i går, men der kom en masse lektier i vejen, så jeg kunne ikke nå det.  :( Og undskyld det er lidt kort, kan ikke nå mere, sorry guys.

Men hun er til psykolog og virkelig undskyld for, at jeg ikke skriver det mere detaljeret, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af, hvordan det foregår sådan noget, så jeg ville hellere undlade det end at skrive noget, der er forkert. 

Oooog hun får svar, og det er da bestemt ikke positivt. Hvordan tror I, det kommer til at gå for hende derhenne? Og hvad med Zayn, hvordan vil han håndtere det hele? Og hendes veninder? Resten af verdenen, medierne?

SKYD MIG, JEG HAVDE DANSK TERMINSPRØVE I DAG, SKAL HAVE MATEMATIK I MORGEN OG PÅ FREDAG SKAL JEG FREMLÆGGE PÅ TYSK ARGH.

- men fik 10 i fysikrapport :3

Love uuuu, i er amazing xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...