A Thousand Cracks | One Direction

Holly Barrett på 17 år har været mere igennem end de fleste. Siden hun var 13 år, har hendes far misbrugt hende, hendes storesøster og mor seksuelt, og da hun en dag kommer hjem og finder dem døde, skudt af deres far, bliver alt vendt om for hende. Hun bliver fjernet fra den skole, som hun førhen gik på – og blev mobbet i – og er nu endt på et opholdssted for børn, der ikke har andre steder at tage hen. Hun begynder på at cutte, da hun føler, at det er den eneste måde, hun kan komme ud med sine problemer, og snart ser hun også sig selv uden nogen træng til mad - anoreksi. Det verdenskendte boyband One Direction kommer på besøg på opholdsstedet, og der er straks kemi mellem Holly og det ene medlem, Zayn Malik. Hvad vil der ske, når Hollys baggrund og følsomme jeg går ud over deres forhold? Vil Zayn få nok, eller vil han kæmpe for kærligheden?

310Likes
508Kommentarer
30409Visninger
AA

19. 18. Rumours

 


 

To uger efter:

Vreden løb igennem mig for gud ved hvilken gang i de sidste par uger, og jeg vidste ikke, hvor meget længere jeg kunne holde det her. Igen var der tegn på, at han var gået bag ryggen på mig, og hvor mange beviser skulle der til, før jeg var overbevist?

Det var også lige meget, for jeg var overbevist allerede. Men hvorfor skulle Zayn, min Zayn, have lyst til at gøre sådan noget mod mig?

Jeg var eller så sikker på, at vi havde et stærkt bånd, men det betød åbenbart ikke så meget for ham, som det gjorde for mig. Måske betød det slet ikke noget.

Og som alle de andre gange, steg lysten til at gøre mig selv fortræd op i mig, men jeg modstod den desperat. Jeg skulle ikke gøre noget, men det var umuligt at få lysten, når man havde været så langt ude før. Hvis man havde cuttet en gang, var det næsten umuligt at slippe af med lysten, når det gik dårligt.

Men alligevel havde jeg selvrespekt nok til at være vred. Selvfølgelig var jeg ked af det, men min vrede overdøvede det ret meget lige nu, og det skulle Zayn nok få at vide.

Derfor trampede jeg også ind på hans værelse og tændte lyset, hvorefter jeg trak gardinerne fra hinanden, så solen skinnede lige ind i hovedet på ham.

Det værste af det hele var, at det var weekend, og nu var den blevet totalt ødelagt.

”Hvad laver du?” spurgte Zayn søvndrukkent og kiggede forvirret på mig.

”Ja, det kan du jo svare mig på,” hvæsede jeg og kastede bladet hen mod ham, så det ramte ham i hovedet, hvorefter det gled ned på madrassen ved siden af ham. Forvirret tog han fat i det og begyndte at læse artiklen, som jeg havde læst alt for mange gange nu.

Hans blik ændrede sig i takt med, at han læste, men jeg var ikke i stand til at beskrive det. Det var som om, der ikke var nogen ord, der kunne beskrive det. Han så… måbende ud? Som om han ikke kunne tro hans egne øjne.

”Giv mig lige en forklaring på det der,” krævede jeg og pegede mod bladet.

”Holly, du mener da ikke, at du tror på det der?” sagde han i et normalt toneleje, trods mit hævede. Normalt ville jeg slet ikke turde starte en konflikt op, men jeg havde simpelthen fået nok af det.

”Hvad fanden regner du med, eftersom det er den tredje artikel om dig og en eller anden klam tøs, der har knaldet? Helt ærligt, regner du med, at jeg bare vil vende blikket væk fra det?” mit pis var virkelig blevet sat i kog, men jeg kunne samtidig mærke, hvordan tårende begyndte at presse sig på. Jeg var virkelig ikke en person, der kunne klare så meget, før jeg gik til tårende. Det var irriterende, men sandt.

”Jeg tror ikke, du ved, hvad medierne er i stand til at opdigte. De leder jo bare efter noget drama og gør noget ud af ingenting. Ja, jeg har da snakket med hende der, fordi hun er interviewer, men det er også det,” forsvarede han sig selv, men jeg gad slet ikke høre på hans dumme undskyldninger.

”Urgh, bare drop det. Jeg kan slet ikke klare at se på dig lige nu,” min stemme rystede til min store fortrydelse, og jeg vidste, at jeg skulle tage at komme væk herfra, hvis jeg skulle undgå at lade Zayn se, hvor svag jeg var.

”Skat, hør nu..” – ”Du skal ikke kalde mig skat,” råbte jeg og med de ord, smækkede jeg døren hårdt efter mig og forlod værelset. Jeg havde brug for at komme så langt væk som muligt fra ham. Jeg skulle virkelig væk fra alt, hvad der sagde Zayn, hvilket også ville sige de andre drenge.

Det var ellers begyndt at være så godt det hele, og jeg var også blevet fantastiske venner med de andre drenge siden den gang, vi spiste hos Louis. Jeg vidste godt, jeg havde glemt at fortælle, hvordan det gik, men det var så meget fortid nu.

I løbet af ingen tid fik jeg hevet min jakke på og trådte ned i mine sko, hvorefter jeg forlod huset for at gå ud i den stadig kolde luft.

Jeg anede ikke, hvor jeg skulle gå hen, men tårende trillede ned af mine kinder. Desperat tørrede jeg de første par af dem væk, men da de bare fortsatte i en stædig strøm, droppede jeg det og sørgede i stedet for at kigge ned i jorden, så ingen ville kunne se, at jeg græd. Jeg ville ikke i bladene med billeder af mig, der græd.

Jeg havde brug for at være alene. Jeg havde brug for et sted at gå hen, hvor ingen ville bekymre sig om mig, et sted hvor jeg kunne gøre, hvad jeg ville uden, der blev taget hensyn til mig.

I virkeligheden ville jeg nok bare have en undskyldning for at gentage nogle af mine dumme handlinger, jeg havde udført, når jeg var helt alene på institutionen.

Jeg gik og gik og gik, indtil jeg pludselig fik øje på et perfekt sted. Der var mennesker, men jeg kunne godt få den følelse af at være isoleret fra andre.

Zayns synsvinkel:

Jeg vidste ikke, hvad fanden jeg skulle gøre. Medierne blev ved med at starte alle mulige lorte rygter om mig og alle mulige piger, som på ingen måde var rigtige. Selvfølgelig ville jeg ikke gå bag ryggen på hende, og det burde hun også vide.

Nu var hun skredet, og jeg havde ingen idé om, hvor fanden hun var blevet af, men der var snart gået en time. Jeg var bekymret for hende, ikke bare fordi hun var gået, men taget i betragtning af de sidste par uger.

Jeg vidste ikke, om hun selv havde lagt mærke til det, men hun havde ændret adfærd igen – og ikke til det bedre. Hun var begyndt at spise mindre, og hun var blevet meget mere stille. Faktisk var jeg næsten sikker på, at hun ikke var klar over det, men at hendes hjerne bare fandt det som noget, den skulle gøre, når hun havde det hårdt.

Det førte også til min næste handling. Kald mig overbeskyttende og alt det der, men jeg vidste, at det her nemt kunne komme til at blive værre, så jeg ville hellere tage det i opløbet, hvis man kan kalde det det.

Jeg gik ind i mine kontakter på min iPhone og trykkede hurtigt ring op, da jeg kom til den rigtige kontakt. Den nåede kun at bippe få gange, før røret blev taget i den anden ende.

”Hvad så Zayn?”

”Hej Daniel,” det var helt underligt at snakke med ham. Det virkede så fjernt. Han virkede så fjernt. Som om han var en del af et helt andet liv.

”Hvad har du på hjerte?” spurgte han nysgerrigt. Der skulle et par dybe indåndinger til, før jeg fik taget mig sammen til at forklare.

”Det er Holly. Jeg er.. bekymret for hende,”

”Fortæl,” han lød straks bekymret.

”Det går ikke så godt for tiden. Der har været så mange rygter om, at jeg skulle være hende utro, og hun er begyndt at tro på dem. Hun spiser ikke så meget som normalt, og hun er så stille,” jeg holdt en lille pause, inden jeg tilføjede noget mere. ”Vi havde et kæmpe skænderi i morges, og nu er hun løbet sin vej,”

Jeg kunne ikke finde ud af, hvordan det føltes at få det sagt. Det var, som om det både var rart, men samtidig var jeg bange for, hvad der ville ske. Vi havde jo en aftale, der lød på, at hvis hun fik tilbagefald, skulle hun tilbage igen. Eller i hvert i fald få noget behandling.

”Det er jeg sku ked af at høre. Du ved, hvor meget jeg hader, hvis hun skal tilbage hertil, så jeg vil se, om jeg kan få ordnet noget. Måske kan der komme en psykolog ud og snakke med hende, så vi kan få vurderet, hvad der skal ske. Hvis du altså vil have det? Hvis du tror, det kommer til at blive bedre igen, skal jeg nok lade være med at sige noget foreløbig,”

Jeg lukkede øjnene hårdt sammen, da jeg var i tvivl om, hvad jeg skulle sige. Jeg vidste ikke, hvad der ville være det bedste for Holly. Hvis hun blev her, kunne det helt sikkert bare blive værre, men samtidig anede jeg ikke, hvad der ville ske, hvis kommunen blev kontaktet, som Daniel foreslog.

”Kom med en psykolog,” sagde jeg så til sidst. Daniel lovede at ringe senere, og snart efter var der helt stille i huset igen.

Hollys synsvinkel:

Det hele havde opbygget sig i mig. Jeg havde lyst til at skrige, jeg havde lyst til at græde. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til noget. Jeg havde lyst til at være intet, til ikke at føle noget. Det skræmte mig, at den her følelse var kommet snigende i mig igen. Den skulle ikke være her, og jeg burde være stærk nok til at holde den væk. Den var ikke en del af mig mere – det burde den ikke være.

Jeg sad i skyggen af et stort træ og stirrede bare ud i intetheden. Tårende var ikke på mine kinder mere, men jeg kunne godt mærke, at de havde været der. Mine negle var boret ned i mine håndflader, så jeg ikke begyndte at skrige, og jeg sad bare og ventede.

Jeg ventede, men jeg vidste ikke, hvad jeg ventede på. Jeg ventede bare på det.

Med et suk hev jeg fat i en ny gren, efter jeg havde pillet barken af samtlige andre, der lå og flød omkring mig.

Der var gået flere timer nu, og jeg vidste, at jeg burde gå hjem. Jeg overvejede det også stærkt, men jeg havde på ingen måde fået mere lyst til at komme hjem og så ansigt til ansigt med Zayn.

Efter lang tid, der gik med at tænke, besluttede jeg mig for, at det måske alligevel var en ret god idé at komme hjem og sove. Jeg behøvede jo ikke engang snakke med Zayn.

Med et overdrevent suk fik jeg stablet mig selv på benene og lod en finger stryge under hvert af mine øjne, så jeg var sikker på, der ikke var noget mascara under mine øjne. Jeg havde glemt at tage det af i nat, og jeg havde ikke haft tid til at fjerne det i morges, så det kunne godt være, der stadig var rester, der så var endt under mine øjne efter mit tuderi.

Det tog mig ca. tyve minutter at gå hjem i et raskt tempo, men hvis det stod til mig, skulle turen bare have fortsat og fortsat, så jeg havde en undskyldning for at blive ude længere.

Uden et ord låste jeg mig ind og fik mit overtøj af. Jeg var sulten, så det første, jeg gjorde, var at gå ud i køleskabet for at lede efter noget mad. Først da jeg stod og kiggede ind i det, gik det op for mig, at jeg egentlig ikke var sulten, men det bare var af ren vane, at jeg havde troet det.

Jeg smækkede lågen hårdt i og gav et højt skrig fra mig, da Zayn stod bagved og kiggede direkte på mig. Hurtigt fik jeg styr på mig selv og satte min facade op igen.

”Holly…” sagde Zayn tøvende.

”Hvad?” bed jeg skarpt og var allerede i gang med at møve mig væk fra ham.

”Kan vi ikke godt få snakket lidt sammen?”

”Jeg gider ikke snakke med dig nu,” vrængede jeg og tog de to skridt hen til døren, der førte ud af køkkenet. ”Jeg går i seng, og du skal ikke snakke til mig,” Med de ord forlod jeg ham i stuen og tog trappen to skridt af gangen op til mit værelse.

Min tur udenfor havde faktisk mindet mig ret meget om dengang, Zayn og jeg gik en tur, og jeg løb væk fra ham. Forskellen var dog af hvilke grunde, jeg løb væk, og at Zayn ikke kom og hentede mig. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde regnet med, men det ville måske være en smule rart, hvis han i det mindste havde ledt efter mig.

Men nej, han lignede stadig en, der lige var stået op, og det gjorde mig også ked af det.

Da jeg sagde, at jeg ville gå i seng, mente jeg det faktisk ikke, men da jeg stod og kiggede på min seng, besluttede jeg mig for at gøre det alligevel. Der var ikke så meget andet, jeg kunne tage mig til, og jeg var faktisk også ret træt, når jeg tænkte over det.

Jeg gad ikke tage et bad, så jeg fik hurtigt skiftet mit tøj og puttede mig under dynen. Jeg rakte ud efter min telefon, der var endt på gulvet, da jeg skiftede, og låste den op.

Selvom jeg virkelig havde undgået det, og fulgt Zayns råd om at holde det væk, gik jeg alligevel ind på twitter. For første gang var det ikke bare for at skrive et godnat tweet, men for at opsøge det dårlige.

Var det virkelig så dumt at opsøge smerte? Var jeg helt skør?

Spørgsmålene kørte rundt i mit hoved, i mens jeg begyndte at læse de forskellige tweets fra alle Zayn og drengenes fans. De gode tweets blev på alle mulige måde overdøvet af de dårlige, og snart var de også de eneste, jeg gad læse.

Jeg ville føle smerten, føle hvordan det var igen. Jeg havde brug for en grund til at være ked af det, for var Zayn og hans tøser en ordentlig grund? Jeg følte, jeg var den sygeste dramaqueen, men jeg kunne ikke gøre for det. Måske var det min fortid, der fik mig til at gøre det. Selvfølgelig var det det.

Tårende var allerede begyndt at trille, og det var, som om jeg bogstaveligt talt kunne mærke, hvordan det gjorde ondt inden i. Som om smerten bredte sig og fik fat i alle kanter og hjørner af mig. Den satte sig fast, og jeg blev fanget i den elendighed, jeg så længe havde frygtet og viet væk fra.

***

Zayns synsvinkel:

Jeg var oppe før Holly, og hun lå stadig og sov, da jeg gik. Måske burde jeg ikke gå fra hende, men jeg havde brug for at snakke med drengene omkring det her, da jeg vidste, at de var dem, der forstod mig allerbedst. Det var mine bedste venner for fanden.

”Det er Zayn,” sagde jeg ind i dørtelefonen og kort efter, kunne jeg høre den brummende lyd, der indikerede, at døren nu var åben, og jeg kunne gå ind.

Jeg valgte at tage trapperne op, dels fordi der ikke var for langt, og dels fordi jeg ikke altid havde det så godt med at stå i elevatorer. Og den, der var hos Niall, var altså overdrevet lille.

”Hej mate,” hilste Niall med hans karakteristiske irske accent, hvorefter han trak mig ind i et kram.

”Hej Niall,” Jeg kunne allerede høre, at de andre drenge var ankommet, for det var ikke så lidt larm, der kunne høres inde fra stuen. Allerede nu havde de gjort mig i bedre humør, og jeg aner ikke, hvordan de gjorde det, inden jeg overhovedet havde set dem ordentligt.

”Zaaaayn,” lød det fra Harry, i mens han løftede hænderne op over hovedet, hvor han viftede lidt med dem, i en underlig slags gestus. Det så virkelig underligt ud, fordi han gjorde det ret langsomt, og hans hænder var bare så store, at det nogle gange virkede, som om han ikke rigtig havde styr på, hvad han lavede med dem. Han mindede lidt om en mongol nogle gange, og det var ikke kun pga. hans hænder. Det var generelt bare ham.

”Hej drenge,” sagde jeg og smed mig i den eneste nogenlunde ledige sofa, hvor Liam i forvejen sad. Han sendte mig et smil, inden han bøjede sig ned til bordet og tog fat i et glas vand.

”Nå, lad os høre,” sagde Louis og klappede hænderne sammen, som om han skulle til at høre en forklaring om et one night stand eller sådan noget. Eller bare en spændende historie – you got it?

”Ja, det må i vel,” Jeg tog en tår af Liams vand, inden jeg begyndte at fortælle:

”Såå… I ved jo godt alt det med de rygter, der kører med, at jeg hele tiden er Holly utro? Hun er begyndt at tro på dem, og hun har ændret totalt adfærd. Jeg er sikker på, det er, fordi hun tror, hun har ’mistet mig, eller hvad man kan sige… ” Jeg talte og talte og talte, og da jeg endelig var færdig, følte jeg, jeg havde brugt halvdelen af dagen, selvom det kun var gået en 5-10 minutter.

”Så du har sagt til Daniel, at du vil have hende tjekket af en psykolog?” sagde Liam, og jeg nikkede bekræftende.

”Tror I, det er dumt? Jeg er så bange for, at hun lukker helt ned, og i sær med alt det hate, hun får på twitter i forvejen. Heldigvis tjekker hun ikke det, men altså… ” Jeg kiggede på hver af drengene, der sad og tænkte lidt. Harry var den førte til at bryde stilheden.

”Jeg synes, du har gjort det rigtige. Hellere være en smule overbeskyttende end lade det gå den forkerte retning. Men jeg har slet ikke forstand på alt det der, eftersom jeg aldrig har haft bekendtskab til nogen, der havde det dårligt på den måde,” Jeg nikkede og tyggede lidt på hans ord.

Det var nok det rigtige. Det håbede jeg.

”Nå, men hvem er klar på at spille lidt fifa?” udbrød Louis højt, og jeg var lige ved at holde mig for ørerne. Hvis der var nogen, der kunne larme, var det da Louis. Jeg grinede lidt ad ham, fordi han lignede noget nær en abe, der viftede med armene.

Jeg skubbede alle tanker til side, fast besluttet på at få en god dag i dag, eftersom den i går ikke havde været videre god. 

***

Så kom der endelig drama, og det trængte der vidst også til. 

Jeg er til gengæld slet, slet ikke tilfreds med det her kapitel, men jeg orker på ingen måde at rette det igennem, så det må blive ved det. Jeg føler virkelig, hun overreagerer, men på den anden side, sidst jeg følte, jeg skrev et skodkapitel, fik jeg at vide, det var det bedste, jeg nogensinde havde skrevet? 

Nå, men hvad tror I, der kommer til at ske i næste kapitel? Hvordan tror I, det vil gå med psykologen? Og bare deres forhold generelt?

- Hvordan har jeres dag været i dag? Min har været den værste omgang lort, så måske er det derfor, jeg slet ikke har kunne koncentrere mig om det her kapitel x

OG TAK FOR ALLE DE LIKES! 150, DET ER FOR SYGT OG OVER 200 FAVORITLISTER !!X

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...