A Thousand Cracks | One Direction

Holly Barrett på 17 år har været mere igennem end de fleste. Siden hun var 13 år, har hendes far misbrugt hende, hendes storesøster og mor seksuelt, og da hun en dag kommer hjem og finder dem døde, skudt af deres far, bliver alt vendt om for hende. Hun bliver fjernet fra den skole, som hun førhen gik på – og blev mobbet i – og er nu endt på et opholdssted for børn, der ikke har andre steder at tage hen. Hun begynder på at cutte, da hun føler, at det er den eneste måde, hun kan komme ud med sine problemer, og snart ser hun også sig selv uden nogen træng til mad - anoreksi. Det verdenskendte boyband One Direction kommer på besøg på opholdsstedet, og der er straks kemi mellem Holly og det ene medlem, Zayn Malik. Hvad vil der ske, når Hollys baggrund og følsomme jeg går ud over deres forhold? Vil Zayn få nok, eller vil han kæmpe for kærligheden?

309Likes
508Kommentarer
31748Visninger
AA

18. 17. Happy

 

Jeg havde været som i den syvende himmel siden Zayn og jeg havde været sammen. Jeg havde ikke fortrudt et eneste sekund, og han havde sagt, at han aldrig havde prøvet noget så fantastisk før. Og med det mente han nok ikke, at det var det bedste sex, han havde fået, for lad os være ærlige engang – han havde nok prøvet noget lidt vildere.

Men han var glad, jeg var glad, og alt var godt.

Lige nu rente jeg rundt og gjorde mig klar til endnu en dag i skolen, og jeg glædede mig helt til at komme hen og se Mariah og Joanna. I dag var det fredag hvilket ville sige, at jeg faktisk havde været på skolen i en hel skoleuge allerede. Det gik så stærkt, og jeg havde aldrig regnet med, at det ville være så fedt at starte i skole igen. Det var, som om jeg havde startet et helt nyt liv. Et liv jeg elskede.

Udover det var det, som om Zayn var blevet meget gladere, efter jeg var blevet glad, og det gjorde mig endnu gladere. Ordet glad beskrev stort set alt, hvad jeg var.

”Du virker glad,” lød det bag mig og kort efter lagde to par hænder sig omkring mit liv. Jeg kunne allerede mærke Zayns ånde i min nakke, inden han lod sine læber presse sig mod siden af halsen.

”Det er jeg også,” sagde jeg og nynnede videre på en sang, jeg ikke rigtig vidste, hvor kom fra. Den var ligesom bare kommet ind i mit hoved og havde sat sig fast. Jeg kiggede forundret på Zayn, da han pludselig begyndte at synge videre på melodien.

”Det er en af mine og drengenes sange,” forklarede han, og jeg kunne allerede mærke varmen stige op i mig. Hvorfor havde jeg ikke lagt mærke til, at det var min egen kærestes sang, jeg nynnede?

”Oh, det havde jeg lige glemt,” sagde jeg og vendte mig mod spejlet igen, så jeg kunne blive færdig med min make-up.

”Like all those days and weeks and months I tried to steal a kiss, and all those sleepless nights and daydreams where I pictured this. I’m just the underdog who finally got the girl, and I am not ashamed to tell it to the world.” sang han blidt ind i mit øre, så jeg ikke kunne lade være med at smile. Det var, som om han sang det til mig, og det varmede inden i.

”Zayn stop, jeg når ikke at komme i skole til tiden,” sagde jeg og skubbede ham blidt væk fra mig, så han grinede.

”Det er godt, du går så meget op i skolen, min skat,” sagde han og luntede så ud af mit værelse og sikkert nedenunder. Han rendte rundt i joggingbukser og en tanktop, og hans hår var ikke sat. Jeg missundede ham. Både fordi han kunne være mega flot uden at gøre noget ud af sig selv, og fordi han ikke skulle noget lige nu.

Ja, jeg glædede mig til at komme i skole, men jeg gad da godt lige slappe af et par timere længere.

Endelig fik jeg lagt min make-up og kiggede så engang i spejlet for at sikre mig, at alt var fint nok. Jeg havde taget en cowboyjakke med læderærmer på, som jeg virkelig elskede over alt. Så havde jeg bare taget et par enkle sorte, lidt skinnende jeans på, og til det havde jeg allerede valgt, at jeg ville tage mine sorte converse på.

Jeg kastede et blik på klokken, hvilket fik mig til at løbe ud på badeværelset og børste tænder i en lynende hast. Det ville sikkert ikke gøre nogen forskel, om jeg overhovedet havde børstet dem, men jeg kunne virkelig ikke klare ikke at børste tænder. Man fik sådan en klam, forfærdelig ånde, og ens tænder blev så underlige i det.

Inden jeg gik nedenunder for at gå (og nasse penge fra Zayn), hentede jeg hurtigt min taske på værelset.

Da jeg kom ned stod Zayn allerede klar med hænderne stoppet ned i bukselommerne.

”Det lyder til, du har travlt, eftersom du stormede sådan rundt,” kommenterede han, og jeg sendte ham bare et anstrengt smil, i mens jeg hoppede rundt som en kænguru på et ben og prøvede at få sko på.

”Zaaaaayn,” sagde jeg bedende, da jeg havde fået mast mig ned i skoene. Han løftede spørgende øjenbrynene og lagde armene over kors. ”Det er sådan lidt fordi.. Jeg skal ud og spise frokost med Mariah og Joanna efter skole ikke?” jeg kiggede på ham og prøvede at blinke uskyldigt, men han grinede bare af mig.

”og du vil nakke penge fra mig?” gættede han, og jeg nikkede straks med et smil. Han kiggede vurderende på mig lidt, inden han vendte om og efterlod mig alene. Kort efter kom han tilbage, og jeg smilede stort, da jeg så, hvad han havde i hænderne.

”Her er der 500, jeg håber, det er nok ,” sagde han sødt, og jeg kastede mig om halsen på ham.

”Du er den bedste,” jeg placerede et kys på hans læber, fik fat i pengene og smuttede så ud af døren. En lang række bandeord løb igennem mit hoved, da jeg så, hvad klokken var og uden at tøve, begyndte jeg at løbe.

Bussen, jeg skulle med, gik om 5 minutter, og normalt tog det mig 7-8 minutter at gå derhen, så jeg var godt stresset. Allerede efter jeg havde løbet i noget omkring et halvt minut, var jeg forpustet, men stædigt fortsatte jeg.

Det var så også kun med nød og næppe og en banken på bussens rude, at jeg nåede at komme med, inden den kørte. Buschaufføren kiggede irriteret på mig, da jeg viste mit buskort, og jeg prøvede at se så lille som mulig ud og fortsatte ned på et ledigt sæde næsten helt bagerst.

Der sad en kvinde på pladsen ved siden af mig, og jeg smilede til hende, da jeg satte mig. Hele vejen sad jeg bare og kiggede ud af vinduet, hvor jeg kunne se folk enten gå eller løbe forbi. Der var en lille dreng, der faldt på cykel, og hvis det ikke var, fordi jeg sad inde i bussen, ville jeg have hjulpet ham op igen.

Jeg nåede lige at se hans far komme, da bussen kørte, og jeg genoptog min iagttagelse af de andre.

Jeg var så dybt inde i mine egne tanker, at jeg ikke lagde mærke til, at jeg skulle af, før vi holdt ved busstoppestedet. I en hast fik jeg moveret mig op af sædet og væltede ud på gaden, men heldigvis lagde ingen rigtig mærke til mig.

Klokken var fem minutter i 8, så det gav mig fem minutter til at krydse vejen og bevæge mig op af trapperne og ind i mit klasselokale. Det burde jeg nok lige kunne nå.

Og ganske rigtigt, da den var to minutter i, trak jeg stolen ud på min plads og satte mig ned. Lige da jeg havde udført den handling, kom Mariah og Joanna gående ind af døren og straks mødte mit blik deres.

”Godmorgen smukke,” udbrød Mariah og vinkede til mig, i mens hun satte kurs mod mig. Hun nåede lige at sætte sig ned, inden en ældre fyr trådte ind. I starten kunne jeg ikke lige forstå, hvad han lavede, men så gik det op for mig, at han nok var vikar.

”Oh my god!” hvinede Mariah ved siden af mig, og jeg kiggede spørgende på hende. ”Det er nok den lækreste vikar, vi har her på skolen. Alle piger savler over ham,” jeg rynkede lidt på brynene og kiggede på ham uden at kunne se noget specielt. Jo, han var da fin nok, men han var lærer, og det virkede altså forkert at synes, at ens lære var flot. Det passede ligesom ikke sammen oppe i mit hoved.

Derfor trak jeg også bare på skuldrende, hvilket fik Mariah til at kigge overrasket på mig.

”Det er bare, fordi du har din overdrevet lækre kæreste derhjemme,” sagde hun med en mobset stemme for sjov, så jeg ikke kunne lade være med at fnise lavt. Hun havde flere gange nævnt, hvor jaloux hun var på Zayns lækkerhed.

”Og hvis de to damer på bagerste række gad høre efter, ville det perfekt,” lød det fra vikaren, og jeg rettede straks opmærksomheden mod ham. Mariah lignede en, der fløj rundt på en lyserød sky, fordi han lige havde snakket til hende, og jeg sparkede hende over skinnebenet, for ellers ville det være for pinligt for mig at være hendes veninde.

”Godt, så jeg er her i stedet for Benjamin i dag, og jeg ved faktisk ikke, hvad I skal lave. Han har ikke lagt noget til mig, men er i i gang med noget i jeres matematikbog eller sådan noget?” spurgte han ud i klassen, men ingen svarede. Nok fordi ingen af os gad lave noget.

”Okay, så, I laver ikke noget?”

”Nemlig,” lød det fra Mariah, og han kiggede misbilligende på hende. Jeg var bare overrasket over, at hun overhovedet turde snakke til ham, for hun virkede lidt som et lille barn, der ikke turde snakke til sin mors venner eller noget i den stil.

”Jamen, så må I jo bare slappe af i den her time,” sagde han, og alle udbrød en eller anden form for glad lyd.

***

”Det ligger lige derhenne,” sagde Joanna og pegede på et eller andet punkt nede af gaden. Jeg kunne ikke helt se det, hvilket på en eller anden måde bekymrede mig, for det var begyndt at gå op for mig, at jeg måske skulle få tjekket mit syn. Jeg ville bare virkelig ikke have briller.

Det viste sig at være en sød lille café, vi skulle på, og jeg klagede ikke. Vi valgte at sætte os udenfor, da det var årets første dag med ordentlig sol, og det ville vi ikke gå glip af.

”Jeg sværger, du vil kunne lide deres sandwich,” sagde Joanna og skubbede et menukort hen til mig, som jeg hurtigt tog i mod. Jeg skannede det og var næsten sikker på, at jeg ville have en roastbeef sandwich, da jeg fik øje på en frikadelle sandwich.

”Roastbeef eller frikadelle?” spurgte jeg overvejende, og der gik ikke mere end to sekunder, før de begge udbrød ”frikadelle” i munden på hinanden.

”Så skal jeg have sådan en,” Mariah vinkede en tjener hen og gav sin ordre. Hun skulle også have en frikadelle sandwich, og Joanna bad om en pastasalat og en cola, hvorefter Mariah også skyndte sig at sige, at hun også skulle have en cola.

”Jeg skal bare bede om en frikadelle sandwich og en mellem cola,” Tjeneren nikkede og bevægede sig så væk fra os igen.

”Nå, lykkedes det så nogen af jer at score i går?” spurgte jeg nysgerrigt, da det var et spørgsmål, jeg havde villet spørge dem om, siden jeg kom i skole, jeg var bare hele tiden kommet fra det igen. De havde været til et eller andet hygge noget i en park i går med nogle mennesker, jeg ikke anede, hvem var.

”Nej, desværre. Hvordan fanden bar du dig ad?” klagede Joanna sig, og jeg smilede skævt.

”Det er da bare, fordi jeg er så lækker – to sekunder,” jeg tilføjede det sidste, da jeg kunne mærke min telefon vibrere i min lomme, så jeg vidste, nogen ringede til mig.

Et sug gik igennem min mave, da jeg så, hvem der ringede, og jeg smilede over hele femøren, da jeg tog den.

”Hej skat,” sagde jeg og fik en grimasse fra pigerne ved min side, der godt kunne regne ud, at det var Zayn. – Ironisk nok, når vi snakkede om fyre.

”Hej skat selv. Hvad laver du?”

”Jeg sidder lige og spiser med pigerne. Hvad da?” sagde jeg og smilede til tjeneren, der kom hen med vores ting.

”Hvad skal du senere?” spurgte han, og jeg kunne allerede mærke glæden boble indeni mig, fordi han nok ville være sammen med mig.

”Det ved jeg ikke helt endnu. Har du noget i tankerne?” drillede jeg, og han grinede lavt.

”Jeg tænkte faktisk lidt, om du ville med hen til Louis og spise. Han har inviteret os og drengene,” Jeg lod, som om jeg tænkte mig om engang, inden jeg svarede.

”Jo, nu har jeg jo ikke noget andet at lave, så det kan jeg nok godt,” jeg grinede lidt. ”Ej, selvfølgelig vil jeg det. Vi ses skat,”

”Ses babe,” jeg lagde på, lagde min telefon i lommen igen og kiggede så på Mariah og Joanna, der bare sad og skulede til mig.

”Hvem der bare havde sådan et forhold,” sukkede Joanna og tog en bid af sin sandwich.

”Hvad ville han?” spurgte Mariah nysgerrigt og var ved at blive kvalt i sin cola.

”Han ville bare spørge, om jeg ville med hen til Louis og spise med de andre dren-” ”De andre drenge?!” udbrød Joanna vildt og fægtede så voldsomt med armene, at jeg var bange for, at hendes sandwich ville ende på gaden.

”Ja, Louis, Niall, Liam og Harry,” forklarede jeg, og hun kiggede dumt på mig. ”Ja, jeg ved sku da godt, at du mente dem, men jeg er bare så fucking misundelig. Seriøst skaf mig en autograf,” bad hun, og jeg grinede lidt af hende, hvorefter jeg tog en bid af min sandwich.

”Det skal jeg nok sørge for,” lovede jeg hende, og hun smilede lykkeligt, hvorefter hun gik til angreb på sin sandwich, der overraskende nok stadig var hel.

***

"Jeg er hjemme!” råbte jeg, da jeg trådte ind af døren hos Zayn.

”Ja, det kunne jeg ligesom tænke mig til,” lød det ude fra køkkenet, så da jeg havde fået sparket mine sko af, luntede jeg derud. Zayn sad med en avis og spiste en skål havregryn.

”Skal du ikke have appetit til senere?” spurgte jeg og placerede mig overfor ham. Selv var jeg stadig utrolig mæt fra den sandwich, jeg spiste der ved en tre tiden, og klokken var altså halv seks nu.

”Jeg er en fyr, jeg tror ikke, du aner, hvor meget vi er i stand til at spise,” sagde han og tog en skefuld ind i munden, så en dråbe mælk trillede ned over hans hage. Han lagde godt selv mærke til det, for kort efter var den væk.

”Det tror jeg, du har ret i. Jeg går lige op og får lidt styr på mig selv, inden vi smutter,” sagde jeg og vendte snuden mod trappen. Oppe på værelset smed jeg min taske hen i hjørnet. Egentlig burde jeg være gået tidligere hjem, så jeg kunne lave mine lektier, men det havde været så hyggeligt med Joanna og Mariah, at jeg slet ikke havde lyst til at tage hjem.

 

Zayns synsvinkel:

Jeg havde været i det bedste humør længe i den sidste uge. Holly var så glad, og det kunne ikke andet end at smitte af på mig. Det var som om, at mit humør fulgte hendes, så når hun var ked af det, var jeg også, og når hun var glad, var jeg også.

Aldrig havde jeg set hende så glad. Det havde virkelig været en god beslutning at få hende i skole, og hun havde fået de sødeste veninder. Jeg havde mødt dem to gange nu, og for hver gang virkede de bare til at være sødere og sødere.

Det var også, som om Holly og jeg havde fået et meget stærkere forhold, efter vi havde været sammen, sammen. Ja, det lyder underligt, men det var, som om vi var mere connectede nu, end vi havde været før. Måske havde det igen også nået at gøre med skolen og det fact, at det hele var så normalt nu.

Drengene sagde også, at jeg var en helt anden person, end jeg havde i stort set alt den tid, jeg havde haft Holly i mit liv. Den gamle Zayn var kommet tilbage, hvilket bare beviste, at hendes humør var mit humør.

Jeg lod en hånd glide igennem mit hår, så det sad helt fint og trissede så ud i entréen for at få mit overtøj på – læderjakke og nogle vans.

”Kommer du Holly?” råbte jeg højt, så jeg var sikker på, hun kunne høre det, og lidt efter hørte jeg en utydelig mumlen, fulgt af nogle fodtrin, så jeg vidste, hun var på vej ned af trappen.

Jeg kunne ikke lade være med at studere hende en ekstra gang, da hun kom gående i mod mig. Hun var så smuk, og hvis hun vidste, hvad jeg tænkte i mit hoved, ville hun nok blive skræmt over, hvor sukkersød jeg var. 

***

Så kom der endelig et kapitel. Jeg er færdig med alt, der hedder projektopgave nu, så jeg kan publicere ordentligt igen nu, jaaa.

Jeg ved godt, der ikke sker så meget i det her kapitel, men jeg føler bare, at der lige skal være nogle kapitler, hvor der ikke er drama hele tiden. Håber det er okay. 

Men hun er glad, Zayn er glad, og alt er dejligt. 

Hvad synes i om Joanna og Mariah?

Forresten har jeg fundet ud af, at den her movella nok bliver omkring 22 + kapitler, så den slutter ikke lige foreløbig. 

Der er link til hendes tøj i kommentar!!

xxxxxxxxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...