A Thousand Cracks | One Direction

Holly Barrett på 17 år har været mere igennem end de fleste. Siden hun var 13 år, har hendes far misbrugt hende, hendes storesøster og mor seksuelt, og da hun en dag kommer hjem og finder dem døde, skudt af deres far, bliver alt vendt om for hende. Hun bliver fjernet fra den skole, som hun førhen gik på – og blev mobbet i – og er nu endt på et opholdssted for børn, der ikke har andre steder at tage hen. Hun begynder på at cutte, da hun føler, at det er den eneste måde, hun kan komme ud med sine problemer, og snart ser hun også sig selv uden nogen træng til mad - anoreksi. Det verdenskendte boyband One Direction kommer på besøg på opholdsstedet, og der er straks kemi mellem Holly og det ene medlem, Zayn Malik. Hvad vil der ske, når Hollys baggrund og følsomme jeg går ud over deres forhold? Vil Zayn få nok, eller vil han kæmpe for kærligheden?

309Likes
508Kommentarer
31809Visninger
AA

16. 15. I love you Zayn Malik

 

Min nervøsitet fra i går var ingen ting, i forhold til hvad der sejlede rundt i mig lige nu. Min mavede knugede sig krampagtigt sammen, mine hænder var svedige, og jeg gik febrilsk rundt i huset uden at vide, hvad fanden jeg skulle gøre. Ikke engang Zayn prøvede på at berolige mig, for han vidste, at det ikke ville nytte.

Klokken var 7.30 nu, hvilket betød, at vi skulle køre om ti minutter, så jeg kunne nå at komme til time kl. 8 – vi havde besluttet, at det nok ville være bedre at være i god tid og komme fem minutter før end fem minutter senere.

Lige nu gik jeg frem og tilbage i stuen, i mens jeg prøvede at slappe af, men det lykkedes ikke specielt godt. De var jo sikkert monster søde og tog vældig godt i mod mig, men tvivlen sad voldsomt meget fast i mig. Hvad nu hvis.

”Skal vi smutte?” lød det fra Zayn, der pludselig stod inde i stuen nogle meter fra mig. Hvordan han var kommet herind, uden jeg opdagede det, vidste jeg ikke – det var nok et af hans mange talenter.

Jeg kiggede på ham og lod et næsten uhørligt ’ja’ slippe ud af min mund. Zayn sendte mig et smil, som jeg hurtigt gengældte, inden jeg gik forbi ham og ud i entréen. 

Jeg tog mine nye vans på, som Zayn var kommet hjem med i går, og så min vinterjakke, da det stadig var super koldt udenfor. Zayn var allerede klar, så da jeg var klar og havde fået fat i min taske, fik vi låst efter os og satte kurs mod den store, sorte og skinnende bil, der holdt nede ved vejen.

Det var faktisk et under, at den ikke var gået i stykker endnu, eller ingen rørte ved den hele tiden. Det var jo trods alt Zayn fra One Directions bil.

Pludselig slog nervøsiteten endnu mere ned i mig, da jeg kom til at tænke på noget. Zayn ville køre mig hen til skolen, og det var jo ikke ligefrem, fordi han var helt ukendt. Hvad nu hvis de ville dømme mig og kalde mig for starfucker eller noget i den stil? De havde sikkert også set mig i bladene et par gange eller ti, for efter det var blevet så alvorligt mellem hos, havde folk efterhånden fundet ud af, hvem jeg var.

Det gav et lille sæt i mig, da Zayn lod en hånd ligge sig på mit lår, og han trykkede det blidt.

”Du skal lige tage din sele på,” sagde han blidt, og jeg skyndte mig at gøre, som han sagde. Jeg var kraftedeme så nervøs, at jeg ikke kunne finde ud af den mindste ting.

Ingen af os sagde noget, Zayn koncentrerede sig om vejen, og jeg sad bare og pillede ved mine fingre med min hjerne i topgear. Mit hjerte bankede hårdere og hårdere i mit bryst, jo tættere vi kom på skolen, og jeg overvejede næsten den mulighed at åbne døren og lave et rullefald ud af den bare for at slippe for det her.

Men inden jeg nåede at gøre mine tanker til handlinger, holdt bilen stille, og jeg kiggede forsigtigt ud af vinduet, hvorefter jeg skræmt kiggede væk igen.

Vi var på den gigantiske skole, og der var mennesker over alt. Som i virkelig over alt. Det var meget, meget, meget større, end hvad jeg havde regnet med, og hvad jeg var vant til. Måske burde jeg lige have været ovre og se stedet, men det var en smule for sent nu.

”Kom smukke,” lød det fra min side, og jeg indså, at jeg ikke kunne vende om nu. Med rystende hænder klikkede jeg min sele op, og da Zayn steg ud af bilen, gjorde jeg det samme. Jeg fattede egentlig ikke, hvordan det kunne være, han gik med ind, når der nok var mange, der ville genkende ham.

Derfor blev jeg også en smule mere lettet, da han trak sin hætte over hovedet og placerede nogle solbriller for øjnene – heldigvis for ham skinnede solen en smule, så det var ikke, fordi han så fuldstændig idiotisk ud. På den anden side var jeg heller ikke sikker på, om han overhovedet kunne se andet end godt ud.

Jeg mærkede en hånd glide ind i min og nogle fingre flette sig med mine, hvilket straks gjorde mig en smule mere tryg.

Jeg prøvede at slå alle mine tanker om i baghovedet, i takt med at vi nærmede os indgangen, men det var svært, i sær når folk engang i mellem kiggede meget på os. Derfor prøvede jeg også at sige til mig selv, at de bare var nysgerrige, og ikke fordi de dømte mig.

Zayn sende mig et opmuntrende smil, inden han skubbede døren op, så vi trådte ind i på skolen. Han måtte have været her før, for han styrede mig målrettet af sted, og kort efter stod vi foran rektors kontor.

Zayn bankede tre gange på døren, og lige som jeg troede, ingen ville svare, blev den åbnet. Der stod en nogenlunde høj mand med gråt skæg, der mindede lidt om julemandens og kiggede på os. Han så utrolig venlig ud, og jeg følte mig allerede tryg ved hans nærvær. Han mindede rigtig meget om sådan en morfar type, og det ville ikke undre mig, hvis han var elevernes støtte, eller hvad man kan kalde det.

”Davs med jer!” sagde han med en mørk, rungende stemme og trådte ind på kontoret, så vi også kunne komme ind. ”Du må være Holly?” sagde han, og jeg nikkede og rakte høfligt hånden frem.

”Jeg er Frederick,” præsenterede han sig selv, og jeg sendte ham et smil. Mit blik løb en omgang rundt i rummet og faldt på det ur, der hang på væggen over et maleri, hvor viserne viste, at den kun var et par minutter i otte. Et par minutter i, at jeg skulle se min nye klasse.

Jeg vendte mig hurtigt rundt, da døren pludselig blev åbnet, og en lidt yngre mand trådte ind.

”Holly, det her er Tom, din engelsklære. Hvis der ikke er nogle spørgsmål, kan du bare følge med ham ned til klassen,” sagde han, og jeg kunne mærke nervøsiteten tage til igen.

Jeg lod mit blik møde Zayn, og han sendte mig et smil, hvorefter han træk mig ind i tæt kram. Han lod sine læber placere sig flygtigt på mine, inden han trak sig væk igen.

”Held og lykke,” sagde han, og jeg smilede som tak. Så vendte jeg mig om mod Tom, der allerede var halvt på vej ud af døren, så hurtigt fulgte jeg efter ham.

Ingen af os sagde et ord, da vi bevægede os igennem bygningen, men jeg havde det på fornemmelsen, at han ikke vidste, hvad han skulle sige, og det ikke var, fordi han var uhøflig.

Jeg følte mig så lille, som vi gik her, og da vi stoppede op foran en dør, var jeg lige på nippet til at løbe skrigende væk og finde Zayn igen.

Jeg tog en dyb indånding, da Tom åbnede døren, og ind kom vi. Der blev helt stille i klassen, da vi trådte ind, og jeg sørgede omhyggeligt for at kigge ned på gulvet i stedet for rundt i klassen.

”Godmorgen piger og drenge!” sagde Tom højt, og nogle få hilste igen. ”Det her er Holly, og som I ved, er hun ny her. Husk så at tag godt i mod hende,” jeg lod mit blik vriste sig fri af gulvet og kiggede udover klassen igen.

”Du kan bare sætte dig ned ved siden af Mariah. Hende pigen med mørkebrunt hår,” han pegede imens, og mit blik vedhæftede sig en pige, der sad nogenlunde midt i klassen. Hun smilede stort til mig, og allerede der fik jeg det en smule bedre.

Med følelsen af, at jeg lignede en idiot, bevægede jeg mig derned og placerede mig forsigtigt på stolen. Mariah smilede stadig stort til mig, og jeg smilede genert igen.

Igen lod jeg mit blik vandre rundt i klassen, og det undrede mig, at de fleste blikke ikke var vendt mod mig. Det var jeg så vandt til efterhånden, men måske var det anderledes her.

”Godt, I finder jeres engelskbog frem og slår op på den side om Shakespeare. Og dig og Holly deler bare bog, indtil Holly får sig en,” sagde han, det sidste henvendt til Mariah, der straks klaskede en slatten bog op på bordet og placerede den i midten, så vi begge kunne kigge i den.

***

”Er der ikke et eller andet sted, jeg kender dig fra?” spurgte en lyshåret pige, som jeg stadig ikke vidste, hvad hed. Det var andet frikvarter nu, og indtil videre virkede alle super søde, og jeg var ekstremt glad. Mine værste forventninger var ikke blevet til virkelighed, og faktisk var det her gået meget bedre, end jeg havde regnet med, det ville.

Nu stod jeg bare med det problem, om jeg skulle sige, hvorfra hun kunne genkende mig, eller om jeg bare skulle lade være.

”Jo, det er der nok,” indrømmede jeg, da jeg indså, at det nok var bedst at fortælle sandheden. De ville jo alle sammen finde ud af det før eller siden.

”Jeg er kærester med Zayn Malik,” Det lignede, at deres øjne var ved at trille ud af hovedet på dem, da jeg sagde det, og først efter et minuts stilhed rømmede den lyshårede pige sig og snakkede.

”Seriøst? Det er jo for sygt. Men det er rigtig nok, nu når du siger det, kan jeg godt huske det,” Jeg smilede bare, da jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle sige. Forvirret rynkede jeg på panden, da jeg så en pige, der bare sad og stirrede på mig med tåre i øjnene.

”Hun er directioner,” forklarede Mariah, og jeg lod et ’oh’ glide ud af mine læber. Det var underligt at se nogle sidde og græde over ens kæreste, men samtidig var det også næsten flot. Det var så vildt, at folk støttede dem så meget, at de sad og græd over dem gang på gang, men alligevel blev ved. Jeg kunne godt forstå, hvorfor de gik så meget op i deres fans.

”Er.. Hvordan er han?” lød det stammende fra pigen, der, så vidt jeg husker, hed Joanna.

”Han er helt igennem fantastisk, og man kan virkelig stole på ham. Udover det støtter han mig utrolig meget,” forklarede jeg, og hun nikkede nærmest i trance.

”Hvis du vil møde ham, så kommer han og henter mig efter skole,” foreslog jeg spontant, da jeg simpelthen ikke kunne bære, at hun var så tæt på sit idol uden at se ham. Hun spærrede voldsomt øjnene op, og inden jeg nåede at se mig om, havde hun smækket sine arme om mine og knugede mig voldsomt meget indtil hende.

Jeg lod et grin slippe igennem mine læber og klappede hende akavet på ryggen.

”Tak, tak, tak. Du aner ikke, hvor meget jeg elsker dig lige nu,” Selvom hun kun sagde det i sjov, varmede det allerede inden i, og lige nu kunne jeg simpelthen ikke være gladere. De var så søde de her piger, og ikke en eneste af dem havde vist tegn på, at de ikke kunne lide mig. Selv drengene havde været ovre og snakke med mig.

***

Et bilhorn lød, og jeg skyndte mig straks at kigge ud af vinduet, hvor jeg kunne se Zayns sorte bil holde. Et sug gik igennem min mave, og jeg vendte mig mod Joanna, der var i gang med at pakke hendes ting sammen. Mariah var her også, for som hun havde sagt, ville hun da også godt lige hilse på ham.

”Så er han her,” annoncerede jeg, og et hvin forlod Joannas læber. Ivrigt klappede hun hænderne sammen og kiggede også ud af vinduet.

”Er det ham i bilen?” spurgte hun, og jeg nikkede. Jeg følte mig næsten helt stolt af at skulle ’vise’ ham til dem, lige meget hvor underligt det lød.

”Jamen så lad os da gå,” lød det fra Mariah, og kort efter var vi på vej ned af gangen og ud i gården. Jeg vidste ikke rigtig, hvor jeg skulle kigge hen, da vi satte kurs mod bilen, så jeg kiggede bare lidt her og der, indtil vi var helt henne ved bilen.

Jeg bøjede mig ned og kiggede ind af det nedrullede vindue.

”Der er lige nogen, der vil hilse på dig,” sagde jeg og kastede med hovedet i retningen af de to piger, der genert stod i baggrunden. ”Selvfølgelig,” sagde Zayn, blinkede og trådte så ud. Heldigvis for ham var alle folk gået, så der var ikke rigtig andre end os.

Zayn lod kort sine læber ligger sig på mine, hvorefter han vendte opmærksomheden mod Mariah og Joanna. Joanna stod bare og kiggede på ham med store dådyrøjne og lignede en, der ikke vidste, hvordan hun skulle håndtere situationen.

”Kom her,” lød det fra Zayn, der bredte armene ud til et kram, og kort efter stod han med armene om Joanna, der kiggede på mig over skulderen. Hun så så overvældet ud, og hvis jeg ikke tog fejl, ville hun sikkert begynde at græde, når vi var kørt.

”Må jeg ikke få din autograf?” lød det genert fra hende, men Zayn svarede hende bare med et ’jo selvfølgelig’, og hun trak sig væk fra ham, så hun kunne finde et papir og en blyant frem.

”Hej Zayn,” lød det fra Mariah, der bare vinkede sødt til ham, og han gav et sjovt vink tilbage. Det var tydeligt, at hun ikke var directioner, for så ville man nok ikke nøjes med at vinke akavet.

”Her,” Joanna rakte et papir og en rød blyant frem til Zayn, der hurtigt skriblede sin autograf ned. Jeg havde aldrig forstået det med autografer, for hvem fanden fandt bare lige på en eller anden mærkelig måde at skrive sit navn på? Jeg ville nok bare skrive mit navn med skråskrift.

”Må.. må jeg også få et billede?” sagde hun genert, og igen var Zayn venlig og gav hende lov. Han så virkelig ud til at nyde hans arbejde, og lige nu virkede det så latterligt, at jeg havde været jaloux på ham og alle de piger, der hang op af ham. De var jo grunden til, han havde det fede liv, han havde.

”Nå, men vi ses vel i morgen Holly?” lød det fra Mariah, da alle var færdige med at kramme og tage billeder. Jeg nikkede straks og kunne mærke, hvordan en varme faldt på plads i mig. Jeg kunne ikke huske, hvornår nogen sidst havde sagt sådan noget til mig og rent faktisk lydt, som om de måske glædede sig til at se mig. Så skulle det da lige være Zayn, men de her var måske mine nye veninder.

”Vi ses,” sagde jeg glad, og Zayn vinkede, hvorefter vi begge kravlede ind i bilen, der havde stået og brummet imens. Et grin forlod mine læber, da jeg kunne se, hvordan Joanna hoppede op og ned af Mariah, og hvis jeg ikke tog meget fejl, skreg hun også.

”Du er virkelig heldig,” mumlede jeg.

”Hvad?” han kiggede forvirret på mig.

”Du har så mange mennesker omkring dig, der vil gøre alt for at støtte dig og de andre drenge,” forklarede jeg, og jeg kunne se, hvordan hans ansigt blev mildere i takt med, jeg talte.

”De er skønne. Uden dem var vi ingenting,” sagde han og lød næsten helt drømmende. ”Men det bedste er, at jeg har dig - Hvordan var din dag?” fortsatte han nysgerrigt, og et smil bredte sig på mine læber bare ved hans ord og ved tanken om min perfekte dag.

”Den var helt igennem fantastisk,” konkluderede jeg, og et smil viste sig straks hos Zayn. ”De var så søde alle sammen. I sær Mariah og Joanna. Og de snakkede bare til mig. Hvis noget skulle være dårligt, ville det være lektierne,”

”Er du klar over, hvor glad jeg er for det?” sagde Zayn højt og placerede en hånd på mit lår. ”Hvis du vil vide det, var jeg faktisk en smule nervøs,” Han smilede skævt til mig, og jeg havde lyst til at pande ham en med en gryde eller noget i den stil.

”Fuck dig,” udbrød jeg, men smilede alligevel. Hvis han havde indrømmet, at han var nervøs, var det stensikkert, at jeg aldrig ville have bevæget mig i nærheden af skolen. Faktisk tror jeg kun, det var hans skyld, at det var sket.

”Men det gik jo godt,” sagde han så og klappede engang på mit lår i stedet for bare at lade den ligge stille.

”Ja, det har du så ret i,”

***

Zayns læber var presset mod mine i et intenst kys. Vores vejrtrækninger var høje, og ingen af os var klar på at afbryde kysset. Han lod sine hænder løbe op og ned af min krop og placerede dem så rundt om min ryg. Forsigtigt lod han mig vælte bagover, så han lå oven på mig, og et lavt støn forlod hans læber.

Jeg havde ingen idé om, hvordan vi var endt sådan her, men her lå vi i hvert i fald i sofaen inde i stuen.

Jeg vidste godt, hvor det her var på vej hen i mod, og ærlig talt var jeg i tvivl, om jeg var klar til det. Jeg stolede på ham, ja. Han var helt sikker den, jeg ville have min første gang med, ja, men var jeg klar til det? Var jeg virkelig klar til at vise ham min krop fyldt med ar fra fortiden? Jeg vidste det ikke.

Zayns læber, der bevægede sig ned af min hals, rev mig væk fra virkeligheden, og jeg lænede mit hoved en smule bagover. Der var ingen tvivl om, at det var dejligt det her.

Zayns øjne fandt mine, og han kiggede kærligt på mig. Vores læber var kun få centimeter fra at røre hinanden, men jeg kunne kun mærke ånden kilde.

”Ved du godt, at jeg elsker dig Holly Barrett?” lød det fra Zayn, og mit hjerte slog et slag over, imens mine øjne lukkede sig i.

”Jeg elsker også dig Zayn Malik,” sagde jeg og pressede mine læber mod hans. 

***

Det er ikke rettet igennem, da jeg sidder i et tog på vej hjem fra hesten og er ved at falde i søvn, dovent i know, men sådan er jeg. Håber ikke, der er alt for mange fejl x

Undskyld, jeg ikke har publiceret så længe, men jeg tror, at jeg lige havde brug for en ferie, hvor jeg slappede helt igennem af.  I næste uge skal jeg lave eksamens projektopgave, så der skal I nok heller ikke regne med, at der kommer noget, desværre :/

Men Holly startede i skole, og det gik helt perfekt! Det var vel også på tide, at hun fik lidt modvind på venindefronten, eller? Det syntes jeg.

Uh uh, hvad tror I, der sker mellem hende og Zayn? Går de hele vejen?  

HUSK AT TJEKKE TRAILEREN UD OG SKRIV, HVAD I SYNES!!

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...