A Thousand Cracks | One Direction

Holly Barrett på 17 år har været mere igennem end de fleste. Siden hun var 13 år, har hendes far misbrugt hende, hendes storesøster og mor seksuelt, og da hun en dag kommer hjem og finder dem døde, skudt af deres far, bliver alt vendt om for hende. Hun bliver fjernet fra den skole, som hun førhen gik på – og blev mobbet i – og er nu endt på et opholdssted for børn, der ikke har andre steder at tage hen. Hun begynder på at cutte, da hun føler, at det er den eneste måde, hun kan komme ud med sine problemer, og snart ser hun også sig selv uden nogen træng til mad - anoreksi. Det verdenskendte boyband One Direction kommer på besøg på opholdsstedet, og der er straks kemi mellem Holly og det ene medlem, Zayn Malik. Hvad vil der ske, når Hollys baggrund og følsomme jeg går ud over deres forhold? Vil Zayn få nok, eller vil han kæmpe for kærligheden?

309Likes
508Kommentarer
32498Visninger
AA

15. 14. A nervous girl with an amazing boyfriend

 

Jeg var så forfærdelig nervøs. Mine håndflader var svedige, jeg rystede, og jeg vidste ikke, hvad fanden jeg skulle gøre af mig selv. Det værste af det hele var, at det kun var søndag i dag, så det var ikke, fordi jeg skulle i skole om fem minutter eller noget. Nej, det skulle jeg i morgen, og jeg turde æde min egen hat på, at jeg aldrig havde været så nervøs før.

Jeg var så bange for, at det hele bare ville blive, ligesom det havde været alle andre steder, og mit mod var helt forsvundet. Hvad hvis de hadede mig fra start af pga. min personlighed? Min fortid? Måske skulle jeg bare lade være med at fortælle dem noget om mig og bare opføre mig som en helt almindelig teenagepige.

Jeg følte mig rastløs, det var som om jeg ikke rigtig kunne finde ro, lige meget hvad jeg prøvede, jeg havde endda sat mig ned og ville se tv, men alligevel blev mine tanker ledt over på, at jeg skulle starte i skole. Jeg havde endnu ikke mødt nogle af dem, jeg skulle gå i klasse med, men tænk nu hvis de ikke kunne lide mig.

”Skat, tag det roligt, det skal nok komme til at gå,” prøvede Zayn at berolige mig for 117 gang, og jeg fattede ikke, at han ikke snart havde opdaget, at det ikke ville hjælpe en skid på noget.

”Jeg tror ikke, du har nogen i det om, hvor nervøs jeg er Zayn,” sagde jeg og begyndte voldsomt at knække mine fingre bare for at have noget at tage mig til. Han smilede lidt af mig og trådte så hen til mig, hvorefter han lagde armene om mig.

”Jeg lover dig, at de er super søde ovre i skolen. Stol på mig,” sagde han blidt, og jeg kunne mærke, hvordan hans ånde kildede på min nakke. Jeg trak mig lidt væk fra ham og kiggede ham i øjnene, samtidig med jeg tog hans hænder i mine.

”Zayn, lige meget hvad du siger, tror jeg ikke, det hjælper,”

”Gå op og tag et bad smukke,” sagde han og placerede et kys på min kind. Jeg kiggede spørgende på ham, men besluttede mig så for, at jeg nok godt kunne bruge et bad. Jeg havde trodsalt ligget og badet i mit eget sved i nat (fed oplysning), så jeg følte mig en smule ulækker, nu når jeg blev mindet om det.

Jeg hev mine hænder væk fra Zayns, gav ham et smil og smuttede så ovenpå, eftersom badeværelset deroppe var det, jeg bedst kunne lide at bruge. Jeg følte lidt, det var blevet mit eget, for Zayn brugte det neden under.

Jeg tog først et smut ind på mit værelse, hvor jeg fandt et sæt undertøj frem, nogle mørkeblå cowboyjeans og en grå crewneck, jeg altid havde fundet utrolig behagelig at have på. Så tog jeg et par røde, hvide og sortstribede hyggesokker, jeg faktisk var lidt i tvivl om var mine eller Zayns.

Det kolde gulv på badeværelset fik en kuldegysning til at gå igennem mig, og jeg skruede straks op for gulvarmen. Den plejede altid at være på, men Zayn måtte åbenbart havde skruet ned for den, uden jeg havde set det. Måske fordi jeg gjorde meget stor brug af den.

Langsomt begyndte jeg at klæde mig af og studerede så mig selv. Jeg vidste ikke rigtig, om jeg kunne lide, hvad jeg så. Jeg havde taget på, det var helt sikkert, og jeg vidste, at det helt klart kun var noget positivt for mig, men en stemme inden i mig skreg, at det ikke var godt. At jeg skulle tabe mig igen.

Heldigvis havde jeg været god til at skubbe den væk og tage fornuftige beslutninger, hvilket jeg ikke havde været i stand til for et lille halvt år siden.

Mine ar var også blevet utydeligere, og det var klart, at det var længe siden, der sidst var blevet lavet et. Bortset fra det på min hofte, men det valgte jeg at se igennem fingre med. Det var underligt at se min krop sådan.

Normalt ville jeg være totalt afhængig af at se flere nylavede ar, som tegn på at jeg var i live. Det havde jeg ikke brug for længere, og jeg var sur på mig selv over, at jeg havde bukket under for leden bare pga. nogle få problemer, der viste sig ikke at være noget. Vi havde i hvert i fald ikke skændtes siden, og jeg vidste, at et forhold indebar skænderier som disse. Så nyttede det ikke noget, at jeg tyede til hårde metoder hver eneste gang.

Jeg fik hevet mig selv ud af mine tanker, hev min elastik ud ad håret, da det havde været i en rodet knold før, og tændte så for vandet, hvorefter jeg trådte ind under de varme stråler. Nervøsiteten rullede stadig rundt i mig, og jeg havde bare lyst til at stikke af og aldrig mere komme tilbage lige nu.

Lige meget hvor desperat jeg prøvede, kunne jeg simpelthen ikke forholde mig i ro, også selvom jeg vidste, at det nok skulle blive godt i skolen. Bare fordi jeg havde været en smule uheldig førhen, betød det jo ikke, at alt absolut skulle være dårligt for mig.

Jeg gjorde mit hår helt vådt, inden jeg hældte en klat shampoo ud i hånden og smurte det ud i mit hår. Og nu hvor vi snakkede om mit hår, så var det begyndt at se bedre ud. Det havde fået mere glans, hvilket – sjovt nok – betød, at det ikke så så klamt, dødt og fedtet ud hele tiden. Det beviste også bare, hvor meget ordentlig kost og levevilkår kunne gøre ved et menneske.

Jeg rakte ud efter balsammen, der fik den samme tur som shampooen, dog lod jeg det lige sidde i et lille stykke tid, inden jeg skyllede det ud.

Jeg kunne mærke, hvordan det varme vand havde fået løsnet op for nogle spændinger i min krop, og jeg følte mig faktisk en smule mindre nervøs, en jeg havde været før. Et bad kunne virkelig godt få renset mine tanker en gang i mellem.

Jeg hoppede ud af badet og hev håndklædet ned fra en slags knage, hvorefter jeg svang det om mit hår, så det ikke dryppede ned af min krop. Så fandt jeg endnu et håndklæde frem og begyndte at tørre min krop med det. Det var seriøst noget, jeg hadede ved at gå i bad – det med at man var så våd bagefter (skal ikke misforstås).

Da jeg var nogenlunde tør, hoppede jeg i mit undertøj og tog så mit tøj på. Jeg fik håndklædet af hovedet og lod det så bare hænge løst ned af min skulder, selvom mit tøj ville blive en smule vådt af det. – Det ville nok overleve.

Mine tanker strejfede igen, at jeg skulle i skole i morgen, og jeg kunne straks mærke, hvordan det trak og sugede ubehageligt i min mave. Irriteret skubbede jeg den væk, eftersom jeg lige var begyndt at slappe af. 

Da jeg havde fået helt styr på mig selv, låste jeg døren op og bevægede mig direkte nedenunder, da jeg ligeså godt kunne være sammen med Zayn i stedet for at være asocial på mit værelse.

Jeg rynkede på panden, da der pludselig lå en sti af roser for foden af trappen. De havde ikke ligget der før. Forvirret og nysgerrig begyndte jeg at følge den og stoppede brat op, da jeg endte inde i stuen, hvor Zayn sad.

Ude af stand til at sige noget slog jeg en hånd for munden, og stirrede bare lykkeligt på hvad Zayn havde fået stablet på benene.

Han sad på et stort gulvtæppe, hvor han havde fået placeret en masse mad rundt omkring. Det så så perfekt ud, og jeg syntes, det var utrolig nuttet, at han havde gjort det indenfor. Det var nok den bedste morgenmad, jeg nogensinde ville få.

”Hvad synes du?” spurgte Zayn og lød – nuttet nok – en smule nervøs. Jeg smilede stort og fjernede hånden fra munden.

”Det er helt perfekt Zayn,” udbrød jeg næsten hvinende og gik i hastige skridt hen til ham, hvorefter jeg satte mig foran ham. ”Hvor er du sød,” sagde jeg og lod min hånd stryge over hans. Han smilede genert og kiggede ned.

”Det er jeg glad for,”

***

”Lad os smutte,” lød det pludselig fra Zayn, og jeg kiggede bare dumt på ham, eftersom jeg ikke havde nogen anelse om, hvad fanden han snakkede om.

”Hvor skal vi hen?” spurgte jeg, da han ikke selv valgte at forklare sig ydre.

”Vi skal ud og spise aftensmad,” betroede han mig så, og jeg stirrede bare åndsvagt på ham. Vi havde ikke lavet andet end at spise i dag, hvor meget troede han lige, jeg kunne rumme? Alligevel trak jeg bare på skuldrende, inden jeg forlod ham for at smutte op på mit værelse og skifte tøj.

Egentlig var der ikke så meget at skifte, men siden vi skulle ud og spise, ville jeg gerne se lidt finere ud, så jeg valgte at skifte min crewneck ud med en blazer. Hurtigt lagde jeg også et lag make-up, men eftersom Zayn ventede nedenunder, blev det ikke til noget vildt. Det var vel også fint nok.

Jeg slukkede lyset, inden jeg forlod værelset og trissede nedenunder igen. Zayn stod allerede med fuldt beklædning på og en smøg i munden, nok så han kunne ryge den, når han kom ud. Hurtigt hoppede jeg også i mit tøj og sendte Zayn et smil, inden jeg gik først ud af døren.

Han hostede kort og låste så døren efter os. Jeg havde egentlig regnet med, at vi skulle tage bilen, men da Zayn gik direkte forbi den, i mens han tændte en smøg.

”Har jeg nævnt, hvor meget jeg hader det der?” sagde jeg og hentydede til smøgen, han tog et langt hvæs af. Han kiggede på mig med et skævt smil og skævede så til cigaretten, han nu holdt i hånden ned langs hans side.

”Nu har du i hvert i fald,” sagde han så og tog flabet nok et sug til.

”Hvornår har du tænkt dig at stoppe?” spurgte jeg så. Jeg havde faktisk ikke rigtig nævnt det for ham før, men jeg var ikke så vild med, at han røg. Ikke nok med at smadrede sig selv og kunne risikere at dø tidligere, så kunne det også gå ud over hans sangstemme, hvilket automatisk ville gå ud over resten af drengene fra bandet, da de sjovt nok ikke var One Direction, hvis de manglede den ene af medlemmerne.

”Snart, det lover jeg dig,” sagde han og kiggede på mig. Godt nok sagde han det, men jeg vidste godt, at det ikke ville ske. Hvis det var lige så slemt som at være afhængig af at gøre skade sig selv, var jeg i hvert i fald sikker på, at det ikke ville være så nemt for ham.

Zayn fik skoddet smøgen og lod straks sine fingre smøge sig ind i mine, så jeg straks kunne mærke en varme og rar fornemmelse brede sig i min krop. Jeg var simpelthen så glad for, at det var muligt for mig at gå sådan her med Zayn, og jo mere jeg tænkte over det, jo mere surrealistisk blev det. Men det var muligt, så jeg skulle ikke klage.

Vi begyndte at nærme os indre by, og jeg kunne ikke lade være med at kigge mig forundret omkring. Det hele var så flot om aftenen med alt lyset tændt og få mennesker på gaderne. Det var noget helt andet, end det travle og hektiske miljø, der befandt sig om dagen. Nu var her så roligt og på en måde frit.

”Hvor skal vi overhovedet spise henne?” spurgte jeg, da det gik op for mig, at Zayn i princippet kunne bortføre mig nu, og jeg ville ikke vide, om vi bare var på vej hen til en restaurant.

”Nandos,” svarede han og pegede samtidig hen mod et rødt skridt, hvor der med store bogstaver stod ’Nandos’. Jeg var faktisk glad for, han havde valgt Nandos, for det var ikke sådan et fint fisefornemt sted, hvor man skulle leve op til folks forventninger.

Zayns synsvinkel:

Jeg var superglad, for at den her dag var lykkedes så meget, som den var. Det var en ret spontan beslutning, at jeg lavede morgenmadspicnic ting, og at vi tog ud og spise nu, men jeg kunne bare ikke klare at se hende så nervøs. Tydeligvis havde jeg også fået hendes tanker over på noget andet, for hun havde i hvert i fald ikke nævnt noget om det. Selvfølgelig kunne det også være, at hun bare havde holdt det inde i sig selv, men jeg valgte bare at stole på det første valg og være en smule stolt af mig selv.

Den rigtige plan var egentlig, at jeg skulle have været sammen med Niall, men da jeg havde fortalt mig, hvad situationen var, blev han så over glad over, at jeg ville gøre sådan noget for min kæreste, og hvis jeg ikke tog fejl, var han klar på at komme og stalke os hele dagen, fordi han synes, det var så sødt.

Jeg tog et sidste sug af min smøg, inden jeg skoddede den. Jeg vidste godt, hvor meget Holly ønskede, at jeg ikke røg, men det var så svært at holde op. Jeg havde virkelig prøvet længe på at holde op, men hver gang jeg syntes at gøre fremskridt, faldt jeg tilbage, og når jeg først gjorde det, tænkte jeg, at det lige så godt kunne være lige meget. Dårlig stil, men sådan var det altså.

”Hvor skal vi overhovedet spise henne?” spurgte Holly nysgerrigt og klemte ubevidst min hånd en smule hårdere. Det var sødt.

”Nandos,” sagde jeg straks og pegede over på skiltet, selvom jeg egentlig ikke havde besluttet mig før nu. Jeg tænke bare, at ingen af os ville orke at sidde på sådan en fin og dyr restaurant. Hun smilede og begyndte at sætte kurs mod Nandos, hvilket automatisk fik mig til at følge med.

Der var overraskende nok ikke så mange mennesker, så vi kunne frit vælge, hvor vi ville sidde, hvilket endte med at blive ved vinduet, så vi kunne sidde og se ud på byen, imens vi spiste. Eftersom jeg fra start af havde vidst, hvad jeg ville bestille, sad jeg og studerede Holly, imens hun kiggede menukortet igennem.

Det var, som om jeg faldt mere og mere for hende for hver dag, der gik, men jeg fortrød ikke noget. Den måde hendes lange øjenvipper nogle gange rørte det øverste af hendes kinder, med få fregner på, og hvordan hendes blå øjne altid brændte sig helt fast i mig, fik frembragt kuldegysninger hos mig – selvfølgelig på den gode måde.

”Hvad skal du have?” spurgte jeg, da hun havde siddet og kigget i ret lang tid. Hun kiggede frustreret og opgivende på mig, så jeg ikke kunne lade være med at grine lidt af hende. Hun var sød, når hun så sådan ud.

”Jeg kan ikke vælge,” sagde hun og klappede irriteret menukortet sammen. Igen grinede jeg af hende, inden jeg vristede det ud af hendes hænder og foldede det ud igen. Hurtigt kiggede jeg op og ned af det og hæftede mig så fast ved en af menuerne.

”Tag den her,” sagde jeg og viste hende mit forslag. Hun kiggede lidt på det og nikkede så. Jeg fik piftet en tjener herhen og gav så bestillingerne til hende. Selvom jeg godt kunne fornemme på hende, at hun flirtede lidt for meget, ignorerede jeg det demonstrativt og lod med vilje al min opmærksomhed gå til Holly i stedet. Til sidst opgav hun da også og banede sig væk med en skuffet mine.

Holly kiggede irriteret efter hende, og hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg næsten tro, at hun ville tage en snak med hende, næste gang hun kom herned.

Hollys synsvinkel:

Jeg kunne ikke lade være med at kigge ekstremt irriteret efter tjeneren, der uden tvivl havde givet den gas med sit flirteri over for Zayn. Og som om det ikke var nok, så vrikkede hun også umådeligt meget med sit bagparti, da hun trissede væk fra vores bord, selvom Zayn havde gjort det klart for hende, at han ikke var interesseret.

Jeg glædede mig til at se, hvilket mad jeg havde bestilt, eftersom Zayn havde valgt, og jeg havde valgt at sætte min lid til ham. Lige nu var jeg bare bange for, at det var noget, det var fuldt med totalt meget chili, så min næse ville løbe og mine øjne ville løbe i vand.

Vi fik lov til at sidde og vente i et kvarter, hvor snakken lystig gik, inden vores mad kom, og jeg kunne ikke være lykkeligere for Zayns valg. Det var simpelt og bestod bare af noget ris og noget sjovt sovs over, der så virkelig lækkert ud. Faktisk var det næsten det samme som det, han havde valgt.

***

Jeg følte, jeg kunne flyve, da vi trådte ind af døren, og vores grin fyldte straks hele lejligheden med liv. Vi havde været ude i flere timer, og tiden var bare løbet af sted med os, så pludselig var klokken blevet elleve om aftenen, og jeg burde have været i seng for længst, hvis man tænkte på, at jeg havde sagt til mig selv, at jeg godt ville være veludhvilet til i morgen. Problemet var bare, at jeg slet ikke havde lyst til at sove nu.

”Holly, du skal i seng nu,” sagde Zayn og grinede af mig, da jeg drejede en omgang rundt om mig selv.

”Behøver jeg virkelig?” spurgte jeg og kiggede på ham med hundeøjne. Han kiggede straks væk og op i loftet, nok fordi han vidste, han ikke ville kunne modstå mit bedende blik.

”Ja, det gør du. Kom så op med dig,” Han hev fat i mit håndled og hev mig på den måde med op af trappen og ind på mit værelse.

”Tag noget nattøj på, så skal jeg nok putte dig bagefter,” han kiggede kærligt på mig og tilføjede så: ”jeg smutter lige på toilettet,” Eftersom jeg ikke ville skifte foran ham, greb jeg chancen og skyndte mig at skifte fra min blazer til en tynd sweater agtig ting og mine store shorts.

Lige da jeg havde smidt mig i sengen, kom Zayn ind til mig og kiggede med et stort smil på mig.

”Put mig!” befalede jeg og lagde mig om på siden, så jeg ville ligge godt under dynen.

”Som du befaler,” Han gjorde for sjov honnør og tilbagelagde afstanden fra min dør til sengen i få skridt. Det virkede, som om han var vant til at putte andre folk, for han fik i hvert i fald fuldført sit job så godt, at jeg allerede var ved at falde hen, da han gav mig et kys på panden.

”Godnat prinsesse. Jeg vækker dig i morgen,” sagde han blidt og strøg mig en gang over håret, inden han bevægede sig hen mod døren. Lige inden han forsvandt ud af den, stoppede jeg ham.

”Zayn?”

”Mmm?”

”Tak for i dag,” jeg lå med lukkede øjne, så jeg kunne ikke se, hvordan han så ud, da han svarede, men det gjorde mig stadig varm om hjertet. Han var perfekt.

”Alt for dig skat. Prøv nu at få noget søvn,” Med de ord slukkede han for lyset og lukkede døren efter sig. Det var egentlig ret sjovt, at vi ikke sov på samme værelse, når nu vi havde muligheden for det. Ville andre kærestepar (eller hvad vi nu var) ikke gøre det?

Jeg lå lidt og grublede over det og kunne igen mærke, søvnen hive fat i mig.

Det sidste jeg nåede at tænke, inden jeg faldt helt ind i drømmeverdenen, var, at jeg ikke havde fået børstet tænder. Det måtte jeg gøre i morgen. 

***

Okay, så jeg er overhovedet ikke tilfreds med dette kapitel. Jeg har skrevet på det siden i fredags, og jeg har slet ikke kunne leve mig ind i det. Ved ikke,om jeg har en smule skriveblokade eller hvad, men jeg har i hvert i fald en smule svært ved at skrive for tiden. Jeg mener, normalt bruger jeg en dag på et kapitel, og nu har jeg brugt 3.

Men hvad synes I om det? Det er jo trods alt det vigtigste!

Glæder I jer, til hun skal i skole, for det gør jeeeeg x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...