A Thousand Cracks | One Direction

Holly Barrett på 17 år har været mere igennem end de fleste. Siden hun var 13 år, har hendes far misbrugt hende, hendes storesøster og mor seksuelt, og da hun en dag kommer hjem og finder dem døde, skudt af deres far, bliver alt vendt om for hende. Hun bliver fjernet fra den skole, som hun førhen gik på – og blev mobbet i – og er nu endt på et opholdssted for børn, der ikke har andre steder at tage hen. Hun begynder på at cutte, da hun føler, at det er den eneste måde, hun kan komme ud med sine problemer, og snart ser hun også sig selv uden nogen træng til mad - anoreksi. Det verdenskendte boyband One Direction kommer på besøg på opholdsstedet, og der er straks kemi mellem Holly og det ene medlem, Zayn Malik. Hvad vil der ske, når Hollys baggrund og følsomme jeg går ud over deres forhold? Vil Zayn få nok, eller vil han kæmpe for kærligheden?

310Likes
508Kommentarer
30404Visninger
AA

14. 13. A day in my new life

 

  Jeg vågnede op med en fantastisk følelse i maven. Mig og Zayn havde haft den mest fantastiske aften i aften, og det var tidspunkter som disse, der gjorde mig stensikker på, at det virkelig var rigtigt, det der var i mellem os.

Jeg lå og kiggede på ham lige nu, i mens han lå og sov. Jeg havde været vågen i en halv times tid, og overraskende nok havde det været utroligt spændene at studere Zayn. Han så så sød og fredfyldt ud, og det var seriøst nuttet, når han snorkede lidt.

Jeg gav et lille skrig fra mig, da Zayn pludselig hev fat i mig og hev mig helt ind til sig, hvorefter han viklede sine ben ind i mine, så jeg lå helt tæt op af ham. Jeg fnes let og lod mit hoved hvilke mod hans bryst.

”Hvor længe har du været vågen?” spurgte han og hostede lidt, så han lige fik sin hæse morgenstemme sat en smule på plads. Jeg synes nu, den var meget nuttet.

”En halv times tid,” sagde jeg og lod min hånd køre om på hans ryg, hvor jeg nussede den lidt. Han var ret så varm, men det var der ikke så meget at sige til, når han havde ligget rullet helt ind i den varme dobbeltdyne og med solen, der for første gang i lang tid skinnede, i ryggen.

”Du skulle altså bare have vækket mig,” sagde han og slog for første gang i dag øjnene op. Jeg smilede blidt af ham og rystede på hovedet. ”Du så så sød ud,”

Han fnøs lidt og trak sig væk fra mig, så han kunne rulle sig om på ryggen og sparke dynene af. Han lod en hånd glide igennem hans uglede morgenhår.

”Nå, hvad er dine planer for i dag så?” spurgte Zayn og trillede igen om på siden, så han kunne se på mig. Jeg behøvede ikke at tænke mig om specielt længe, før jeg svarede.

”Jeg skal vel bare være herhjemme, det er jo ikke, fordi jeg ligefrem kender mange mennesker,” sagde jeg og smilede svagt, da det faktisk gjorde lidt ondt at tænke på. Jeg havde ikke nogle veninder, jeg kunne være sammen med i min fritid, og det eneste, jeg lavede, var at slaske rundt herhjemme.

”Jeg har gået og tænkt lidt,” annoncerede Zayn og kiggede på mig med en smule sammenknebne øjne.

”Det var da noget nyt,” drillede jeg, og han daskede mig blidt på låret. ”Ej, spyt ud,” fortsatte jeg så, da jeg faktisk gerne ville vide, hvad han havde i ærmet.

”Det er bare fordi… jeg tager hen til drengene her om en times tid, og jeg har snakket lidt med Louis og hans kæreste Eleanor..” begyndte han, og jeg nikkede stadig uforstående, da jeg ikke rigtig forstod, hvor han ville hen med de oplysninger.

”Okay, vi har bare tænkt på, om du ville være interesseret i at være sammen med Eleanor i dag?” han fik formuleret det som et spørgsmål, hvilket efterlod ordet hos mig.

Jeg vidste ærlig talt ikke, hvad jeg skulle sige, for ja, selvfølgelig ville det være rart med en smule selvskab, men alligevel steg der en tvivl op i mig. En tvivl om, om jeg var god nok til at kunne hænge ud med Eleanor. Jeg var ikke vant til at have veninder, men måske burde jeg bare tage mig sammen og for alvor starte på et nyt liv, hvilket jeg jo i forvejen havde gjort ved at ende sammen med Zayn.

”Er hun sød?”

”Nej Holly, hun er et menneskeædende monster,” drillede han, og jeg kunne godt selv se, at det var en smule dumt spurgt.

”Jo, men det kan vi da godt prøve så,” sagde jeg stadig en smule tøvende. Et stort smil bredte sig hos Zayn, og jeg kunne ikke modstå lysten til at læne mig frem og give ham et kys. Jeg havde fået så meget mere selvtillid med hensyn til det, i forhold til hvad jeg havde haft førhen.

”Jeg tager mig lige et bad,” sagde Zayn og skubbede mig med vilje væk fra ham, hvorefter han grinede. Lige nu virkede det, som om vi aldrig havde skændtes over Perrie og piger, der hang op af Zayn.

***

Zayn var smuttet, men han havde først været så venlig at køre mig ned på en eller anden café, hvor Eleanor ville komme hvert øjeblik. Jeg var pisse nervøs for, at det bare ville gå totalt i vasken, selvom Zayn op til flere gange havde sagt, at Eleanor kom godt ud af det med næsten alle, og det nok skulle blive hyggeligt.

Jeg ville virkelig godt tro på ham, men jeg havde bare svært ved det. Irriteret tog jeg en dyb indånding, og hvis det ikke var, fordi jeg ville ligne en eller anden idiot, ville jeg helt klart slå mig selv i hovedet for at tage mig sammen og bare nyde, at jeg for en gangs skyld skulle lave noget andet end at glo derhjemme.

”Holly?” Jeg snurrede forskrækket rundt, da der var en bag mig, der sagde mit navn. Foran mig stod en af de kønneste brunetter, jeg længe havde set, og jeg kunne næsten mærke, hvordan jeg tabte kæben ved synet af hende.

Hun sendte mig et smil og rakte hånden frem til hilsen. Jeg tog den hurtigt og trykkede den måske en anelse for hårdt, men jeg var bare så nervøs.

”Jeg er Eleanor, som du nok havde regnet ud,” præsenterede hun sig og sendte mig et sødt smil, som jeg sagtens kunne forestille mig var med til at få Louis til at falde for hende.

”Holly… Som du nok også havde regnet ud,” sagde jeg genert, og hun grinede lidt af mig.

”Skal vi gå ind?” spurgte hun så, og jeg nikkede. Jeg havde fået nogle penge af Zayn til at købe lidt ting for, selvom jeg havde været voldsomt meget i mod det. Men han havde fået overtalt mig ved gentagne gange at forklare, hvor mange penge han havde, der ikke blev brugt til en skid.

Vi fandt et ledigt bord, og Eleanor gik op for at bestille. Jeg havde sagt, at jeg bare skulle have det samme som hende, for jeg havde ærlig talt ikke en skid forstand på, hvad der smagte godt, og hvad der var hvad på det menukort ting, jeg fortabt havde siddet og studeret.

Zayns synsvinkel:

Jeg havde en forfærdelig fornemmelse i maven, og jeg havde bare lyst til at skyde mig selv. Ikke fordi jeg skulle gøre noget, jeg ikke måtte på den måde, men det, at jeg ikke havde fortalt sandheden til Holly, fik en sygt dårlig samvittighed frem i mig.

”Skal vi smutte?” lød det fra Perrie, der allerede havde fået både jakke og sko på. Jeg var åbenbart faldet helt hen i mine egne tanker omkring Holly, så jeg havde slet ikke registreret noget omkring mig.

Jeg skyndte mig ud i Perries entré, hvor jeg også fik taget mit tøj på. Jeg havde kun nået at være hjemme hos hende i en halv time eller noget i den stil, før vi besluttede os for at smutte ned og købe noget fastfood, vi kunne spise til frokost.

Tykt, i know, men efter vi begge havde siddet og ævlet om det i den halve time, besluttede vi os for, at vi ligeså godt bare kunne spise noget.

Og for at få det hele på det rene, var Perrie og jeg kun sammen som venner. Det kunne godt være, at vi havde været kærester før, men vi var begge fuldstændige enige i, at vi var venner og intet mere end det.

Det var ikke så koldt udenfor i dag, så jeg havde endelig kunne tage min læderjakke i brug igen, som jeg havde savnet utroligt meget.

”Hvaså, hvordan går det egentlig med hende Holly?” spurgte Perrie, i mens vi gik ned af trapperne i hendes lejlighed, og lød oprigtigt nysgerrig, hvilket bare gjorde mig glad. Så var jeg også helt sikker på, at hun ikke bar nag til hende eller var jaloux.

”Det går faktisk ret godt. Vi har lige haft nogle problemer her på det sidste, men dem skal vi nok komme os over,” forklarede jeg, og hun nikkede, hvorefter hun kørte en hånd igennem hende hår, der nu var blevet lilla.

Det klædte hende, det gjorde det, men jeg kunne nu bedre lide det blonde, det var bare perfekt til hende.

”Jeg er glad for at høre, at du tog det rigtige valg,”

”Det gjorde jeg, det er jeg helt sikker på,” sagde jeg og smilede til hende. Vi var nu nået ned på gaden, og først der gik det op for mig, hvor dumt det var, at jeg gik nede på gaden med Perrie, når jeg ikke havde fortalt Holly, at jeg var sammen med hende.

Selvom det var totalt umuligt, prøvede jeg på en eller måde at gøre mig usynlig, men det hjalp bare ikke. Hvad havde jeg også regnet med? At jeg var magisk?

***

Det havde faktisk været helt ekstremt hyggeligt med Eleanor. Vi havde bare siddet og snakket og grint, som om vi havde kendt hinanden i flere evigheder, og vi havde allerede nu aftalt, at vi skulle ses igen i næste uge.

Jeg var helt oppe og svæve, fordi det havde været sådan en stor succes, og jeg anede slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv.

Jeg var så glad, for det hele var bare godt lige nu, og jeg glædede mig til at Zayn kom hjem, så vi kunne få lavet os endnu en hyggelig aften.

Fordi jeg var så rastløs og havde brug for at lave noget, valgte jeg at begynde at rydde op. Her var faktisk utroligt klamt, så det skadede ikke noget, at der lige blev ordnet lidt i det hele. Zayn var tydeligvis ikke typen, der gjorde noget ved det, før det var allermest nødvendigt.

Jeg startede med at finde ting frem til at ordne toilettet med – wc-rens, glasrens og Cillit Bang.

Først tog jeg lidt toiletpapir og fjernede alt støvet fra toilettet. Så fik jeg hældt noget wc-rens ned i og rundt i kanten, hvorefter jeg hurtig gjorde toilettet rent med nogle renseservietter, ligesom jeg havde gjort med toiletpapiret. Så tog jeg noget mere toiletpapir og fjernede sæben, der var kommet ud af servietterne.

Hurtigt fik jeg skrubbet rundt i kummen og skyllede så ud, da det var færdigt. Så fik jeg ordnet toilettet og badekaret med Cillit bang, og til allersidst spejlene.

Jeg kiggede tilfredst på mig værk og glædede mig helt til at se Zayns reaktion.

Jeg begyndte så på at rydde hele lejligheden op, og allerede der lignede det, at den var splinterny. Sikke meget en omgang oprydning kunne gøre.

***

”Så er jeg hjemme!” lød det ude fra entréen af lige i det øjeblik, jeg havde smidt mig i sofaen, efter tre timer med oprydning.

”Hvad fanden sker der her?” lød det overrasket fra døren, og jeg kiggede på Zayn, der stod med et overrasket udtryk i ansigtet. Det så ud, som om han aldrig havde set sit hus i opryddet tilstand før, og jeg grinede lidt af ham.

”Er det et sjældent syn?” spurgte jeg, og Zayn nikkede måbende.

”Nogle gange elsker jeg dig lidt,” konstaterede han så, da han havde været rundt i hele huset og kigge.

”Kun nogle gange?” spurgte jeg og skød for sjovt min underlæbe fornærmet frem.

”Nej, altid,” sagde han og placerede et kys på min pande, inden han bevægede sig ud i køkkenet nok for at lave mad.

Eftersom jeg ikke havde andet at lave og godt ville fortælle ham om i dag, fulgte jeg med ham derud og placerede mig ved bordet, i mens han begyndte at finde ingredienser frem fra forskellige skabe og køleskabet.

”Nå, hvordan var din dag så?” spurgte jeg, da jeg ikke vidste, hvordan jeg ellers skulle komme ind på emnet. Zayn stivnede, men jeg tog mig ikke så meget af det og ventede bare på hans svar.

”Den var fin nok. Vi sad bare og åd en masse slik og pizza, imens vi så et par film. Rigtig drengehygge,” sagde han og begyndte at forme noget fars til noget, der nok skulle ende som frikadelle.

”Hvad med dig?” Det var det her, jeg havde ventet på.

”Det var bare så hyggeligt. Hun er sååå sød Eleanor, og vi snakkede bare, som om vi havde kendt hinanden for altid, og vi skal nok i biografen i næste uge,” sagde jeg ivrigt og var lige ved at tabe vejret, fordi jeg snakkede så hurtigt.

Zayn grinede højt af mig og vendte sig om, så han kunne kigge på mig.

”Så havde du jo ikke nogen grund til at være bange,” sagde han belærende, og jeg smilede bare stort.

Jeg fortsatte med at snakke lidt, indtil jeg endelig kunne holde min kæft og i stedet studerede Zayn, imens han stegede frikadellerne.

”Øhhh,” sagde han pludselig tøvende og vendte sig langsomt mod mig.

”Jeg har tænkt lidt på noget her i dag,” sagde han langsomt, og jeg kiggede undrende på ham. Han tænkte ret meget fortiden. Og det skulle ikke være ment i sjov, for det gjorde han faktisk, i forhold til hvad han plejede.

”Spyt ud,”

”Jamen… øøh. Hvad siger du til at begynde i skole?”

***

Jeg ved godt, det ikke var så langt, men følte det skulle stoppe der. 

Så hun er sammen med Eleanor, og Zayn spørger, om hun vil begynde i skole. Tror I, at hun vil det, eller lukker hun helt af for idéen? 

Og finder hun ud af, at Zayn var sammen med Perrie hele dagen?

- Jeg har ændret noget i historien, hvilket nok kommer til at gøre, at den bliver en smule længere, end jeg havde regnet med :)

Tusind tak for alle de likes og favoritlister, det er sygt for mig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...