A Thousand Cracks | One Direction

Holly Barrett på 17 år har været mere igennem end de fleste. Siden hun var 13 år, har hendes far misbrugt hende, hendes storesøster og mor seksuelt, og da hun en dag kommer hjem og finder dem døde, skudt af deres far, bliver alt vendt om for hende. Hun bliver fjernet fra den skole, som hun førhen gik på – og blev mobbet i – og er nu endt på et opholdssted for børn, der ikke har andre steder at tage hen. Hun begynder på at cutte, da hun føler, at det er den eneste måde, hun kan komme ud med sine problemer, og snart ser hun også sig selv uden nogen træng til mad - anoreksi. Det verdenskendte boyband One Direction kommer på besøg på opholdsstedet, og der er straks kemi mellem Holly og det ene medlem, Zayn Malik. Hvad vil der ske, når Hollys baggrund og følsomme jeg går ud over deres forhold? Vil Zayn få nok, eller vil han kæmpe for kærligheden?

309Likes
508Kommentarer
30552Visninger
AA

13. 12. My feelings confuse me

 

 

Jeg vidste ikke, om jeg havde lyst til at se Zayn. Lige nu var han ude til noget underligt noget med drengene, og jeg vidste, at det ville indeholde piger. Piger i massevis, hvilket irriterede mig noget så grænseløst.

Vores forhold havde været perfekt i de sidste par måneder, og jeg havde virkelig troet på, at vi aldrig ville kunne få en eneste revne i det – jeg troede forkert.

Det var som om, at han ikke interesserede sig for mig mere. Han brugte så meget tid sammen med alle mulige andre piger end med mig. Jeg vidste ikke, om det bare var mig, der var meget overfølsom og jaloux, fordi jeg var bange for at blive svigtet, som jeg var blevet så mange gange før, men jeg kunne næsten ikke holde det ud.

Jeg følte, at Zayn, min fyr, blev taget fra mig, og han gjorde ikke en skid ved det. Han var begyndt at snakke rigtig meget med sin eks Perrie, og hver gang jeg kommenterede på det, blev han bare sur og sagde, at de bare var venner, og jeg måtte accepterer det.

På en måde havde jeg regnet med, at han ville kunne forstå, hvorfor jeg havde det, som jeg havde. Han burde vide, at jeg ikke var ligesom alle andre piger – det lyder højrøvet -, men havde brug for en kæreste, der støttede mig i alt.

Jeg kunne slet ikke klare, hvis jeg pludselig mistede Zayn, for han var det eneste, jeg havde. Han var min eneste klippe, jeg kunne støtte mig fuldt ud til.

Det var virkelig gået på for mig, at jeg var blevet svigtet i min barndom. Ens mor og far var de to personer, der skulle være der trofast for en hele livet igennem, og det havde de ikke været for mig. Min far havde jo været en kæmpe idiot, som jeg har fortalt, og bare det, at min mor havde accepteret det, havde på en måde frembragt et svigt fra min side.

Jeg havde ikke haft en skid, heller ikke på den institution, og jeg kunne virkelig mærke det nu. Samtidig var jeg også bange for at konfrontere Zayn med det, for jeg ville ikke gå ham på nerverne, så han til sidst begyndte at tage afstand til mig.

 

Zayns synsvinkel:

 

Jeg sad med et par fans og fik taget nogle billeder. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på Hollys ord om, at jeg fik så meget opmærksomhed fra piger. Det havde irriteret mig noget så grænseløst, og derfor kunne jeg faktisk godt lide, at der stod en masse skrigende piger ude foran, hvoraf nogen af dem skulle ind og hilse på os.

Jeg forstod ikke, hvorfor det gik Holly så meget på, at jeg hele tiden omgik piger, for størstedelen af vores fans var jo piger, og sådan var det bare. Hvis ikke de var der, ville mig og drengene ikke have nogen karriere, og det måtte hun altså respektere.

Så sent som i morges var hun begyndt at brokke sig, og da hun så pludselig begyndte at blande Perrie ind i det hele, blev det for meget for mig, og jeg skred uden et ord.

Det her havde stået på i to-tre uger nu, og det gik mig så meget på nerverne, at jeg nogle gange ikke havde lyst til at tage hjem.

Jeg vidste selvfølgelig godt, at hun havde været utrolig meget igennem, men hun burde altså have været indforstået med, at jeg fik meget opmærksomhed fra det modsatte køn, og det var ikke noget, der kunne undgås.

”Hey man, er der noget galt?” lød det fra Louis, der gav mig et opmuntrende klap i ryggen. Vi var lige blevet færdig med de sidste fans, så nu skulle vi egentlig bare hjemad.

”Nej, det er fint nok,” sagde jeg bare, da jeg ikke gad ligge lorten over på hans skuldre.

”Zayn, du har opført dig mærkeligt på det sidste, der må være et eller andet,” insisterede han og søgte mine øjne med hans blik. Jeg sukkede højlydt, inden jeg lod ham fange mine øjne.

”Det er bare Holly,” begyndte jeg tøvende. ”Hun er så skide jaloux hele tiden,” Louis rynkede forvirret på brynene.

”Hvad er hun dog jaloux over?” spurgte han så, og jeg havde bare lyst til at grine af ham, for han stillede det selv samme spørgsmål, som hele tiden kørte rundt i mit hoved.

”Den opmærksomhed jeg får fra pigerne. Jeg tror, hun er bange for, at jeg vil svigte hende eller sådan noget, men hun burde bare vide, at jeg aldrig ville kunne finde på det. Det er jo ikke, fordi jeg har glemt, at hun har en barsk fortid eller sådan noget,”

Louis begyndte at tage sin jakke på, sagde hurtigt noget til Harry, der åbenbart også befandt sig her – han havde lige været på toilettet, og kiggede så på mig.

”Jeg vil ikke tage nogens parti, og ærlig talt ved jeg heller ikke, hvem af jer jeg ville støtte, for man kan jo se det hele fra to sider. Hun har jo oplevet så meget svigt og lort, at vi aldrig ville kunne forestille os, hvordan det må være at være hende, men du har også ret – hun burde nok kunne forstå, at du ville få rigtig meget opmærksomhed fra pigerne,” han bed sig i læben og fortsatte. ”Prøv at få snakket det ordentligt igennem med hende,” foreslog han så, og jeg nikkede. Han havde jo ret, men jeg havde bare slet ikke lyst til at snakke med hende lige nu.

”Nå, men jeg smutter, kan du hygge dig?” Jeg løftede hånden til et farvel, og kort efter var han forsvundet, nok sammen med Harry, for han var heller ikke nogle steder at se. Niall og Liam var taget hjem med det samme, da de skulle mødes med Andy og Josh.

Derfor besluttede jeg mig for, at jeg nok også burde tage at smutte, jeg magtede bare ikke at skulle igennem striben af skrigende fans, der stod derude. Men jeg fik taget mig sammen, hev fat i Paul, og blev så hjulpet ind i den bil, der ville køre mig hjem.

 

Hollys synsvinkel:

 

”Så er jeg hjemme,” lød det ude fra entréen, og jeg gad ikke engang svare ham. Jeg gad ikke bruge flere kræfter på at diskuterer med ham, så det var nemmere bare at lade være med at sige noget.

Jeg kiggede op, da han trådte ind i stuen og sendte ham er lille smil, som han gengældte, hvorefter han placerede sig i sofaen.

”Har du haft en god dag?” spurgte han, og jeg nikkede. ”Jeg har ikke lavet så meget, men ellers har den været fin. Hvad med dig?”

”Der var nogle fans, der fik lov til at møde os, det er altid rart at kunne gøre dem glade,” forklarede han mig, og stilheden lagde sig over os.

Det var, som om vi ikke rigtig vidste, hvad vi skulle sige til hinanden længere, og det gjorde mig ked af det. Før var det så nemt for os at snakke om alt, og nu snakkede vi næsten ikke sammen. Eller jo, men ikke ordentligt. Vi snakkede om sådan nogle basic ting som, hvordan vores dag havde været, hvilke planer vi havde, vejret osv.

”Nå, men så tror jeg, at jeg vil købe ind til noget mad,” annoncerede Zayn og rejste sig fra sofaen, nok fordi stemningen begyndte at blive alt, alt for trykket til, at han kunne holde ud at befinde sig i samme rum som mig.

Mad. Jeg havde ikke spist i dag – og jeg havde ikke lyst. Jeg havde ikke tænkt så meget over det, men jeg var virkelig begyndt at spise meget lidt for tiden. Måske var det, fordi det var sådan, jeg reagerede, når jeg var ked af det.

”Har du nogle ønsker til maden?” Jeg kiggede på Zayn, der stod og kiggede på mig henne fra døren og rystede på hovedet. ”Nej tak, jeg er ikke så sulten for tiden,” sagde jeg bare og smilede svagt for at fortælle, at det ikke var noget. Han rynkede bekymret på panden og kiggede overvejende på mig med hovedet lidt på skrå, inden han trak på skuldrene og forsvandt.

Han skred. Han kunne fucking mærke, at der var noget galt, og han skred. Hans blik havde tydelig vist, at han havde lagt mærke til, at jeg ikke spiste så meget længere, som jeg ellers havde gjort rimelig godt i lang tid nu.

Endnu engang følte jeg mig totalt svigtet af ham, og jeg vidste, at hvis det havde været for nogle måneder siden, ville han helt sikkert have kommenteret det. Nu var han ligeglad, og jeg havde lyst til at tude og skrige i frustration.

Og så slog det mig, hvad jeg havde lyst til. Det var forbudt, jeg vidste det, men jeg havde lyst. Lysten var der, og den trak voldsomt i mig. Samtidig følte jeg mig så utrolig latterlig over, at jeg blev slået så meget ud ’bare’ pga. Zayn og vores forhold, men jeg kunne simpelthen ikke lade være.

Jeg vidste, hvor meget det ville såre Zayn, hvis jeg gjorde det, og han fandt ud af det. Ja, hvis det overhovedet bekymrede ham mere, men det måtte det jo gøre. Han kunne jo ikke bare ændre sig totalt fra den ene til den anden dag, vel?

 

Zayns synsvinkel:

 

”Har du nogle ønsker til maden?” spurgte jeg, da jeg ikke selv havde nogle idéer, og hun var faktisk begyndt at være ret glad for mad og elskede at bestemme, hvad vi skulle spise.

”Nej tak, jeg er ikke så sulten for tiden,” sagde hun afvisende og sendte et blegt smil til mig, der næsten ikke engang kunne betegnes som et smil. Jeg kiggede lidt på hende, i tvivl om jeg skulle sige noget, men besluttede så, at det nok bare var mig, der blev for hurtigt bekymret. Hvorfor skulle hun også lige pludselig begynde at få tilbagefald?

Jeg tog en taxa hen til supermarkedet, da min bil holdt hos Niall, hvor jeg havde parkeret den i morges, og eftersom vi var blevet kørt hen til det sted, hvor vi skulle mødes med fans, havde jeg ladet den blive der.

Der var ikke det store udvalg, så jeg endte med bare at købe to frysepizzaer, som vi kunne varme i ovnen. Jeg magtede heller ikke rigtigt at begynde på at lave det store madshow, så det var fint nok. Desuden var det længe siden, jeg havde fået pizza, så det gik vel nok lige.

Taxaen var blevet holdene udenfor, så kort efter sad jeg i varmen igen på vej hjem.

 

Hollys synsvinkel:

 

Jeg smed kniven forskrækket fra mig, da jeg hørte døren gå op nedenunder. Hurtigt fik jeg gemt den væk i en af skufferne i reolen, hvorefter jeg trak mine bukser på plads.

Jeg havde ladet lysten tage over, så nu havde jeg fået lavet to nye så på hofterne. Det føltes så fantastisk godt at mærke smerten tage over inden i igen, og jeg kunne næsten ikke forstå, hvordan jeg kunne have levet uden i de sidste måneder.

Jeg blinkede hurtigt tårende væk og kiggede så på mig selv i spejlet. Det var så forkert, at jeg gjorde det her, men jeg kunne ikke lade være. Jeg havde altid brugt det som udvej på alt skidt, så hvorfor ikke nu? Det hjalp jo tydeligvis, og siden jeg ikke havde andre til hjælp, måtte det være mit middel.

Jeg tog et par dybe indåndinger, inden jeg begyndte at bevæge mig nedad. Jeg kunne høre, at Zayn rumsterede rundt ude i køkkenet, så jeg gik derud for at se, hvad han havde købt, selvom det egentlig slet ikke interesserede mig. Jeg måtte prøve at få det til at se normalt ud, så han ikke troede, at der var noget galt, selvom han tydeligvis var i den tro i forvejen.

Men kender I ikke det, når man har gjort noget, der måske ikke er så godt, og så prøver man mega ihærdigt at skjule det? Sådan havde jeg det lige nu.

”Jeg købte bare nogle pizzaer, jeg orker simpelthen ikke at lave mad,” forklarede Zayn, og jeg nikkede bare uden at sige noget. Jeg vidste allerede nu, at jeg ikke ville kunne klemme en bid ned, og det bekymrede mig. Hvordan kunne mit humør ændre sig så pludseligt?

Det var, som om det hele bare havde vendt sig 180 grader og i sær i dag, var det gået op for mig. Jeg vidste, at jeg burde sige noget til Zayn, men jeg anede ikke, om jeg turde og havde lyst. Han ville sikkert blive mega sur på mig, og det kunne umuligt føre noget godt med sig.

 

Zayns synsvinkel:

 

Holly sad og så ud til at være meget fordybet i sine tanker, så jeg sagde ikke noget til hende. Hun var begyndt at blive så stille og indelukket, og det måtte jo næsten være, fordi vi havde nogle problemer for tiden, men det irriterede mig. Hun fik det til at fremstå, som om jeg var problemet, og jeg syntes ærlig talt ikke, at jeg var den eneste, der skabte problemer.

Da uret ringede som tegn på, at pizzaerne var færdige, fik jeg hevet dem ud af ovnen og smidt dem over på to tallerkner. De var ikke så store, og jeg vidste, at jeg nok ville kunne få spist en hel en, og Holly kunne nok også godt spise en halv, hvilket svarede til tre stykker.

”Så er der mad,” sagde jeg og placerede tallerkenen foran hende. Hun smilede til mig, men det var, som om det kun var hendes mund, der smilede. Hendes øje virkede helt triste, og hun fjernede hurtigt blikket fra mig.

Jeg begyndte at spise og var så optaget af det, at jeg næsten ikke lagde mærke til, at hun ikke havde rørt sin pizza endnu. Jeg rynkede på panden og lagde mit stykke ned på tallerknen.

”Skal du ikke have noget?” spurgte jeg en anelse bekymret, og hun gav et sæt fra sig. Det var, som om hun var i sin helt egen verden, og hun sad bare og stirrede det meste af tiden.

”Hva- jo, jo,” sagde hun og kiggede en smule på pizzaen, inden hun hev fat i et stykke. Det så næsten ud, som om hun skulle tage sig sammen for at spise den, så jeg sad lige og kiggede lidt på hende, indtil hun var kommet godt i gang med at spise.

Det var jo ikke, fordi jeg slet ikke bekymrede mig for hende, for det gjorde jeg. Utrolig meget. Bare fordi vi havde nogle problemer nu, betød det ikke, at jeg ikke ville hjælpe hende med alle hendes problemer, for det ville jeg hundrede procent.

Jeg kunne bare ikke finde ud af, om hun virkelig var begyndt at få tilbagefald, for jeg havde jo også dage, hvor jeg ikke rigtig havde så meget lyst til mad.

Men det var bare så meget anderledes, når det var hende, det handlede om. Hun virkede ekstremt fraværende, hun snakkede ikke mere, og hun havde ikke lyst til at spise.

***

”Skal vi ikke se en film?” spurgte jeg og rakte hånden ud for at trække Holly tæt ind til mig. Jeg kunne slet ikke holde ud at se hende opføre sig på den måde, og jeg savnede virkelig de aftener, vi ellers så tit havde haft i starten.

Hun kiggede overrasket på mig, inden hun nikkede og lod mig trække hende hen til mig. Jeg placerede et kys i håret på hende og kunne straks dufte, at hun havde brugt hendes yndlingsshampoo, der havde duft af jordbær.

Hun bøjede sig lidt fremover, så hun kunne få fat i fjernbetjeningen, der lå på bordet. Jeg havde nemlig sådan et smart tv og tv-abonnement, der gjorde det muligt at leje film på tv’et.

Jeg scrollede igennem de populære film, da jeg vidste, at det var film nogle ret fede film og film, der var ret nye, der befandt sig der. Af en eller anden grund kunne jeg bedst lide at se film, der var eller lige havde været i biografen.

”Stop, vi skal se den der!” udbrød Holly, da jeg scrollede igennem filmene, og jeg stoppede straks op. Twilight. Seriøst, skulle jeg sidde og se twilight? Det var part to af Breaking Dawn, stod der, og jeg anede ikke, hvad den handlede om. Jeg havde kun set 1’eren og 2’eren, fordi jeg var blevet tvunget af min mor og søster.

”Kan vi ikke noook?” bad Holly og lavede sit blik om til de sygeste hundeøjne, som hun vidste, jeg ikke kunne stå for.

”Kun fordi det er dig,” gav jeg så efter og gik ind på den for at leje den.

 

Hollys synsvinkel:

 

Jeg fortrød. Jeg fortrød så meget, at jeg var gået så langt som at skære i mig selv, når der sikkert ikke var noget ordentligt problem. Jeg mener, nu lå vi jo her på sofaen og så film sammen. Jeg lå op af Zayn, og han sad og nussede mit hår, som om vi aldrig havde været oppe og skændes eller noget.

Det var så fucking forvirrende, for i det ene øjeblik var jeg helt nede i kuldkælderen, og i det andet fløj jeg på en lyserød sky i den syvende himmel.

”Jeg henter lige noget is,” annoncerede Zayn og lød næsten helt glad ved tanken om is. Min appetit var lige pludselig også kommet tilbage til mig, og det beviste virkelig, hvor meget mine tanker og humør kunne påvirke mig og mine handlinger.

Jeg lod Zayn rejse sig fra sofaen, så jeg faldt tilbage og støttede hovedet på det ene armlæn. Så lagde jeg mig på siden, så jeg kunne følge med i filmen, der stadig kørte på tv’et. Den var seriøst god, og jeg elskede Zayn for, at han gad se den – det gad han nok egentlig ikke, men han var da så sød at gøre det for min skyld.  

Nogle minutter senere kom Zayn traskende ind i stuen igen med to skåle med is, hvoraf han gav den ene til mig. Hurtigt og elegant fik jeg sat mig op, så han også kunne være der, og kiggede så glad på isen. Nu forstod jeg pludselig godt, at han havde lydt så glad før. Det var seriøst lækkert. 

***

Undskyld for ventetiden, jeg har været syg og er det stadig, så har ikke rigtig magtet så meget. 

Husk at ligge mærke til, at jeg har sprunget lidt i tiden, bare lige så I ikke tror, at jeg går ekstremt hurtigt fremad. 

Nå, men de har altså fået sig nogle problemer, hun får et slags tilbagefald, og hun er forvirret over, hvad hun føler. Dramaaaa.

Hvad synes I om det, og er der noget, der kan ændres og gøres bedre? 

 - Bare kommenter alt hvad I vil!

Husk at like x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...