Take a Chance on Me - One Direction 13+

Faith Barker byder jer velkommen til sit lette liv, med adgang til den kendte verden som Niall Horans bedsteveninde. Hendes liv er ikke som andres, nej for hendes liv er problemfrit. Hun lever livet, og alt i alt går det som smurt. Det har det altid gjort. Ingen familie problemer, intet ekskæreste drama og ingen hjertesorger, og det går hun også ud fra, at det vil være når hun efter en uge med sin bedsteven og hans band kommer hjem, men der tager hun fejl. Det eneste lille problem Faith har i sit liv er en person, er en person med grønne øjne og et stort krøllet hår – bedre kendte som Harry Styles ’the manwhore’ ifølge Faith. I alt den tid hun har kendt Harry, har de haft et indre had til hinanden, men hvad hvis det had kan blive udnyttet seksuelt for dem begge? Men hvad sex ikke kan løse, er Harrys indre lyst til at ødelægge Faiths liv godt og grundig, når hun langt om længe falder for en dreng - en dreng, Harry pludselig ikke bryder sig om længere.

839Likes
1204Kommentarer
73315Visninger
AA

9. We actually ended up with talking

Jeg kiggede på Faith med noget nær de største øjne, jeg længe havde haft. Hvad fablede hun egentlig om? Stod hun dybt seriøst og sagde, at hun var lesbisk?

Skulle jeg rende rundt med hende, og skulle hun rende rundt med os, når hun så bildte vores fans ind, at hun var lesbisk? Faith var simpelthen for syg. Det var nu mere officielt, end det var før. Hvordan i alverden kom hun på den idé?

”Faith, hvad fanden har du gang i?” hvæsede jeg, da jeg fik trukket hende væk fra de mange fans, der stod og gloede på os. Nogen havde afsky i øjnene over det, hun havde sagt, imens andre vidst nok mente, at det var vildt cool.

Hun kiggede på mig med et underligt skævt smil, der også viste, at hun nok havde drukket lidt mere end rigeligt.

”Det var da meget smart. Hvad ville du ellers have, at jeg skulle sige?” spurgte hun dumt om, og jeg hævede et øjenbryn. ”Du kunne sku da sige, at vi ikke har noget kørende, og så holde det ved det? Du behøvede da ikke sige, at du er lesbisk og alt muligt,”

Hun himlede med øjnene af mig, før hun trådte et skridt bagud – nok for at komme væk fra mig, men hun kom ikke så langt, fordi Liam stod lige bag hende, og hun dermed gik ind i ham. Så væk kom hun ikke.

”Jeg vil for alt i verden hellere være lesbisk hele mit liv og have fake kærlighed med tøser, end jeg vil se på rygter om, at vi to dater. Er du klar over, hvad det indebærer?” afskyen i hendes stemme var slet ikke til at tage fejl af, og jeg vidste ikke helt hvorfor, men det irriterede mig grænseløst meget, at hun sagde det.

”Det er godt, vi er enige, men jeg har ikke lyst til at rende rundt med dig, når folk tror, du er lesbisk,” sagde jeg ærligt. Det var at lyve, og hvis der var noget, som jeg hadede, så var det at holde noget skjult for vores fans.

Hvis jeg skulle være helt ærlig, måtte jeg indrømme, at jeg var lidt ked af, at det her udviklede sig sådan. Det virkede som om, at Faith og jeg lige var ved at komme bare en lille smule på talefod, og nu blev det ødelagt.

Jeg mente, at det var Faith, der havde ødelagt det – hun flippede ud over, at opmærksomheden ikke konstant havde været på hende her til aften.

”Har du noget i mod lesbiske? Og bøsser for den sags skyld?” hun kneb øjnene let sammen og kiggede chokeret på mig. Jeg bandede indvendigt for mig selv over hende.

”Nej, for helvede, det er jo ikke det, jeg siger, vel?” vrissede jeg, imens jeg desperat prøvede at få fat i en af de der store taxaer, hvor vi alle sammen kunne være i. Det var dog rimelig besværligt, fordi de alle kørte direkte forbi os.

”Hvad er det så, du siger? Du siger bare, at du ikke ville ses med mig, hvis jeg var lesbisk. I øvrigt er det da godt, at jeg er Nialls veninde og ikke din veninde,” hun spyttede det nærmest ud, og jeg kunne mærke vreden pumpe rundt i kroppen.

”Hold nu kæft. Jeg ved godt, at du er Nialls veninde – det kunne jeg ikke være mere glad for! Jeg mener bare, at jeg hader at lyve for vores fans, og det er i princippet det, vi gør, hvis ikke vi siger, at du ikke er lesbisk. Det er jo spredt udover det hele i morgen, Faith!” jeg fik en trang til at råbe, men fordi der stod fans et par meter bag ved os, gjorde jeg det ikke.

”Det er godt med dig,” svarede hun bare og begyndte at så at gå hen mod Niall – ergo tog jeg det som om, at jeg havde vundet, og at denne diskussion var lukket nu.

Niall kiggede irriteret på mig, og jeg kunne ikke lade være med at blive helt forarget over, at han gav mig skylden for det her. Det kunne han da ikke bare sådan uden videre. Jeg lød barnlig, men jeg var træt af, at han altid støttede Faith. Det var ALTID hende.

”Jeg tror bare, jeg går hjem, så kan I tage en taxa,” råbte jeg vredt og kiggede kun på Faith imens. Flere mennesker rettede deres opmærksomhed mod os, men der var jeg ligeglad. Jeg havde virkelig fået nok af det.

”Harry, var det virkelig nødvendigt?” Zayn løb op på siden af mig og måtte gå i et hastigt tempo for ikke at falde bagud igen. Så ja, jeg havde rimelig meget fart på.

”Var hvad virkelig nødvendigt?” snerrede jeg, og det kom tydeligvis bag på ham, for jeg plejede ikke at snerre af ham. Jeg plejede ikke at være så sur og indebrændt på andre end Faith, eller folk, der var lige så irriterende som Faith.

”At du var så hård overfor hende. Har du nogensinde overvejet, hvor lidt, der skal til, før du tænder fuldstændig af på hende? Det må også være svært for hende at have en bedste ven, der har en bedste ven, der hader hende,” forklarede han, og jeg blev endnu mere sur.

”Nu ikke også dig!” stønnede jeg irriteret og satte farten yderligere op. Han kiggede forvirret på mig. ”Hvad snakker du om?” han slog ud med armene for at stoppe mig, men det lod jeg mig ikke stoppe af.

”ALLE omkring mig holder ih og åh så meget af Faith, og alle tager hendes fucking parti i forhold til alle ting. Selv vores fans fucking elsker hende, og hvad får jeg? Irriterende kommentarer om, hvor søde vi er sammen. Og om jeg nogensinde har overvejet det? Ja tak, jeg oplever det stort set selv nu, Zayn. Min bedste ven har en har en bedste veninde, som hader mig. Vi er i samme situation, makker, og du ser det kun fra hendes synsvinkel. Kan du se, hvad jeg mener?”

Zayns ansigtsudtryk ændredes sig langsomt, imens jeg snakkede, og det lignede, at han i det mindste fik bare en smule dårlig samvittighed. Det burde han da i den fucking grad også få.

”Gå,” sagde jeg hårdt, og han kiggede op. ”Gå, Zayn,” gentog jeg.

”Jamen hvorf-” ”GÅ! Jeg har brug for at være alene, og det inkluderer ikke, at du skal være her sammen med mig,” jeg kiggede stift ud i den mørke intethed, som ville føre mig hjem. Selvom der var helt mørkt, var jeg mere rolig her. Jeg ville tænde helt af, hvis jeg var sammen med de andre.

Faith var altid den der smukke, sjove, underlige, komiske pige, som alle holdte af, og som alle grinte af, fordi hun var ih og åh så sjov. Nialls bedste veninde, der altid kunne gøre ham i bedre humør, og jeg ved ikke hvad.

Jeg var træt af, at hun altid skulle virke så fantastisk ud ad til, når hun var den største idiot over for mig. Jeg havde aldrig mødt en, der kunne gå mig så meget på nerverne – og hun gjorde det bevidst.

En lyst til at slå på et eller andet steg op i mig, og jeg forstod ikke, hvorfor jeg reagerede SÅ voldsomt denne gang. Hun havde gjort og sagt det, der var værre, men det var som om, at jeg var mere følsom lige nu. Hvorfor? Der var jo intet, der havde ændret sig i mellem hende og mig, så hvorfor skulle det pludselig irritere mig så fucking meget?

Det var gået op for mig, at det nok havde været nogenlunde dumt at ville gå hjem, hvis man tog højde for, at vi ikke var i London, og at der var paparazzier og fans over alt – det var jeg helt sikker på.

En løssluppen krølle var faldet ned i panden på mig, og jeg skubbede den irriteret på plads på så aggressiv en måde, at jeg var lige ved at få ramt mig selv hårdt i hovedet. Hvor idiotisk ville jeg ikke lige fremstå, hvis jeg fik klasket mig selv i hovedet? Ja, folk ville nok tro, at jeg var temmelig sindssyg.

For lige at skifte emne – og så kun delvist – så hadede Faith mig ikke mere. Jeg var mere end sikker på, at hun ikke hadede mig så meget, som hun altid havde gjort.

Helt ærligt, hvem ville have sex med en, som hun hadede overalt? Og så tænker I garanteret, at ja, ja, jeg havde jo selv gjort det samme, men jeg var en fyr! Som piger altid sagde, så tænkte fyre kun på sex, og hvis man skulle sige det på den måde, så måtte det være tilfældet her.

Jeg var også kun blevet forbandet liderlig af den møgfilm, som hun insisterede på, at vi skulle se. Det var hendes egen skyld.

Gangen før det, var jeg også så sur, at det hele bare løb op i en højere enhed, og så var der kommet noget forkert ud af det.

Okay, måske havde vi kunnet snakke lidt bedre, men det var bare som om, at Faith slet ikke hadede mig mere. De fleste ville nok mene, at jeg var for egoistisk og selvfed, fordi jeg troede det, men så måtte det vel bare være på den måde, ikke?

***

Jeg havde gået i det, der føltes som en evighed, før jeg endelig kom frem. Faktisk havde jeg taget en taxa den sidste del af vejen, fordi jeg frøs som en i helvede, og det havde jeg ikke lyst til at gøre mere.

Da jeg kom indenfor i vores hytte, var der også mørkt, og jeg gik ud fra, at de var gået i seng og nu lå og sov. Selvom vi ikke engang havde drukket herhjemme, var der alligevel en stank af alkohol, og det gik op for mig, at vi alle måtte have drukket rimelig meget i løbet af aftenen.

Måske havde Faith en lille smule ret i, at vi havde glemt hende lidt, men det havde været en anelse befriende for mig. Jeg kunne måske godt forstå det en lille smule, det måtte jeg indrømme, men hun var stadig jaloux på, at Niall havde fans. Sådan var det, basta.

”Er det dig, Harry?” en alt for velkendt stemme spyttede mit navn ud, som om det var affald, som hun blev tvunget til at stå og jokke rundt oveni.

”Nej, det er julemanden. Hvad tror du selv, Faith? Og hvorfor er du ikke i seng? Du burde altså sove, inden du gør skade på en eller anden. Eller på noget,” jeg kunne svagt se hendes skikkelse, imens jeg tog mit overtøj og sko af.

Hun lænede sig op af døren, og hvis ikke jeg tog meget fejl, så havde hun et underligt udfordrende blik i øjnene. Provokerende som hun altid var.

”Jeg gør ikke skade på nogen eller noget. Medmindre jeg gør skade på dig og din hjerne, fordi du ikke kan modstå mig?” jeg kunne ikke beskrive, hvor latterligt det lød, men til hendes forsvar kunne jeg godt fornemme, at hun var virkelig fuld.

”Hvad var det for nogle fyre, du snakkede med?” spurgte jeg i stedet for at skifte emne. Jeg var nysgerrig, ok?

Lige da jeg skulle til at mase mig forbi hende, placerede hun sin relativt spinkle hånd på mit bryst og pressede mig tilbage ud i entreen. Jeg hævede et øjenbryn, selvom hun nok ikke kunne se det.

”Hvorfor er du nysgerrig efter at vide det?” spurgte hun flabet, og jeg sukkede.

”Jeg prøver at være sød over for dig, på DIN dag, som du så fint selv kaldte det,” mit smil afslørede mine tænder, og jeg var faktisk irriteret over, at hun ikke ville se det. Det var det smil, som hun hadede mere end noget andet.

”Det er du ikke særlig god til, desværre. Men som svar på dit spørgsmål, så var det nogle fyre, der er sødere end dig. Hvis ikke det var fordi, jeg var tvunget til at tage med jer hjem, ville jeg nok have taget med en af dem hjem. Jeg tør vædde med, at ham den ene gemte noget rigtig godt i hans-” ”hold din kæft!” hvæsede jeg, og det kom ikke kun bag på hende – jeg overraskede også mig selv. Hvad gik der af mig?

Hun trådte et skridt tilbage. ”Nå, den information brød du dig ikke om, hva? Hvorfor ikke det, Styles?” mine øjne havde vænnet sig til mørket, så jeg kunne let se, at hun lagde hovedet på skrå, imens hun snakkede.

”Fordi du får dig selv til at lyde som en, der knalder med den første og den bedste, du får øje på,” vrissede jeg som svar og lagde armene over kors.

”Du er jo et tydeligt eksempel på, at jeg ikke går efter det bedste,” svarede hun efter lidt tøven. Jeg var næsten sikker på, at mine øjne lynede ved hendes ord, for de var fandeme også provokerende.

”Jeg er nu sikker på, at jeg er en af de mest eftertragtede fyre, som du nogensinde kommer til at være i seng med. Og du skal ikke prøve at bilde mig ind, at du ikke nød det de to gange, for det gjorde du,” sagde jeg bestemt og gik forbi hende. Jeg var virkelig træt – både af hende men også fysisk træt.

Lige da jeg var gået forbi hende, afbrød hendes nu spinkle stemme mig, og det fik mig til at stoppe nysgerrigt op.

”Hvorfor skændes vi?” hun lød pludselig helt rolig og slet ikke så kampklar, som hun havde gjort få sekunder forinden. Det var mærkeligt.

Jeg kiggede vagtsomt på hende og prøvede at finde ud af, om det bare var skuespil, men det lod til, at hun mente sit spørgsmål oprigtigt. Hun så heller ikke så kæk ud mere. Det var underligt…

”Fordi vi.. gerne vil gå hinanden på nerverne?” sagde jeg nærmest foreslående, for i længden fattede jeg det ikke. Jo, vi havde jo skændtes over det, der var sket på klubben, men jeg var rimelig sikker på, at hun nu mente generelt.

”Det er det, jeg mener. Hvorfor? Vi var lige begyndt at kunne snakke sammen,” hun lød nærmest helt selvbebrejdende, og det var først der, jeg blev rigtig nervøs. Hun havde åbenbart fået for meget at drikke.

”Faith, før du siger noget, som du med garanti vil fortryde i morgen, så tror jeg faktisk, at det er en rigtig god idé, hvis du kommer ind i din seng og for sovet det alkohol væk,” sagde jeg langsomt, og hun kiggede flirtende på mig.

”Kommer du med mig?” spurgte hun, og jeg var ved at blive helt rundtosset over, at hun skiftede så meget rundt i sit humør. Faktisk var jeg rimelig sikker på, at hun både havde menstruation og var fuld, for det var kun det, der kunne give så dårlig en virkning på hende.

Okay, jeg var virkelig skræmt over hende.

”Det tror jeg ikke. Nu går du ind på dit værelse til Niall, og så går jeg bare ind på mit eget værelse, og så kan vi måske.. snakke lidt videre i morgen eller noget i den stil,” mumlede jeg og begyndte at styre hen mod mit eget værelse.

Et højt og utilfredst suk lød bag mig, og jeg kunne ikke lade være med at lade et underligt klukkegrin slippe ud gennem mine læber. Hun blev virkelig liderlig, når hun var fuld, det var helt vildt.

Jeg smed det tøj, som jeg havde på nu, og da jeg kun var iført mine boxershorts, smed jeg mig lykkeligt i sengen og trak dynen op over min krop – den lå helt op under hagen på mig, så jeg var fuldkommen dækket ind i den.

Af en grund, som jeg ikke kunne forklare, blev jeg ved med at tænke på, hvor ærgerligt det var, at jeg var kommet sådan op og toppes med Faith. Hun havde ikke været særlig sød overfor mig, men jeg havde omvendt også været rigtig strid overfor hende.

Jeg var overbevist om, at jeg var ærgerlig over det, fordi det havde gjort Niall glad, at vi havde det en anelse bedre med hinanden – hvem vil ikke gerne gøre deres bedste ven glad, så godt, som man kan?

Irriteret lagde jeg mig om på siden og krummede mig nærmest sammen til en kugle, før jeg lukkede øjnene i. Alt det her måtte jeg tænke på i morgen.

***

Hendes fingre gled fjerlet henover min kind, imens vi lå ude i den iskolde sne. Det var, som sagt, utroligt koldt, men der var en utrolig god stemning i mellem os. Den var underlig intens og kærlig – slet ikke, som den plejede at være.

Det var som om, at jeg faktisk var lidt i tvivl om, hvem det var, jeg var sammen med, men jeg kunne mærke, at det var anderledes. Hendes latter klingede let ud i luften, da hun fulgte en fugl med den ene finger, der fløj over den klare himmel.

Latteren smittede af på mig, og det var lang tid siden, at jeg havde hørt en så let og rolig latter komme ud gennem mine læber. Jeg var fuldstændig afslappet, selvom jeg nærmest rystede af kulde. Det var da egentlig også en underlig blanding, at vi lå ude i sneen.

”Harry, undskyld for alle de gange, hvor vi er kommet så skævt ind på hinanden. Nu, når jeg har lært dig rigtigt at kende, er du altså en af dem, som jeg har det bedst med. Nok en af de sødeste fyre, som jeg har mødt,” hun vendte sig om mod mig og kærtegnede igen min kind på en måde, der efterlod et varmt område.

Hendes berøringer brændte fuldstændig på min hud, og jeg undrede mig over det. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde haft det sådan med en pige, men det var rart.

Jeg bed mig lidt læben, før jeg kiggede til højre og lige hen på en pige, med noget kønt mørkt hår. Og så gik det op for mig, hvem det var.

Faith.

Jeg fór nærmest op af sengen, da jeg blev vækket fra min egen drøm. Hvad fanden var det for noget, der løb rundt i min underbevidsthed?

Min vejrtrækning var underligt nok helt hektisk og voldsom, men jeg var fandeme også i chok over, at jeg drømte sådanne ting. Det havde virket for mig, i drømmen, som om, at jeg havde været sammen med min drømmepige – hende, som jeg ville dele alt med.

Og fandeme nej til, at det skulle være Faith. Hvorfor havde jeg dog også Faith i hovedet? Det ville jeg nok ikke få svar på, medmindre min underbevidsthed pludselig mandede sig op og svarede mig.

Så ville jeg nok blive endnu mere skræmt, end jeg var nu, så det måtte den ved nærmere eftertanke gerne lade være med.

”Harry, er du vågen? Det lød som om, at du var ved at falde ud af sengen eller noget i den stil,” Nialls stemme skar igennem, og jeg rynkede på panden – hovedpinen slog til mig, da han snakkede.

”Ja, jeg var sku også rimelig tæt på,” svarede jeg og kunne nærmest slå mig selv i panden over det. Hvor dumt lød det ikke lige.

Niall grinede en anelse. ”Det vælger jeg ikke at spørge mere ind til. Mig og drengene smutter lige ud og får noget at spise. Faith sover stadig – du er velkommen til at tage med, hvis du har lyst til det?” han snakkede dæmpet for ikke at vække Faith.

”Nej, jeg tror, jeg bliver her. Jeg har brug for et bad og sådan lidt,” svarede jeg tøvende. Så ville der måske også være en mulighed for at kunne få fikset tingene med Faith.

Niall tog sig ikke engang tid til at svare på mit svar, og der gik ikke lang tid, før jeg hørte døren smække i. Så var jeg da også fri for dem.

Det mente jeg ikke.

Jeg overvejede for en kort stund at ligge mig ordenligt igen for at glide ind i søvnen, men da jeg kunne mærke, hvor dårligt jeg havde det, lod jeg være med det.

I stedet rejste jeg mig og tog et par joggingbukser fra min kuffert, før jeg bevægede mig ud på badeværelset. Til mit held var der varme i gulvet, for resten af huset var ellers ikke helt så varmt, som jeg ønskede.

Jeg tændte hurtigt for bruseren og stillede mig ligeså hurtigt ind under det varme vand, der langsomt varmede mig helt op og gjorde mig gennemvarm. Det var en rar fornemmelse, der løb igennem mig.

Det føltes faktisk lidt som om, at alle de klamme rester af alkohol fra i går, forsvandt fra mig – til en hvis grad – og det var rart. Jeg følte mig en anelse friskere.

***

Jeg havde fået tørret mig og fået de dejligt behagelige joggingbukser på, og nu stod jeg ude i køkkenet. Mine hænder åbnede nogenlunde alle skabe, som vi havde her i hytten, i håb om, at jeg ville finde en pose chips, for det havde jeg virkelig lyst til.

Når jeg havde tømmermænd, blev jeg altid vildt chipsliderlig, og jeg døde, når vi ikke havde nogen chips. Næsten.

”Hvad leder du efter?” en stemme, som jeg senest havde oplevet i min drøm, var nu til stede i virkeligheden, og jeg drejede overrasket rundt.

”Chips,” svarede jeg kort, før jeg igen vendte mig rundt og begyndte at rode i skabene. Der var lidt stilhed. ”Jeg har chips på mit og Nialls værelse,” hun lød underligt usikker på det, hun sagde, og jeg blev overrasket.

Hun var virkelig venlig overfor mig, så selvfølgelig kom det bag på mig.

”Jamen øh.. tak, tror jeg,” sagde jeg forlegent og fulgte efter hende derind. Lige, da jeg kom derind, rakte hun en pose chips hen mod mig, men hun kiggede mig ikke i øjnene. Faktisk var hendes øjne på min overkrop, hvilket jeg fandt lidt komisk.

”Okay, jeg tror, vi skal snakke,” sagde jeg bestemt og satte mig ned overfor hende. Hun rykkede lidt på sig, før hun så nikkede. ”Så snak,” sagde hun, og jeg kunne fornemme lidt af den flabede Faith igen, hvilket fik mig til at smile underligt.

”Er du stadig sur over i går? Jeg mener.. til sidst var du vidst rimelig ked af det over, at vi skændtes så meget. Jeg tænker, at det mest er på grund af Nia-” ”var jeg ked af det?! Åh gud, hvor meget fik jeg at drikke?” hun tog sig til hovedet, og det var først der, det rigtig gik op for mig, hvor dårlig hun egentlig så ud.

”I hvert fald nok. Der var vidst et par svenskere, som du fik det rimelig godt med og gerne ville være taget hjem med,” annoncerede jeg, og hun spærrede øjnene op.

”Et er, at jeg tænkte det – noget andet er, at jeg sagde det. Fuck,” hun snakkede nærmest med sig selv, før hun lod sig falde bagover ned oveni alle puderne.

”Jeg ved det sku ikke. Men ja, jeg vil nok gerne prøve at sige.. hvad kan man sige.. undskyld?” det føltes underligt at undskylde overfor Faith, og jeg følte mig som en idiot, når jeg sagde det, men det var rigtigt.

Hun spærrede øjnene op og kiggede mistroisk på mig. ”Harry, hørte jeg forkert, eller sagde du rent faktisk lige undskyld til noget, der har med mig at gøre? Sagde du lige undskyld til mig?!” hun tog sig chokeret til brystet, over hjertet.

Jeg nikkede. ”Ja, nogen personer kan jo overraske positivt,” jeg grinede lidt over det, jeg sagde, og hun hævede fornærmet et øjenbryn.

”Siger du, at jeg overrasker negativt og ikke kan overraske positivt?” hun stak underlæben ud i et forsøg på at se såret ud, men det mislykkedes faktisk en hel del. Jeg grinede af hende, og jeg blev overrasket over, hvordan stemningen var.

”Ja altså… Med hensyn til den undskyldning om, at du brugte kondomerne med smag i som slik, så var det altså ikke nogen positiv overraskelse,” svarede jeg ærligt, og hun himlede med øjnene.

”Det gider vi ikke snakke om. Jeg var i en presset situation,” fastslog hun bestemt.

***

Hvad synes I så om, at de åbner lidt mere op til sidst og faktisk er helt okay i hinandens selskab?

Håber I kan lide deeeeeet! x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...