Take a Chance on Me - One Direction 13+

Faith Barker byder jer velkommen til sit lette liv, med adgang til den kendte verden som Niall Horans bedsteveninde. Hendes liv er ikke som andres, nej for hendes liv er problemfrit. Hun lever livet, og alt i alt går det som smurt. Det har det altid gjort. Ingen familie problemer, intet ekskæreste drama og ingen hjertesorger, og det går hun også ud fra, at det vil være når hun efter en uge med sin bedsteven og hans band kommer hjem, men der tager hun fejl. Det eneste lille problem Faith har i sit liv er en person, er en person med grønne øjne og et stort krøllet hår – bedre kendte som Harry Styles ’the manwhore’ ifølge Faith. I alt den tid hun har kendt Harry, har de haft et indre had til hinanden, men hvad hvis det had kan blive udnyttet seksuelt for dem begge? Men hvad sex ikke kan løse, er Harrys indre lyst til at ødelægge Faiths liv godt og grundig, når hun langt om længe falder for en dreng - en dreng, Harry pludselig ikke bryder sig om længere.

839Likes
1204Kommentarer
72908Visninger
AA

8. This should've been my night.

 

Det her burde være akavet. Det var akavet, faktisk utrolig akavet, endda så akavet, at jeg endte med at bryde ud i grin, selvom de andre stod og kiggede forvirret, og en smule chokeret frem og tilbage imellem Harry og jeg.

Faith i nød.

”Det er en sjov historie,” mumlede Harry så. Jeg bed mig i læben. Den var faktisk utrolig morsom. Måske burde jeg bare fortælle, hvor liderlig Harry blev pga. mig? Men så ville Niall blive sur og skuffet, og der var ikke noget værre end en skuffet Niall.

”Og den er så sjov, at Faith får lov at fortælle den,” sagde han og sendte mig et uskyldigt smil. Jeg spærrede øjnene op og knyttede så min næve. Hvad fanden? Hvad skulle jeg sige?!

Fortælle dem sandheden.

Jeg kunne ikke fortælle sandheden! Jeg vidste den stod klar for alle sammen, men jeg kunne da ikke stå og fortælle hvordan vi rent faktisk havde hygget os.

”Der er faktisk ikke noget at fortælle,” sagde jeg så og kløede mig i håret. Niall kiggede skeptisk på mig. Det gjorde de andre også, men jeg turde altså ikke at kigge på dem lige nu.

”Jeg tror sørme Faith og Harry er ved at udveksle venskab,” lød det fra Louis. Eleanor slog hurtigt til ham, da hun vidst kunne mærke, at der ikke var plads til sjov lige nu – selvom jeg allerhelst så folk grine og ryste på hovedet af os, men nej. Sådan var Niall ikke, og jeg forstod da godt hvorfor. Han havde da advaret mig imod Harry, men den her gang var det altså mig der forførte Harry!

”Hvad?” udbrød jeg. Harry og jeg som venner? Jeg kunne da godt indrømme han ikke var lige så slem som for en uge siden, men venner? No fucking way.

Venner med fordele.

Nej, ikke venner. Harry, Faith og venner kan ikke være i samme sætning forsøren.

”Fint,” udbrød jeg, men kun fordi jeg kunne se, det her ikke ville føre til noget godt. Faktisk kun til noget ugodt, og Niall ville blive sur resten af ferien.

”Jeg brugte dem som slik til den film vi så. Der var smag i, og vi havde ikke andet, okay?”

Nej Faith, nej nej nej.

Og for en gangskyld var jeg enig med Unfaith. Det var nok den dummeste undskyldning, jeg nogensinde havde brugt i hele mit liv. Min veninde havde da prøvet det før, men mig? Nej. Det var jo ikke engang fedt. Det smagte ikke engang godt. Omg hvad havde jeg rodet mig ud i?!

Det gad jeg også godt at vide.

Undskyld mig, hvad?” lød det fra Perrie. Jeg bed mig hårdt i læben, og kiggede hen på Harry, som prøvede at holde et grin inde. Her stod jeg og kæmpede for os begge, og så stod han og morede sig? Jeg kunne slå ham så hårdt.

”Den holder ikke,” sagde Niall en smule hårdt, så vi alle kiggede derhen. Hans øjne borede sig ind i Harrys og omvendt.

”Faith er ikke til smag.” Et gisp forlod en af de andre, og Harrys smil stivnede. Niall lod langsomt sit blik glide hen til mig.

”Hvor fanden ved du det fra?” ød det fra Louis, som ikke kunne holde morskaben ude af sin stemme.

Jeg havde lyst til at slå mig selv i panden, men at se det blik Harry sendte mig, reddede det hele. Han troede Niall og jeg havde været i seng sammen.

Ja selv Louis troede det. Men pointen var bare, at Niall var min bedsteven og jeg fortalte ham alt. Både om jeg var til smag eller ej, og alt muligt. Men de troede helt seriøst vi havde …. Hahahahaha!

”Faith,” sagde Niall og lavede tegn til, at jeg skulle gå med. Jeg kiggede kort på de andre, som stadig så ret chokeret ud. Jeg bed mig hårdere i læben, og da jeg gik forbi Harry, sørgede jeg nøje med at holde øjenkontakt med ham.

Han skyldte mig så meget den ….. grrr.

Og med skyldte, hvad mener du så?

Niall lukkede døren efter mig, og fordi jeg vidste hvad han skulle til at sige, startede jeg ud.

”Jeg er ked af det, okay? Det var en fejl, men han blev fuldstændig underlig og jeg..”

”Tvang han dig igen?” Han lød pludselig utrolig sur. Jeg skar en grimasse og gik tættere på ham.

”Nej? Hvad sna..” Jeg stoppede og kom i tanke om sidste gang.

”Vi så den her film Niall, og der var en sexscene og Harry sad der og så pludselig rejste han sig, og jeg var bange for han havde det dårligt, så jeg rejste mig og så stod han ude i køkkenet med den største boner, og så irriterede jeg ham vel, og så førte det ene til det andet! Og jeg ved ikke hvad der skete, han er slet ikke min type og jeg..”

”Faith, træk vejret,” sagde han og til mit held slappede han mere af. Jeg gjorde, som han sagde og tog en dyb indånding. Hvis der var én ting, jeg ikke kunne klare, så var det, hvis Niall var sur på mig.

”Det var ikke ham der forførte mig Niall, det var omvendt! Jeg kan slet ikke lide ham, han er virkelig..”

”Faith, hold nu op med at lyv,” sagde han og sukkede. Jeg løftede det ene øjenbryn. Hvorfor skulle jeg dog lyve?

Du gjorde ikke andet ude i køkkenet.

”Du kan ikke hade ham så meget, hvis det er anden gang det sker.” Han lagde sig på sengen og lignede pludselig en lille dreng igen.

”Hvad hentyder du til?” spurgte jeg om. Et svagt smil gled over Nialls ansigt.

”Der må da være et eller andet, han gør rigtig?” Jeg rystede ivrigt på hovedet. Jeg kunne ikke lide Harry. Ingen skulle tro jeg kunne lide Harry. Nej.

Du kan da lide hans krop?

”Han er vel ikke så slem som han var for en uge siden, men længere ned går jeg ikke! Jeg ved hvordan han er,” jeg smed mig hen ved siden af Niall og kiggede på ham. ”Og en hvis person har også advaret mig imod ham, og jeg er ikke til Harry’er.” Jeg lod en finger glide hen langs hans bryst og tegnede cirkler på det.

Niall åndede tungt ud.

”Det var virkelig også på tide,” sagde han så, hvilket fik mig til at kigge forvirret på ham. Jeg tog en tot hår om bag mit øre. Hvad mente han med det?

”Du ved,” sagde han så og kløede sig på skulderen. ”Dig og Harry skændes altid. Det er da sjovt til tider, men nogen gange tror vi rent faktisk, i hader hinanden,” sagde han så.

Jeg blinkede med øjnene. Jeg hadede også Harry – engang. De sidste par dage var mit had blev ændret til ’jeg kan ikke lide Harry Styles’ men ikke direkte et had had.

Jeg lagde tungt mit hoved ned på hans mave.

”Niall, jeg bryder mig stadig ikke om ham.” Han nikkede forstående og nussede langsomt min nakke.

”Det ved jeg godt, men kan I ikke bare prøve at enes når vi er andre steder? Hele verden ved i hader hinanden, og efter den fest har der altså været en del oppe at køre på twitter,” sagde han roligt. Jeg ville have spærret mine øjne op. Jeg havde ikke lige tjekket twitter, så jeg vidste det ikke, men jeg var træt og jeg havde savnet Nialler.

Desuden elskede jeg når folk nussede mig i nakken. Jeg blev altid fuldstændig lammet. Mit svage punkt, huh?

”Og et trekantsdrama mellem dig Harry og mig, det er ikke noget management vil kunne lide,” sagde han og rykkede lidt på sig.

Godt så. Niall var ikke sur. Han var faktisk mere lettet over at jeg havde været i seng med Harry. Hvad var han for en bedsteven!?

Den bedste du nogensinde har haft – desuden fortalte du også du slet ikke kunne lide Harry.

Jeg sukkede næsten lydløst. Jeg kunne ikke lide Harry, det havde jeg aldrig kunne. Ikke efter han første gang hvor vi mødtes, allerede begyndte at flirte med mig. Jeg ville ikke være endnu en af Harrys piger, derfor havde jeg startet et had til ham – især fordi jeg vidste, hvordan det var at blive brugt.

Og fordi han var så charmende, at du kun kunne afvise ham, hvis du hadede ham.

Og der alle mine venner – der har i sandheden om, hvorfor jeg hadede Harry Styles. Fordi han var en manwhore , hvilket han sikkert stadig er. Men JEG forførte Harry, så jeg skammer mig ikke – hvilket jeg ville have gjort, hvis det var ham der forførte mig.

Og det på toilettet tæller ikke, for jeg var pisse fuld.

Og desuden ville jeg gøre alt for Niall. Og om det så betød at hænge ud med Harry og være sød, så var det det, jeg ville gøre. Jeg var god til skuespil.

Og det var derfor du fik rollen som danser i et teaterstykke i skolen.

Sjus sjus – detaljer er ligegyldige.

***

Vi skulle hjem i morgen, hjem til søde London hvor alt var blomster og regnbuer som vi alle elsker det. Men inden vi kunne komme hjem, så skulle vi i byen. Ja i byen. Vi skulle feste med svenskere. Deres sprog var forfærdelig sjov, så det var nok det eneste jeg så frem til.

Og alkoholen, drengene, musikken og ..

Ok, jeg så frem til det hele. Jeg ville nok helst bare være hjemme og putte under min dyne, men sådan blev det ikke. Og kun fordi jeg havde en irriterende blond irisk ven, så stod jeg nu med min store jakke på – klar til at bekæmpe sneen udenfor. Ikke fordi der var forfærdelig meget, for det meste var ryddet.

”Fuck det er koldt,” mumlede Perrie og jeg i munden på hinanden, da vi trådte ud af huset. Vi sendte hinanden en grimasse, og brød lidt efter ud i grin. Vi havde måske drukket lidt før, men vi var piger og vi skulle gøre klar sammen, og det var hårdt – så vi drak lidt. Og kun lidt. Det var kun fordi det var koldt det tog lidt ekstra til.

”Der er heldigvis ikke særlig langt,” sagde Liam og trak sin jakke tættere omkring sig. Perrie stak sin arm ind under min, og hen til diskoteket fik vi en laaaang snak om alt muligt ligegyldigt, som jeg i sidste ende fandt meget interessant.

Som hvad hendes næste hund skulle hedde?

Ja? Hvis jeg nu skulle give hende den hund, dooh.

Dog var det en hyggelig gåtur, men det var endnu bedre da vi kom ind på diskoteket. Varmen lagde sig om os, og for at gå helt i detaljer lugtede der en smule af sved blandet med parfume. Det fik mig til at stå stille et i par sekunder for lige at samle mig selv.

”Skal jeg tage din jakke?” spurgte Niall om. Jeg kiggede hurtigt hen på ham og forstod endelig hvad det var han prøvede at sige.

”Allerede fuld?” Harry puffede sin skulder ind i min, så jeg slog en falsk latter op. ”Morsomt, Styles,” sagde jeg og lagde tryk på Styles.

”Er vi nu gået til efternavne?” sagde han og kiggede kort rundt, inden han fangede mine øjne og sendte mig et flirtende blik – som jeg altid fandt afskyeligt.

”Hvis jeg skulle bruge dit fornavn kommer jeg automatisk til at se dig med et ar i panden og en tryllestav – og jeg er fan af Harry potter, så du behøver ikke bringe skam over navnet og desuden..”

Jeg blev afbrudt af en høj latter fra Louis og Perrie, som stod og snakkede – om os. De bagtalte os. Min veninde bagtalte mig. Smukt, fedt, rart!

Tag dig sammen.

”- Opfør jer nu ordentligt,” hørte jeg Niall sige, inden han tog min jakke. Jeg lagde bare hovedet på skrå og endte så med at klappe Harry på skulderen. Jeg rakte ud efter Perries udstrakte hånd, og sammen gik vi ind på diskoteket, hvor der var ret fuldt.

Og der gik ikke spor lang tid, før den første pige havde opdaget Perrie, og hvis Perrie var her, så var One Direction også her – for folk stalkede Perries liv, og drengenes, så de vidste de var sammen og …

Vi har fattet de er kendte.

Jeg slap Perries hånd da en flok piger kom hen til hende. Hurtigt vendte jeg mig rundt for at finde Eleanor, eftersom jeg troede hun var den eneste normale her, men da et par piger stod omkring hende og Louis, valgte jeg ligesom at opgive.

Nu var jeg forever en loner, og det irriterede mig lidt, for de havde lovet det var vores aften. Det var ikke sjovt at feste med dem sådan nogle steder her, men måske skulle jeg give det et par minutter?

”Faith?” Jeg snurrede forvirret rundt og kiggede på to drenge, som hvert fald var ældre end mig.

”Em, ja?”

Hvor uncool Faith. De er lækre og du ødelægger alt.

Hvad fanden ville du have gjort? To fremmede mennesker kende dit navn? Hallo jeg var ikke inde i alt det her.

”Som Niall Horans bedsteveninde?” spurgte den ene om, og i det øjeblik havde jeg lyst til at skrige, for helt ærlig, var noget af det sødeste ikke en drenge Directioner? Vi skulle giftes.

Jeg hostede kort. Play cool.

”Jo,” sagde jeg så i en lidt mere selvsikker stemme. Nu kørte det for mig. Selv de skrigende piger bag mig, blev lukket ude.

”Må vi byde på en drink?” spurgte den ene om. Jeg sank den klump jeg havde i halsen.

”Jeg…” Jeg pegede hen mod Niall, som stod helt omslugt af piger. Heldigt de havde valgt at tage bodyguard med, hva? Og desuden irriterede det mig også lidt. Ja de var kendte, men det var derfor jeg ikke ville med i første omgang.

”Ja,” sagde jeg så i stedet for at fortælle dem, at jeg var med Niall. Det vidste de sikkert godt, og eftersom Niall var omslugt af piger, så havde jeg altså ikke lyst til at stå og lige en ensom emo – ikke fordi jeg har noget imod emoer!

Jeg fulgte hurtigt med dem hen.

”Jeg har ikke fået jeres navne?” sagde jeg og hørte på ham den ene, som bestilte nogle drinks.

”Jeg er Brendon, og han her Stefan,” sagde ham der hed Brendon. Sjovt nok.

”Her,” Stefan lænede sig hen imod mig, gav mig min drink og trak sig en smule tilbage. Han havde søde øjne, han var faktisk rigtig sød. De var begge søde – var jeg i himlen lige nu?

Jeg kiggede hen mod de andre, som stadig var omringet af de andre. Var det okay at sige man følte sig lidt udenfor? Eller måske lidt glemt?

De har travlt.

Ja, det er det jeg snakker om. Jeg følte mig glemt. De lovede det var vores aften i aften, og ikke for at lyde som en bitch eller noget vel, så irriterede det mig, at de var så ligeglade med mig. Niall og de andre vidste udmærket, at jeg hadede at føle mig alene, men det måtte de selv om.

Hvis det skulle være på den måde. Jeg kunne også lege den leg.

***

Brendon og Stefan var sjove. De var virkelig virkelig sjove, og derfor havde jeg også vekslet numre med dem. Jeg vidste godt de kom fra Sverige, men der var noget der blev kaldt internettet, og jeg hyggede mig.

Der var også et par pige venner af deres, som stod omkring os.

For en time siden havde jeg været virkelig sur, sur over de glemte mig. Ikke engang da de var færdig med deres fans og gik hen for at få noget at drikke, tog de mig med, eller lagde mærke til jeg ikke var med – så nu var jeg lige så ligeglade som dem, og eftersom jeg var blevet ret fuld, så kunne de rende mig.

”Okay, en gang mere?” Stefan skubbede et shots glas hen til mig, og hurtigt tog jeg imod det. Lad os bare sige jeg drak mine sorger væk. Ikke fordi jeg havde et trist liv, mere fordi jeg hadede følelsen af at være så mindre værd end de andre – og at føle mig glemt. Uha ad.

”På tre!” sagde Brendon og begyndte at tælle ned. Jeg drak indholdet i glasset, og kunne mærke, hvordan det brændte ned igennem min hals. Jeg hostede højt, hvilket fik dem til at grine. Stefan lagde en hånd på min ryg og klappede den forsigtig.

”Waow,” grinede jeg så og lagde mine albuer på bordet.

”Er du okay?” spurgte Brendon om, hvilket fik mig til at grine højt. Jeg var mere end okay, jeg havde det fantastisk.

Jeg kiggede til siden for at kigge på Brendon, men en lyshåret pige ved siden af en overlækker dreng, tiltrak min opmærksomhed. Jeg bed mig hårdt i læben og lænede mig tilbage for at gemme mig bag Brendon, men til mit uheld havde de allerede set mig.

Kald mig barnlig, men jeg gad egentlig ikke at se dem. De sagde selv det var min aften, så kunne de vel lade mig være.

Et par piger var kommet hen til Stefan – nogen han kendte. De havde hilst på mig, og en af dem var Directioner, så hun vidste hvem jeg var, derfor var hun også mit første valg, da jeg tog hende under armen og nærmest løb ud på dansegulvet, for at komme væk fra Perrie og Zayn.

”Dans med mig,” grinede jeg så da jeg så hendes ansigtsudtryk. ”Har jeg noget valg?” fnes hun – mest ironisk for hun begyndte da at danse.

Jeg kiggede mig omkring for at se Perrie snakkede med Brendon i baren. Der gik ikke lang tid, før de begge to var omringet af de piger der stod omkring Brendon og Stefan – ja og også af dem.

Jeg grinede kort og gik længere ind blandt menneskerne. Jeg begyndte langsomt at lade min krop følge takten til musikken, og der gik ikke lang tid før hende pigen og jeg var i et grineflip der varede utrolig lang tid. Jeg kunne ikke danse. Jeg kunne altså virkelig ikke danse, ikke i den her tilstand.

”Så, hvornår skal I hjem?” råbte hun imellem sine grin. Jeg tog en finger op for at vise at vi havde en dag tilbage. Hun nikkede kort og begyndte at skrige da DNA blev sat på.

Ironisk nok når Perrie var her.

Måske var det meningen?

***

”Faith?” En hånd tog om min arm, og hurtigt snurrede jeg rundt for at se Stefan. Han sendte mig et smil og trak mig helt hen til baren. Jeg stod og snakkede med en eller dreng. Jeg havde ingen ide om hvad vi snakkede om, men det havde været sjovt alligevel.

”En vodkajuice,” råbte jeg ind over baren og kiggede hen på Stefan, men denne gang var det et par krøller der fangede min opmærksomhed, og de var så tætte på, at jeg umuligt kunne løbe. Heller ikke fordi jeg gad. Jeg var færdig med at løbe.

Du kan knap nok gå.

Derfor valgte jeg bare at ignorer ham og prøve at høre efter hvad Stefan sagde.

Jeg tog imod min drink og drejede rundt. Det hele snurrede rundt, derfor opdagede jeg ikke at min drink var spildt ud over personens bluse foran mig, indtil han gav en høj utilfredslyd fra sig.

”Hvor fanden har du været Faith?” sagde han højt og tog imod det papir Stefan rakte ham. Han tørrede det på sin bluse af og gik så en smule tættere på mig.

Jeg kunne mærke hvordan mit hjerte slog mod mit bryst. Folk kiggede. Jeg var sikker på folk kiggede. Harry stod foran mig, og han lød ikke speciel glad.

”Hvorfor bekymrer du dig?” Spurgte jeg flabet om og sendte ham et smil, men det så bare ud til han blev endnu vredere.

”Du skal ikke et øjeblik tro, at jeg bekymrer mig om dig Faith. Du er pisse latterlig, løber fra os og opfører dig som en på ti. Kan du tage dig sammen et øjeblik, og tænke på de andre som er ved at skide i bukserne, fordi du er barnlig?”

Jeg kunne mærke vreden bygge sig op. Det var ikke fordi det var noget nyt imellem Harry og jeg at skændes, men han forstod ikke hvordan jeg havde det, så han skulle holde sin kæft.

Irriteret skubbede jeg til hans bryst for at gå, men han tog fat i min arm og trak mig tilbage. Det så fuldstændig forkert ud, og det vidste jeg fordi folk begyndte at hviske. De troede der var noget, for de kunne ikke se vreden i Harrys øjne – det var problemet.

”I lovede det her blev min aften – så vil du være sød at skride?” vrissede jeg surt af ham. Han kiggede en smule forvirret på mig, inden han rystede på hovedet.

”Din aften? Det har det da vidst også været. Faith, er du klar over du har været væk i fire timer nu? Vi har ikke lavet andet end at kigge efter dig,” vrissede han og lagde en hånd på min skulder, da jeg ville gå.

Nogle piger stod allerede fremme med mobilerne, men Harry vidste præcis hvordan han skulle træde mig over fødderne og få mit pis i kog.

”Oh, så gik jeg vidst glip af min aften alligevel,” sagde jeg og sendte ham et skævt falsk smil. ”Oh vent. Hvornår har i ledt efter mig? Før eller efter i blev omringet af fans?” Jeg så spørgende på ham, selvom jeg ikke forventede et svar.

”Hov nej, det var i hele tiden,” og med de ord, skubbede jeg ham hårdt tilbage, råbte til Stefan jeg ringede senere, og gik hen mod udgangen. Dog kom jeg ikke særlig langt, før to hænder blev lagt om mine skuldre.

”Ikke igen,” vrissede jeg surt da Harry åbenbart valgte at følge efter mig. Hvorfor skulle det lige, ud af alle, være ham der fandt mig? Kunne det ikke være Eleanor? Hun blev aldrig sur. Hun var så sød og forstående. Men Harry var bare en idiot som skulle holde sig væk. Måske hadede jeg ham alligevel?

Afgjort – nej.

Uden at sige noget, trak han mig hen mod nogle kæmpe vinduer, hvor en masse sofaer var plantet, og i dem sad hele One Direction. Jaaa, jaaa wuhu.

Ironisk?

Mere end du aner.

Niall rejste sig med et sæt, da han så mig. Han var ikke glad, og selvom jeg vidste jeg havde nævnt, at jeg hadede at se ham sur, så var jeg ret ligeglad nu.

”Faith, hvor fanden har du været?” sagde han højt, hvilket fik mig til at skære en grimasse. Niall bandede, den var helt galt.

Du var væk i fire timer din klovn.

”Jeg har holdt den aften, du lovede, var min,” sagde jeg spydigt, og det gik hurtigt op for Niall, at jeg var sur.

Pisse sur.

”Er det dét, det handler om?” Han gik tættere på, og endelig slap Harry grebet om mig.

Jeg valgte at ignorer ham og læne vægten over på det andet ben. Jeg kiggede ud af vinduet, selvom der ikke var noget som helst at se. Jeg gad bare ikke at kigge på Niall eller de andre.

”Faith forhelved,” sagde han irriteret, og det gjorde mig irriteret.

Alt gør dig irriteret lige nu.

”Nej Niall, du fatter det ikke, og jeg gider ærligtalt ikke diskutere det med dig lige nu!” sagde jeg vredt og kunne mærke folks blikke på os.

”Du kan sku da ikke bare skride i fire timer, komme tilbage og tro alt er okay? Der kunne være sket alt muligt med dig og jeg…”

”Og du troede ærligtalt bare, at jeg ville stå og glo alene i de….. fyrre minutter I var omringet af fans? Jeg er ked af det Niall, og jeg respektere fanme også dit arbejde mere end så meget andet – men du sagde MIN aften, og selv da de skred og I skulle have en drink, så tænkte I ikke så meget som en gang på mig!”

Jeg vidste ikke hvorfor jeg fik lyst til at græde. Der plejede aldrig at være problemer eller drama i mit liv. Jeg elskede mit liv, det var så problemfrit, men når jeg blev sat i sådan en situation, så anede jeg ikke, hvad fanden jeg skulle gøre – og så reagerede jeg sådan her.

”Så du er jaloux?” lød det fra Harry. Liam var så småt kommet herover sammen med de andre, og irriteret sagde han noget til Harry – det var bare for sent, for jeg havde hørt det.

”Jaloux på hvad Harry? At Niall har fans? Det er jeg glad for – men problemet her er noget du aldrig vil forstå, for du kaster rundt med piger og bruger dem som lort uden at vide hvad fanden du putter dem igennem. Så hold din kæft. Du ved tydeligvis ikke hvordan det er at have en rigtig veninde.”

Jeg kunne mærke en albue i siden, men jeg ignorerede den. Harrys øjne blev mørkere og mørkere og truende, eller det troede han vel, trådte han et skridt frem mod mig. Jeg nød at se hans vrede. Jeg nød at se ham blive fuldstændig mundlam, og jeg nød da han hårdt tog fat om min arm, og trak mig hen mod udgangen.

De andre fulgte efter og prøvede at få Harry til at slippe mig. Hans greb gjorde ondt, men det betød ingenting nu. Jeg havde lyst til at græde og grine på sammetid. Harry var en nar, og selvom der var sket en masse ting imellem os, og selvom jeg ikke hadede ham – så nød jeg stadig at se ham sådan. Han plejede altid at få alt han ville have.

Han skubbede hårdt dørene op. Den koldt luft skubbede mig nærmest bagud, og det fik Harry til at trække hårdere i mig. Et gisp forlod mine læber, og hårdt trak jeg min arm tilbage. Han fik altid hvad han ville have… det skulle han ikke nu. Jeg ville ikke snakke med ham.

Han vendte sig rundt, og skulle til at tage fat i min arm igen, da nogle piger begyndte at råbe. Harry stillede sig hurtigt ordentlig og fik en rolig holdning, hvilket gav mig lyst til at irritere ham yderligere.

”Omg Harry og Faith forlader festen sammen!” Sagde en af pigerne højt, og bare de tanker hun måtte have, gav mig kvalme lige nu.

”Omg er I sammen eller sådan noget?”

Jeg fandt pludselig ud af om jeg skulle grine eller græde. Et højt grin forlod mine læber, og det fik Harry til at kigge på mig.

”Om vi er sammen?” spyttede jeg nærmest ud. Harry trådte hurtigt ind imellem. ”Nej, vi er ikke sammen,” han sendte dem det bedste smil han nu kunne, og greb ud efter min arm.

Deres øjne blev store, hvilket fik mig til at grine højere. Troede de ærligtalt jeg ville kunne lide Harry?

”Hvad så med dengang på ski?” spurgte en af dem om, og Harry blev nærmest nødt til at stoppe op. Han elskede sine fans, og det var nu bare godt.

Jeg kunne mærke mit grin forsvinde. ”Eller dengang til festen efter MSG?” spurgte en anden om næsten med en så utydelig accent at jeg ikke forstod det.

Mit hjerte slog hårdt i mit bryst, og da jeg kiggede hen på Harry, kunne jeg se han heller ikke vidste hvad han skulle svare.

Det her skulle have været min aften, men de fans ødelagde det hele. De tog mine venner fra mig, og var jeg virkelig klar til at det skulle ske ved mig? Jeg blev nødt til at komme frem med en virkelig god forklaring, hvis deres billeder af Harrys hånd om mit håndled, og vores nærkontakt, ikke skulle misforstås.

Jeg ville ikke være endnu en af Harrys piger. Aldrig i livet. Så ville jeg hellere date en eller anden idiot end ham.

Er du sikker?

Jeg skulle ikke være en af Harrys nye piger. Og fordi jeg var under pres, fordi pigerne frøs og deres tålmodighed snart var brugt op, rystede jeg på hovedet.

”Vi har ikke noget sammen, og det sker aldrig fordi..”

”Hvorfor ikke?” spurgte den ene pige. ”I ser søde ud sammen,” hun fniste, hvilket gav mig kvalme. Harry og mig i et par? Jeg havde lige råbt af ham om hvordan han var ved piger, og lige nu gav synet af ham, mig kvalme.

Jeg blev nødt til at redde mig ud af den her. Folk vidste jeg var Nialls bedsteveninde, og hvis jeg blev kendt som en af 1D’s kærester, så ville det nok ende op som Eleanor, og det ville jeg ikke have.

Jeg sank den klump jeg havde i halsen. Mine tanker kørte på højtryk, og til sidst åndede jeg tungt ud.

”Fordi jeg er lesbisk.”

DU ER HVAD?

Jeg kunne mærke Harrys forvirret blik på mig, og pigernes gisp var ikke til at tage fejl af.

”Er du lesbisk?” spurgte en af pigerne nærmest med afsky.

Jeg nikkede uden at tænke over hvad jeg havde rodet mig ud i.

”Jeg er fuldstændig helt igennem 100% lesbisk.” og med de ord, blev bagdøren åbnet, og de andre kom ud.

Oh my god. Fra i morgen af var jeg kendt som den lesbiske pige 1D hænger ud med. Oh good.

Idiot! Idiot! Idiooooooot! 

***

UNDSKYLD FOR VENTETIDEN! Har haft den slemmeste skrive blokering og mit humør har været rigtig trist de sidste par dage. Så jeg håber virkelig I kan tilgive mig ): derfor har jeg skrevet et laaangt kapitel!x

Hvad synes I? Er det fair Faith reager sådan overfor dem? Og tror I det har konsekvenser for hende, nu hun er 'lesbisk'? xxx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...