Take a Chance on Me - One Direction 13+

Faith Barker byder jer velkommen til sit lette liv, med adgang til den kendte verden som Niall Horans bedsteveninde. Hendes liv er ikke som andres, nej for hendes liv er problemfrit. Hun lever livet, og alt i alt går det som smurt. Det har det altid gjort. Ingen familie problemer, intet ekskæreste drama og ingen hjertesorger, og det går hun også ud fra, at det vil være når hun efter en uge med sin bedsteven og hans band kommer hjem, men der tager hun fejl. Det eneste lille problem Faith har i sit liv er en person, er en person med grønne øjne og et stort krøllet hår – bedre kendte som Harry Styles ’the manwhore’ ifølge Faith. I alt den tid hun har kendt Harry, har de haft et indre had til hinanden, men hvad hvis det had kan blive udnyttet seksuelt for dem begge? Men hvad sex ikke kan løse, er Harrys indre lyst til at ødelægge Faiths liv godt og grundig, når hun langt om længe falder for en dreng - en dreng, Harry pludselig ikke bryder sig om længere.

839Likes
1204Kommentarer
74597Visninger
AA

12. I'm not a fucking lesbian.

 

Jeg så Niall nærmeste rive døren op, og skubbe Harry ud. Jeg kunne slet ikke beskrive mine følelser lige nu. Jeg var så vred og forvirret. Hvad fanden tænkte han på?

Hvis det ikke var fra Conor som sad og lignede en .... jeg har ikke engang et ord for det.

Helt komplet fuldstændig helt igennem forvirret?

Ja noget i den retning, så var jeg gået efter Harry, men jeg ville ikke ødelægge det her. Jeg kunne overraskende godt lide Conor, og at se Harry flippe sådan ud og tro, at jeg ville blive jaloux på grund af ham og Cara, det gjorde mig godt tilpas - eller det troede jeg. Jeg havde ikke troet det ville irriterer Harry så meget - og var det overhovedet derfor? Eller tvang nogen ham til det?

Ligemeget hvad fanden grunden var, så var det ikke okay.

"Conor," sagde jeg langt om længe. Folk kiggede stadig forvirret efter Harry og Niall, og Liam var vidst gået efter dem.

Conor kiggede mig i øjnene, og sendte mig et skævt akavet sml. Det var virkelig ikke svært at se hvor ubehagelig han fandt denne situation. Det måtte være så flovt for ham!

"Jeg har virkelig.ingen.ide. om hvad der skete der," sagde jeg og pegede efter Harry og Niall.

Han hostede kort inden han tog om sit glas. "I kyssede og.." "- Han kyssede mig!" afbrød jeg hurtigt. Han nikkede hurtigt og kiggede undskyldende på mig.

"Jeg ved ikke hvorfor. Du må virkelig ikke tro vi er sammen eller noget, for det er vi bestemt ikke! Jeg er ked af det, du må ikke tro jeg er en eller anden..."

Faith, hold kæft.

"Faith? Conor stod pludselig foran mig, og lidt efter lå hans hænder om mine skuldre. Jeg tog en dyb indånding, og skulle lige til at spørge hvad, men et par bløde læber lagde sig mod mine, og det tog mig ikke lang tid om at opfatte, at det var Conors, og det fik mig til at smile.

Et pift lød rund fra et hjørne, mens andre begyndte at grine. Jeg kunne mærke Conor smile under kysset, og hurtigt og en smule akavet, lagde jeg armene om hans hals og ignorerede de andre, for at nyde hans kys.

Okay, vi var nok lidt fulde.

Meget fulde.

Og Conor var sød.

Og lækker.

Og han var tiltrækkende og flot, og...

Han gør Harry jaloux.

Ja og... vent hvad? Det her handlede ikke om Harry. Han var her ikke engang til at se det!

You're wrooong.

Der var blevet en smule stille og..

Musikken stoppede.

Unfaith, hold din kæft.

Der var blevet ret stille, og pludselig var jeg blevet en smule genert. Jeg trådte væk fra Conor og sendte ham et smil, men da han ikke gengældte det og fik en rynke i panden, så jeg forvirret på ham. Hans blik lå på et eller andet, og da jeg fulgte det, så jeg Harry stå og kigge på os.

Og jeg ved ikke engang hvordan man skal forstå hans blik. Hans øjne var store, men alligevel små. Nialls arm lå på hans skulder, og hans blik lå på mig, som stod med hånden på Conors bryst og kiggede forvirret på ham.

Jeg kunne mundaflæse Niall, og se han sagde et eller andet til Harry. Det måtte irritere ham, for han trak hårdt sin arm til sig, rettede på sin jakke og gik ud af den dør, som han lige var kommet ind af.

Jeg kiggede hurtigt undskyldende på Conor. Nu havde vi ligesom fået snakket om tingene, og at han sendte mig et 'gå efter ham' smil, kyssede jeg ham hurtigt på kinden, og gik hen til døren.

"Hvad fanden Niall?" Spurgte jeg forvirret om, inden jeg rystede på hovedet og skubbede dørene op. Harry var allerede en smule væk, og kulden fik alkoholen til at slå til.

Eller bare din vrede.

"Hey!" råbte jeg efter ham og gik hurtigt hen imod ham. Han stoppede ikke op, hvilket gav mig lyst til at skubbe til ham - og det havde jeg nok gjort hvis jeg kunne nå ham.

Jeg satte tempoet op, og kom hurtigt hen til ham.

"Hey, HEY!" råbte jeg og skubbede irriteret til ham, så jeg endelig fik hans opmærksomhed.

"Hvad fanden Harry?" nærmest råbte jeg af ham. Han kiggede kort ned på min hånd, som lå på hans arm, og lidt efter rystede han den af mig.

"Faith, du fryser, gå indenfor," sagde han og kiggede ikke engang på mig, inden han gik videre. Min mund stod åben, og da han begyndte at gå videre, kom jeg endelig til mig selv.

"Hva fanden sker der for dig Harry? Først så ignorer du mig som om jeg har gjort dig et eller andet. Du giver udtryk for, at der intet er imellem os, og det næste øjeblik står du os kysser mig?"

Han svarede ikke og gik bare videre.

"Har du noget imod Conor, er det det?" Jeg fulgte efter ham, og fik kun et irriterende suk fra ham.

"Harry for fanden je..."

"-Faith." Han stoppede op og kiggede mig i øjnene. En underlig følelse bredte sig i min krop. Måden han kiggede på mig på, fik mig til at føle mig lille.. Jeg havde ikke set det blik. Han så rent faktisk ked af det ud.

Han havde fået for meget at drikke.

"Gå indenfor. Der er koldt." Han holdt øjenkontakten, og da jeg ikke svarede, sukkede han og skulle til at tage sin jakke af.

"Stop det!" sagde jeg højt. "Jeg vil ikke have din skide jakke, men en forklaring!"

Du vil have begge ting.

Hold din kæft!

Bevares.

"Jeg ved det ikke Faith. Hvad vil du have mig til at sige?"

Jeg blinkede et par gange med øjnene, og så Harry lyne sin jakke igen.

"Sandheden for fanden. En grund! Du kan ikke bare.."

"Faith, jeg ved det ikke. Gå ind med dig." Og med de ord fortsatte, og jeg havde åbenbart ikke i sinde at gå efter ham. Min hjerne havde, men ikke min krop. Den rystede, og det var først nu det gik op for mig, at jeg virkelig frøs.

"Er det så det?" råbte jeg efter ham. Jeg var så vred, så sur og skuffet. Han kunne i det mindste give mig en forklaring.

Da han ikke svarede, kunne jeg mærke trangen til at græde, presse sig på. Jeg havde lyst til at råbe og skrige af ham, få mine vrede ud, men sådan skulle det vidst ikke være.

"Faith," jeg farede sammen ved en jakke der blev lagt om min skulder. En arm lagde sig om mig, og udfra parfumen vidste jeg, at det var Zayn.

"Kom," sagde han lidt efter. "Han skal nok blive god igen," mumlede han og aede mig kort på ryggen. Jeg trak bare ligegyldigt på skulderne. Jeg var faktisk ligeglad lige nu, det der gjorde mig ked af det var hans blik, og det der gjorde mig sur var bare generelt Harry. Han var så svært at finde ud af, og han kunne have fucket alt op mellem mig og Conor i aften.

Zayn åbnede døren for mig, og hurtigt lagde varmen sig om mig. Conor stod og snakkede med Louis, og kiggede hurtigt herhen. Han sendte mig et opmuntrende sml. Han kunne vidst godt se der var noget galt.

Nok fordi din mund vender nedad.

"Skal vi tage hjem?" Niall havde lagt armene om mig. Nogen sendte os nogle blikke, men jeg var ret ligeglad. Han var min bedsteven, og hans omsorg var altid det bedste.

Jeg kiggede hen på et ur, og så klokken var lidt over et. Jeg vendte blikket mod Niall, som så koncentreret på mig.

"Vil du gerne blive?" spurgte jeg om. Niall kiggede op i luften for at lade som om han tænkte, men hurtigt blev det til en grimasse og en rysten på hovedet.

Jeg kunne ikke lade være med at grine og lod Niall tage min hånd. Vi fik sagt farvel til folk, og jeg fik Conor til at ringe i morgen. Lige nu ville jeg bare hjem.

***

"Er du okay?" Niall vendte sig om, og smed en bluse hen til mig. Jeg kunne mærke hvordan det hele fløj rundt i mit hoved. Jeg havde en underlig følelse - nok fordi jeg var fuld.

"Jeg har det fiiint," jeg fniste kort og prøvede at finde hullet i trøjen. Det gik bare ikke særlig godt.

"Vel er du ej. Har du drukket på vej hjem?" Niall sendte mig et smil og hev trøjen væk fra mig. Jeg rullede med øjnene, og lagde mig ned i sengen.

"Faith, du skal have din trøje på," sagde Niall og fik det til at lyde som om jeg var en lille pige. Jeg rystede på hovedet og prøvede at finde lynlåsen i min kjole. Det var lykkedes mig at få nogle af Nialls shorts på indenunder min kjole, så jeg så sikkert dum ud.

Kulden havde virkelig slået mig ud. Sov også halvdelen af vejen hjem i bilen. Det var rart endelig at være et sted, hvor jeg kunne være mig selv.

Er du ikke altid det?

"Faith forfanden" grinede Niall, inden han slog min hånd væk og lynede min lynlås ned. Jeg fik på en underlig måde skubbet den ned, og mens jeg stadig lå på ryggen, fik jeg den sparket ned af sengen.

"Faith, kom nu," sagde Niall og tog fat i mig, men jeg sparkede ham bare blidt væk, og hev fat i hans dyne. Et højt suk kom fra ham, inden han opgav og smed trøjen på gulvet.

"Som du vil, frøken," grinede han og kravlede over mig. Et fnis forlod mine læber og da NIall prøvede at hive fat i dynen, tog jeg bare om den igen.

"Medmindre du gerne vil finde ekstra dynen og ligge sengebetræk på, så giver du mig noget dyne."

Og så uklog som Niall var, så havde han ikke altid to dyner, men kun en.

Jeg slap mit greb om dynen og kunne mærke Nialls krop mod min. Som altid fandt min arm om hans nøgne mave, mens jeg lagde mig tættere ind til ham.

Hvis det ikke var fordi jeg var så fuld, så ville jeg nok have tænkt over at jeg kun lå i BH, og det var jo ikke fordi mine bryster var små, og Niall var en dreng - men han klarede det overraskende godt.

Måske var han bøsse?

Eller måske er du bare hans bedsteveninde?

Derfor kan han da godt tænde på mine bryster, tsk.

"Tak for i dag Niall," mumlede jeg og tegnede forsigtig cirkler rundt på hans hofte - kun fordi jeg var sådan en sød veninde, og vidste han altid elskede det.

"Jeg håber du er okay," sagde han så og gengældte tjenesten, og nussede op og ned af min ryg.

"Det er Harry du skal være bekymret for. Han er vidst ikke okay," mumlede jeg, og kunne næsten høre Niall smile.

"Jeg ved ikke hvad der går af ham. Han var bare fuld," sagde han så og tog fat i min BH strop, trak ud i den, og slap den så igen.

"Awtttt!" Jeg borede blidt neglene ind i Nialls hofte, hvilket fik ham til at grine.

"Faith, lig dig til at sove," mumlede han så, og med et smil på læben, faldt jeg langsomt, trygt og godt i søvn.

Endelig hjemme i en tryg seng igen.

***

"Så hun sov sådan der?" lød en stemme, hvilket fik mig til at knibe øjnene sammen, selvom de var lukket. Det gik dog hurtigt op for mig, hvad de snakkede om, og hurtigt sad jeg op i sengen, med dynen trukket over mig.

"Hvad fanden!" hvæsede jeg af Louis og Zayn og Niall, som stod inde på værelset. Et højt grin fra Louis lød, inden han klappede i hænderne.

Gud forbyde den dag Niall valgte, at de også skulle have en ekstra nøgle til hans lejlighed. That son of a bitch.

"Godmorgen solstråle," lød det drillende fra Louis. Jeg skar en grimasse og kiggede irriteret på ham.

"Hvad fanden er klokken?" spurgte jeg om. Zayn løftede sin arm og kiggede på sit ur. "Lidt over elleve." Jeg nikkede hurtigt og satte mig ud på sengekanten, for at bøje mig ned efter den t-shirt som Niall havde smidt på gulvet. Jeg tog den op, smed dynen væk og hev den over hovedet.

De havde vidst set det, så hvad var pointen i at bede dem vende sig om?

At de ikke så det igen?

"Jeg er så sulten," mumlede jeg og hoppede ud af sengen. Niall stivnede i sin bevægelse, men da han sagde mit navn, så var det for sent. Jeg havde fået øje på personen, som stod for enden af gangen. Han stod med ryggen til, men han var her.

Hvad fanden?

Jeg snurrede rundt og kiggede på Niall, som akavet kløede sig i håret.

"Niall hvad fanden?" hvæsede jeg. Jeg kunne se Louis smil falme lidt.

Niall trak på skulderne. "Han har også en ekstra nøgle?" Han sendte mig et uskyldigt blik, og jeg havde lyst til at slå mig selv - lige i hovedet.

Lad helst være med det.

Jeg tog en dyb indånding. Det her var ingenting. Han ødelagde det, og jeg var sur.

Med hovedet i vejret, gik jeg ned forbi ham. Han drejede rundt i det øjeblik jeg gik forbi ham. Min hals brændte, men jeg havde heldigvis ikke hovedpine. Praise the god.

"Godmorgen," hørte jeg en svag mumlen bag mig. Jeg vidste det var Harry, og selvom jeg vidste det var til mig, så ignorerede jeg ham fuldstændig. Han skulle ikke tro alt var okay. Alt  var for en gangs skyld blevet okay imellem Harry og jeg. Vi kunne stadig fyrre latterlige ting af til hinanden, provokere hinanden og alt det - men denne gang på et niveau, hvor jeg ikke fik lyst til at slå ham.

Jeg var endelig ved at respektere Harry, men det fuckede han selv op. Var hans problem, at jeg ikke fladt for ham, præcis som alle andre? At jeg kyssede med Conor uden at være blevet forført af Harry?

Han var fanme så langt ude, og denne gang skulle han ikke tro latterlige kommentar kunne redde det. Jeg var sur, rasende og skuffet.

.... for jeg troede Harry havde det på samme måde. At han endelig var ved at respektere mig, men nej. Jeg tog fejl.

Jeg tog et glas frem, åbnede køleskabet og tog mælken ud. Jeg fyldte glasset og smækkede køleskabet i. Det kom som et lille chok, at Harry stod inde i køkkenet, men jeg gav ham den kolde skulder og vendte ryggen mod ham.

"Faith kan vi.." Jeg havde ikke lyst til at høre hvad han ville sige. Han skulle ikke tro et "Faith kan vi snakke," kunne redde det her. Derfor tabte jeg glasset ned i vasken så det ligesom stoppede Harry - og forhåbentlig fik de andre drenge herind.

"Ops," mumlede jeg bare og samlede glasset op.

"Faith je.."

"Smadre I det hele?" Niall kiggede skiftevis på os, inden han rystede på hovedet. Selvom jeg ikke forstod ham, så forstod jeg ham. Men det var hans egen skyld. Han kunne bare bede Harry skride, men nej nej. Det var jo hans bedsteven.

"Na, det ligger ikke til mig at smadre ting, eller andre." Jeg sagde det udelukkende for at provokere Harry, og for at vise det var okay. Harry åbnede munden for at sige et eller andet, men jeg fortsatte ind i stuen.

What a morning.

***

Tre dage var gået, og tro det eller ej, men jeg var omringet af fem drenge hele tiden.

Harry havde til mit uheld også været der, og jeg havde givet ham den kolde skulder til den helt store guldmedalje. Men han vidste jeg var der i en uge inden jeg skulle hjem, så det var fanme hans eget problem.

Jeg ville ikke snakke med ham overhovedet. Jeg var så vred.

Nå men, Conor havde spurgt om jeg ville mødes, eftersom han ville snakke med mig om noget. Selvfølgelig sagde jeg ja. Vi havde skrevet sammen de sidste tre dage, og det gik vidst helt fint. Dog havde han været lidt tilbageholdende i går, men måske var han også bare nervøs for at møde mig, som jeg var for ham?

Okay, jeg var ikke nervøs, Jeg var vant til at omgås med drenge hele tiden - Conor kunne umulig være værre end dem.

Nå, men jeg var på vej hen på den Café vi skulle mødes på. Det var pisse koldt, så jeg var egentlig bare glad for at være der.

Jeg skubbede hurtigt dørene op, og kom ind. Varmen lagde sig hurtigt om mig, og fik et kuldegysning til at gå igennem min krop.

Mine hænder var beklædt med et par hansker. Jeg slog dem mod hinanden og kiggede rundt. Mit blik faldt på en af de eneste personer som var her - Conor. Han sad i et hjørne, og da han fik øje på mig, sendte han mig et smil, som jeg hurtigt fik gengældt.

"Hey," sagde jeg og blev helt varm indeni, da han rejste sig op for at give mig et kram. Han hilste hurtigt og satte sig, og det samme gjorde jeg.

"Det er virkelig koldt udenfor," lød det fra ham, og hurtigt gjorde jeg mig enig.

Med en overdrevet grimasse?

"Jeg kunne godt snart bruge noget sommer." Jeg grinede kort, men blev afbrudt af en tjener ting som kom hen med noget at drikke.

"Jeg spurgte Niall, og han sagde du godt kunne lide kakao, så jeg håber du kan lide det." Jeg kunne mærke den røde farve stige frem i kinderne. Havde han virkelig spurgt Niall om det? Oh hvor sødt!

"Jeg elsker kakao, tak." Jeg fik øjenkontakt med ham, men han afbrød den lidt efter, hvilket gjorde mig urolig.

Han havde været lidt underlig de sidste par dage. Jeg ville virkelig gerne finde ud af hvorfor, men hvis jeg spurgte nu, og det var noget personligt, så ville det jo ødelægge det hele.

"Så.. hvordan har din uge været?" Han kiggede kort ud af vinduerne, hvor et par piger stod. For Conor var jo rent faktisk også ret kendt, hvilket jeg faktisk havde glemt alt om.

Samtalerne fløj hen over bordet, og det var faktisk utrolig hyggeligt, hvis det ikke var for hans underlige opførelse. Vi kunne nemt snakke og grine, men det var som om han var bange for mig. Som om jeg var farlig, eller han var utryg omkring mig.

Måske var det fordi han var fuld, at han kun fandt mig interessant?

En ubehagelig følelse bredte sig. Det kunne jo godt være, at det var derfor. Det brød jeg mig virkelig ikke om. Måske var det derfor jeg var her? Fordi han ville se, om der kunne være noget?

Jeg blev pludselig helt nervøs. Mine håndflader blev svedige, og hvis jeg skulle fortsætte med ham,, så blev jeg nødt til at vide det.

Og ærligtalt, efter en time, så var det vidst også på tide at komme ud med hvad end der irriterede ham og gjorde ham nervøs.

"Conor?" Han stoppede hurtigt med at snakke, og kiggede mig i øjnene - dog kun et kort øjeblik.

"Ja?"

Jeg pillede nervøst ved min ring. Måske havde jeg slet ikke lyst til at kende svaret?

Jo du haaar.

"Fandt du mig kun interessant fordi du var .... fuld?" Jeg kunne straks se, at det ikke var det spørgsmål han havde regnet med. Et lille kort smil gled over hans ansigt, men jeg kunne nemt se, at det var for at skjule hans nervøsitet.

"Faith jeg.." Han kiggede ud af vinduet og hen på mig. Jeg kunne mærke hvordan mit hjerte startede med at sætte farten op. Jeg hadede den følelse.

"Jeg har ikke lyst til at være et dække," sagde han roligt og kiggede mig endelig i øjnene, som om det var dét han havde holdt inde.

Jeg nikkede forstående, indtil det gik op for mig, hvad han sagde.

"Hvad?" spurgte jeg så ud af det blå og ødelagde stilheden.

Conor kiggede en smule overrasket på mig, men tog så en dyb indånding.

"Det er okay at være anderledes Faith. Der er ikke nogen der ser ned på dig på grund af det."

Jeg rystede forvirret på hovedet. Hvad fanden snakkede han om?

"Conor, hør. Din psykolog snak er virkelig god, men hvad fanden snakker ud om?" Udbrød jeg.

Conor grinede kort. "Jeg siger bare, at det er okay at være til sit eget køn."

Oh.

"Det er ikke noget du skal skjule. Jeg ved godt det kan være svært at indse, og det behøver du ikke nogen til at dække over. Hverken Harry eller mig og.."

"Hvad? Nej? Hvad fanden?" Jeg rystede forvirret på hovedet. Hvad fanden? Lesbisk? Var det det?

Oh my god.

"Conor, jeg er ikke lesbisk!" udbrød jeg højt, så en af tjenerne kiggede forvirret på mig.

"Faith hold nu op. Du sagde det til hele verden fordi du ikke kunne klare at Harry skulle være dit dække mere. Det er okay, vi kan sagtens være venner, og jeg er her." Han greb ud efter min hånd.

"Harry fortalte mig du nok ville afvise, men du skal vide det..:"

Harry.

Jeg hørte ikke mere af hvad han sagde. Det eneste der kørte rundt i mit hoved var Harry.

Hvad fanden i fucking i helved i satan tænkte han på?

AHAHAHHAHAHAHAHAH

Du lukker bare!

Jeg rev min hånd til mig og rejste mig op. Conor kiggede forvirret på mig.

"Faith, jeg ville ikke gøre dig sur. Hold nu op, sæt dig nu." Sagde han uroligt, men jeg rystede hurtigt på hovedet. Vreden kæmpede for at komme ud, og det skulle ikke gå ud over Conor.

"Det er ikke dig, virkelig tro mig. Kan jeg ringe til dig senere?" spurgte jeg. Conor nikkede forvirret men sendte mig så et smil. Jeg nåede dog ikke at gengælde det før jeg var ude af butikken.

"Hey Faith!" Lød et par pigestemmer. Jeg stoppede hurtigt op og kiggede på dem.

"Omg det er hende!" skreg en pige og kom hurtigt hen til mig. Det her var ikke hvad jeg havde lyst til lige nu.

"Hej med jer!" sagde jeg og prøvede at smile. "Jeg har virkelig travlt så.."

"Er det rigtig du er lesbisk?"

Jeg stoppede op. Nu måtte det holde op!

HAHAHAHAHHAHAHAHA

"Hvis du er lesbisk, så er dig og Conor bare venner, ikke?" spurgte en anden pige ind til.

Ordet lesbisk kørte rundt i mit hoved og vreden boblede desværre over. Det her var for meget. Det åndssvage rygte havde ødelagt så meget. Jeg måtte virkelig tage at tænke over hvad fanden jeg sagde.

Og Harry! Fokuser Faith. Harry den lille møg i...

"......du lesbisk?"

Et højt suk forlod mine læber - nærmere et skrig. Jeg vendte mig om og smed den kop med kako i.

"Jeg er ikke fucking lesbisk, okay?!" Pigenre kiggede skræmt på mig og løftede deres mobiler op, men lige nu fyldte min vrede så meget, at det ikke betød noget.

"Jamen du sagde du var lesbisk?" Spurgte en anden om.

"Jeg er ikke lesbisk or god sake! Jeg løj okay? Jeg er ikke lesbisk!"

"Men du.."

"Jeg har knaldet Harry fucking Styles, okay? Jeg er ikke lesbisk!" Jeg råbte det sidste, og vendte mig så rundt for at gå. Den næste der sagde ordet lesbisk, ville virkelig dø.

Gælder det også dig selv?

Er det en udfordring?!

Hvad blev der af, at du skulle tænke over hvad du sagde?

Mine øjne blev store, og et gisp forlod min mund. Jeg snurrede rundt for at kigge på pigerne, men de var allerede for langt væk.

Oh my god.

Havde jeg lige fortalt tre piger, som havde en mobil der filmede, at jeg havde knaldet Harry Styles?

Oh nej.

Nej nej nej.

Så kan han lære det.

Jeg stoppede op. Et køligt smil gled over mine læber ved tanken om, at Harry havde ødelagt mine chancer hos Conor ved at sige jeg var lesbisk. Det her var hævn, og hævnen var sød. Harry fortjente den, og hvis det betød at hele verden skulle vide, at jeg havde knaldet ham, så fint.

Men det dæmpede ikke min vrede. Harry havde stukket Conor en løgn, og han havde ødelagt det. Jeg var helt oppe i det røde felt, og nu skulle han fanme have nogle ting at vide. 

***

Så, hvad synes I? Er det okay at hun giver Harry den kolde skulder? Og er det okay hun ved en fejl kommer til at fortælle alle hun har knaldet med Harry? Hvad tror I der sker nu? Tror I hun flipper fuldstændig??!?! Og er det okay at Harry lyver for Conor, for at få ham væk fra Faith?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...