Take a Chance on Me - One Direction 13+

Faith Barker byder jer velkommen til sit lette liv, med adgang til den kendte verden som Niall Horans bedsteveninde. Hendes liv er ikke som andres, nej for hendes liv er problemfrit. Hun lever livet, og alt i alt går det som smurt. Det har det altid gjort. Ingen familie problemer, intet ekskæreste drama og ingen hjertesorger, og det går hun også ud fra, at det vil være når hun efter en uge med sin bedsteven og hans band kommer hjem, men der tager hun fejl. Det eneste lille problem Faith har i sit liv er en person, er en person med grønne øjne og et stort krøllet hår – bedre kendte som Harry Styles ’the manwhore’ ifølge Faith. I alt den tid hun har kendt Harry, har de haft et indre had til hinanden, men hvad hvis det had kan blive udnyttet seksuelt for dem begge? Men hvad sex ikke kan løse, er Harrys indre lyst til at ødelægge Faiths liv godt og grundig, når hun langt om længe falder for en dreng - en dreng, Harry pludselig ikke bryder sig om længere.

839Likes
1204Kommentarer
72908Visninger
AA

13. Fine, I'll admit it.

Det var flere dage, siden jeg var kommet til at fucke rigtig meget op mellem Faith og jeg til den åndsvage julefest, eller hvad fanden det nu havde været. Hun havde nægtet at snakke med mig siden, og hun lod praktisk talt som om, jeg ikke var til stede, når hun snakkede med nogen af de andre.

Hun værdigede mig ikke engang et blik, når jeg snakkede til hende, og det var ved at gå mig rimelig godt på nerverne. Jeg måtte indrømme, at jeg ikke kunne klare, når hun nægtede at snakke til mig. Det var noget af det mest frustrerende, kunne jeg godt sige.

I dag skulle vi alle sammen holde en filmaften, som Niall så fint havde valgt, og jeg kunne ikke hade det mere. Det betød, at jeg skulle være i rum med Faith, og det var svært, når hun nægtede at snakke med mig.

Jeg følte virkelig, at det var mig, der havde gjort noget galt. Det var det måske også, men slemt var det vel heller ikke, var det? For helvede, jeg kunne da have gjort det, der var værre.

Lige nu var Faith på café eller noget i den stil, og det var selvfølgelig med den skønne, skønne Conor, som vi alle elskede så højt. Hvorfor var det, at han lige pludselig var kommet så meget ind i billedet?

Pludselig blev der knipset foran mine øjne, og jeg kiggede forskrækket op på Niall.

”Du virker helt nede, og så stener du på det groveste. Hvad er der galt?” han satte sig ned ved siden af mig, og der var noget, der sagde mig, at han måske havde en mistanke til, hvad det var, der var galt.

”Ikke noget,” løj jeg og smilede til ham. Så lod jeg mig falde bagover i sofaen og støttede hovedet på ryggen af den. Det var som om, at køligheden, Faith gav mig, gjorde mig helt træt. Det var simpelthen så underligt. Niall hævede et øjenbryn. ”Det ved jeg godt, der er. Ud med det,” sagde han så bestemt.

Jeg sukkede. ”Det er bare.. ej, det er lige meget, jeg er bare træt,” jeg ville gøre alt i verden for, at han bare ville lade mig være lige nu og ikke blive ved med at grave i det, men jeg kendte ham godt nok til at vide, at han ville finde ud af, hvad der var galt.

”Det er Faith, er det ikke?” spurgte han så uden at kigge på mig. Derimod kiggede han ned i sin mobil, som om det var et mest normale at snakke om det her.

”Hvorfor skulle det være det?” spurgte jeg hurtigt om, og det lød klart så anspændt, at jeg fik afsløret mig selv.

”Fordi du har opført dig sådan her i al den tid, hvor hun har nægtet at snakke med dig. Men du har fandeme også fucket det op, at du ved det,”  han snakkede alvorligt, men kiggede stadig ikke på mig.

”Hvordan kan hun lade være med at snakke til mig så længe?” udbrød jeg pludselig frustreret, ”hvordan fuck kan hun ignorere mig så meget?! Er du klar over, hvor pisse meget det frustrerer mig?” jeg havde rejst mig fra sofaen og gik hen mod den nærmeste væg, fordi jeg havde en trang til at slå min hånd i mod noget – det gik så udover væggen. Den tog nok heller ikke særlig meget skade af det.

Niall kiggede overrasket på mig. ”Træk nu vejret, Haz, før du ødelægger din hånd. Har du overvejet, om du måske har lidt.. følelser for hende, siden du har reageret, som du har? Nu har I trods alt også været sammen lidt mere end en gang, ikke?” han sagde det nærmest forsigtigt, som om han var bange for min reaktion.

”Jeg.. jeg hader hende i hvert fald nok ikke mere,” indrømmede jeg med sammenbidte tænder. Hvornår var det overhovedet sket, at jeg ikke havde det samme had til hende? Før i tiden kunne jeg ikke klare synet af hende nærmest, og nu ville jeg gøre alt for, at hun ville snakke til mig.

Niall skulle til at sige noget, men vi blev afbrudt af en dør, der stort set blev smækket op.

Faith trådte ind, og da hendes blik faldt på mig, slog det lyn i øjnene på hende. Hun var i den grad mere vred, end hun havde været de andre dage, for der ville hun ikke engang kigge på mig.

”Hvad fanden er det, du har haft gang i?!” skreg hun pludselig, og der var ingen tvivl om, at det var til mig og ikke Niall. I et kort øjeblik blev jeg forvirret, før det gik op for mig, hvad det måtte være.

Niall kiggede forvirret frem og tilbage på os, men han gjorde ikke noget, imens Faith med hastige skridt gik hen mod mig. Hun lignede en, der var klar på at give mig en flad og meget mere til.

”Hvad?” spurgte jeg så for at være sikker på min teori.

”Ja, hvad fanden tror du selv, din nar? Hvorfor har du sagt til Conor, at han er mit dække, fordi jeg er lesbisk? Hvad foregår der oppe i hovedet på dig?!” råbte hun og stod praktisk talt med hovedet 5 cm meter væk fra mit.

Jeg skulle til at svare, men så langt nåede jeg slet ikke, før Faith løftede sin hånd, og jeg nåede ikke at reagere, før hånd ramte kind, og et ordenligt klask lød sammen med en kæmpe smerte på min højre side. Hvorfor vidste jeg bare, at det ville ske?

Hårdt bed jeg mig i læben og kiggede ned uden at sige noget, for der var ikke noget at sige. Det gjorde ondt, og hun kunne fandeme slå hårdt, men jeg vidste også godt, at jeg havde fortjent det – ingen tvivl om det.

Mit blik fastlåste sig på jorden, imens smerten langsomt tog til. Det var faktisk helt sygt, så hårdt hun havde ramt, så der gik lidt tid, før jeg kiggede op. Med et fucking undskyldende blik.

”Jeg fatter ikke, hvordan du kan få dig selv til at gøre det, Harry! Hvad er du for et menneske?” hun råbte stadig højt, men hendes stemme knækkede. Hun var så vred, at hun fik tårer i øjnene, der truede med at vælde ud. Der skulle ellers en del til at gøre hende så sur, som hun var nu.

Hun trådte et skridt frem mod mig og skubbede mig væk, for derefter at slå mig på brystet. Og jeg gjorde intet. Jeg var pisse vred og såret og alt muligt andet, men jeg vidste godt, at jeg fortjente det. Jeg prøvede egentlig bare at holde hendes vrede råb væk, fordi jeg ikke brød mig om det.

”Skal du ikke sige noget igen? Skal du ikke sige noget til dit forsvar, fordi du er så pisse god hele tiden?” det var som om, at det pissede hende mere af, at jeg ikke gjorde noget. Hun burde bare være glad for det, for jeg var bange for, at jeg ville komme til at gøre hende noget, hvis jeg blev vred. Hvis jeg gav mig selv lov til at blive vred.

”Faith!” pludselig fór Niall hen mod hende og hev hende væk fra mig. Hun vred sig i hans greb, men det hjalp ikke. Hun var til hendes eget uheld ikke stærkere end Niall. Niall sendte mig et underligt blik, som overraskende nok ikke engang var vredt, før han trak hende væk fra mig og ind i et andet rum.

Louis var kommet frem i døren og kiggede forvirret efter Niall og Faith, før han satte sig ved siden af mig. Faktisk var det lige der, hvor Niall havde siddet før.

”Hvad gik alt det der ud på?” spurgte han forvirret om, og jeg bed mig i læben, før jeg svarede ham. ”Jeg kom vidst nok til at sige til Conor, at hun var lesbisk – at hun bare brugte ham som dække eller noget i den stil. Det var sku ikke lige så smart, må jeg nok indrømme,” jeg kløede mig akavet i nakken.

Da jeg kiggede på Louis igen, sad han med et nærmest chokeret blik.

”Det gjorde du bare ikke, vel? Så er du enten meget vild med hende, eller også hader du hende så meget, at hun ikke må få noget glæde i sit liv,” konstaterede han efter en lille tænkepause. Jeg kommenterede ikke på det.

Han havde ret, og jeg havde ligesom konstateret for mig selv, at jeg ikke hadede hende. Der var noget, der var blevet ændret indeni, kunne jeg godt mærke. Det var ikke på samme måde, som da vi spillede i Madison Square Garden. Der måtte hun gerne forsvinde langt væk for min skyld, og det var jeg egentlig rimelig ligeglad med nu.

Hun måtte faktisk gerne blive her og snakke til mig nu.

Louis sagde ikke mere, men klappede mig i stedet på låret, før han rejste sig. Jeg var sikker på, at det nok skulle blive en spændende aften i aften, når vi skulle se film. Medmindre den selvfølgelig blev aflyst, på grund af Faith og jeg.


***

Vandet løb ned over min krop og mit hår og gjorde langsomt mine krøller helt våde. Jeg lod min hånd løbe frustreret igennem dem, imens en masse tanker løb igennem mit hoved. De var længe siden, jeg havde tænkt så meget, som jeg gjorde lige nu.

Jeg var træt, og jeg havde egentlig den største lyst til bare at være hjemme. Og jeg havde da slet ikke lyst til at skulle sidde i et rum sammen med Faith, når vi ikke engang kunne kigge på hinanden.

Mine tanker gled af en eller anden grund hen på alle de gange, hvor vi rent faktisk havde haft det sjovt. Jeg kunne komme med mange eksempler fra skiferien – selvom der også var dårlige. Og jeg ville da ikke ligge skjul på, at gangen, hvor vi havde været alene hjemme, klart var en af mine favoritter. Måske var det der, det gik op for mig, at hun ikke var så slem alligevel, men rent faktisk var ligesom mig.

Bare tanken om hendes berøringer over min krop og den måde, hun var på, når hun så blidt gjorde et eller andet i sengen fik mig til at lukke øjnene i og nærmest ønske, at det ville ske igen. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde tænkt sådan om en pige, jeg havde været i seng med.

Hvorfor havde jeg også sagt det til Conor? Fordi jeg ikke ville have, at hun var sammen med ham. Hvorfor ville jeg ikke det? Jeg var blank.

Vred over min egen opførsel slog jeg min hånd ind i væggen, og det var lige før, jeg nød smerten, der røg igennem min arm. Jeg fortjente den fandeme. Det var præcis det samme, som da hun slog mig; jeg fortjente det.

Det bankede pludselig på døren.

”Er du okay, Harry?” Zayns stemme nåede mig, og jeg rynkede på panden. Hvorfor skulle jeg ikke være okay?

”Ja, skulle jeg ikke være det?” spurgte jeg forvirret om, imens jeg slukkede for bruseren og dermed også vandet. Det gjorde det lettere for mig at høre Zayns svar.

”Vi kunne bare høre, at du slog på noget, men hvis du er okay, såå.. er det fint,” mumlede han, og jeg kunne derefter høre fodtrin, der indikerede, at han var gået væk fra døren endnu engang.

Det var da også bare super fedt, at de havde hørt det, for så vidste de, hvor frustreret jeg var over situationen.

Jeg tog hurtigt et håndklæde rundt om livet på mig, så der blev dækket det, der skulle dækkes. Så kastede jeg et blik i spejlet på mig selv, før jeg vendte om og låste døren op, så jeg kunne komme ud. Mit tøj var ligesom i min taske, og jeg var i øvrigt også utroligt sulten, så jeg kunne tage noget mad, imens jeg blev tør.

Drengene sad og så tv, så der var ikke nogen af dem, der bemærkede, at jeg bevægede mig ud i køkkenet. De kiggede i hvert fald ikke op, og jeg skulle lige til at undre mig over, hvor Faith var, da jeg fik øje på hende ude i køkkenet.

Måske vidste jeg godt, at jeg ikke burde gå derud så, men jeg kunne ikke lade være med det. Hvorfor skulle jeg også lade være? Hun kunne jo ikke bestemme, hvor jeg skulle være, fordi vi ikke snakkede.

Hun kiggede kort på mig, og igen slog hendes øjne lyn, før hun kiggede væk. Det var da altid noget, at hun ikke fór på mig og slog mig igen, men i det mindste var stille. Der var dog noget, der sagde mig, at hun havde mere end lyst til at slå mig igen, men hun holdt det inde.

Jeg begyndte at bevæge mig rundt, så jeg kunne få lavet en skål cornflakes, som var det eneste, vi rigtig havde. Der var ikke nogen, der havde lavet mad her til aften, så derfor blev det morgenmadsprodukter, jeg spiste. Det var da godt, at vi var i besiddelse af dem, når de andre svigtede med at lave mad. Og hvis I var i tvivl, så orkede jeg ikke at lave mad, nej.

Et smil trak i mind mundvige, da jeg så, at hun ikke kunne lade helt være med at kigge hen mod min let beklædte krop. Det var heller ikke, fordi jeg bebrejdede hende. Selvom det var en, jeg var pisse sur på, ville jeg da også smugkigge, hvis personen kom gående ind i undertøj, ikke? Eller.. kun et håndklæde faktisk.

”Faith, har du- oh, hej, Harry,” Nialls stemme fadede hen, da han fik øje på mig. Hans blik røg fra mig, hen på Faith for derefter at ryge tilbage på mig; han vidste nok ikke helt, hvad han skulle sige til, at vi begge to stod herude.

”Hej Niall,” jeg smilede stort til ham, imens jeg hældte mælk og sukker udover mine cornflakes.

”Hvad var det, du ville spørge om?” Faith smilede stort og rettede sit blik udelukkende mod Niall. Det kom ikke engang bag på mig.

”Jeg ville faktisk spørge, om du havde set Harry, så vi kunne komme i gang med at se film, men nu fandt jeg jo jer begge to her,” konstaterede han og lignede en, der lige havde vundet i lotto. Faiths smil forsvandt en smule, da han sagde mit navn, men det kom hurtigt igen. Hun ville garanteret skjule det overfor mig.

Faith tog fat om hendes tekop og gik forbi Niall – nok for at komme videre ind i stuen til de andre.

”Få noget tøj på og så kom ind til os andre,” kommanderede Niall nærmest, og det fik mig til at kigge forarget på ham. Det lignede da slet ikke ham at snakke på den måde, så jeg blev helt forbavset over det.

”Jeg spiser lige,” mumlede jeg og proppede grådigt skeen ind i munden.

 

Nialls synsvinkel:

Hurtigt gik jeg ind i stuen til de andre og fik hurtigt øjenkontakt med Faith.

”Skal han virkelig være med?” sukkede hun, og jeg vidste straks, at hun hentydede til Harry. Selvfølgelig blev han nødt til at være med. ”Ja, hvad regner du med? Faith, jeg tror virkelig, han er ked af det,” begyndte jeg.

Hun stirrede forarget på mig.

”Tager du nu hans parti?” begyndte hun, men blev afbrudt af Zayn: ”Jeg tror, Niall har ret. Selvfølgelig er det ikke i orden, at Harry har sagt det lort til Conor, det er jeg enig med dig i, men tror du ikke, at han har lidt længe nok nu? Godt nok har du først fundet ud af det med Conor i dag, men du har ikke snakket til ham i flere dage. Er du klar over, hvor meget det har taget på ham? Han er ved at gå ud af sit gode skind, fordi du afviser ham så blankt,”

”Ja, mhmm, det er helt sikker rigtigt, ja. Han fortjener det,” mumlede hun surt.

”Det er jo nemlig helt normalt, at han bliver så sur, at han smadrer sin hånd ind i en væg to gange på en dag og ikke reagerer på, at du fucking slår ham. Er du klar over, hvor meget amok han ville have været gået på dig, hvis det var til Madison Square Garden for eksempel?” Louis lød ligefrem irriteret, da han snakkede til hende, og hun kiggede surt på ham over det.

”Fint, så går jeg ud og tager den med ham nu,” vrissede hun og rejste sig op fra sofaen. Det var nok ikke med hendes gode vilje.

 

Harrys synsvinkel:

Jeg skulle lige til at bevæge mig ud af køkkenet, da jeg blev skubbet ind igen af en meget vred Faith. Hvad jeg havde gjort denne gang, anede jeg ikke, men hun var i dårligt humør.

”Hvad har jeg nu gjort?” spurgte jeg træt og lod en hånd gå igennem mit hår. Jeg var træt af alt det her drama – det var ved at gå mig fuldstændig på nerverne. Hun krydsede armene og kiggede nedværdigende på mig.

”Forklar mig det,” sagde hun så hårdt, og jeg kiggede forvirret på hende. ”Forklar dig hvad?” spurgte jeg så, imens jeg holdt øjenkontakten. Der var usikkerhed et kort øjeblik, før hun slog ud med armene.

”Det her. Hvad er din undskyldning for at være en idiot?” spurgte hun koldt, og det fik vreden frem i mig.

”Hvad er undskyldningen for, at du ikke har snakket til mig? Hvad er undskyldningen for, at du har ladet som om, at jeg ikke findes? At jeg ikke trækker vejret? Når jeg har sagt et ord til dig, har du ikke engang fortrukket nogen mine, du har bare fortsat med det, du har haft gang i?” jeg hævede min stemme mere og mere, men jeg var også ved at få nok.

”Hvorfor tror du? Helt ærligt, hvorfor fanden tror du, Harry?” vrissede hun tilbage. ”Jeg ved det ikke? Var det kun, fordi jeg kyssede dig, da Conor skulle til det? Var det kun derfor?!” råbte jeg højt, og hun blev helt forskrækket over det.

”Du føler dig så fucking meget bedre, Harry! Du går rundt og siger, hvad der passer dig, til højre og venstre! Hvorfor fanden sagde du til Conor, at jeg bare brugte ham?! Hvad fanden er det for en opførsel?!” skreg hun højt.

Pludselig løftede hun hånden for at lange ud efter mig, men jeg greb den hurtigt i luften, før jeg skubbede den tilbage, så den røg op mod væggen.

”Fordi jeg er fucking forelsket i dig, Faith! Var det det, du ville vide, hva?!” råbte jeg højt. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde været så vred. Mine øjne slog stort set gnister, da jeg kiggede på hende.

”Fint! Nu fik du det, som du ville have det. Er du glad?!” råbte jeg igen, men hun svarede ikke. Hun var blevet helt stille og kiggede på mig med store øjne. Enten havde jeg skræmt hende, eller også havde jeg lukket munden på hende med mine ord.

”Harry-” ”Nej, jeg gider fandeme ikke,” vrissede jeg og slap hende med det samme mørke blik. Jeg var sur, og jeg havde brug for at få det ud.

***

Nu er det så mig, theaaaa hihi, som udgiver Mirahs kapitel, og jeg ved ikke hvad jeg skal sige. Mirah skriver SÅ godt, ingen tvivl om det, men det her er mit yndlings kapitel ud af alle kapitelr, omg jeg elsker det. Har grint så meget og URG, damn!

Nå, hvad synes I?!?!?! Tror I det er Harrys tur nu til at ligge Faith på is? Huh? :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...