Take a Chance on Me - One Direction 13+

Faith Barker byder jer velkommen til sit lette liv, med adgang til den kendte verden som Niall Horans bedsteveninde. Hendes liv er ikke som andres, nej for hendes liv er problemfrit. Hun lever livet, og alt i alt går det som smurt. Det har det altid gjort. Ingen familie problemer, intet ekskæreste drama og ingen hjertesorger, og det går hun også ud fra, at det vil være når hun efter en uge med sin bedsteven og hans band kommer hjem, men der tager hun fejl. Det eneste lille problem Faith har i sit liv er en person, er en person med grønne øjne og et stort krøllet hår – bedre kendte som Harry Styles ’the manwhore’ ifølge Faith. I alt den tid hun har kendt Harry, har de haft et indre had til hinanden, men hvad hvis det had kan blive udnyttet seksuelt for dem begge? Men hvad sex ikke kan løse, er Harrys indre lyst til at ødelægge Faiths liv godt og grundig, når hun langt om længe falder for en dreng - en dreng, Harry pludselig ikke bryder sig om længere.

838Likes
1208Kommentarer
72095Visninger
AA

3. Drunk mistake.

HARRYS SYNSVINKEL

Jeg stod oppe i baren og ventede tålmodigt på min drink, imens jeg lyttede på musikken omkring mig. Der var mange mennesker, men det var også klart, når der trods alt var MSG afterparty – der var mange mennesker, der havde været her.

”Her,” lød det så til mig, og min drink blev stillet foran mig. Jeg følte ikke rigtig for at gå ned til de andre med en drink til i hånden, fordi de allerede mente, at jeg havde fået mere end rigeligt – hvilket jeg egentlig også havde, men det havde jeg ikke lyst til at indrømme.

Jeg blev stående oppe ved baren og drak drinken, og selvom jeg i princippet godt kunne tage mig sammen og snakke med nogen af de mange gæster, der var her, så valgte jeg at stå og blive irriteret over Faith, som jeg så tit gjorde. Der var noget ved hende og jeg, der bare slet ikke fungerede, og det havde det virkelig aldrig gjort. Der var bare et eller andet over hende, som jeg ikke kunne klare, og hun var også altid så flabet.

Suk, det var trættende i længden. Og endnu mere trættende var det, at hun oven i det var Nialls bedste veninde, for så var jeg da først klar over, at jeg ikke ville komme til at kunne undgå hende. Hun var Nialls bedre halvdel, det var i hvert fald en ting, der var sikkert.

Imens jeg havde stået i mine egne tanker, havde jeg fået drukket min drink, og dermed valgte jeg så at styre ned mod de andre, der stod rimelig samlet. Faith stod med ryggen til mig, og lige da jeg skulle til at besvare Zayns svar med et smil, fik hun vendt sig om, så hun gik direkte ind i mig – ja, gæt så selv, hvad der derefter skete. Selvfølgelig fik hun spildt sin åndssvage drink udover mig, og derefter fik det lykkedes hende at vælte mig over hende.

”Hvad fanden,”  mumlede jeg, da det gik op for mig, at jeg lå ovenpå hende. Hun åbnede hendes øjne og kiggede lige ind i mine. ”FAITH!” vrissede jeg irriteret, da mine øjne endelig mødte hendes, kunne jeg godt se, at hun vidste, at jeg var sur.

”FLYT DIG!” råbte hun pludselig højt af mig, og af den eller anden grund gik det først op for mig der, at der var en masse, der stod og grinede af os. Lige da det så var gået op for mig, blev jeg blændet af en blitz, fordi jeg begik den fejl at kigge til siden.

”Hvad fanden skulle det til for, Faith?” spurgte jeg og støttede mig ved hjælp af mine albuer. Hendes blik var irriteret, da hendes hænder fandt hen til mit bryst, og hun irriteret skubbede til mig.

”Hvad fanden Harry! Gå af mig!” vrissede hun så, men selvom jeg ikke ville fjerne mig, skete det dog alligevel, fordi jeg blev hevet op af et par hænder bagfra. Irriteret rystede jeg personen af mig, som havde gjort det.

”Se, hvad du har gjort!” bed jeg af hende og pegede ned på min hvide skjorte, der nu var helt våd, fordi hendes drink var blevet spildt udover den. Det var som om, at hendes øjne pludselig blev store, og før jeg kunne nå at sige noget, begyndte hun at fnise på en provokerende måde.

”Hvorfor fanden griner du?” råbte jeg vredt til hende, og selvom jeg var sikker på, at jeg var lige så vred, som jeg følte mig, blev hun ved med at grine – hvis ikke mere end før. Det var så provokerende, og jeg fik en eller anden underlig lyst til at slå hende.

”Du, din trøje, ha dig, hahahah!” hun grinede så meget, at hun slet ikke kunne fuldføre en sætning, og den lille ting var også med til at få vreden til at koge indeni mig. Hun kunne ikke bare stå der og grine af det hele, som om det var virkelig sjovt.

”Du skal fanme betale for en ny!” råbte jeg højt for at overdøve musikken og trådte et skridt hen mod hende. Før jeg kunne nå at blinke stod Louis foran mig og skubbede mig tilbage, hvilket hun bare skulle være heldig over, at han gjorde.  

Da jeg fik kigget væk fra Harry, stod Faith ikke der, hvor hun havde stået lige før, så forvirret kiggede jeg rundt, indtil jeg fik øje på de to piger, der gik hen mod toilettet. Faktisk var det Eleanor, der trak af sted med Faith, og det var nok fordi, hun var så handicappet, at hun ikke selv kunne gøre det.

Hold kæft, hvor var jeg indebrændt på hende, det var helt vildt. Det var en småting, der var sket, men den småting kunne vi let gange med 100, når det var Faith, der var skyld i den. Det var bare som om, at det gjorde det meget værre, end det var.

De andre var begyndt at koncentrere sig om andre ting, og fordi jeg var så fuld, tænkte jeg ikke over, hvad jeg lavede, før jeg var på vej hen mod toilettet. Faith var blevet reddet af Louis og Eleanor før, men det ville hun ikke blive denne gang.

På en måde fik jeg banet mig vej gennem menneskerne, der efterhånden stod tæt eller dansede rundt på dansegulvet, og før jeg nåede at tælle ti til ti på japansk, rev jeg døren op til kvindernes toilet. Hurtigt fik jeg øje på Faith, der i netop samme blik vendte sig om og kiggede hen på mig.

”Harry, hvad fanden har du gang i?” hvæsede hun og lod det kolde vand i hanen skylle over hendes hænder. Jeg lukkede døren i efter mig og hævede et øjenbryn. ”Jeg står her. Du har ødelagt min trøje, det ved du godt ikke?” sagde jeg og trådte tættere på hende, så hun satte hænderne i siden.

”Ja? Og hvad så? Det er ikke fordi, det burde være noget problem, når man hedder dit navn og ejer halvdelen af verdens penge, vel? Så kan man vel godt lige overkomme at købe en ny trøje, i forhold til os andre mennesker, der ikke har særlig mange penge konstant,” sagde hun så, og det ærgrede mig ekstremt, at hun havde ret i det.

”Er det dig eller kjolen, der får din numse til at se så stor ud?” endte det så med, jeg sagde som et emneskift, fordi jeg ikke havde andet at sige. Det irriterede mig grænseløst, at jeg ikke kunne få sidste ord i den diskussion. Jeg trådte tæt på hende på en flirtende måde, imens jeg snakkede – kun fordi jeg vidste, hvor provokerende hun fandt det.

”Styles, du kan ikke se den, så det var et rigtigt dårligt argument,” sagde hun og lagde hovedet på skrå. Hendes øjne funklede tilfredst, fordi hun havde fået det sidste ord igen – troede hun.

”Jeg så den, da jeg kom ind, så den der kommer du ikke langt med,” sagde jeg og smilede falskt til hende. Hun kiggede måbende på mig, fordi jeg fik svaret hende igen, og denne gang kunne jeg ikke stoppe det tilfredse smil, der hvilede på mine læber.

”Det kunne du ikke have nået og-” ”Faith, bare stop. Du gør det kun værre for dig selv, det ved du godt, ikke? Du er heldig, at det der spejl ikke griner,” jeg lavede et underligt nik hen mod spejlet, der var ved siden af os.

Hun himlede med øjnene af mig, så jeg mærkede den ellers neddæmpede vrede stige op i mig igen. Jeg kiggede endnu engang ned af min trøje og så hen på Faith, der stod og grinede over det. Hun blev i hvert fald nødt til at holde sig for munden, så det gik jeg da ud fra.

”Hvad er det, der er så morsomt?” sagde jeg hårdt til hende, da hun blev ved med at stå og grine. Hun vaklede lidt til den ene side, men nåede at få balancen ved at gribe fat i bordkanten.

”At du har alkohol udover dig selv. Og at jeg sørgede for det, for jeg tror ikke, at du drømmer om, hvor lang tid jeg har haft lyst til det,” fnes hun og skulle til at gå forbi mig. Hun nåede dog ikke så langt, før jeg greb fat om hendes overarm og hev hende tilbage.

Et gisp undslap hende, da jeg pressede hende op mod bordet, og jeg kunne godt fornemme, at det gjorde ondt, der hvor bordkanten borede sig ind i hendes ryg.

”Sig en gang til, at det er sjovt,” sagde jeg vredt, men med en hviskende stemme. Mit hoved snurrede en anelse underligt, og jeg var helt varm i kroppen, men det var uden tvivl kun på grund af alkoholen, som jeg jo havde fået en smule for meget af.

Hun kiggede op på mig med de store øjne, der var indrammet af den mørke mascara på hendes læber, og så fnes hun endnu engang. ”Det er sjovt,” sagde hun flabet, og det sitrede nærmest i min krop efter at få hende til at holde kæft. Nej, ikke at slå hende, hele min krop ville bare så gerne have mig til at sige et eller andet, der fik hende til at klappe i – og det måtte gerne være for altid, hvis det var muligt.

Jeg kiggede vredt på hende, men jeg gjorde ikke noget, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre. På en måde havde jeg jo forventet det svar, men alligevel havde jeg ikke tænkt over, at jeg skulle svare hende på det. Derfor gjorde jeg noget med uventet; jeg bukkede mig ned og pressede voldsomt hårdt mine læber mod hendes, fordi jeg var så sur. Jeg skulle ud med min vrede.

”Og du er heldig, at spejlet ikke sladrer,” sagde hun med et grin, da hun trak sig væk fra mig. Hendes blik faldt på spejlet og derefter flabet hen på mig. Jeg vidste, at hun hadede mig i lige høj grad, som jeg ikke kunne fordrage hende, og jeg kyssede hende igen.

Hendes hænder banede vej op til mit hår, som hun rev sig hårdt fat i. Mine hænder bevægede sig op og ned af hendes krop på en voldsom måde, der fik hende til at rykke sig en smule, men jeg tog mig ikke af det. Det tændte mig en anelse, at hun var så hård ved mig, så jeg var det samme ved hende; uden nogen form for varsel, lod jeg min hånd rive hende ned langs ryggen, så hun stønnede af både smerte og nydelse – det vidste jeg, for hun fjernede sig ikke fra mig.

”Fuck, jeg hader dig,” vrissede jeg af hende, da hun tog fat i mine bukser. Hendes vejtrækning var vild og ustyrlig, men jeg tog ikke hensyn til hendes tydelige nød til ilt, fordi jeg voldsomt lod min hånd glide op under hendes kjole.

Alt blodet i min krop pumpede rundt af had og liderlighed, og det gjorde, at jeg ikke kunne styre mig. Jeg rev hende væk fra bordet, som hun havde stået mast op af, og i stedet drejede jeg hende og direkte skubbede hende op med døren på en hård måde. I hvert fald kunne man godt høre, at hendes krop fik kontakt med døren på en voldsom måde.

Da jeg fik trådt frem mod hende, lod jeg igen min hånd glide op under hendes kjole – kun så jeg kunne rive hendes trusser af, der i øvrigt var en rød g-streng.

Med hele min krop fik jeg presset hende fuldstændig op af væggen og kysset hende ned af halsen. Jeg kunne ikke lade være med at suge mig fast et par steder, så hun selv kunne få lov til at forklare de andre om sugemærket.

”Harry..” stønnede hun, da jeg pressede lidt på med min finger. Hendes hænder havde åbnet mine bukser, og jeg lod dem falde med det samme. Jeg kiggede på hende. ”Hvad så? Vil du gerne have mig, eller hvad er det, du prøver at sige? Indrømmer du virkelig, at du gerne vil have mig?” sagde jeg med en underligt dyb stemme, og hun rystede med det samme på hovedet.

”Nej,” sagde hun bestemt, og hun skulle lige til at fortsætte, da jeg uden videre klaskede lige op i hende. Hun fortjente det store chok, som hun fik, og jeg kunne også se, at det gav hende smerte – det var perfekt. Selvom jeg lige var trængt op i hende, stødte jeg allerede med et rimeligt tempo, så da hun bad om mere, blev jeg helt overrasket.

Men hvis hun bad om det, så gjorde jeg det – hun kunne lide det. Jeg var så sur og indebrændt over, at hun var på den måde. Den flabede Faith, der formåede at tage Nialls opmærksomhed, hver gang hun var i nærheden af ham.

Pludselig mærkede jeg en underlig smerte gå igennem både ryg og skulder, og det gik langsomt op for mig, hvad det var, hun lavede. Hun bed mig hårdt i skulderen, imens hele hendes krop blev kastet lidt frem og tilbage, og hendes hænder kradsede voldsomt på min ryg.

”Harry..” mumlede hun igen. ”Er du meget glad for mit navn?” spurgte jeg kækt, fordi jeg kunne mærke, at jeg var ved at nå højdepunktet. Så var hun sku selv om, om hun var på pillerne eller ej, for hun ville måske få et problem, hvis ikke hun var. Men ja, det måtte hun selv om.

”Hold din kæft,” vrissede hun, og før jeg nåede at blinke en enkel gang med øjnene, havde hun ladet hendes hånd ramme mod min kind. Det fik en fornyet vrede til at gå igennem min krop, og selvom jeg ikke troede, at jeg kunne bevæge mig hurtigere en og ud af hende, lykkedes det mig alligevel.

Jeg smækkede en hånd for hendes mund, fordi hun lignede en, der skulle til at skrige, da hun nåede sit højdepunkt, og først da jeg var sikker på, at hun var ’helt ovre’ det, fjernede jeg den og derefter mig selv. Hun så i et kort øjeblik helt omtumlet ud, over det, der lige var set, men så var det so om, at hun kom til sig selv og trak sine trusser op, der sad nede om anklerne på hende.

”Du skal være meget glad for, at de spejle ikke sladre,” var så det eneste, hun endte med at sige som en gentagelse af det, som hun havde sagt før, og jeg kunne ikke lade være med at grine tilfredst af det. Hun var blevet mundlam, og hun anede ikke, hvad hun skulle gøre – det var genialt.

Jeg kiggede mig selv lidt i spejlet, og det gik op for mig, hvor ædru jeg pludselig følte mig. Det gjorde mig ikke så meget, for jeg havde tænkt lidt på, at jeg skulle se at komme hjem af, og det ville være rart at kunne gøre det ved bevidsthed. Det var i hvert fald det, som jeg foretrak frem for at blive transporteret hjem, fordi jeg var så fuld, at jeg ikke kunne gå.

Med et sidste blik i spejlet og på mine bukser – bare så jeg vidste, at de var helt lukkede igen – svingede jeg døren op og gik ud fra toilettet. Der var et par mennesker, der kiggede underligt på mig, da jeg kom ud fra dametoilettet, og jeg kunne godt forstå dem. Jeg ville tænke det samme, hvis jeg var i deres situation.

Mine ben styrede mig hen mod det sted, hvor alle de andre havde siddet samlet før, men de eneste, der sad der nu, var Perrie, Liam og Faith, som lige måtte være kommet til dem. Liam åndede lettet ud, da han fik øje på mig.

”Åh altså, Harry. Da vi ikke kunne finde hverken dig eller Faith, var vi ved at være bange for, at du var ude for at rive hovedet af hende, men det gjorde du så åbenbart ikke alligevel. Det var altid fremskridt,” sagde han, og jeg kunne ikke lade være med at grine en anelse over det. Var jeg virkelig så slem, at han var blevet nervøs?

”Bare rolig, Liam. Det gik meget godt,” sagde jeg med et forførende smil om læberne, der var sendt til Faith, der kiggede permanent på Perrie.

”Hvad så, Faith, hvorfor tager du ikke et billede? De holder bedre,” sagde jeg henkastet til hende og satte mig ved siden af Liam. Jeg langede ud efter nogle af de chips, der stod på vores ”One Direction” bord, og jeg blev lykkelig, da jeg så, at det var sour cream and onion

”Hvad nu hvis jeg meget godt kan lide at studere ægte personer?” kom det langt om længe fra Faith, der åbenbart var i gang med noget andet. Ikke, at jeg bekymrede mig om det på nogen måde. ”Så tror jeg, at Perrie er hurtig til at sige fra,” svarede jeg hurtigt og proppede endnu flere chips ind i munden.

”Hold nu din kæft. Måske skulle du gå hjem og sove, så du måske har energi til at gætte på, hvor din trøje er købt,” vrissede hun af mig og tog en tår af den drink, som hun åbenbart havde hentet på vej her ned igen. 

”Nå, så du vil gerne betale for den?” jeg lod med vilje mine øjne lyse helt op, som om jeg var i chok over det, og hun himlede med øjnene. Derefter slog hun sig for panden og fik mig til at se dum ud. Og det var selvom jeg ikke så dum ud, så det havde hun talent for. Det måtte så virkelig også være det eneste, som hun havde nogen som helst form for talent for.

”Nej, det ved gud jeg ikke vil. Jeg prøvede bare at få dig til at holde din klamme kæft, så jeg ikke skal høre på dig, Styles. Det har jeg nemlig ikke en skid lyst til,” sagde hun hårdt, men jeg lod hende ikke slippe så let.

”Nej, men nu har du sagt, at du vil gøre det,” pointerede jeg, og hun himlede med øjnene af mig. ”Ja, så skal jeg da nok gøre det. Det er sku da bare fordi, du selv er for doven til at gøre det!” sagde hun og rejste sig. Dog kom hun ikke så langt, for hun var ved at falde igen, fordi hun var fuld. Til hendes held greb Perrie hende, selvom jeg ville have fundet det mere morsomt, hvis hun havde ladet hende falde.

”Jeg er ikke doven, jeg mener bare, at du skal betale for det, som du har ødelagt,” sagde jeg og blinkede kækt til hende, så hun himlede med øjnene. Perrie sukkede af os, men jeg var lidt ligeglad. Hun kunne da bare gøre mig en tjeneste og få Faith hjem, hvis det endelig var.

 

***

Varmen omsluttede mig, da vi endelig trådte indenfor på hotellet, som vi skulle være på. Faith gik bag ved mig sammen med Eleanor, Zayn og Perrie gik rundt oppe foran sammen med de andre, og så gik Taylor ved siden af mig. Hun prøvede af en eller anden grund konstant på at fange min hånd, og det var begyndt at gå mig rimelig meget på nerverne.

Jeg følte mig underligt tung i hovedet, og jeg vidste godt, at det var et tegn på, at jeg havde drukket for meget. Ja, jeg havde drukket rimelig meget, men det var da også once in a lifetime, at man fik den mulighed for at være til MSG afterparty. Det var der nok ikke særlig mange, der kunne prale af.

Taylor hev fat i mig hen mod det hotelværelse, som vi skulle sove på, men jeg rev mig bestemt væk fra hende, så hun kiggede såret på mig. Hun var alt for opmærksomhedskrævende lige nu, så jeg havde altså brug for at komme lidt væk fra hende.

”Bare gå ind, jeg kommer lige om lidt. Jeg skal lige snakke med Niall,” undskyldte jeg, og det fik hende til at nikke forstående, før hun placerede et kys på min kind. Så gik hun ind, og jeg styrede slingrende hen mod Niall, der kiggede skeptisk på mig.

”Hvad så?” spurgte han forvirret, og jeg trak på skuldrene, imens jeg skubbede ham ind på hans værelse, så jeg også kunne komme ind. Han kiggede undrende på mig, og jeg smed mig på hans seng.

”Jeg har bare lige brug for en pause fra Taylor,” forklarede jeg, og det fik ham til at nikke forstående med et skævt smil. Der var et eller andet, der sagde mig, at han ikke var helt så stor en fan af hende.

”Det forstår jeg egentlig godt. Hun har hængt lidt op af dig i løbet af aftenen, har hun ikke?” spurgte han, imens han begyndte at hive hans trøje over hovedet. Derefter gik han hen til hans kuffert, så han kunne finde en anden t-shirt, end den han havde haft på i løbet af aftenen.

”Jo,” sukkede jeg, imens mine tanker var henne på, hvad Faith og jeg havde lavet. Egentlig forstod jeg ikke, hvordan det kunne ske, når vi havde så meget i mod hinanden, men så alligevel. Jeg havde fået mine frustrationer ud igennem det, og jeg var sikker på, at hun havde det samme.

”Du, Haz?” sagde han pludselig, og jeg kiggede opmærksomt på ham. Eller, jeg prøvede, for mine øjne gad ikke fokusere helt ordenligt på ham, og det gik op for mig, at jeg egentlig burde gå i seng. ”Mhmm?” sagde jeg, da jeg ikke havde svaret ham. Niall satte sig ved siden af ham, imens han hev hans bukser helt af.

”Hvorfor er det helt præcist, at dig og Faith har så meget i mod hinanden?” spurgte han, og jeg sukkede højt. Det havde han spurgt om mindst hundrede gange, og jeg havde prøvet at forklare ham det hundrede gange.

”Niall, det er svært at forklare, det ved du godt. Vi kan bare ikke sammen, okay? Det har vi aldrig kunnet, det ved du da også godt,” sagde jeg mumlende, imens jeg lukkede mine øjne en smule i. Niall sukkede ved siden af mig. ”Det kunne bare være så meget lettere, hvis I godt kunne sammen, i stedet for man hele tiden skal holde øje med, om I bider hovedet af hinanden,”

Hun bider hovedet af mig,” rettede jeg ham, og da jeg åbnede mine øjne igen, himlede han med sine af mig. Jeg var godt klar over, at han synes, at jeg også var latterlig, selvom det var Faith, der altid skulle komme med latterlige kommentarer.

”Det er godt med dig, Harry. Smut nu ind på dit værelse, Taylor venter garanteret,” sagde han, og jeg forstod straks hentydningen til, at jeg skulle smutte. Han kunne da også bare sige lige ud, at han ikke ville have mig.

Jeg skar ansigt, da jeg rejste mig op, og jeg kunne allerede mærke hovedpinen, der ville komme i morgen. Selv nu fortrød jeg, at jeg havde drukket mig så fuld, for det ville ikke blive særlig sjovt, når vi skulle sidde i et fly og på skiferie. Jeg krydsede fingre for, at der var andre, der ville have det lige så dårligt som mig, når vi sad i flyet.

Med et suk rejste jeg mig fra Nialls seng, så han selv kunne komme i seng, og da jeg skulle til at åbne døren, blev den smækket op mod mig. Jeg nåede kun lige med nød og næppe at fjerne mit hoved – ellers ville jeg uden tvivl få et flot mærke af en dør.

”Faith, for helvede da også,” vrissede jeg irriteret, da jeg så, at det var hende. Hun gav mig elevatorblikket en enkelt gang, før hun stillede sig i vejen midt i døren med armene over kors.

”Hvad laver du her?” spurgte hun irriteret og lagde hovedet på skrå. Jeg hævede et øjenbryn over hendes dumhed. ”Jeg snakker med min bedste ven. Og hvis du vil være så venlig at fjerne dig, så jeg kan komme ud, som du gerne vil have, kunne det være rart. Ellers bider du bare dig selv i din fine røv ved at blive stående,” sagde jeg med et ironisk grin, og hun himlede med øjnene.

”Det her er mit værelse, så du kan ikke bare gå ind uden tilladelse,” sagde hun, og jeg fik lyst til at kaste en pande i hovedet på hende, fordi hun var så barnlig. Niall bad os om at stoppe, men jeg kunne ikke lade være; jeg ville have det sidste ord.

”Undskyld, jeg havde glemt, at jeg var i rum med en langt mindre udviklet person. Og nej – jeg fornærmer dig ikke, jeg beskriver dig bare,” sagde jeg med et grin. Så skubbede jeg hende væk, så jeg kunne komme ud af rummet, imens jeg kunne mærke hendes blik bore sig ind i min ryg.

***

Hvad synes I så om tingene fra Harrys synsvinkel og hans tanker? Og hvad mener I om episoden med Faith og Harry på toilettet?

GODT NYTÅR! x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...