Take a Chance on Me - One Direction 13+

Faith Barker byder jer velkommen til sit lette liv, med adgang til den kendte verden som Niall Horans bedsteveninde. Hendes liv er ikke som andres, nej for hendes liv er problemfrit. Hun lever livet, og alt i alt går det som smurt. Det har det altid gjort. Ingen familie problemer, intet ekskæreste drama og ingen hjertesorger, og det går hun også ud fra, at det vil være når hun efter en uge med sin bedsteven og hans band kommer hjem, men der tager hun fejl. Det eneste lille problem Faith har i sit liv er en person, er en person med grønne øjne og et stort krøllet hår – bedre kendte som Harry Styles ’the manwhore’ ifølge Faith. I alt den tid hun har kendt Harry, har de haft et indre had til hinanden, men hvad hvis det had kan blive udnyttet seksuelt for dem begge? Men hvad sex ikke kan løse, er Harrys indre lyst til at ødelægge Faiths liv godt og grundig, når hun langt om længe falder for en dreng - en dreng, Harry pludselig ikke bryder sig om længere.

839Likes
1208Kommentarer
72647Visninger
AA

5. Confused.

Faith så ud til, at hun havde fået det bedre over natten. I hvert kunne jeg ikke høre hende brokke sig mere over smerterne.

Jeg var godt klar over, at jeg havde været rimelig strid overfor hende, men sandheden var, at jeg var bange for, at hun var gravid.

Da hun nævnte for mig, at hun ikke var på piller, var der virkelig gået en indvendig panik i mig, men det ville jeg ikke fortælle hende. Det skulle hun ikke have lov at se.

Jeg ville for alt i denne verden ikke have nogen lille Faith-Harry-unge rendende rundt, for så ville min karriere for den sags skyld også være ødelagt.

Kan I lige forestille jer, hvis hun var gravid? Jeg var så utroligt bange for det, og jeg var rimelig sikker på, at det var derfor, at jeg opførte mig idiotisk, for så slem var jeg heller ikke normalt, vel?

Det var noget rod, men jeg var faktisk stolt over, at jeg havde fået hende ned. Jeg havde jo fået hende ned, for det var hende, der havde ladet mig gøre det.

”Er der nogen, der snart vil med ud og få gang i de ski der?” kvidrede Perrie og kom gående ud fra Faith og Nialls værelse.

Mit blik søgte hurtigt derhen, og hun sendte mig et underligt, halvanstrengt smil, og jeg vidste godt hvorfor. De var alle sammen sure på mig over det, der var sket, selvom det altså også var Faiths skyld. Hun havde jo ikke bedt mig om at stoppe, vel?

”Perrie er du nu også sur på mig?” sukkede jeg, selvom jeg godt kendte svaret i forvejen. Hun kiggede lidt på mig. ”Jeg vil nærmere betegne det som skuffet,” endte hun så med at sige efter den del overvejelse.

Jeg kiggede bebrejdende på hende, da hun sagde det. Hvorfor var det lige mig, der skulle have al skylden for det her?

Fordi det var mig, der var mest ædru, bla, bla, bla. Det var det, folk mente – men helt ærligt? Hvordan kunne jeg gøre for, at hun ikke havde bedt mig om at holde op?

Lige da jeg skulle til at åbne munden og sige noget til Perrie, kom Faith gående ud af værelset bag hende.

Hun så helt godt ud igen, og jeg kunne se, at hun lige havde været i bad. Jeg måtte – mod min vilje, indrømme, at hun faktisk så godt ud, og jeg forstod ikke, hvorfor jeg lige pludselig fandt hende tiltrækkende.

Det måtte have noget at gøre med, at jeg havde været sammen med hende. Sammen, sammen.

”Er du klar på at stå på ski snart, eller er du stadig ved at komme dig over den pille?” spurgte Perrie, da det gik op for hende, at Faith også var kommet ud fra værelset. Faith kiggede på mig med et surt blik, før hun rettede det mod Perrie.

”Jeg er frisk, hvis du er frisk,” svarede hun så, og det fik mig til at rejse mig og gå ind på Liams værelse, hvor jeg fandt både Liam og Niall.

”Drenge, Faith og Perrie snakker om, at vi skal til at stå på ski nu, så er I friske?” spurgte jeg, og til min lettelse sendte de mig et smil. Så var jeg da ikke helt hadet af min omgangskreds længere. Niall sprang hurtigt op.

”Jeg er helt på,” sagde han med et smil og susede lige forbi mig. Kort efter kunne man høre et underligt skrig, der helt sikkert kom fra Faith, og jeg var ikke i tvivl om, at han nok var løbet lige ind i hende.

Jeg kiggede hen på Liam, der sad og kiggede på mig.

”Hvad er der?” spurgte jeg undrende, og det fik ham til at hæve et øjenbryn en smule, som om jeg godt vidste, hvad det var.

”Det ved du godt, Harry. Jeg forstår ikke, hvordan du bare kan gøre det uden at tænke videre over det. Lige nu virker du sku heller ikke speciel nervøs ved tanken om, at hun kan være gravid,”

Jeg sukkede ved hans sætning. Han burde kende mig godt nok til at vide, at jeg sku da var nervøs. Jeg var ved at pisse i bukserne over det.

”Du drømmer ikke om, hvor nervøs jeg er, Liam. Det har holdt mig vågen hele natten,” jeg dæmpede mig med vilje i frygt for, at Faith ville høre det, for jeg ville ikke have, at hun vidste det. Så virkede det på en måde som om, at hun vandt.

Liam kiggede skeptisk på mig, og alligevel så han overrasket ud over det. Hvorfor kom det sådan bag på ham?

”Seriøst? Jeg troede, at du var fuldstændig ligeglad,” indrømmede han, og jeg bed mig lidt i læben, så det var lige før, jeg følte mig som Zayn.

Måske var der en indre Zayn gemt i mig, hvem ved?

”Nå, men det er jeg ikke. Selvfølgelig vil jeg ikke have, at der er en lille unge, der skal spolere det hele for både drengene og mig. Og da slet ikke en med Faith. Selvfølgelig er jeg ikke ligeglad, nu skal vi bare blive sikre på, at Faith ikke står med et barn, der kan relateres tilbage til mig,” sagde jeg bestemt.

Før han kunne nå at sige mere, skyndte jeg mig at gå ud af værelset, hvor jeg var ved at støde direkte ind i Faith.

”Hovsa, er du der?” sagde jeg med et flabet smil, og hun himlede med øjnene af mig.

”Ja, jeg er da i hvert fald ikke et andet sted, vel? Idiot,” det sidste ord tilføjede hun lavere, som om det kun var meningen, at det var hende, der skulle høre det.

”Når det kommer fra dig af, så er det sku lige før, at jeg tager det som et kompliment, når du kalder mig idiot,” sagde jeg, hvilket resulterede i, at hun rystede på hovedet af mig. ”Det skal du ikke,” forsikrede hun mig, og det fik mig til at grine.

Hun rettede lidt på hendes mørke hår, før hun besluttede sig for at gå videre, så hun ikke længere stod tæt på mig. Hun duftede godt. Hendes hår duftede faktisk underligt godt.

 

***

 

Vi gik alle udenfor og lignede små bjørne på stribe, fordi vi havde så meget tøj på. Jeg følte mig i hvert fald helt proppet.

”Jeg ligner jo en flodhest i den her!” brokkede Faith sig, og det fik mig straks til at kigge hen på hende. Et smil gled henover mit ansigt, da jeg så hende.

”Det har du ret i,” sagde jeg med et grin, som fik hende til at himle med øjnene af mig. Jeg frydede mig seriøst over, hvor træt hun var af mig. Det var komisk, at jeg kunne irritere hende så meget.

”Ved du hvad, jeg drømte om i nat Harry?” sagde hun så, og jeg rystede grinende på hovedet, imens jeg tog mine store skivanter på, ”jeg drømte, at jeg kiggede på dig, og så kunne jeg ikke lade være med at fantasere om at sparke dig i ansigtet,” sagde hun, og jeg måtte indrømme, at jeg blev tavs.

Den havde jeg måske ikke regnet med, og jeg blev også fornærmet, da alle de andre grinede. Hvordan kunne Niall være bedste veninder med sådan en person?

Det var en ting, som jeg virkelig aldrig kom til at forstå ved Niall, men det måtte jeg acceptere. Et perfekt eksempel på, at man ikke altid skulle forstå, men bare acceptere. Kloge ord fra visdommens mand her.

”Det ville nok også gøre ondt at blive sparket af en flodhest,” gav jeg igen, da jeg stadig ikke havde svaret Faith.

”Er det virkelig det eneste comeback, du har?” Faith grinede og tog Perrie under armen, imens de gik hen mod skibutikken, eller hvad man kalder det. Der hvor man lejede ski.

Jeg fik øjenkontakt med Zayn, der bare rystede lidt på hovedet af mig, før han gik hen og klappede mig på skulderen.

”Dig og Faith, huh? Det var da nok det sidste, jeg kunne forestille mig eller få ind i hovedet,” sagde han med et underligt grin, og jeg vidste egentlig ikke, om jeg var glad eller irriteret over det.

Forstå mig ret; jeg var glad, fordi Zayn ikke var sur på mig eller irriteret over det, der var sket, men folk måtte godt lade det være.

Folk måtte i det hele taget godt bare lade det være, for jeg var efterhånden godt klar over, at det måske ikke havde været så smart altså.

”Det synes jeg godt, at vi kan droppe at snakke om. Jeg ved ikke, hvad der lige skete der, ok?” sagde jeg og kiggede alvorligt på ham.

”Var hun god?” røg det pludselig ud af ham, og jeg kiggede forskrækket på ham over spørgsmål. Det gav ingen mening, for jeg troede, at han havde været sur på mig. For helvede da.

”Det rager ikke dig, Zayn. Nu synes jeg bare, at vi skal stå på ski, tror du ikke, at det er en god idé?” grinede jeg og gik efter Faith og Perrie ind i skibutikken, hvor vi kunne leje ski.

 

***

 

Endelig havde vi alle sammen fået lejet ski, og det havde da også bare taget en halv krig. Vi skulle vejes, alle skulle måles og så videre. Og ja, Faith havde valgt at stå på røven en gang, så hun havde brokket sig.

Det gjorde hun faktisk stadig, så hun havde åbenbart slået sig rimelig meget, hvilket jeg ikke kunne forstå.

”Holder du aldrig op med at brokke dig, Faith?” spurgte jeg misbilligende, da jeg kom op på siden af hende. Hun kiggede på mig med et løftet øjenbryn, i et kort øjeblik lignede det, at hun diskuterede med sig selv.

”Hvad snakker du nu om, Harry?” sukkede hun opgivende, og jeg sendte hende et charmerende smil.

”At i dag brokker du dig over, at du er klodset og falder, og i går var det en pille, du brokkede dig over. Så kan det da heller ikke være værre,” svarede jeg med det samme smil og kiggede hende i øjnene, indtil hun kiggede væk.

”Du kan fandeme selv prøve at gå igennem den smerte, som jeg gik i gennem i går!” udbrød hun surt, og jeg kunne ikke lade være med at grine lidt. ”Du kunne jo også bare begynde på p-piller, ikke? Så ville alle problemer være løst,”

Jeg vidste egentlig godt, at jeg nok gik en anelse over stregen der, men jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle svare hende. I øvrigt ville alle problemer også være løst – rent faktisk ville de ikke opstå.

Hun kiggede måbende på mig over det, som jeg lige havde sagt.

”Ved du hvad problemet med nogen mennesker er? Det er, at de trækker vejret. Og ved du hvad? Du er et af de mennesker,” sagde hun og nikkede tilfredst over hendes konstatering.

Det virkede lidt som om, at det lige var gået op for hende, at det var det, problemet med mig var.

”Ja, det er fint med mig. Så længe en masse andre er glad for, at jeg trækker vejret,” jeg blinkede kækt til hende.

Faith lignede faktisk mest af alt en, der var ved at hugge hovedet af mig indvendigt, men det var der ikke noget at gøre ved. Hun ville i hvert fald få en masse probleer med en del folk, hvis hun gjorde det, og så ville hun heller ikke være Nialls bedste veninde mere.

Det var sku lige før, at det ville være smart så.

”Babe, har du prøvet at stå på ski før?” sagde jeg grinende til Faith, der så meget ubekvem ud, da vi stod oppe på bakken. Hun kiggede hen på mig.

”En enkelt gang,” sagde hun så med et suk, og jeg grinede af hende igen. ”Du ser heller ikke for tilpas ud,” sagde jeg og blinkede til hende. Hun himlede med øjnene af mig, før hun kiggede ned af bakken.

”Kommer du skattepige?” sagde jeg med et kækt blink, som fik hende til at sukke, før hun pludselig drejede hen af mod mig.

Jeg trådte/skubbede mig overrasket tilbage, da jeg ikke anede, hvorfor hun gjorde det. Et smil gled over hendes læber.

”Er du måske meget bedre, end jeg er?” spurgte hun med et hævet øjenbryn, og det var virkelig et dumt spørgsmål. Hun vidste udmærket godt, at jeg havde prøvet det flere gange før, så deeet.

”Det var et dumt spørgsmål, Faith. Jeg siger det bare,” jeg lagde en hånd på hendes hofte, da hun kom for tæt på, og hun skævede ned til den. Det lignede faktisk, at hendes hjerne skreg, fordi den ikke vidste, hvordan den skulle reagere.

”Sliii-” det blev underligt langtrukkent, fordi hun på en eller anden måde fik spændt ben for sig selv med skiene, og fordi jeg stod og holdt min hånd på hendes hofte, faldt jeg med.

Hvis det skulle være helt korrekt beskrevet, så faldt hun over mig, fordi hun faldt forover, og jeg kunne ikke lade være med at grine af, hvor absurd det hele var. Det var anden gang indenfor kort tid, at hun havde formået at vælte mig også.

Jeg kiggede ned på hende, og mine øjne kiggede lige ind i hendes store, brune øjne. Et lille smil gled over mine læber, da hun ikke prøvede på at fjerne mig.

”Vil du virkelig gerne gøre det her?” jeg skævede rundt til sneen og menneskerne omkring os, der efterhånden var begyndt at samle sig, imens de tog billeder.

Hun fastholdt blikket kort, før hun rystede på hovedet af mig og skubbede mig hårdt væk.

”Hjælp mig lige op her, jeg har altså slået mig,” sagde hun så opgivende, da jeg havde fået rejst mig op. Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af hende, fordi hun så så hjælpeløs ud i ansigtet.

”Jeg kunne selvfølgelig også bare lade dig ligge. Du pynter sneen flot,” komplimenterede jeg hende.

”Var det et kompliment? Det er da noget af det sødeste, du nogensinde har sagt til mig,” sagde hun så. ”men gider du ikke godt give mig en hånd?” gentog hun og rakte hånden frem mod mig. Jeg skævede ned til den.

”Så skal du også bede mig inderligt om det,” sagde jeg med et stort smil, og hun kiggede på mig med et ’helt-ærligt-mener-du-det-blik’. ”Harry, nu stopper du altså det der. Hjælp mig nu bare, okay? Jeg kan jo ikke ligge her for evigt, vel?” hvæsede hun af mig.

”Hvorfor? Som jeg sagde før, så ligger du da og ser meget godt ud der,” sagde jeg og kiggede ned på hende. En blitz ramte mine øjne, og jeg fik faktisk helt ondt af Faith, som hun lå der og blev helt udstillet.

Jeg skulle til at sige noget mere, men jeg kom ikke så langt, fordi jeg blev afbrudt.

”Hvad i alverden har I to gang i?” spurgte han forvirret og kiggede fra mig og hen på Faith, for at kigge tilbage på mig igen – præcis som om jeg var gerningsmanden til det her. Jeg kiggede hen på ham.

”Faith syntes, at det var sjovt at falde,” betroede jeg mig så til ham, og jeg fik et skeptisk blik retur af ham. ”Skal jeg nu tro på det?” spurgte han så og kiggede udelukkende på Faith.

Hun trak en smule på skuldrene, hvilket fik Niall til at hæve et øjenbryn.

”Jeg var sku helt bange for, at I rev hovederne af hinanden, når nu I var alene så lang tid. Skal du have en hånd, smukke?” jeg var godt klar over, at han snakkede til Faith, så jeg kunne ikke lade være med at fnyse lidt af hans kærlige omgang med hende.

”Ja, tak,” mumlede hun og rakte en hånd frem mod ham. Niall hjalp hende op, og da hun skar ansigt, kiggede han bekymret på hende. ”Har du ondt?” spurgte han og lagde blidt en arm om hende.

Jeg himlede med øjnene af det, fordi han altid passede så meget på hende. Det havde hun jo slet ikke brug for, altså.

”Ja, jeg har ondt i hoften,” svarede hun ham med et suk, og da hun sagde det, kiggede hun på mig med et gennemborende blik. Et grin gled over mine læber, da hun sagde det – jeg var jo godt klar over, hvorfor hun havde ondt.

”Så skal du måske ikke stå på ski, eller hvad? Jeg kan godt gå indenfor med dig,” sagde Niall og kiggede op mod himlen, hvor der var begyndt at komme sne fra. Der var et eller andet, der sagde mig, at det ville komme til at sne rigtig, rigtig meget.

Faith rystede på hovedet som svar til Nialls spørgsmål, og siden jeg ikke havde lyst til at stå her alene og ikke anede, hvor de andre befandt sig, valgte jeg at gå med dem ned til hytten.

 

***

 

”Er der nogen, der vil have varm kakao? Te? Kaffe? Kage? Hvad frister? Vi har det hele!” Eleanor råbte til os alle ude fra køkkenet af, og det fik Perrie og Faith til at fnise lidt over det. De var virkelig en trekløver, når vi var sammen.

Niall kiggede lidt rundt på os andre, og da der ikke var nogen andre, der havde i sinde at svare hende, gjorde han det.

”Varm kakao! Og kage ville også være rart, tak!” råbte han som svar, og man kunne høre Eleanor mumle et underligt svar tilbage.

I stedet for at kigge på Niall og Faith, der nærmest sad klynget op af hinanden som et andet kærestepar, kiggede jeg hen på tv’et, hvor det gik op for mig, at alene hjemme kørte. Det var seriøst en klassiker, som stort set alle kendte eller burde kende.

Jeg skulle lige til at komme frem med en god kommentar, hvor en af tyvene blev brændt, da han tog i håndtaget, men så langt nåede jeg ikke, før fjernsynet skiftede kanal.

Forvirret kiggede jeg på tv’et, fordi jeg ikke forstod, hvorfor eller hvordan det var muligt, at det selv skiftede kanal. Det var da overhovedet ikke muligt på nogen måde, vel? Et fnis lød hende fra sofaen, og kort efter blev det til et større grin.

”Hvad så Harry, er det svært at have et magisk fjernsyn?” Nialls irske accent skar lige igennem, og jeg kiggede hen på ham. Både han og Faith lignede nogen, der kunne ligge sig ned på gulvet af grin, og jeg kiggede vredt på dem.

”Jamen det er da skide godt, at der er nogen, der morer sig,” vrissede jeg, før jeg lænede mig henover det lilla sofabord, så jeg kunne få fat i fjernbetjeningen, som Faith havde i hånden.

Problemet med det var så, at jeg ikke fik fat i nogen fjernbetjening, fordi Faith med vilje rykkede sig væk fra mig. Jeg hævede blikket og mødte et drillende blik og et hævet øjenbryn, der kun understøttede det, hendes blik fortalte.

”Faith, gider du ikke godt lade være med det der nu og så bare give mig den fjernbetjening?” sukkede jeg nærmest ud, fordi jeg ikke kunne overskue hendes drillerier lige nu. Faktisk var det det sidste, jeg orkede.

Hun grinede hen til mig, fordi hun vidste, at det irriterede mig.

”Hvad nu hvis jeg meget gerne ville se noget andet?”

”Hvad nu hvis jeg meget gerne ville se den film, som vi har set det meste af? Helt ærligt Faith, du kan få lov at se noget andet, når filmen er færdig,” jeg langede igen ud efter fjernbetjeningen, men hun holdt den lige akkurat ude fra rækkevide.

Niall grinede højt, hvilket blot blev bakket op af Faith og til dels også Perrie.

Eleanor kom ind i rummet, og jeg kiggede på hende med et opgivende blik i håb om at få lidt hjælp, men da hun blot kiggede frem og tilbage i mellem os og til sidst ente med at grine, gav jeg op.

”Fint, så se da bare, hvad I gerne vil se,” sagde jeg mopset, fordi jeg var virkelig mopset. Jeg var lige i gang med at se en god film, så måtte de altså lige tage sig sammen. Det ville da svare til, hvis man så The Notebook eller sådan noget. Eller Titanic!

Perrie rystede på hovedet, før hun tog fjernbetjeningen ud af Faiths hånd og lænede sig frem mod mig, så jeg kunne tage den.

”Tak skal du have,” sagde jeg og sendte hende et taknemmeligt smil, hvorefter jeg skiftede over på kanalen.

Faith klappede akavet Perrie på låret, før hun rejste sig og gik ud af stuen og ind på badeværelset. Og der var endda lige kommet kakao og kage, men nu var den pige jo heller ikke helt normal.

Der gik to sekunder i fred, hvor jeg kunne se filmen, før Niall rejste sig fra sofaen og lod sin chokoladekage stå tilbage. Hvis ikke det var fordi, at det var lige netop Niall, der gjorde det, ville jeg med sikkerhed spise kagen.

Den var så virkelig godt ud, som den stod der og forførte mig, og siden jeg selv havde spist mit stykke, vidste jeg, at den smagte godt.

Jeg udvekslede et underligt blik med Louis, da Niall satte kursen lige mod badeværelset og smækkede den om, som om han ikke vidste, at Faith var derinde.

Et forskrækket hvin kunne høres derude fra, før lyden af Faiths stemme, der prøvede at skælde Niall ud, kom frem. Det gik dog ikke særlig godt, for hun havde aldrig haft et rigtigt talent med at skælde Niall ud. Mig var der selvfølgelig andre regler for, hvis ikke I var i tvivl omkring det punkt.

Jeg koncentrerede mig igen om filmen, men da jeg kunne høre, at Faith og Niall førte en samtale, der måske kunne interessere mig, kom jeg til at lytte til det i stedet.

”Har du ondt?” lød Nialls stemme, og jeg kunne nærmest forestille mig, hvordan han kiggede undersøgende på hende. Der var stille i et kort stykke tid, før der lød en underlig udånding på en eller anden måde.

”Ja, det har jeg jo sagt,” sagde hun med et underligt slags grin, som jeg ikke kunne tyde. Igen kom jeg til at tænke på, at der var en chance for, at hun kunne være gravid.

”Er det Harry?” sagde Niall så efter en lang pause, hvor jeg nærmest havde siddet og holdt vejret. Jeg kiggede lidt frem for mig, før jeg rejste mig fra stolen, som jeg sad i.

”Hvad er mig?” spurgte jeg på en afbrydende måde, da jeg have gået hen til døren og skubbet den helt op. De vendte sig begge om og kiggede forskrækket på os. Niall tøvede lidt, før han gik hen og løftede en smule op i Faiths trøje.

”Det der,” han skævede ned til Faiths hofte, som viste et blåt mærke. Jeg bed mig i læben og kunne nærmest mærke, hvordan mine hænder blev helt kolde, fordi jeg var bange for, at hun ville sige det.

Faith bed sig i læben på samme måde, som jeg gjorde, før hun åbnede munden – kun for at lukke den igen, hvilket forvirret mig en anelse.

”Nej, det er ikke ham. Det er, fra da jeg faldt ude på skiene i dag,” sagde hun så og kiggede væk fra mig, så hun kunne kigge på Niall.

Siden Niall stadig så rimelig skeptisk ud, smilede hun til ham og tjattede hans arm væk, så trøjen faldt på plads igen.

”Slap nu af, Nialler, jeg har det fint, det er bare et.. blåt mærke,” sagde hun og smilede stort til ham, da han nikkede. ”Okay, men så må du love mig, at du ikke står på ski i morgen, okay?” han lagde sine hænder på hendes skuldre og kiggede hende i øjnene.

Jeg var bare forvirret over, at Faith hun rent faktisk stod og løj over for hende bedste ven, for at beskytte mig. Jeg mener.. mig. Vi var jo ikke lige frem best friends.

Niall kiggede frem og tilbage imellem os, før han kantede sig forbi mig og ud af døren.

”Øhm.. Sådan lidt tak, tror jeg,” jeg kløede mig akavet i nakken, fordi jeg egentlig ikke brød mig om at sige tak til hende på den måde.

Faith hævede begge sine øjenbryn og rystede på hovedet af mig – nok fordi, jeg ikke kunne finde ud af at sige ordentlig tak til hende.

”Du er bare ikke meget for at sige tak, når nogen gør dig en tjeneste, hva?” hun klappede mig irriteret på skulderen i et forsøg på at være venlig, fordi hun vidst ville være den venlige her, og så gik hun ud af rummet.

Jeg kiggede dumt efter hende. Hvorfor ulejligede hun sig overhovedet med at ’hjælpe’ mig?

***

Det var så andet kapitel fra Harrys synsvinkel! Hvad synes I om, at Faith 'beskytter' Harry på den måde?

Der er nogen, der har sagt, at de synes, at det er rimelig kedeligt fra Harrys synsvinkel, men altså.. Han er jo ikke Faith, det må I tænke på, så selvfølgelig er han mere seriøs end Faith! :D x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...