Take a Chance on Me - One Direction 13+

Faith Barker byder jer velkommen til sit lette liv, med adgang til den kendte verden som Niall Horans bedsteveninde. Hendes liv er ikke som andres, nej for hendes liv er problemfrit. Hun lever livet, og alt i alt går det som smurt. Det har det altid gjort. Ingen familie problemer, intet ekskæreste drama og ingen hjertesorger, og det går hun også ud fra, at det vil være når hun efter en uge med sin bedsteven og hans band kommer hjem, men der tager hun fejl. Det eneste lille problem Faith har i sit liv er en person, er en person med grønne øjne og et stort krøllet hår – bedre kendte som Harry Styles ’the manwhore’ ifølge Faith. I alt den tid hun har kendt Harry, har de haft et indre had til hinanden, men hvad hvis det had kan blive udnyttet seksuelt for dem begge? Men hvad sex ikke kan løse, er Harrys indre lyst til at ødelægge Faiths liv godt og grundig, når hun langt om længe falder for en dreng - en dreng, Harry pludselig ikke bryder sig om længere.

839Likes
1204Kommentarer
73315Visninger
AA

10. Christmas party

 

Dagen var kommet, hvor vi skulle hjem. Vi havde en smule travlt, da drengene var inviteret til en julefrokost, som Niall også havde inviteret mig med til, for lang tid siden. Jeg havde fri hele julen, og eftersom mit arbejde gjorde det en smule svært for mig, at blive i London i længere tid, så havde Niall sørget for, at vi fik så meget tid sammen som muligt.

Og hvis I skulle spørge, så arbejder jeg som assistent for en advokat, som åbenbart har brug for at flyve rundt overalt i Europa.

Men sandheden var, at jeg faktisk slet ikke havde lyst til at tage med. Jeg var sur på Niall, og det var derfor jeg havde valgt at sove på sofaen i nat.

Og nu har du fået ondt i ryggen, super smart.

Steningen mellem Harry og jeg, havde været virkelig underlig. Han havde undskyldt til mig, og det var ret vildt. Det var selveste Harry Styles, som undskyldte til mig. Jeg var smigret, virkelig.

Og nu ved ingen af jer hvordan I skal opfører jer overfor hinanden.

Selvfølgelig gør vi det. Jeg har bare ikke haft den store mulighed for at snakke med ham, efter drengene kom hjem. Jeg har pakket hele dagen, og nu sidder jeg og kigger på min mobil. Jeg har ikke lyst til at snakke med nogen – hvert fald ikke Niall.

Og nu man snakker om solen.

”Faith? Er du klar?” Niall stak hovedet ind, og uden at kigge på ham, rejste jeg mig op og tog fat i min kuffert.

Et suk kom fra Niall, inden han lukkede døren efter sig.

”Hvorfor er du så sur på mig Faith?” Jeg hadede når han brugte den stemme, og jeg hadede at se Niall ked af det, men lige nu var jeg så irriteret på ham. Derfor trak jeg min kuffert hen til døren, åbnede den og gik ud. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige til ham. Jeg havde fortalt ham det hele til festen, og oven i det, så havde jeg fortalt alle jeg var lesbisk.

Jeg stod seriøst med lort til kanten.

”Faithbabe,” lød det glad fra Louis. Jeg sendte ham et skævt smil.

Som mere så ud som en grim grimasse.

”Hvor er Perrie?” mumlede jeg og kiggede rundt efter hende. Hun var den eneste jeg havde lyst til at snakke med lige nu.

”Hun sidder i den ene bil,” sagde Zayn og sendte mig et venskabeligt smil. Han var sød.

”Tak,” mumlede jeg og rakte ud efter min jakke.

”Du må hellere passe på hende, Faith er jo ikke til banan,” hørte jeg Louis sige, hvilket fik ham selv til at grine højt.

Jeg snurrede rundt og kiggede med sammenknebet øjne på ham. Zayn gav ham et puf i siden, og lidt efter fandt hans øjne mine.

”Eller jeg mener,” han rømmede sig og kløede sig i håret. ”Hun sidder i den grå bil,” sagde han så, inden han gik ud i køkkenet.

”Bare ignorer ham Faith,” sagde Zayn inden han sendte mig et smil. Jeg nikkede bare kort, og gik så hen mod den grå bil, hvor Perrie rigtig nok sad og snakkede i mobil.

Mine følelser var blandet lige nu. Jeg plejede aldrig at kunne være sur på Niall i mere end fem minutter, og jeg plejede altid at svare Louis igen, og jeg plejede at vrisse af Harry så snart han kom ind i rummet og…

Du er ikke dig selv. Vi har forstået det. Du er forvirret og sur, we get it.

Med et suk smækkede jeg døren i og modtog hurtigt et smil fra Perrie, som igen koncentrerede sig om sin samtale.

***

Flyvet var lettet og de fleste var allerede i gang med at finde musik, eller i gang med at sove. Natten havde åbenbart været en hård omgang for dem, ikke fordi jeg skulle ligge skjul på, at jeg ikke selv var træt.

Du er lige ved at falde i søvn.

Whatever. Jeg er træt, men det eneste jeg havde lavet, var at kigge ud af vinduet. Niall havde sat sig over på den anden side og havde bedt Liam gå væk, da han ville sætte sig der.

Han var trist, jeg var trist. Jeg hadede at se ham trist, og jeg var skyld i det. Jeg følte mig så ond. Selvfølgelig havde han fans og det skulle jeg respekterer. Jeg savnede ham bare.

Og vil have ham for dig selv.

Ja, bare nogen gange kunne være rart. Men det har jeg ikke fået lov til, for en masse ting er kommet i vejen.

Du mener Harry?

Ja, og jeg har ingen ide om hvorfor. Jeg er træt af ham! Og det irriter mig grænseløst, at han bare sendte mig et smil når jeg kiggede på ham. Sådan er det ikke imellem os, og sådan skal det ikke være!

Så ændre det. Bliv den flabede Faith igen.

Og gøre Niall endnu mere sur?

Harry kan jo godt lide den side af dig.

Og hvorfor er du så venlig lige pludselig? Lad mig være.

Tag dig sammen.

Jeg kiggede hen på Niall igen, og så rundt på de andre. De kunne alle sammen godt mærke der var noget. Niall hadede lige så meget som mig, at være uvenner med hinanden. Det skete så sjældent, og nu forstod jeg hvorfor.

Måske jeg burde tage mig sammen. Niall havde set frem til de to uger her, og jeg gad ikke se ham sådan.

Fast besluttet rejste jeg mig op.

Du tøvede i flere sekunder.

….. og gik hen mod Niall. Jeg kunne føle nogle af de andres blikke på mig, men jeg ignorerede det, og satte mig ned ved siden af Niall. Han kiggede ikke engang herhen. Han sad med musik i ørerne og så helt trist ud, og sådan gad jeg ikke se Niall.

Jeg bed mig i læben, inden jeg stak min arm ind under hans, og rakte ud efter hans hånd. Mit hoved fandt hans skulder, og da jeg gav hans hånd et klem, gengældte han det. Jeg kunne ikke lade være med at smile en smule, og hev Nialls ene høretelefon ud.

”Undskyld,” mumlede jeg så, hvilket fik ham til at vende hovedet hen mod mig, eller ned på mig.

Han nikkede kort og trak sin arm til sig, for at ligge den over mig.

”Jeg undskylder også,” sagde han og nussede forsigtig min arm. Jeg kunne ikke lade være med at smile, og puttede mig ind til ham. Som sagt havde jeg rigtig svært ved at være sur på Niall i længere tid af gangen, og det her var altså min måde at gøre det godt på igen.

Det hjalp hvert fald på mit humør, og flyveturen hjem var afslappende og rar.

***

Vi kom ud fra flyvet og gik ned mod indgangen. Niall havde sin arm om min skulder, min slap den, da de første fans begyndte at vise sig.

Jeg var helt udhvilet eller den flyvetur, og det var nok ret godt eftersom julefrokosten var om to timer.

Det var hos Grimmy, og den skulle vidst være ret så stor, så jeg skulle hvert fald i bad.

Sjovt nok.

Pigerne begyndte at skrige drengenes navne. Et par paparazzier gik foran dem, og sørgede for at få taget en masse billeder. Jeg kiggede derfor hen på Perrie og Eleanor, for at se hvordan de vikke håndtere det, men det hjalp ikke rigtig. Perrie var vant til det, og Eleanor gik hånd i hånd med Louis.

Jeg følte mig en smule fortabt.

Ret ryggen og smil.

Og fordi det var Unfaith der gav mig rådet, kiggede jeg ned i jorden og sørgede for dække mit ansigt en smule til.

”Har du brug for en pose?” lød det bag fra. Jeg drejede mig hurtigt rundt, og så Harry sende mig et drillende smil, som om han havde fået gnist tilbage og havde glemt alt om de sidste to dage – og så igen. Hans måde at sige det på, var ikke så irriterende som den plejede.

”Til at putte over dit hoved, eller hvad?” gav jeg igen, hvilket fik ham til at ryste på hovedet og grine. Jeg bed mig i læben da vi kom tættere på udgangen. Jeg var ikke den helt store fan af fans, og det kunne Niall vidst godt huske, for han var hvert fald hurtig henne ved min side.

”Bilen holder lige omme bag ved,” sagde han og kiggede mig i øjnene. Jeg nikkede kort og kiggede hen på de andre drenge, som stod og snakkede med nogle af bodyguardsene. Det var længe siden drengene havde været i England – eller længe og længe, der var hvert fald bare mange fans.

Wow, du har altid været elendig til at udtrykke dig.

Jeg rullede øjne af Unfaith og fulgte efter Niall og de andre. Skrigene fyldte mine ører og fik mig til at blinke helt vildt – eller det var blitzerne der fik mig til det.

Kan du se hvad jeg mener?

”Faith, er det ri…. Lesbisk?!” hørte jeg en pige råbe. Jeg kunne høre en latter bag mig, og den tilhørte selvfølgelig Louis. Jeg kunne ikke selv lade være med at smile en smule. Mit humør var vend tilbage efter Niall og jeg fandt ud af det, og jeg kunne efterhånden godt se hvor latterligt det var, at fortælle alle jeg var lesbisk.

Endelig.

For hvis der var noget jeg ikke var, så var det lesbisk. Men alligevel var det virkelig sjovt nu jeg tænkte over det.

”Tænk hvis en masse piger bliver lesbiske på grund af dig nu,” et par hænder blev lagt på min skulder, og stemmen tilhørte helt klart Harry. Jeg forstod ikke hvorfor han gik så tæt på mig når der havde været så mange rygter om os, men jeg havde egentlig aldrig forstået ham.

”Åh, hvor trist for dig,” sagde jeg og sendte en pige et smil. Jeg havde ikke lyst til at se sur ud på alle billeder.

”Så vil du jo miste en masse piger, Styles,” drillede jeg. Jeg kunne ikke helt finde ud af vores forhold lige nu. Det var et forhold blandede med masse flabede kommentar – præcis som før, denne gang gik han mig bare ikke så meget på nerverne.

Men vi var ikke venner. Vi bliver aldrig venner. Han er Harry, jeg er Fatih, og som sagt, så findes en sætning med os og venner ikke.

Jeg rystede hans hænder af mig, og gik hen til Niall, som hurtigt gjorde plads til mig. Han åbnede bildøren og lod mig komme ind først. Sikke en gentleman.

***

Iført en hvid kjole og et par røde stiletter, gik jeg ud fra hotel værelset.

De havde åbenbart lejet et hotel vi skulle sove på i aften. Vi havde åbenbart ikke haft tid til at komme hjem først, hvilket kunne have været rart.

Jeg savnede min lejlighed, og jeg savnede mit eget bad, men det her var vel også fint nok – udover en Niall, som hele tiden stod og bankede på, fordi han skulle tisse.

Hvis I ikke fornemmer det, så har jeg altså haft stress, og hvis jeg kom i byen uden underbukser, så ved i hvorfor.

Du har underbukser på.

Ja, heldigvis.

Nå, men pointen var, at vi var på vej hen til julefrokosten. Louis havde skruet helt op for musikken, og det fik alle til at skråle – udover dem som sad i Harrys’ bil sammen med ham.

Og jeg havde altså valgt Louis’ bil af visse grunde.              

”Er man kommet i bedre humør?” spurgte Louis om, og puffede til mig – sikkert fordi jeg sad og nynnede med på melodien.

Jeg sendte ham bare et smil og nynnede videre. Jeg vidste han kun spurgte for at være irriterende og han klarede det godt – som altid.

Der gik ikke særlig lang tid før vi var der. Det var et lejet sted, og der stod allerede massere af paparazzier foran. Jeg burde snart vænne mig til det, ikke for at lyde højrøvet.

Men det gjorde du.

Jeg mener bare, at Niall er min bedsteven, og folk tror han har en bedsteveninde der er lesbisk.

”Faith,” Zayn tog ved min arm, hvilke fik mig til at kigge hen på ham. Jeg havde åbenbart siddet i min egen verden, og havde ikke rigtig opdaget de andre var gået ud. Hurtig kom jeg til mig selv, og lod Zayn hjælpe mig ud af bilen.

Perrie var ikke med, da hun ikke kunne nå det. Jeg savnede hende, men vi vidste alligevel alle sammen, at det nok var en god ide, for var de to længere sammen, så ville der opstå skænderier. Især hvis Perrie snakkede med andre drenge. Zayn var ret overbeskyttende nogen gange. Så det var vel fint han fik en pause fra hende – ikke fordi jeg ville have pause fra hende. Jeg følte mig faktisk lidt alene.

Eleanor var her selvfølgelig, men jeg følte mig stadig alene. Hun kendte alle, det gjorde jeg ikke.

Zayn og jeg kom hen til døren i det øjeblik, som vagten smuttede til side og lod os alle komme ind. Jeg tog hurtigt min jakke af, da jeg havde det en smule varmt. Nok fordi jeg var nervøs, hvilket vi ikke siger til nogen.

Dine kinder er helt røde – busted.

Jeg siger bare det er kinderrødt, ja, god ide.

Jeg kiggede hurtigt hen på Zayn, og så sød som han var, så ventede han på mig. Jeg sendte ham et taknemmeligt smil, og fik på en eller anden måde øje på Harry, som allerede stod i armene på Grimmy. Eftersom det var blevet en vane, rullede jeg bare med øjnene.

”Faith,” lød en stemme. Jeg kiggede rundt, og fik øje på Niall. Han viftede med hånden, for at få mig hen til ham. Jeg bed mig kort i læben, da der stod et par drenge foran ham. Det skulle ikke undre mig hvis de alle vidste jeg var ’lesbisk’

Hele verden ved det.

”Faith, det er Conor, Chad og Jasper.” Han pegede på dem da han sagde deres navne. Jeg nikkede langsomt og rakte min hånd ud til dem.

”Faith,” sagde jeg og sendte dem alle et smil. De gengældte det hurtigt, men inden vi kunne få en samtale i gang, råbte Harry højt, at folk skulle tie stille, hvilket fik dem til at grine. Endnu engang rullede jeg øjne af ham, men gav så Grimmy min opmærksomhed, eftersom alle kiggede på ham.

”Så er vi her vidst alle sammen. I må gerne sætte jer,” sagde han og det skulle han ikke sige to gange. Folk bevægede sig allerede hen til bordet.

”Faith,” Niall tog ved min arm, og trak mig hen til bordet, hvilket jeg var taknemmelig for, da jeg ikke anede hvor fanden jeg skulle sidde.

Det viste sig, at jeg skulle sidde ved siden af en af de drenge, som Niall lige havde præsenteret mig for, og selvfølgelig NIall på min anden side.

En tryg fornemmelse faldt over mig ved de trygge hovedet, som sad omkring mig. Jeg trak stolen ud og fik øjenkontakt med ham drengen. Han sendte mig et charmende smil, som jeg hurtigt gengældte.

Jeg satte mig ucharmende på stolen, og fik placeret det ene ben over det andet, inden jeg kiggede op. Harry sad skråt over for mig, og hans øjne var låst fast på mig. Mine øjne mødte hans, og langsomt rystede han på hovedet, hvilket fik mig til at se forvirret på ham.

Hvad var der med ham?

”Faith,” Niall puffede til mig, og hurtig kiggede jeg forvirret på ham. Han sendte mig et forvirret blik, og da ham ved siden af mig, lænede sig en smule frem, vidste jeg, at han havde spurgt om noget.

”Hov, hvad?” sagde jeg hurtigt og kunne mærke den røde farve stige frem i mine kinder. Hvorfor var jeg så langt væk fra virkeligheden i dag?

”Hvor gammel er du?” Spurgte han så om. ”Oh,” sagde jeg hurtigt, hvilket fik både Niall og ham til at grine.

”Conor, hun er helt væk i dag,” grinede han. Så han hed altså Conor. Det var Conor. Super!

Conor Maynard

Var det…. Conor Maynard? Som i Turn around?

Jep.

”Omg,” mumlede jeg, hvilket fik dem begge til at se overrasket på mig.

”Du er Conor Maynard!” Et smil gled over hans ansigt, inden han nikkede. Jeg kunne mærke hvordan jeg havde lyst til at fangirle. Jeg mener, det var Conor det her.

Og Cara var her, ved siden af Harry, som til min overraskelse sad og kiggede irriteret hen på mig. Jeg havde virkelig ingen ide om hvorfor, men jeg kunne godt lide det.

Du nyder Harrys opmærksomhed?

Nej, jeg nyder at se ham irriteret på mig, så ved jeg i det mindste hvordan jeg skal være overfor ham.

Jeg svarede Conor på et eller andet underligt, men blev afbrudt af Harrys grin. Jeg kiggede derhen, og det var næsten som om han prøvede at gøre mig jaloux. Hans blik lå kort på mig, inden han med vilje hævede stemmen og komplimenterede Caras tøj.

Jeg rullede med øjnene og kiggede på Conor igen.

”Arbejder du så?” spurgte han om. Jeg tog fat i mit glas og lod min finger glide rundt om det, inden jeg nikkede.

”Jeg er assistent.” Han nikkede og gav mig sin fulde opmærksomhed, hvilket ærgede mig lidt. Jeg ville gerne give ham min opmærksomhed, men det var som om jeg hele tiden kunne føle Harrys blik på mig, og hver gang jeg kiggede, så han enten og grinte helt vildt højt af noget Cara sagde, eller sagde et eller andet sødt til hende.

Ikke fordi jeg var jaloux, jeg var bar..

Virkelig overdrevet jaloux fordi hun fik hans opmærksomhed.

Det var overhovedet ikke derfor. Hvis han troede jeg blev jaloux, så tog han da helt fejl. Jeg ville slet ikke give ham min opmærksomhed. Det der var sket imellem os var uden følelser. Jeg brød mig ikke om Harry, og derfor var han også ligegyldig i aften. Han kunne gøre hvad han ville med Cara, og jeg ville bruge min tid på Conor.

For han var sjov, hans grin var sødt og jeg var måske en lille fan. Så for at være helt ærlig, så var Harry ligegyldig – og sådan var det.

Lad os se.

***

THEA ELSKER MIRAH OG SÅDAN ER DET WUHUU

enjoy.xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...