Lettaren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2013
  • Opdateret: 4 apr. 2013
  • Status: Igang
Well.... hvad skal jeg sige om den.... titlen og billedet siger det hele, og hvis I vil vide mere må I læse ^^

2Likes
3Kommentarer
404Visninger
AA

2. På vej ud

 

Månens lys var klart og gennemtrængende, trods bilosen og fredagens festliv, der kun lige havde nået sit højeste. Jeg tog en dyb indånding, og kunne med det samme lugte sprutten og røgen, der flød i luften, i mens jeg trådte ind ad hovedindgangen til Hovedbanegården. Loftet var højt, gulvet var bredt og stemningen var hektisk. Det var rart, der var ingen, der lagde mærke til mig. En kold monoton stemme gav genklang i hele hallen, og dér slog det mig. Måske var det sidste gang jeg hørte det danske sprog. En kold riselen løb mig ned ad ryggen, men det var bedst sådan her, så jeg fortsatte ned mod afgangstavlerne.

 

”Værsgo’ herre her er din billet.” Lyset fra afgangstavlen var meget svag, men man kunne tydeligt se de gule store bogstaver med sort baggrund lyse. Jeg sank en klump, da jeg ikke havde besluttet mig for, hvor jeg skulle tage hen. Væk. Alt andet var lige meget.

”Hvad kan jeg hjælpe dig med?” Sagde billetdamen til mig, og kiggede forventningsfuldt med to store blå øjne. En lille pige med en lyserød taske gik sammen med hendes mor, de var, ud fra hvad jeg kunne se, på vej ned mod et tog, der enten kørte til Tyrkiet eller Spanien. Pigen så ikke ligefrem glad ud, og langsomt begyndte jeg at sætte mig i hendes sted. Da de gik igennem hallen, fulgte mine øjne dem, men på vejen mødte jeg et par andre øjne. Utålmodige øjne. Billet damen, der snart ville være med til at ændre min fremtid for altid. Jeg tøvede lidt, men fik til sidst sagt,

”bare giv mig en billet til det første tog, der kører ud af landet”. Jeg sank en klump. Damen så på mig med et løftet øjenbryn, men så ændrede hun sit blik ned til computerskærmen foran hende. Hun kastede et ligeglad blik på mig, der gav mig en klump i halsen, men derefter rettede hun blikket mod skærmen.

”Lad os se…. Det første tog går til…” Sig det nu! Skreg jeg inde i mig selv og trak ikke vejret før hun havde sagt

”Østrig” Østrig? Det lød fint nok, der var der i hvert fald ikke nogen jeg kendte, og så kunne jeg lidt tysk i for vejen.

”Klagenfurt.” Sagde damen, jeg kiggede lidt underligt på hende inden hun tilføjede, ”En af de sydligste byer.” Hun løftede et øjenbryn, og ventede på at jeg skulle sige noget.

”Øh… ja, hvor meget bliver det?” Fik jeg fremstammet. Bare det ikke bliver over 983,5!

”850,00 for begge veje og 650,00 uden retur.”

Jeg sank en klump.

”Uden retur,” jeg tog billetten. Så gik jeg ned til mit tog. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...