Voice

Efter en ulykke har Kate mistet næsten al stemme. Det er kun få ord hun kan sige, før smerterne i stemmebåndet, tager over igen.

Selv mener hun at hun har mistet en stor del af sig selv. Hun har derfor gradvist lukket sig mere, og mere ind i sig selv. Har kun kontakt til meget få personer.

Det stort set eneste der kan bringe et smil frem på hendes læber, er hendes ridning, og hendes elskede islænder.

Men hvad vil der ske, når hun møder en der også har et handicap'?
Og vil hun nogensinde få muligheden for, at få stemmen igen?

4Likes
10Kommentarer
935Visninger
AA

2. En verden med lyd, bare ikke fra mig..

'Im waking up, I feel it in my bones, enough to make my systems blow...'

Jeg har nød til at stoppe min musik drastisk, da min lærer, fru Thomsen, synes at nu var det tid til at skråle efter mig endnu engang, "Kate! Hører du overhovedet efter?"  

Jeg løftede langsomt blikket om mod hende, og det var ikke et venligt blik det mødte mine øjne. Men hun fik igen af samme skuffe. Det var ikke første gang jeg sendte et af mine berømte 'isblikke', som nogle af de andre elever kaldte dem. Men jeg havde da også øvet mig en del på dem. Når man nu ikke kunne kommunikere med stemmen, kan et dræberblik for det meste fortælle folk, når de skal skrubbe af. 

Men blikket var så småt begyndt at prelle af på fru Thomsen, så der var ingen andre muligheder, end at pakke min mp4 væk, med et lydløst suk. Ja, mp4. Alt det fancy som, iPod, IPhone, og hvad de nu hedder, var ikke noget jeg havde kært.

En mp4 uden touch, men med noget så gammeldags som knapper, var hvad jeg holdt mig til. Min mobil var en Samsung, så jeres æbleprodukter? Pak det fis væk, det er bare penge på noget som alligevel ikke vil holde, hvis du tabte det. Jeg havde lyttet til flere klagesange, over nogle af tøserne fra min klasse, hvis 'stakkels baby' var gået i stykker, ved at de tabte den. Min var tabt mange gange, og levede stadig.

Men jeg indrømmer, ude ved hesten, var det en gammel håndværker nokia, der havde plads i min lomme. Den skulle kunne holde til at blive tabt, blive tygget i af en hest, og falde ned i en vandbalje på folden. Jeg behøvede vel ikke at nævne, at den stadig levede?

Men ikke mere om mit tåbelige mobilsnak. Jeg havde jo desværre pakket min kære mp4 ned, så det krævede at jeg nu endnu engang skulle følge med i undervisningen. Den 'spændende' tid som vores lærer mente at slavetiden var, sagde mig intet. Jeg delte ikke hendes glæde ved at læse om folk, der blev revet væk fra deres liv, for at skulle tjene andre mennesker resten af det. Men igennem emnet skulle vi, og hvis jeg ikke gættede meget forkert ville der komme en skriftlig opgave, når vi engang afsluttede emnet. 

Så med endnu et lydløst suk, hev jeg et hæfte op fra den efterhånden slidte grå taske. Den havde fået sine ture med at blive slæbt hen ad asfalten, når dagene i skolen havde været værre end normal. 

Hæftet så hæller ikke meget bedre ud. Forsiden var overtegnet, og cirka fra midten, var resten af siderne fyldt op af tegninger. Når emnerne engang imellem blev for kedelige skulle tiden jo fordrives med noget. De fleste af gangene tegnede jeg efter noget, og legede en del med skygger og detaljer. Andre gange forsøgte jeg mig med frihånd, men der krævede jeg stadig meget øvelse. 

Jeg flyttede min fokus op på fru Thomsen igen, og fik med hurtige ryk i hånden, ført hendes ord ned på mit papir. Årstal, bestemte navne, fakta, alt kom ned på papiret. Når hun alligevel stod, og fortalte det hele nu, kunne man lige så godt få det skrevet ned, i stedet for at skulle søge efter oplysninger selv. Det var dog kun cirka halvdelen af klassen, der brugte den geniale ide med notater. Men ikke min opgave, ikke mine venner, og derfor ikke mit problem.

________________________________________________________________________________

 

Hej folkens :) (Hvis jeg nogensinde skulle få nogle læsere x)

Dette er så begyndelsen på en historie jeg har haft i hovedet i nogle dage. Det er jo som sagt kun begyndelsen, så der sker ikke det store endnu, men det er mest for at man kan få et indblik i Kates hverdag.

Om jeg kommer til at skrive videre på historien kan jeg ikke sige, men tror jeg for en gang skyld vil prøve at holde fast i den, hvis jeg kan få nogle læsere på.

Kom gerne både med kritik, ideer, kommentar, og hvad end I ellers ville have lyst til at sige.

Jeg retter ikke kapitlerne igennem, så er det sagt xD Men lige nu skal jeg først, og fremmest prøve at skrive fast på den (:

Nå det blev en lang 'efter' besked, men som sagt, smid en kommentar hvis I vil :)

- Signe LP

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...