New Yaers eve

Det handler om Caitlin Beadles, hun er 18 år. Det nærmer sig nytår og hun vil få en glædelig overraskelse, efter 5 års ventetid, kommer hendes barndoms ven/eks hjem til Stratfort igen.

1Likes
1Kommentarer
553Visninger

1. Intro :)

"Caitlin! stå op ! Nu ! der er morgenmad" råbte min mor med stress i stemmen.
Jeg rejste mig fra sengen og gik hen til mit klædeskab. Jeg tog et par jeans på med en rød sweater og gik ud på badeværelset, for at tage make-up på. Det blev til fundation, puder og mascara, og jeg lod mit hår være som det var. brunt med bølger. 
"Caitlin er du ved at være klar?" spurgte min min mor, i døren til badeværelset.
"jaja, jeg skal bare lige finde min pung" "her" sagde min mor og rakte mig min pung.
Vi gik sammen nedenunder, så vi kunne få overtøj på og komme afsted til centret. Vi skulle ud og købe de sidste julegaver.

Jeg trådte ud i morgen frosten hvor sneen dallede ned, og under min varme støvler kunne man høre sneen knitre hver gang jeg lavede en ny bevægelse. Jeg satte mig ind i den kolde bil, men der gik ikke lang tid før at vores aircondition fik lavet om på det. "Hvilken butik tager vi i først?" spurgte jeg nysgerrigt. "Jeg tænkte vi skal gå en tur til Matas?!". Efter 5 minutters kørsel kørte vi forbi centret hvor Matas jo lå i, jeg kiggede sært på min mor. "Skulle vi ikke i Centret?" spurgte jeg. "Vi tar´ den der ligger i lufthavnen". "Hvorfor fanden skal vi helt til lufthavnen?!" Spurgte jeg "Det er det eneste sted hvor man kan få den parfume din kusine ønsker sig!" Svarede min mor overbevisende. Jeg stenede videre ud af vinduet, jeg syntes der var utrolig langt.

Da vi endelig nåede lufthavnen, trak hun mig igennem alt hvad der hed butikker, jeg spurgte hende flere gange hvad hun havde gang i, men jeg fik ikke det der lignede et svar, men pludseligt forstår jeg hvorfor min mor ikke havde sagt et ord, hele hendes ansigt var fuld af tåre, min bror Cristian kom løbende hen imod os, han var en stor glædes bombe. Som altid. Vi krammede, kyssede, og alt det der pjat man nu engang bare gør. Jeg var umanerlig glad for at han kom hjem! Han havde været væk i et halvt år og der var så tom og stille uden ham. Men nu var han hjemme og det var det vigtigste. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...