Udødelig (1D)

"Udødelig" det er et perfekt ord for Olivia Palsson, for det er nemlig hvad hun er.
Olivia Palsson er en atten årig pige, som ikke er som andre. Hun er udødelig, og derfor har hun besluttet sig for at holde sig væk, fra alle. Hun vil ikke lære folk at kende. For hun skal alligevel se dem dø. Olivia er lige flyttet til London. Mon hun kan lade vær' med at forelske sig og få veninder, fordi hun er bange for at se dem alle dø, eller ignorer hun det, når hun ser en sød fyr.

3Likes
1Kommentarer
673Visninger
AA

3. veninden

Jeg gik ud i byen.

Hvor fanden skulle jeg starte. Anede det ikke.

Jeg gik over den store vej, da jeg så en meget smuk pige falde. 

Jeg løb over til hende og hjalp hende op med det venligste smil jeg havde.

Pigen var lidt høj, havde brune øjne og mørkt krøllet hår der skinnede.

"tusinde tak" sagde pigen. "det var så lidt" svarede jeg hurtigt.

"Mit navn er Eleanor" svarede hun sødt, "og mit navn er Olivia. Har du lyst til at tage en kop te på en cafe. Altså hvis du har lyst". "selvfølgelig vil jeg det" svarede hun med et lille grin.

"Fedt" sagde jeg og pegede overmod en lille cafe, der lå rundt om hjørnet.

Vi gik over mod cafeen, og jeg fortalte hende at jeg lige var flyttet her til og at jeg ikke rigtig havde nogen veninder her, og at jeg måske godt kunne bruge en.

Hun smilede bare stort, og svarede ja, med den engle stemme hun har.

Vi blev færdige med teen, så jeg betalte.

"Vil du måske med hjem til mig, så kan vi snakke lidt og lære hinanden og kende" spurgte hun. "Med glæde" svarede jeg med et lidt mærkeligt smil.

Eleanor's telefon ringede, så hun tog den og til øret, og gav tegn til at det kun ville tage to sekunder.

Det var hendes kæreste. Efter hvad jeg hørte hed han Louis.

Da hun var færdig med at snakke gik vi over mod hendes hus. Hun boede der med sin kæreste men han var først hjemme i morgen.

Hendes hus var stort og flot. Vi gik indenfor, og wow, hvor var der smukt.

Hun viste mig rundt og fortalte lidt om Louis.

Jeg indså at Louis var medlem af det verdens kendte boyband, one direction. Dem havde jeg hørt lidt om. Det var ret sejt.

Klokken var blevet 00:58, og det var helt mørkt udenfor. 

"Vil du ikke overnatte her, Louis kommer hjem i morgen, men det er ligemeget" sagde hun.

"Det lyder godt, det vil jeg rigtig gerne" svarede jeg.

 

   ***

 

Jeg vågnede om morgenen, ved at høre lyde ude i stuen. Der var mange, og de var drenge. Jeg kunne høre Eleanor komme ind i stuen. Hun var glad, og grinede med en lys stemme.

Jeg overvejede at gå derud og se hvem det var. Men det ville måske være lidt mærkeligt at en eller anden pige kom ud i deres stue. Så jeg lagde mig til at sove igen.

Eleanor kom ind med et stort smil. Hendes tænder var helt hvide. "Hej snuske, vil du ikke med ud og have noget morgenmad". spurgte hun.

Min mave brumlede. "Det må være svar nok" sagde jeg med et lille grin.

Eleanor tog mig i hånden, og hev mig ud i køkkenet. Der var fem drenge. En af dem var ham jeg stødte ind i. Det var lidt pinligt. Men det var okay. Jeg satte mig på en stol ved siden af Eleanor og kiggede ned på mine hænder.

"Jeg hedder Louis" sagde Louis sødt. "Mit navn er Olivia" sagde jeg og kiggede på de andre drenge, som også kiggede på mig. "Vil du have en bolle", spurgte drengen som jeg tror var Liam. "Øhm, ja tak" sagde jeg, og kiggede ned på min tallerken.

Jeg tog min bolle op i hånden, og tabte den da den var virkelig varm. Eleanor begyndte at grine, efter fuldt af at drengene også grinede. "Hahaha, meget morsomt" sagde jeg, og kom også til at grine lidt. Det så nok vildt sjovt ud.

Jeg tog syltetøjet, og smurte det på min bolle. Bollen var virkelig god. Jeg tror den var hjemmebagt. Da jeg var færdig med at spise, sagde jeg tak for mad og smilede til drengene. Eleanor hev mig ind på hendes værelse. "Her" sagde hun og kastede en flot t-shirt og nogle fede shorts over til mig. "Du har ikke andet med vel" sagde hun.

"Nej, det har jeg ikke, men du behøver virkelig ikke låne mig dit tøj" sagde jeg med en skævt smil. "Bare rolig søde, du låner det ikke, du får det" sagde hun og kiggede på mig med store øjne.

"Ej det er alt for meget" sagde jeg og gav hende tøjet i hånden. "Jeg kan sagtens tage det samme tøj på som i går, det er helt fint". "Nej, det kan du ikke, du er min veninde, og jeg har en del af ansvaret for at du ser lækker ud" svarede hun og rækte mig tøjet igen.

"Tusinde tak, det er virkelig pænt af dig" sagde jeg.

"Jeg tror jeg tager hjem af nu" sagde jeg og gav hende mit nummer. Jeg fik også hendes, jeg tastede det ind på mobilen, og lagde den i lommen. "Har du måske lyst til at komme over i min lejlighed i morgen" spurgte jeg. "Selvfølgelig vil jeg det" sagde hun og grinede stille.

"Så ses vi" sagde jeg og krammede Eleanor farvel. Drengene kom ud i gangen og krammede mig. "Farvel drenge" sagde jeg og gik ud på gaden.

Jeg gik over mod grønthandleren. Hvis Eleanor kom på besøg, skulle jeg lave en god middag. Hvis jeg da kunne finde ud af det. Så kunne det være at drengene måske ville med.

Jeg købte en masse gulerødder, agurker og tomater.

Jeg håber det bliver lækkert.

Jeg gik ud af butikken og trak min mobil op af lommen, og ringede til Eleanor. Hun tog telefonen og sagde blidt, "Hej Olivia". "Hej søde, jeg ville bare spørge om drengene måske også ville med til middagen". "Det vil de sikkert helt vildt gerne, jeg skal nok spørge dem og ringe tilbage". "Tak søde, og vi ses" svarede jeg så, lagde på og lagde min mobil tilbage i lommen.

Jeg kom ind i min lejligheden, og varmen ramte min krop. Jeg gik ud i køkkenet og stilte tingene på plads.

Jeg gik på mit værelse og fandt min børste, og gik hen foran mit kæmpe spejl. Jeg så ned af mig selv, og tænkte på Eleanor, det var jo hende der havde givet mig tøjet.

Jeg tog noget frokost, og gik ind i stuen, og lagde min dovne krop på sofaen. Jeg havde lyst til at se en film, bare for at slå tiden lidt ihjel. Jeg var for doven, og træt, til at gå over og finde en film, så jeg tændte tv'et og startede den film der allerede var i, fordi jeg havde set den.

Det endte med at jeg faldt i søvn, og drømte om rumvæsner. Mærkeligt nok.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...