No sound, no words - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Færdig
Summer var engang datter af en rig mode designer, og hendes bror var dengang også berømt sanger. Dengang var Summer's liv en leg, og alt var perfekt. Men glade dage, kan ende til mareridt. Og det var præcis det, der skete for Summer's familie. Summer boede alene med hendes mor, men en dag da hun kom hjem, var huset brændt ned til bunden og hendes mor med - død. Summer blev slæbt med til møder, om hvor hun skulle bo. Til sidst tog hendes bror dog ansvaret, og lod hende flytte ind hos ham.Summer bor nu et halvt år senere hos hendes berømte bror i London. Men Summer er fortabt i sorg efter morens død, og har ikke ladet en lyd eller et ord undslippe hendes læber i et halvt år. Hun sidder bare låst inde på hendes værelse. Det gør hendes bror, Liam Payne, bekymret. Han har prøvet, men kan ikke hjælpe hende. Han beder derfor hans band om at hjælpe. Zayn Malik tager chancen, og banker en dag på Summer's dør. Kan Zayn mon redde Summer, eller vil hun forblive fortabt i hendes egen sorg?

218Likes
308Kommentarer
53252Visninger
AA

32. "Zayn?"

Summers synsvinkel:

Det var gået hurtigt de sidste dage – lidt for hurtigt, hvis du spørger mig. Jeg tilbragte meget tid med Eleanor, der var kommet hertil, imens vi stadig var i USA.

Koncerter, kørsel, interviews, flyveture og møder havde kørt rundt og rundt igen. Selvom jeg ikke var medlem af boybandet, følte jeg det sådan. Jeg blev revet ind i det hele, og det var som om, at Zayn ikke rigtig så mig, for han kastede mig bare rundt omkring.

Altså ikke sådan ment. Det føltes som om, at han kastede mig rundt, men selvfølgelig gjorde han det ikke. 

”Zayn?” Forsigtigt lod jeg min hånd glide ned af hans kind. Bussen kunne jeg stadig ikke sove i. Et suk undslap mine læber, da han bare vendte sig om.

Forsigtigt svingede jeg benene ud over køjesengen, hvorefter jeg svingede lidt frem og tilbage med dem. Den store hættetrøje som egentlig var Zayn’s, var det eneste jeg fandt rart lige nu.

Det var som om, at når alle sov, og her var helt stille, var det, at det var værst for mig. Mine hænder rystede, da jeg forsigtigt satte dem på kanten og støttede, imens jeg lod mine tæer ramme det kolde gulv.

Niall der lå overfor nederst flyttede sig uroligt. Liam der lå lige bagved hvor jeg stod, lavede en underlig lyd, hvorefter han rettede på hans pude.

Jeg trådte et lille skridt fremad, så jeg i stedet stod i midten af gangen. Mine hænder rystede stadig vildt, da jeg nærmede mig det lille badeværelse.

Jeg lukkede forsigtigt døren efter mig og drejede nøglen en omgang til højre. Den modsatte vej af, hvad jeg var vant til.

Jeg rakte ud efter håndtaget på det lille sorte skab, hvorefter jeg lod mit blik møde mit eget spejlbillede.

For et halvt år siden, havde det slet ikke set sådan her ud, når jeg mødte spejlet. Jeg havde taget på, mit hår var blevet klippet, så det ikke så, så dødt ud mere.

Tværtimod var mine øjne stadig døde, men det var dog ingen hemmelighed, at det kun var fordi, jeg ikke havde sovet de sidste to nætter.

Jeg rakte hånden frem og fik fat om pilleglaset, trak det ud, skruede låget af, og hældte to piller ud i min hånd.

Jeg brød mig ikke om sovepiller, men jeg havde brug for dem. Jeg havde endda rigtig meget brug for dem.

Forsigtigt nærmede jeg mig det lille køkken, hvor et glas vand blev sat på køkkenbordet ved siden af de to piller.

”Summer?” En hviskende stemme nåede til mit øre, og i ren og sær forskrækkelse, vendte jeg mig lidt for hurtigt om, så jeg bankede min hofte ind i skabslågen.

Liam lukkede den lille skydedør, hvorefter han lo en smule af mig. Min hånd lå stadig på mit bryst, hvor jeg sagtens stadig kunne mærke mit hjerte slå i takt med min puls, som var rimelig høj pga. chokket.

”Undskyld,” hviskede han, da han forsigtigt lagde en hånd på min skulder. Jeg sendte ham et træt smil og satte mig på en af sofaerne.

Liam kløede sig på albuen, inden han også satte sig ned ved siden af mig med et glas juice. ”Har du ikke sovet?” Spurgte han mig forsigtigt, jeg rystede på hovedet som svar.

”Har ikke sovet i de sidste to nætter,” forklarede jeg. Han så trist på mig, inden han fortalte mig, at vi ville være i New York om en time.

Han tog en slurk af hans juice, ”vil du bare have lov til at sove? Du kan ligge dig til at sove her om en time, så er der ingen til at forstyrre dig.” Jeg så spørgende på ham. ”Vi skal i studiet, så,” forklarede han mig, og jeg smilte taknemligt.

”Selvom jeg nu godt kunne sove nu,” jeg gabte men nåede ikke længere, da et par hænder lagde sig for mine øjne. ”Ja tak,” mumlede jeg og lænede mig ind mod hænderne, indtil jeg fandt det rimelig upassende, fordi jeg ikke anede hvis’ hænder det var.

Indtil hendes grin altså flød ud, og hun fjernede dem og satte sig ved siden af mig. ”Godmorgen El,” hilste Liam med et smil, hvorefter han flyttede blikket bag mig. Louis slog sig ned ved bordet, imens Niall nærmest lagde sig indover det.

”Jeg er så træt,” mumlede han. ”Så kunne man jo lade være med at sidde og spille x-box til klokken to om natten, når man ved, at man skal op klokken seks.” Liam så på Niall med et skævt smil.

Louis forsvarede Niall og ham. ”Det var faktisk Harry’s ide,” mumlede han, hvorefter Niall kom med en brokkende lyd, da Liam bare forklarede, at de kunne have sagt fra.

Jeg var for træt til at grine, så jeg sendte bare vinden et skævt smil. ”El, skal du med i studiet?” Liam så nysgerrigt på hende, imens hun slå en smule på Louis’ kinder for at vække ham.

Liam var gået i seng klokken elleve, da Harry og Niall havde sat sig til at spille x-box. Eller jeg ved ikke, hvornår han gik i seng, for han snakkede i mindst en time med Anne over telefonen.

Eleanor havde sovet i Louis’ arme henne på sofaen, imens Zayn og jeg lå og snakkede inde i det andet rum, indtil Zayn også besluttede sig for at gå i seng, og jeg bare fulgte med.

Jeg havde efterhånden lært, at de drenge ikke gad gøre noget vildt ud af sig selv, når de bare skulle i studiet, men de dage skulle vi selvfølgelig også alle have lov til.

”Ja, jeg vil gerne med, ellers kan jeg jo også altid blive?” – ”Altså du må godt tage med, jeg skal alligevel bare sove de to sidste nætter ud ovenpå dette.” Jeg viste hende sovepillerne, og hun sendte mig et skævt smil.

”Så må du jo skrive, hvis jeg skal komme.” – ”Deal.”

Harry kom væltende ind, hvorefter han bumpede ned ved siden af Liam, som næsten allerede så for frisk ud. Måske lidt provokerende Liam…

”Det gør jeg aldrig igen,” mumlede Harry, hvorefter han ligger sig indover Niall, som han har på hans modsatte side. Niall udtrykker igen en brokkende lyd, hvorefter han prøvende prøver at skubbe til Harry, men da det ikke virker, lader han bare som ingenting.

Liams blik glider over mod skydedøren bag mig, hvorefter jeg også vender mit blik, da det kun kan være en person.

Og rigtigt nok der står han i en hvid T-shirt med noget skrift på, et par sorte joggingbukser og med et træt smil. Han trækker den sorte hue ned over hans uglede sorte hår og nærmer sig herefter mig.

Forsigtigt lader han det ene ben glide bag om mig, så han til sidst sætter sig bag ved mig. Hans arme ligger sig om min mave, hans hage hviler sig på min skulder, da han forsigtigt kysser mig på kinden og hvisker en godmorgen hilsen.

Jeg klapper blidt hans kind, da jeg ikke kan overskue andet, hvorefter Liam fortæller noget med, at jeg nok bare skulle få taget de piller og smutte ind og sove.

”Vi skal nok være stille,” lover Louis, inden jeg lukker skydedøren og finder vejen ned til min og Zayn’s køje. Da jeg forsigtigt ligger mig ned under dynen, der allerede er dejlig varm og allerede dufter skønt af Zayn, går der ikke længe før drengene larmer i hele bussen igen.

Men sjovt nok går der alligevel ikke lang tid før mine øjne lukker sig i, og jeg overgiver mig til drømmeland.

***

Zayn’s synsvinkel:

”Zayn?” Lou hev mig til side, da jeg ville ind i tour bussen med de andre. Vi ville lige slappe af i de næste par timer, inden vi ville tage ud og spise.

Egentlig ville jeg også gerne have vækket Summer. ”Hvad sker der?” Undrende så jeg på hende. Hun sendte mig et smil, hvorefter hun bad mig følge med.

Hun havde forklaret mig, hvordan hun synes det gik med Summer. Hun synes ikke ligefrem, at det gik godt. Faktisk det præcis modsatte af, hvad jeg syntes.

Åbenbart havde hun rykket sig, men alligevel rykket sig ligeså hurtigt tilbage. Jeg kunne ikke lade være med at give mig selv skylden.

Var jeg der ikke nok for hende for tiden? Var vi kommet på afstand, efter touren var begyndt? Det kunne jeg ikke svare på, men da jeg gik ind i tour bussen igen, var der ingen tvivl, om at jeg ikke var den gladeste person ever.

”Zayn, giv mig lige ret her!” Liam slog ud med armene mod Niall som åbnede køleskabet. ”Niall seriøst, gå nu i bad, vi skal ud og spise om en time.” Niall rystede som altid på hovedet over Liam.

”Er du klar over, hvor lang tid der er til, at der er gået en time?” Mumlede Niall brokkende, hvilket fik Liam til at ryste på hovedet og vende sig om.

Jeg luntede hen til skydedøren, hvor jeg forsigtigt åbnede den og lukkede den efter mig. Dynerne lå hist og bist. Forsigtigt nærmede jeg mig Summer, hvorefter jeg satte mig på kanten af sengen.

Mit blik hvilede på den person, jeg havde forelsket mig, endda før en lyd undslap hendes læber.

”Summer?” Forsigtigt skubbede jeg til hende. Hun vendte hovedet og sendte mig et smil.

Hvor ville jeg ønske, at jeg rent faktisk kunne hjælpe hende..

***

Min telefon hvilede i mine hænder, imens jeg tjekkede de forskellige tweets. Vi sad alle rundt om et rundt bord. Jeg havde Summer på min ene side og Harry på min anden. Louis og Eleanor var godt pakket op af hinanden, Liam havde inviteret Anne med, da hun ville rejse med lidt videre på touren i USA. Niall og Josh havde en dyb samtale, imens Dan, Sandy og Jon også var med. Af en eller anden mærkelig grund. Til sidst havde vi Lou, Lux og Tom til at joine også.

Hvor meget jeg nød al den selskab lige nu, ville ikke tage særlig lang tid at svare på. Hvis jeg selv skulle bestemme, ville jeg ligge mig under dynen lige nu, og sove til jeg havde fundet en måde, hvor jeg faktisk kunne hjælpe Summer.

For jeg gjorde tydeligvis det helt andet.

Jeg mærkede en hånd på mit lår, da en tallerken med mad blev placeret foran mig. Jeg vendte blikket til min venstre, hvor Summer sad med et skævt smil.

Jeg vidste, at hun ikke ligefrem var tryg med alle disse mennesker. Men om jeg beroligende hende, kunne jeg overhovedet ikke svare på. Det håbede jeg da klart på.

Jeg ville sende hende et smil tilbage, men jeg var for langt væk og for langsom, for Niall brød ind, så Summer nu skuffet lagde hendes blik på Niall. Hurtigt fik hun dog et smil frem igen.

Forsigtigt et par minutter efter, tvang jeg mig selv til at ligge min hånd på hendes lår, hvor jeg gav det et klem. Om det hjalp - anede jeg ikke.

Det eneste jeg vidste, var, at alle tydeligvis kunne mærke på mig, at jeg meget hellere ville være et andet sted lige nu.

Jeg var omgivet af latter, smil og højt humør. Det var nok det værste, man kunne være en del af, når man følte det præcis modsatte.

Derfor rejste jeg mig også. Alle lod blikket glide over på mig, da det var en rimelig kraftig bevægelse. Jeg lod mine øjne møde alles kort, hvorefter de til sidst lod sig møde Summers’.

Jeg sukkede, inden jeg endelig fik taget mig sammen til at sige nogle ord. ”..J-jeg har det ikke så godt,” mumlede jeg, hvorefter jeg med hurtige skridt forlod den lille cafe.

Blitzen skar mig straks i øjnene og i den allerede mørke aften. Mine skridt var hurtige og præcise. Tårerne pressede sig på, men jeg kunne ikke fortælle hvorfor.

Jeg registrere, da at de råbte mit navn, men jeg var så fast besluttet på at komme væk, at jeg næsten forsvandt forbi bilen, Paul prøvede at skubbe mig ind i.

Faktisk var det en taxi, ligesom dem vi var taget herhen i.

”Zayn, fokus her,” Paul tog fat i mine skuldre, inden han fik mig placeret ind i taxien. ”Er du alene?” Han skyggede for blitzene, hvilket fik mig til at læne hovedet tilfreds bagud.

Jeg nikkede, men jeg tror ikke, at jeg registrerede det, for alt syntes pludselig at blive flere km væk. Jeg følte mig svimmel, da taxien begyndte at køre.

10 min efter kunne jeg dog stige ud af taxien, og forsvinde med vagter ved min side hen i tour bussen.

Jeg tog mig til panden, da jeg endelig var alene. Stilheden skar næsten i mine øre, og det var der den første tåre faldt. Jeg var ikke god nok til at hjælpe hende. Jeg var ikke god nok til at hjælpe den person, jeg elskede overalt på jorden.

Hårdt skubbede til skydedøren. Jeg var vred, svimmel, min puls steg, og flere tårer trillede lydløst ned af mine kinder.

”Zayn?”  

------------------------------------------

Ærligtalt har jeg ingen undskyld for ventetiden. 

Jo, eller nej. 

Det går bare meget hektisk til her i mit liv lige nu. Når jeg ikke er ked af det, eller ikke er sammen med veninder, finder jeg ikke rigtig lysten til at skrive.

Men at skrive nu her idag, har virkelig fået den dejlige skrivelyst frem igen.

Jeg elsker jo at skrive.

Husk at like, sæt på favorit og giv en kommentar.

Jeg ved, at dette kapitel måske ikke var så vild, men det er fordi, at det er et fyldekapitel.

Fordi vi desværre snart siger farvel til Summer og Zayn + alle de andre, synes jeg, at I skal blive fan af mig, da jeg snart vil udgive en ny movella med to tvillinger og One Direction.

Jeg skriver den sammen med min gode veninde gennem 5 år, så I skulle da klart glæde jer. 

- vandged

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...