No sound, no words - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Færdig
Summer var engang datter af en rig mode designer, og hendes bror var dengang også berømt sanger. Dengang var Summer's liv en leg, og alt var perfekt. Men glade dage, kan ende til mareridt. Og det var præcis det, der skete for Summer's familie. Summer boede alene med hendes mor, men en dag da hun kom hjem, var huset brændt ned til bunden og hendes mor med - død. Summer blev slæbt med til møder, om hvor hun skulle bo. Til sidst tog hendes bror dog ansvaret, og lod hende flytte ind hos ham.Summer bor nu et halvt år senere hos hendes berømte bror i London. Men Summer er fortabt i sorg efter morens død, og har ikke ladet en lyd eller et ord undslippe hendes læber i et halvt år. Hun sidder bare låst inde på hendes værelse. Det gør hendes bror, Liam Payne, bekymret. Han har prøvet, men kan ikke hjælpe hende. Han beder derfor hans band om at hjælpe. Zayn Malik tager chancen, og banker en dag på Summer's dør. Kan Zayn mon redde Summer, eller vil hun forblive fortabt i hendes egen sorg?

216Likes
317Kommentarer
47986Visninger
AA

18. The Only Exception.

 

Liam sendte mig et smil, da jeg kom ind i stuen. Jeg var vågnet tidligt og havde ikke rigtig lyst til at ligge i mine egne tanker.

Derfor stod jeg nu her i stuen, hvor Liam havde mumlet et godmorgen. ”Godmorgen,” svarede jeg ham stille, inden jeg satte mig ned i sofaen.

”Hvorfor er du så tidligt oppe?” Spurgte han, da jeg havde trukket benene op under mig. ”Jeg kunne ikke sove mere,” mumlede jeg en smule forvirrende, indtil han forsigtigt nikkede.

”Troede du ville ligge hos Zayn så?” Han lagde hovedet en smule på skrå, hvilket fik mig til at løfte øjenbrynet. ”Man skulle næsten tro, at du ikke vil have mig her,” jeg smilte skævt, hvilket han lo en smule over.

”Tro mig, det vil jeg, men jeg er en smule i tvivl, Summer.” Hans brune øjne som lignede så meget mine, borede sig ind i mine som om, at han roede min hjerne igennem for tanker og følelser. ”Hvor meget betyder Zayn egentlig for dig?”

Jeg havde virkelig lyst til at smile stort og fortælle Liam, at Zayn gjorde mig utrolig glad, at jeg følte mig utrolig tryg ved ham, at jeg kunne stole på ham, at han kunne få en varm følelse til at stige indeni mig, at han kunne få mig videre med mit liv, at han kunne være så elskende.

Faktisk havde jeg lyst til at fortælle Liam, at jeg elskede Zayn. Men jeg turde ikke. Jeg ved ikke hvorfor, men noget stoppede mig fra det. Afholdte mig fra sandheden. Og elskede jeg overhovedet Zayn?

”Mere end du kan tænke dig til,” hviskede jeg lavt, men fordi der var helt stille, regerede Liam på det. Han rejste sig, inden han flyttede sig hen til mig for at ligge en arm om mig.

Jeg lagde mit hoved på hans skulder, imens jeg nød at have min storebror tæt på mig igen. ”Ved du hvad Summer?” Han stirrede en smule ud i luften, da jeg lod mit blik glide op på ham.

”Jeg er utrolig glad for det. I fortjener hinanden.” Jeg svarede ikke på det, fordi hans ord kørte rundt og rundt i hovedet på mig.

Fortjente vi hinanden? Hvad mente han med det? Så han os allerede som et par, eller var det noget han sagde, fordi han kunne føle, at der var noget kemi imellem os?

”Hvorfor er du ikke inde hos Danielle?” Spurgte jeg undrende få minutter efter, fordi jeg ville lede mine tanker over på noget andet.

”Det ved jeg ikke,” mumlede han en smule undrende, hvilket fik mig til at le lidt. ”Du ved ikke, hvorfor du ikke blev hos hende?” Han rystede undrende på hovedet. 

”Af en eller anden underlig grund, så nej.” Han lagde hovedet på skrå, inden han besluttede sig for at tænde tv’et. ”Men jeg har heller ikke noget imod at tilbringe min morgen med min søster,” han trykkede mig ind til ham med hans hånd mod min overarm.

***

”Zayn,” hviskede jeg bildt, da jeg lod min finger nusse hans kind i et roligt tempo. Han rynkede panden, inden han kom med en utilfreds lyd, som fik et smil til at spille på mine læber.

Klokken var blevet elleve, og vi havde besluttet os for at vække de andre. Altså Liam og jeg.

Derfor sad jeg nu på sengen, imens jeg prøvede at få Zayn til at vågne. ”Zayn, du skal altså stå op,” jeg slog ham bildt på kinden, hvilket fik ham til at vende sig mod mig.

Hvorfor ikke imod mig? Godt spørgsmål.

”Det er for tidligt,” mumlede han næsten uforstående. ”Nej det er det ikke,” mumlede jeg, inden jeg skubbede dynen af ham, så hans veltrænede overkrop kom frem fra sit skjul.

Med lukkede øjne løftede han armene for at ligge dem over hovedet, hvorefter han strakte hele hans krop, så han markerede muskler blev endnu mere markerede.

Jeg lod mit blik glide rundt i rummet, og før jeg vidste af det, havde Zayn trukket mig ned til ham.

”Godmorgen,” hviskede han, da jeg kom mig over chokket. Han kyssede mig bildt på læberne, hvilket fik et ukontrolleret smil til at spille på mine læber.

”Godmorgen sovetryne,” svarede jeg friskt, hvilket fik ham til at le hæst og en varm følelse til at overtage min krop.

”Nogle af os skal jo være det,” mumlede han provokerende, inden han igen lod sine læber ramme mine.

”Ikke for noget Zayn men vi skal op,” mumlede jeg, da hans læber blev ved med at møde mine. ”Mmhm,” mumlede han, imens han nussede min kind forsigtigt.

”Desværre,” mumlede han, hvilket fik et smil til at spille på mine læber. ”Hvad skal vi da i dag, og hvilken dag er det egentlig?” Jeg lo kort over hans trætte og forvirrede ansigt.

”Det er mandag,” mumlede jeg, hvilket fik ham til at smile. ”Dejligt,” jeg rynkede brynene en anelse, hvilket fik ham til at smile tilfreds.

”Hvorfor er det dejligt?” Spurgte en undrende forsigtig stemme, imens hendes læber trak sig op i et skævt smil. Eller spurgte jeg.

”Det ved jeg ikke,” mumlede han, hvilket fik mig til at le kort. Jeg folede hans arme fra mig, inden jeg rejste mig op og fik mig bevæget ud på badeværelset, hvor jeg besluttede mig for at tage et bad.

Jeg låste døren, inden jeg tændte for vandet og smed mit tøj. Kort tid efter stod jeg under bruseren, fik vasket mit hår, inden jeg igen trådte ud og tørrede min krop.

Jeg lod mit blik glide hen på spejlet, hvor en pige så tilbage på mig. Ikke hende med matte, trætte, udtryksløse øjne. Ikke hende med det blege ansigt og intet tegn på levede.

Nej pigen der kiggede tilbage på mig, hendes brune øjne skinnede nærmest, imens hendes mørke hår havde en glans, hendes hud havde fået en smule farve af solen, og et skævt smil spillede på de bløde læber.

”Summer, bliv nu færdig.” Zayn afbrød mig ved forsigtigt at banke på døren. Hurtigt kom jeg til mig selv og samlede mit tøj sammen, inden jeg tjekkede at håndklædet dækkede det som det skulle.

Jeg sendte Zayn et skævt smil, da jeg åbnede døren, og han stod lige foran mig. Han gengældte det, imens hans blik gled ned af min krop.

En usikker fornemmelse blussede sig op i min krop, men da Zayn’s øjne igen mødte mine, og han sendte mig et smil forsvandt følelsen allerede igen.

Vi gik hver vores vej, hvorefter Zayn lukkede døren til badeværelset. Jeg derimod åbnede dørene til vores skab, hvorefter jeg tog et sæt undertøj ud.

Jeg lod blikket glide hen på badeværelsesdøren, som var lukket, derfor smed jeg hurtigt håndklædet og trak undertøjet på, inden jeg tog det på igen og begravede hovedet i skabet igen.

Jeg rev et par nylon strømper ud, et par lyseblå shorts og en T-shirt med skriften Awesome på. Det var utrolig lang tid siden, at jeg havde haft det på, men på den anden side føltes det utrolig godt.

Døren til badeværelset gik op, og ligesom mig selv før, kom Zayn ud med et håndklæde rundt om underlivet. Mine tænder fandt hurtigt min underlæbe, inden jeg tog et skridt frem mod badeværelset.

Da jeg placerede Zayn, rev han fat i mit håndled, drejede mig rundt, så jeg stod med front mod ham. Pressede på af hans veltrænede krop.

Han lod sine hænder glide ned på mine hofter, hvorefter han betragtede mig en smule. ”Du er utrolig smuk,” hviskede han, hvilket selvfølgelig gjorde, at mine kinder fik en svag rød farve.

”Mm,” mumlede jeg bare, imens jeg lod mine hænder kører op over hans mave. Han spændte kort i kroppen, hvilket fik et kækt smil til at spille på mine læber.

Han tog et fastere greb om min hofter, da jeg placerede mine hænder bag hans nakke. Derefter lod han hans pande ligge sig mod min, inden hans læber ramte mine.

Og der kom den velkendte, fantastiske følelse, som Zayn altid gav mig.

***

”Jeg forstår ikke meningen med dem der,” mumlede Danielle og pegede på en bluse med nitter. ”Nitter er dejlige,” fastslog Eleanor, og jeg gjorde mig hurtigt enig.

Danielle, Eleanor og mig var nede og shoppe, imens drengede sad på hotelværelset med en masse slik og en masse film.

Kedelige mennesker.

”Jamen det er jo bare pynt,” mumlede Danielle uforstående, men Eleanor var allerede videre, og stod nu og kiggede på en løs top. ”På den ene måde ja,” svarede jeg, hvilket fik hende til at sende mig et skævt smil.

”Er der da flere måder?” Jeg trak på skulderne over hendes næste spørgsmål, fordi jeg ikke magtede at svare på det.

 ”Tøser, jeg må eje denne her! Prøverummet,” en højt latter undslap straks Danielle’s læber, da Eleanor igen havde fundet noget. Jeg derimod smilte bare skævt over hendes ivrighed.

Hurtigt fulgte Danielle og jeg med ned til prøverummet, hvor Eleanor allerede var forsvundet ind ad. Jeg lod straks blikket glide hen på de røde sofaer, som jeg få sekunder efter slog mig ned i.

Danielle kom bagefter og satte sig ned.

”Er du ikke glad for endelig at komme væk?” Spurgte Danielle pludselig, hvilket fik mig til at se skræmt over på hende. Hvad mente hun?

Jeg nåede ikke at svare hende, for Eleanor kom ud af prøverummet og det lignede hurtigt, at Danielle havde glemt alt om hendes spørgsmål.

”Du er så smuk, Eleanor, køb den!” Bakkede Danielle hende op, imens hun rørte ved det silke sorte stof. ”Hvad synes du Summer?” Jeg lettede hovedet en smule, inden jeg studerede den enkle sorte kjole, Eleanor var beklædt med.

I stedet for at svare hende, vendte jeg tommeltotten op ad, så hun lyste op i et smil. ”Jamen så køber jeg den!”

Kort tid efter var vi ude af butikken igen og gik rundt på de solrige gader igen. ”Her er virkelig smukt,” mumlede jeg for mig selv, imens jeg lod blikket glide over de mange blomster og glade mennesker.

”Utrolig smukt,” svarede Eleanor mig, hvilket jeg kort smilte af. ”Skal vi ikke gå derind og spise?” Danielle pegede på en lille cafe, og vi andre nikkede os enige.

En blanding af kaffe og roser mødte min næse, da jeg trådte ind på den lille cafe. Ikke mange mennesker var der til at se, og hurtigt kom en voksen mand hen til os, hvorefter ham viste os hen til et bord udenfor.

Han lagde et menukort hver ved vores side, inden han gik hen til et andet bord. Jeg tog fat i menukortet og ledte efter noget, som jeg havde lyst til at spise.

Det var trods alt vores frokost.

***

Klokken havde nærmet sig de fire stykker, men vi forsatte lidt ned af gaden, da jeg fik øje på en butik der så imødekommen ud. Straks begyndte jeg at gå over imod indgangen, imens jeg bad pigerne om at komme med.

Da vi trådte ind i butikken, blev vi mødt af en al for velkendt duft. Denne søde duft som jeg aldrig har, kunne beskrive, andre beskrev den altid som en sød lime. Hvis en lime overhovedet kan dufte sødt.

Men den var der, og selvfølgelig skulle mine tanker glide direkte over på hende. Jeg kan sagtens huske denne duft, der var når jeg trådte ind der hjemme efter en lang skoledag eller weekend ophold.

Jeg kunne sagtens huske den duft, som hang på hende når jeg i nu og næ, gav hende et hurtigt kram.

Den beroligende duft som bare kærtegnede hende.

Jeg skubbede hurtigt tankerne væk, da jeg ikke ville ødelægge deres dag. Hurtigt gik jeg længere og længere ind i butikken, men det var som om, at jeg næsten skulle gispe efter vejret.

Hendes stemme lød i mit hoved, hviskede få sætninger til mig, hviskede få ord til mig. Nedgørende ord..

En irriterende hovedpine bankede på, så jeg besluttede mig hurtigt for at vende mig om og forsvinde ud af butikken.

Da jeg indåndede den friske duft igen, forsvandt hendes stemme og jeg lagde lettet hovedet bagud, så jeg fik solen direkte i ansigtet.

Dog stoppede hovedpinen ikke, den blev bare værre. Det var og så derfor, at jeg hurtigt fik rettet mig ordentligt op, og presse mine håndflader mod mit hoved.

”Summer, hvad sker der?” Jeg svarede ikke i første omgang, hvilket fik dem begge til at spørge endnu gang - med en bekymret stemme.

Eleanor lagde en hånd på min skulder, hvilket fik mig til at fjerne hænderne, men da stemmen kom igen, trykkede jeg hårdt håndfladen ind igen.

”Jeg har bare en smule hovedpine, kan vi ikke komme tilbage til hotellet?” Mine vejrtrækninger steg en smule, imens Danielle fik fat i en taxa. Eleanor så spørgende på mig, inden jeg satte mig ind i taxaen.

”Er du sikker på, at du er okay, Summer?” Spurgte Danielle mig bekymret, imens Eleanor fik fortalt, hvor vi skulle hen. Jeg nikkede, imens jeg tomt stirrede ligefrem for mig.

Summer?

Jeg kiggede mig hurtigt til siden, hvilket fik Eleanor og Danielle til at sende mig et underligt blik. Undrende drejede jeg mit hoved mod vinduet igen og lod mine øjne følge de mennesker som gik ude på gaden, når de kom forbi.

Summer?

Jeg pressede hårdt mine øjne sammen, imens hun blev ved med at sige mit navn.. Hun var der, og hun ville bare ikke forsvinde.

Mit navn gik fra at komme ud som en rolig, venlig stemme – til en hård, bestemt og vred stemme.

Da taxaen stoppede, rystede jeg svagt, hvilket derfor hurtigt fik mig indenfor på hotellet. Imens mine tanker blev gennemboret med hendes stemme, fik pigerne mig allerede ind i elevatoren og på vores etage.

Jeg havde total ødelagt stemningen imellem os, derfor åndede jeg næsten lettet ud, da vi nåede ind af døren.

Et problem. Drengenes glade stemmer inde i stuen, hvor man tydeligt kunne høre, at min storebror og hans fire venner, var ved at flække af grin.

Okay godt så. Op med facaden.

Et skævt smil spillede på mine læber, falsk, da jeg fulgte med Danielle og Eleanor ind i stuen, hvor vi hurtigt blev mødt af en masse hilsner.

Jeg svarede kort på dem alle sammen i en, inden jeg vendte mig om og fandt min vej ind på værelset. Jeg lod kort mit blik ramme mig selv i spejlet, inden jeg træt lagde mig under dynen.

Jeg havde brug for at lukke af for tankerne, før jeg overhovedet kom for godt i gang…

***

Zayn’s synsvinkel:

”Helt ærligt, jeg forstår ingenting,” mumlede Niall en smule afvisende over den film, som vi lige nu sad og stenede. Harry lo, hvilket fik Niall til at le, og fordi de lo, lo vi andre også.

Hvis det overhovedet gav mening.

Døren gik op og ind kom Summer, Danielle og Eleanor. Vi hilste kort på dem, eller de andre gjorde. Det eneste som jeg havde øje for, var Summers urolige øjne..

Eleanor satte sig hen på Louis, hvorefter de plantede et naturligt kys på hinandens læber, imens Danielle og Liam kyssede bildt og i lidt længere tid.

Det var nu ikke det, som jeg havde øje for. Med de få poser Summer havde i armen, drejede hun rundt, inden hun gik ind på værelset.

Selvom de andres stemmer var høje, kunne jeg sagtens høre, hvordan Summer forsigtigt lukkede døren efter sig, og jeg kunne nærmest fornemme, hvordan hun ville træde ind i rummet..

”Hvad er der med Summer?” Spurgte jeg undrende og vist nok midt i noget, som Louis og Liam forklarede. ”Hun fik hovedpine, da vi gik ind i en butik, og spurgte så bare om vi skulle tage hjem.”

Eleanor lagde ikke meget i hendes ord, hvilket fik mig til at se spørgende hen på Liam. Med hjælp af vores øjenkontakt, fortalte han mig hurtigt, at han ikke vidste om der var noget, og at jeg skulle finde ud af.

Jeg tøvede lidt, da jeg vidste, at drengene ville overtale Danielle og Eleanor til at tage i byen og feste. Jeg havde skam lyst, men jeg var bare ikke rigtig sikker på det.

På den anden side havde jeg mere lyst til at ligge her hjemme med armene om Summer, imens vi lå og snakkede om alt og intet.

Dog vidste jeg godt, at det ikke ville kunne lade sig gøre…

Derfor besluttede jeg mig at rejse mig, imens det eneste jeg kunne høre på vej hen til døren, var mine egne vejrtrækninger, imens mine tanker kredsede om Summer, og mine øjne lå på den fine hvide dør.

Jeg trak ned i håndtaget og trådte forsigtigt ind, hvorefter jeg lukkede døren igen. Da jeg lod mit blik glide igennem værelset, stoppede jeg ved sengen, hvor Summer lå godt puttet ind under dynen, imens hendes fredfyldte ansigt fik et smil fem på mine læber.

Med næsten museskridt nærmede jeg mig sengen, inden jeg forsigtigt trak min trøje over hovedet, eftersom det ellers ville være for varmt.

Jeg beholdte dog shortsene på, da jeg lagde mig ned ved siden af hende og trak dynen op over min krop.

Jeg lagde mig tæt ind til hende, hvilket i søvne fik hende til at ligge sig ind til mit bryst. Et smil spillede på mine læber, da jeg lod blikket glide hen over hendes ansigt.

Hendes brune hår sad uglet, fordi hun lå på den måde, hvilket fik en del totter til at være nede i hendes øjne. Forsigtigt kørte jeg en hånd henover hendes bløde pande for at fjerne de få totter.

Jeg lod igen mit blik glide henover hende, ned over de tynde øjenbryn og ned til hendes øjne. De var lukket, så jeg fik lov til at se hendes øjenlåg, som tydeligvis var bedækket af noget makeup.

Det samme var hendes mørke vipper, hvilket altid fremhævede hendes brune, helt unikke farve øjne..

Jeg lod blikket glide ned til den lille uskyldige næse med næsten så usynlige få fregner, imens jeg forsigtigt kærtegnede hendes røde kind.

Et næsten skævt smil spillede på hendes læber, men det kunne selvfølgelig også være noget, som jeg bildte mig ind, fordi hun jo sov.

Træt lagde jeg min arm om hende, og trak hende tættere ind til mig, imens jeg med et sødt smil kiggede ned på hende.

Som hun lå der i mine arme, følte jeg, at jeg havde hele hendes liv i mine hænder. Som om at hvert valg hun fortog sig, var på baggrund af mig.

Derfor gjorde det mig næsten også bange for at give slip på hende igen. Jeg turde ikke, for jeg ville ikke have, at den unikke lille engel skulle forsvinde.

Jeg vidste ikke, om jeg direkte var forelsket i min Summer. Det virkede forkert fordi hun var Liams søster, men det var som om, at den detalje denne gang ikke virkede.

Jeg havde allermest bare lyst til, at Summer skulle være min, at hun skulle kunne ligge i mine arme hele tiden, hvor jeg kunne beskytte hende.

Men det kunne jeg ikke, og det var faktisk det, som jeg allermest havde lyst til…

Måske havde jeg lyst til at kunne fortælle hele verden, at hun rent faktisk var min. Måske ønskede jeg, at kunne vise hende frem for min familie.

Bruge alt min fritid sammen med hende, hjælpe hende igennem den svære tid, fortælle hende hvor smuk hun er, klare alle de problemer i vores forhold vi nu end måtte komme ud for.

Måske ønskede jeg at blive oppe flere nætter i træk, bare for at kunne være sammen med hende. Så jeg ikke ville gå glip af bare et sekund af den tid, hvor vi så endelig var sammen.

Måske havde jeg lyst til ikke at skulle række hånden op, når fans eller andre spurgte, hvem af os der var singler.

Måske savnede jeg kærligheden efter det der skete sidste gang. Måske havde jeg brug for at kunne stole og elske så meget på et andet køn.

Nej, jeg havde ikke brug for en typisk kæreste som alligevel bare ville holde nogle måneder. Nej. Det var ikke det, som jeg var ude efter.

Det som jeg var ude efter, var Summer.

Jeg havde brug for en som Summer at bruge tid på, imens jeg kunne tillade mig at kalde hende for min.

Selvom jeg helst ikke ville indrømme det, var jeg sq nok faldet for Summer. Jeg ville indrømme det men alligevel ikke.

Så forvirret lukkede jeg øjnene i, imens tanken kørte rundt i mit hoved: Var jeg forelsket?

________________

Endnu et fylde kapitel. 

I know. 

Men der sker en masse her for tiden, og ja... Jeg synes bare ikke selv, at jeg har tid eller overskud til at skrive.

Men jeg ved, hvad der skal ske i de to næste kapitler

SÅ GLÆD JER FOR DET ER IKKE SMÅTING.

OG AWW HELT ÆRLIG! JEG DØR OVER SUMMER OG ZAYN ALTSÅ.. JEG MENER - SÅ NUTTET 

Tsk kærlighed...

xxx 

Vaaaaandged. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...