No sound, no words - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Færdig
Summer var engang datter af en rig mode designer, og hendes bror var dengang også berømt sanger. Dengang var Summer's liv en leg, og alt var perfekt. Men glade dage, kan ende til mareridt. Og det var præcis det, der skete for Summer's familie. Summer boede alene med hendes mor, men en dag da hun kom hjem, var huset brændt ned til bunden og hendes mor med - død. Summer blev slæbt med til møder, om hvor hun skulle bo. Til sidst tog hendes bror dog ansvaret, og lod hende flytte ind hos ham.Summer bor nu et halvt år senere hos hendes berømte bror i London. Men Summer er fortabt i sorg efter morens død, og har ikke ladet en lyd eller et ord undslippe hendes læber i et halvt år. Hun sidder bare låst inde på hendes værelse. Det gør hendes bror, Liam Payne, bekymret. Han har prøvet, men kan ikke hjælpe hende. Han beder derfor hans band om at hjælpe. Zayn Malik tager chancen, og banker en dag på Summer's dør. Kan Zayn mon redde Summer, eller vil hun forblive fortabt i hendes egen sorg?

218Likes
308Kommentarer
52151Visninger
AA

13. Step two.

 

Det var fredag, solen skinnede for en gang skyld ind af vinduet, og det var sjovt nok også det som vækkede mig.

Zayn rykkede uroligt på sig, da jeg satte mig op i sengen. Jeg så kort på ham, inden et smil gled over mine læber. Han så nemlig så lille og rolig ud, når han sov.

Da jeg vendte hovedet tilbage og kiggede ligeud, lod jeg mit ansigt trække sig sammen i en grimasse. Solen skinnede mig direkte i øjnene, derfor besluttede jeg mig for at ligge mig ned igen.

I morgen skulle vi af sted – til Italien. Jeg glædede mig, selvom frygten stadig var der. Selvfølgelig ville jeg få det svært med det, og det ville sikkert blive utrolig.. pinligt at møde de andre drenge igen. Ved Eleanor glædede jeg mig egentlig bare, imens jeg bare så frem til at se Danielle igen.

Selvom jeg egentlig glædede mig en smule til det alligevel. Sommerfuglene fløj i hvert fald allerede rundt inde i min mave.

Jeg lod mit blik vandre hen på Zayn igen, inden jeg forsigtigt kørte noget af hans hår væk fra hans øjenlåg. Han drejede irriteret rundt, så han lå på ryggen i stedet. Dynen var kravlet ned, så hans bare mave kom til syne.

Jeg smilede kort, inden jeg lod en finger glide ned over musklerne, så han igen irriteret rykkede sig. Eftersom han nu lå med ryggen til mig, rejste jeg mig op.

Jeg lod mit blik lande på mit spejlbillede, og smilede kort over den uglede morgenknold mit hår var sat i. Mine brune øjne skinnede en smule på grund af lystet fra solen, imens de rander nedenunder næsten ikke rigtig fandtes sted.

T-shirten i den mørke havblå farve gik til midt på lårene, hvor et par almindelig hummel shorts allerede fandt sin plads. Et smil pyntede frem på mine læber, da jeg bevægede mig væk fra værelset og ind i køkkenet, hvor jeg vidste Liam var.

Et smil gled over hans læber, ”godmorgen Summer,” han lod blikket hvile på mig, da jeg nysgerrigt åbnede køleskabet. ”Morgen,” mumlede jeg tilbage, imens jeg ledte efter et eller andet, som jeg havde lyst til at spise.

Et rødt æble blev taget ud, inden det blev vasket under vandhanen, og tørret af med et stykke køkkenrulle. Med et bump satte jeg mig på stolen overfor Liam, og tog den første lille bid i det saftige æble.

”Sovet godt?” Spurgte han mig, inden han lod koppen med te finde hans læber, og lod sig selv sippe lidt til væsken. ”Ja, har du?” Jeg tog endnu en bid, og smilede kort over solen som skinnede ind af vinduet over vasken.

”Helt fint. Sover Zayn stadig?” Jeg nikkede bare, inden jeg slugte en bid. Jeg lod mit blik køre rundt i køkkenet, indtil det ente over døren ud til entréen, hvor et ur hang og viste, at klokken var slået femten minutter over tolv.

”Jeg vækker ham, når jeg har spist,” mumlede jeg lavt, hvilket bare fik Liam til at nikke lidt. Han smilede skævt til mig, inden han rettede sin opmærksomhed mod hans mobil.

Hans fingre gled let over skærmen på den hvide Iphone, og jeg smilede skævt over hans cover, som sjovt nok var et One Direction cover.

Jeg rejste mig forsigtigt fra stolen, og smed æblet ud i skraldespanden under vasken. Så satte jeg den ene fod foran den anden, og forsvandt ind i stuen, for derefter at gå ned af gangen, og ende på det værelse som sjovt nok var mit.

Zayn fyldte hele den store dobbeltseng, hvilket fik et skævt smil frem på mine læber. ”Zayn, du skal op.” Jeg skubbede bildt til ham, men han rystede modvilligt på hovedet, og trak dynen op over hovedet.

***

Jeg lod igen mit blik glide hen over de små tegn, som blev til bogstaver og derefter til ord. En hel sætning som jeg kun havde lyst til at sukke over. Mine fingre tromlede let på skærmen, imens jeg utålmodigt læste teksten, som hun havde skrevet igen og igen.

Sia xx

Six years, Summer.

Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle takle det. Jeg savnede hende, og man kunne vel sige, at hun var en pisse god veninde, når hun sådan… Ikke stoppede kontakten til mig. Hun prøvede, ventede på mig.

Hvor god en veninde var man så ikke, lige? Sia havde altid været den bedste veninde, som jeg nogensinde havde haft og ville få. Derfor gik der lige nu en masse frustrerende tanker igennem mit lille hoved, imens hårbørsten gled let igennem mit bølgede hår.

Jeg vidste godt, hvad jeg ville med hensyn til Sia. Hun skulle få en stor plads i mit liv igen, men jeg vidste ikke, om det var for tidligt.

Men kunne det være for tidligt, når vi havde 6. års dag? Det var også det store spørgsmål.

Zayn trådte ind af døren og sendte mig et smil, inden han satte sig ved siden af mig. Mine ben var belagt med et par grå leopard bukser, plus en hvid skjorte som var en anelse for stor, og udover den bar jeg en åben sort hættetrøje.

”Hvad vil du få dagen til at gå med i dag?” Spurgte jeg, imens jeg låste min telefon. ”Jeg skal hjem her i eftermiddag for at pakke, men ellers skal jeg vel bare lave det, som du skal lave?” Jeg nikkede, inden jeg også selv lod mit blik glide hen på min kuffert.

”Jeg skal også have pakket,” mumlede jeg for mig selv, hvilket fik Zayn til at ligge en hånd på mit lår. ”Du når det nok, Summer.” Jeg nikkede, og sendte ham et forsigtigt smil som han gengældte.

Jeg satte mig til rette igen, og holdte øjenkontakt med ham via spejlet. ”Zayn?” Mumlede jeg spørgende, og han løftede forvirret det ene øjenbryn. ”Mm?”

Hans brune øjne fangede mig, og jeg mistede bevidstheden kort, inden jeg igen lod dem fange mig, for at miste bevidstheden igen.

”Jeg vil besøge Sia.” Jeg vidste ikke, hvorfor jeg lod de ord forlade min mund, derfor forsatte jeg i panik. ”Jeg mener, hvad synes du om det, vi har jo kendt hinanden i seks år i dag. Jeg ved bare ikke, om det er for meget, men på den anden side ved jeg ikke, om jeg tø..”

 Zayn lagde en hånd henover mine læber, hvorefter han lod den ligge sig på min kind, da han havde fået mig til at lukke munden.

”Jeg synes, at det er en utrolig godt ide.” Han smilede varmt til mig, som jeg svagt gengældte. ”Jeg ved ikke, om jeg tør.” Jeg lagde min hånd ovenpå hans. ”Det skal nok gå.” Han smilede til mig.

Han rykkede sig en smule tættere på mig, men jeg trak automatisk hovedet bagud, og smilede skævt til ham. ”Vil du køre mig?” Han nikkede, imens jeg rejste mig, og rakte en hånd ned til ham..

Zayn kom kort efter ud i gangen, da han havde forklaret Liam, hvor vi skulle hen. Jeg nikkede for mig selv, inden jeg trak min vindtætte jakke ned fra knagen, og hev den over den tynde hættetrøje.

Zayn fulgte mig ned til hans bil. Kort efter sad vi i varmen, og kørte igennem Londons bydele.

Mine hænder rystede, da vi kørte ind i det kendte villakvarter. Zayn gav mit lår et klem, og jeg løftede rystende armen for at pege hen på et hvidt hus med sort tag. Han nikkede, inden han stoppede ude foran.

”Jeg bliver her okay? Det skal nok gå Summer,” han tilføjede det sidste, for at berolige mig. Jeg nikkede tamt, imens jeg lod mit blik glide hen til hoveddøren.

Hendes bil holdte i indkørselen, og hendes kat lå og solede sig ved siden af den, hvilket jeg aldrig rigtig havde forstået, men katte var heller ikke min ting.

Jeg greb et fast greb om håndtaget, inden jeg åbnede døren og steg ud. Der var hverken koldt eller varmt, så af ren og sker vane trak jeg skuldrene lidt højt op.

Jeg tog tøvende et par skridt frem ad, og før jeg vidste af det, stod jeg foran de to stentrappetrin. Jeg stillede mig op på det ene, og lod mig vende hovedet for at kigge på Zayn.

Han nikkede, og sendte mig et beroligende smil, og jeg anede ærligtalt ikke, hvordan jeg kunne se det, når han sad henne i bilen.

Jeg tog det sidste skridt op, og lod blikket glide rundt, inden jeg løftede hånden og bankede tre gange på døren.

Hvis hendes far var hjemme, havde hans bil holdt der, og jeg kom pludselig i tanke om, at hun kunne være i skole eller på arbejde. Men på den anden side ville hun nok ikke være det, når hendes bil holdte der.

Jeg kunne høre trin på den anden side af døren. Jeg rettede ryggen, og tog en dyb indånding lige i tide til, at håndtaget blev revet ned.

En middel høj, slank pige med lyseblåt langt hår stod i døråbningen. Hendes brune øjne blev lyst op af solen, mens hendes gennemsigte nylonstrømper passede perfekt til de slanke ben.

Hun havde et par sorte højtaljede shorts på, hvor der udover hang en hvid trøje, som hun selvfølgelig selv havde klippet i stykker. Teksten Fashion var enkel, men alligevel fik jeg lyst til at rive den af hende, for selv at ligge den hjemme i mit skab. Gammel følelse.

Da jeg mødte hendes blik, så hun forvirret ud, inden et stort smil spillede på hendes læber. ”Summer!” Hvinede hun, inden han trak mig tæt ind til sig. Jeg lagde armene om hende, og begravede mit hoved i hendes skulder.

”Hej Sia,” hviskede jeg lavt i hendes øre. Et snøft lød og jeg trak mig forvirret væk, for at stirre på Sia med tårer løbe ned af kinderne. Jeg stirrede lidt på hende, inden jeg fjernede dem.

”Det er ikke dig, som skal græde, Sia,” mumlede jeg, og trak hende ind til mig igen. ”Det er heller ikke dig,” mumlede hun tilbage, og aede mig beskyttende op og ned af ryggen.

”Vil du ikke nok komme ind, så vi kan snakke, Summer?” Hun så spørgende på mig, og jeg lod blikket glide bagud, hvor Zayn stadig holdte.

Jeg lod min mobil glide op af lommen, hvor jeg hurtigt spurgte Zayn. Han nikkede fra bilen af, inden han tændte motoren og kørte ned af vejen.

”Jo,” jeg smilede til hende, og hun hvinede højt. Hun trak mig igen ind til mig, og jeg lod en lavt grin undslippe mine læber.

Tre timer med min gamle bedste veninde. Endnu en dag – endnu en ny start. 

______________________________________

Det er rettet, men der kan selvfølgelig godt være en lille tastefejl, for jeg er træt i dag åbenbart. 

Næste kapitel skal de til Italien? 

Og og var der lidt kemi mellem dem i dag var? (;

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...