No sound, no words - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Færdig
Summer var engang datter af en rig mode designer, og hendes bror var dengang også berømt sanger. Dengang var Summer's liv en leg, og alt var perfekt. Men glade dage, kan ende til mareridt. Og det var præcis det, der skete for Summer's familie. Summer boede alene med hendes mor, men en dag da hun kom hjem, var huset brændt ned til bunden og hendes mor med - død. Summer blev slæbt med til møder, om hvor hun skulle bo. Til sidst tog hendes bror dog ansvaret, og lod hende flytte ind hos ham.Summer bor nu et halvt år senere hos hendes berømte bror i London. Men Summer er fortabt i sorg efter morens død, og har ikke ladet en lyd eller et ord undslippe hendes læber i et halvt år. Hun sidder bare låst inde på hendes værelse. Det gør hendes bror, Liam Payne, bekymret. Han har prøvet, men kan ikke hjælpe hende. Han beder derfor hans band om at hjælpe. Zayn Malik tager chancen, og banker en dag på Summer's dør. Kan Zayn mon redde Summer, eller vil hun forblive fortabt i hendes egen sorg?

216Likes
317Kommentarer
48019Visninger
AA

29. Stars.

 

Er du klar?” Jeg nikkede forsigtigt, hvilket fik Zayn til at le. ”Rolig nu – de bider ikke.” Han sendte mig et stort smil, ”desuden er det kun min mor og Waliyha, der er hjemme.”

Jeg nikkede tomt, men da hans finger snittede min kind, kunne jeg ikke lade være med at smile. ”Hør på mig,” hviskede han, inden han kyssede min kind og åbnede bildøren for at stirre ud.

Han var hurtigt rundt om bilen, hvor han lukkede døren op for mig. Jeg stirrede en smule på ham, indtil jeg tog mig sammen og rejste mig fra sædet.

Da Zayn havde lukket døren og låst bilen, tog han min hånd, hvorefter han førte mig op til de to små trin foran hoveddøren.

Han trykkede stille ned i håndtaget, hvorefter en stor gang viste sig. Et smil gled over mine læber, inden jeg smed min sko og jakke ligesom Zayn.

”Zayn er det jer?” Zayn smilte over en stemme der lød en smule langt inde i det store hus. ”Ja,” jeg hørte skridt og få sekunder efter stod en mørkhåret dame i døråbningen ind til det, jeg ville gætte på var stuen.

Hun rakte hænderne frem imod Zayn, hvorefter hun lagde dem på hver hans kind. ”Præsenter mig så for din kæreste, min dreng.” Hun sendte ham et smil, som han gengældte ligeså stort.

”Mor det her er min kæreste Summer Payne. Summer det her er min mor Tricia Malik.” Han lagde en hånd på min skulder, hvorefter Tricia rakte en hånd frem imod mig.

Forsigtigt tog jeg imod den, ”rart at møde dig Summer.” Hun sendte mig et stort smil, hvilket fik et lille smil frem på mine læber. ”I lige måde,” jeg snakkede ikke højt og tydeligt, men jeg var rart sikker på, at hun hørte mig alligevel.

”Waliyha! Kom ned og hils på Summer!” Råbte hun igennem huset. Jeg hørte en dør blive smækket, hvorefter der lød nogle trin på trappen. Få sekunder efter stod en mørkhåret pige med et par shorts og en sweater. Hendes ansigt mindede mig om Zayn’s og da hun smilede, kunne jeg ikke lade være med at smile tilbage.

Hun rakte hånden frem imod mig, imens hun præsenterede sig. ”Jeg er Summer,” fortalte jeg hende, og hun nikkede. Derefter lod hun blikket glide over på Zayn, hvorefter hun trådte ind i hans arme.

Sådan stod de lidt. Det måtte være hårdt for hende at undvære hendes bror, men på den anden side havde de allerede været sammen i dag.

Jeg blandede mig ikke.

”Vi skal snart spise, Zayn I kan bare gå ovenpå.” Zayn nikkede, hvorefter han tog min hånd og fulgte mig ovenpå. Waliyha gik bagved os, imens hun var meget opslugt af vores flettede fingre.

Zayn åbnede en dør indtil et gæsteværelse, vil jeg gætte på, da det ikke var særlig personligt. Han stillede min kuffert ved siden af hans egen, som allerede stod der inde.

Zayn vendte sig mod mig og gik tættere på mig. Han lagde hænderne på mine hofter, hvilket fik et skævt smil til at spille på mine læber. ”Jeg skal være sammen med dig i 8 måneder,” mumlede han mod min pande, inden han forsigtigt kyssede mig der.

Jeg glædede mig til at tilbringe så lang tid med Zayn. Selvfølgelig ville der komme noget i vejen på et tidspunkt, men jeg vidste, at det ikke ville blive slemt. Jeg elskede Zayn, han havde reddet mig, når ingen andre kunne, og jeg kunne ikke være mere taknemlig.

”Tak,” mumlede jeg mod hans læber, inden jeg forsigtigt lagde en hånd på hans hjerte. Det bankede ligeså hurtigt som første gang, jeg mærkede efter. Mit bankede ligeså hurtigt, som første gang han åbnede døren ind til mit værelse.

Lige da Zayn skulle til at kysse mig, rykkede jeg lidt væk fra ham. ”Hvorfor egentlig?” Jeg stirrede lidt på ham.  Han stirrede forvirret på mig. ”Hvorfor var du villig til at hjælpe mig?”

Han sendte mig et smil, inden han trak mig ind til sig igen. ”Liam havde brug for min hjælp, selvfølgelig ville jeg hjælpe. Men da jeg så dig, var jeg næsten allerede sikker på, at du ikke bare behøvede min hjælp.”

Han lagde sin ene hånd ovenpå min som lå på hans bryst. ”Du behøvede min kærlighed også,” da han lagde hans læber mod mine i et lidenskabeligt kys, flettede jeg hans fingre ind i mine, imens jeg flyttede den anden hånd op til hans nakke, hvor jeg legede med hans nakkehår.

”Vi skal.. Aww,” Waliyha afbrød sig selv, hvilket fik Zayn og jeg til at smile, inden vi trak os fra hinanden. Jeg kunne se, at Zayn sendte Waliyha et spørgende smil, hvilket fik hende til at rødme sig kort.

”Vi skal spise.”

***

Zayn’s familie var super hyggelig. Eller i hvert i fald hans mor, Tricia og hans søster Waliyha.

Det var som om, at de direkte allerede accepterede mig ind i deres familie, og det gjorde mig lykkelig. Jeg kunne ikke fjerne det lille smil mine læber opspillede, da jeg først satte mig til bords.

Hellere ikke engang nu, hvor Zayn og jeg sad og så en film. Med en dag tilbage af denne ferie de havde haft. Jeg kunne ikke vente til at skulle opleve verdenen med Zayn, Liam og de andre drenge.

Jeg glædede mig som et lille barn til juleaften.

Zayn nussede min arm, hvilket fik mig til at smile endnu større, hvis det overhovedet kunne lade sig gøre.

”Zayn,” mit hjerte hoppede næsten et slag over, da jeg hørte en stemme over fra døren af, som stod åben. Da Zayn ikke reagere på det, lod jeg blikket glide op på ham for at se, at han var faldet i søvn.

Imens han nussede min arm, sjovt.

Mit blik gled over på døren, hvor Waliyha stod. Hun sukkede tungt, da jeg sendte hende et undskyldende smil.

”Jeg ville have vist ham noget, eftersom det er den sidste dag, inden touren og jeg skal i skole i morgen, sååh.”

Hun kiggede trist ned af, ”skal jeg vække ham?” Hørte jeg min egen stemme sige, men hun rystede blot på hovedet. ”Må jeg vise dig det?” Med sine brune øjne så hun håbende ind i mine.

”Selvfølgelig,” jeg smilte, hvorefter jeg forsigtigt kravlede ud af Zayn’s greb og rejste mig fra sengen. Waliyha’s smil var ikke til at fjerne, da jeg tog imod den udstrakte hånd hun holdt frem mod mig.

Hun rev mig nærmest igennem huset, hvilket gjorde mig en smule rundtosset, men til sidst ente vi på hendes værelse, hvor jeg ikke kunne lade være med at ligge lidt ekstra mærke til alle de familie billeder der hang rundt omkring.

Hun havde flere familiebilleder end plakater.

Hun hev mig med ud på hendes altan, hvor hun forsigtigt slap min hånd. Hun pegede op mod himlen, hvor der var hel klar himmel, så alle stjernerne kunne ses.

Det var nærmest magisk, når man kunne se det små huse længere ned af vejen lyde i mørket. Deres have lyste også svagt op, og jeg følte mig et øjeblik fri, når jeg stod der, og kiggede op på stjernerne.

”Hvert år på denne dato kigger jeg på himlen næsten hele natten,” fortalte hun mig. ”Jeg plejede at gøre det med Zayn,” hun pegede indenfor, hvor der ganske rigtigt hang et billede af hende og Zayn som kiggede op på stjernerne.

”Det er smukt,” forklarede jeg hende, hvilket fik hende til at smile trist. ”Han fandt ud af det. Vi har altid haft et tæt forhold, og han fandt det.” Jeg kiggede forvirret på hende, da jeg ikke helt forstod hende.

”Zayn og jeg har altid haft et tæt forhold, men det blev endnu tættere den nat, han vækkede mig, imens han fortalte mig, at jeg bare måtte se dette.” Hun smilte lykkeligt. ”Lige fra dengang jeg var 5, havde vi gjort dette hvert år.”

Jeg rynkede brynene, imens jeg stirrede på den skinnede stjerne i midten af alle de andre. Det var helt igennem smukt, at Waliyha ville vise mig dette, hendes og Zayn’s heldige sted og dag.

”Hvorfor viser du mig dette?” Hviskede jeg, imens jeg forsigtigt lagde en arm om hendes skuldre, fordi en tåre trillede ned af hendes kind. Hun smilte halvhjertet, imens hun grinte, flere tårer trillede ned af hendes kinder.

”Vi har ikke set på det de sidste fem år,” jeg rynkede brynene, var det på grund af hans berømmelse?

”Jeg ved ikke, hvad der skete, men dengang hun døde.. Han var helt væk, og da han endelig kom på banen igen, havde han glemt det.” Hun talte om Zayn’s døde ekskæreste, det var faktisk via hende, at vi havde vores første samtale.

Han vidste, hvordan det var at miste, og han lærte mig, hvordan man gav slip. Hvor hårdt måtte det ikke lige have været for ham? Skulle igennem det helt alene, jeg havde været heldig at have Zayn med mig ved min side.

”Jeg viser dig det her, Summer, fordi jeg kan se, at han holder af dig. Ligeså meget som han holdt af hende, men jeg stolede ikke nok på hende til at vise hende dette. Det gjorde Zayn heller ikke, men jeg har set jer to Summer. Han elsker dig virkelig.”

Smukke ord fra sådan en ung pige. Hun havde ret, Zayn holdt af mig, han elskede mig. Jeg holdte af ham, jeg elskede ham. Zayn og jeg var ikke to fortabte hjerter mere, vi var ét.

Jeg gav Waliyha et klem, inden jeg kyssede hende i håret. ”Han skal se det, Waliyha. Det er det, som du ønsker.” Hun kiggede uroligt op på mig. ”Hvad nu hvis han bliver sur eller ked af det?”

Jeg rystede på hovedet af hende, ”selvfølgelig gør han ikke de..” – ”Eller hvis han synes det er dumt, at jeg stadig holder fast i det?” Hun afbrød mig, men jeg forstod hende godt.

”Stol på mig,” hviskede jeg. ”Gå så ind til ham.”

Zayn’s synsvinkel:

Jeg måtte have været faldet i søvn, for pludselig hørte jeg en velkendt stemme bede mig om at vågne. Forsigtigt slog jeg øjnene op og gled lidt i dem.

Klokken var lidt over tolv, hvilket gjorde mig forvirret, da Waliyha lignede en der overhovedet ikke havde sovet. Hun stod godt nok i en stor sweatshirt, som jeg genkendte som en af dem, jeg havde købt hende dagen før.

”Waliyha?” Spurgte jeg søvndrukket, inden jeg satte mig op i den bløde seng. Forvirret kiggede jeg mig til siden, hvor var Summer? ”Jeg ved, hvor hun er,” hviskede Waliyha, først der gik det op for mig, at min lillesøster græd.

”Hvad sker der dog?” Jeg trak hende ned på mit skød, men hun rejste sig hurtigt igen, hvilket fik mig til at stirre forvirret på hende.

”J-jeg vil vise dig noget,” hviskede hun skrøbeligt med en grødet stemme, som mindede mig alt for meget om Summers.

Jeg tog imod den hånd, hun rakte mig og få sekunder efter, gik vi igennem huset. Det var som et flashback.

”Kom Waliyha!” Skyndte jeg, imens vi listede os igennem huset, ”du bliver nød til at se det her!” Jeg pegede op mod himlen og få sekunder efter, hørte jeg hende gipse. ”Wow.”

Hun placerede mig det samme sted, som jeg altid stod. Hvert år på denne aften/nat, minus de sidste fire år. Efter hun døde, havde det bare ikke været det samme mere.

Jeg havde næsten brugt et helt år på at komme op igen, nu stod jeg her igen 4 år efter, men noget manglede, indtil en velkendt brændende følelse steg op i min krop.

Summer smilede til mig, hvorefter hun flettede vore fingre sammen. Jeg lagde min arm, om hendes skulder, imens jeg kyssede hende på kinden.

Jeg vidste udmærket, hvad Waliyha havde gang i, og jeg kunne ikke være med stolt. Det var også derfor, at jeg med min anden arm, hev ud efter Waliyha og lagde en arm om hendes skulder.

”Jeg er stolt af dig,” hviskede jeg, hvilket fik hende til at smile. ”Undskyld,” jeg rystede på hovedet. ”Du skal ikke undskylde Waliyha. Sådan stod vi lidt, indtil jeg kunne mærke Summer rødme sig.

”Zayn?” Hun vendte sig mod mig, hvilket fik mig til at vende mig mod hende og dermed væk fra Waliyha. Summer sank en klump, inden hun lagde hænderne bag min nakke.

”Lov mig, at du aldrig vil forlade mig.” Hun kiggede på mig med alt kærlighed og smilede. Jeg elskede Summer, jeg ville aldrig nogensinde forlade hende. Hun var min nu, det var hun, og det skulle hun blive ved med at være.

Hendes smil forsvandt, da hun opdagede, at jeg ikke svarede hende. Jeg smilede. ”Det lover jeg, Summer, jeg elsker dig jo.” Jeg lænede mig frem mod hende og lagde lidenskabeligt mine læber mod hendes, bagefter stillede vi os som før, hvorefter vi stirrede på stjernerne hele natten. Summer og mig. Waliyha og mig. Summer, Waliyha og mig.

*Ikke rettet igennem, da jeg sidder oppe i skolen. Sorry.* 

Vandged

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...