No sound, no words - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Færdig
Summer var engang datter af en rig mode designer, og hendes bror var dengang også berømt sanger. Dengang var Summer's liv en leg, og alt var perfekt. Men glade dage, kan ende til mareridt. Og det var præcis det, der skete for Summer's familie. Summer boede alene med hendes mor, men en dag da hun kom hjem, var huset brændt ned til bunden og hendes mor med - død. Summer blev slæbt med til møder, om hvor hun skulle bo. Til sidst tog hendes bror dog ansvaret, og lod hende flytte ind hos ham.Summer bor nu et halvt år senere hos hendes berømte bror i London. Men Summer er fortabt i sorg efter morens død, og har ikke ladet en lyd eller et ord undslippe hendes læber i et halvt år. Hun sidder bare låst inde på hendes værelse. Det gør hendes bror, Liam Payne, bekymret. Han har prøvet, men kan ikke hjælpe hende. Han beder derfor hans band om at hjælpe. Zayn Malik tager chancen, og banker en dag på Summer's dør. Kan Zayn mon redde Summer, eller vil hun forblive fortabt i hendes egen sorg?

218Likes
308Kommentarer
55040Visninger
AA

35. Insane, crazy, insane, crazy.

Resume:

De er på tour i USA.

Lige nu befinder de sig i New York, efter at have kørt tværs igennem USA – LA til New York. Anne (Liams veninde), er hoppet med om bord på rejsen lidt endnu. Louis har stadig Eleanor med, ellers er der bare drengene og selvfølgelig Summer.

Summer og Liam har aftalt, at hun skal tilbage til London, for at bo sammen med hendes bedsteveninde Sia og få tingene rettet på plads.

Summer har lige fortalt Zayn, at hun skal tilbage til London nede i et lokale ved siden af træningsrummet på det hotel, de lige nu er på. – Zayn har spraymalet på lader i dette rum, så vi hopper ind i dette kapitel, når han er i gang med at forklarer Summer om dem.

***

”Jeg rejser om mindre end 24 timer,” mumlede jeg lavt. Men som altid – min stemme var bare lav, og Zayn hørte mig altid.

Hans smil forsvandt. Det havde ellers været så stort, da jeg havde spurgt ham om, hvad hans mallerier betød.

Han havde forklaret mig det i snart femten minutter - indtil nu.

”Hvornår helt præcist?” Jeg kan se, at han synker en klump.
En klump der langsomt bliver mindre og mindre – minder mig om det modsatte af min egen situation. Jeg savner allerede Zayn og Liam mere og mere. Klumpen bliver større og større, selvom jeg endnu ikke er rejst.

”Klokken 8 i morgen tidlig…” Han tjekker sit ur på mobilen, og jeg kan se den viser 14:30. ”Der skal jeg være i lufthavnen…” Forklarer jeg videre. Han nikker, hvorefter han vender sig mod mig.

Han åbner munden.

Jeg forstiller mig, hvordan kæmpe blokbogstaver flyver ud af hans mund, rammer ham og mig selv hist og pist, imens de finder deres vej til væggene og danner ord, som kun hun ville kunne finde på at sige.

Men da døren går op, går det op for mig, at det bare var noget, jeg forstillede mig. Zayn står stadig med halvt åben mund men lukker den, da Harry begynder at snakke.

Altså nåede han aldrig at starte.

”Kom! Vi skal op og spise frokost! Og I skal med! - nu når det er Summers sidste dag!” Råber han igennem det lige rum. Jeg rynker brynene lidt – det samme gør Zayn, men jeg er nu rimelig sikker på, at vi ikke rynker brynene over det samme.

Jeg rynker brynene over, at han for en gangs skyld snakker så højlydt og hurtigt… Og Zayn rynker brynene fordi?

”Hvordan vidste han det allerede?”

Derfor.

Jeg trækker på skulderne, ”Liam har nok fortalt ham det,” svarer jeg lavt. Zayn nikker, hvorefter han ligger sin ene hånd på min ryg, og skubber mig bildt over mod døren.

***

I spejlet ude på hotelrummets badeværelse finder jeg mit eget spejlbillede, imens jeg bukker mig ned og tager hårbørsten i hånden. Forsigtigt sætter jeg mit hår i en rodet men flot knold, hvorefter jeg pakker min hårbørste ned igen. Alt sammen imens jeg holder øjenkontakten med mit spejlbillede.

Som om jeg er bange for, at hvis jeg kigger væk, forvandler jeg mig eller forsvinder helt.

Om lidt går turen til den sidste koncert, jeg får lov til at se – for noget tid. Vi vil først være tilbage omkring klokken et i nat som altid, så jeg har ikke tid til at pakke der eller i morgen tidlig.

Jeg trækker de stramme sorte bukser på, den lette hvide top med et sort spørgsmålstegn og til sidst min læderjakke.

Det er jo ikke ligefrem, fordi det er varmt – eller koldt for den sags skyld. Selvom vi er i midten af september.

”Summer?” Kalder Zayn. Jeg nikker til mig selv i spejlet, hvorefter jeg går hen til døren og lukker op. Zayn’s brune øjne møder mine. Han smiler svagt, og jeg smiler tilbage.

Han rækker sin hånd frem, jeg tager imod den, og få minutter efter er vi på vej til koncerten.

Da vi ankommer, er der allerede flere hundrede fans udenfor bagindgangen. Min puls pumper uregelmæssig, og jeg kigger forskrækket over på Niall, som er den første til at stige ud og blive ledt igennem fansene.

Louis tager Eleanor i hånden og trækker hende med ud. Skrigene tager overhånd, da Harry og Liam også går ud, imens Louis og Eleanor stadig er i midten. Flere fans nærmer sig, og jeg prøver desperat at synke den store klump, jeg har i halsen, men den bygger sig bare større.

”Summer, her, tag min hånd. Jeg skal nok passe på dig,” hvisker Zayn forsigtigt i mit øre, imens han fletter hans fingre ind i mine.

Jeg tager en dyb indånding, inden han trækker mig ud.

Jeg føler lige med det samme en albue i lungen, og jeg puster sjovt, imens jeg halvt bukker mig.

En vagt stiller sig på den side af mig og skygger for, at det kan ske igen. Skrigene ringer i mine øre og får dem til at brokke sig. En let hovedpine starter i mit baghoved, som Zayn, jeg og de to vagter omkring os, prøver at skubbe os frem igennem mængden.

Hør hvordan de skriger Summer

Jeg ryster på hovedet og klemmer mig længere ind til Zayn. Han ligger sin anden arm over mig og lader mig putte mig ind til hans bryst, imens vi stadig bevæger os langsomt fremad.

Det næsten ligesom når jeg skriger ikke?

Jeg ryster endnu en gang på hovedet, men lige i det sekund jeg stopper, begynder hendes skrig inde i mit hoved at blande sig med skrigene fra fansene.

Hovedpinen bevæger sig om i panden og presser hårdt på. Fans råber og skriger efter Harry, Liam og Zayn. Altså må Harry og Liam være de eneste ude stadig udover Zayn og jeg.

”Hey pas på den sindssyge kommer forbi!”

Jeg kan ikke finde ud af, om det er stemmen i mit hoved der siger sådan, men den bliver helt sikkert gentaget i mit hoved. Da vagten ved min side træder lidt fremad, møder mine øjne et par gruppe piger som straks rykker tættere på.

”ZAYN!” Skriger den ene lige ved siden af mit øre og river fat i hans trøje ved skulderen. ”Få hende den sindssyge til at flytte sig!” Skriger hende en anden og træder mig hårdt over foden, inden hun prøver at få skubbet mig væk fra hende, dem og Zayn.

Jeg ville elske at sige: hvad sagde jeg.

Du er sindssyg Summer og alle ved det.

Jeg ryster vredt på hovedet, giver slip på Zayn’s hånd og masser mig igennem fansene til min side.

Sindssyg, sindssyg, sindssyg, sindssyg

Ordet bliver gentaget og gentaget, imens jeg skubber og bliver skubbet frem og tilbage i mængden af fansene i mit desperate forsøg på at komme væk fra det hele.

Da jeg endelig får plads foran mig, løber jeg. Jeg stopper ikke, jeg løber bare. Bagved mig kan jeg hører Zayn som råber efter mig, fans og vagter der råber efter Zayn, men jeg stopper ikke.

Jeg løber og løber, indtil jeg kun kan høre Zayn bagved og vagterne, der kalder på Zayn og holder fans væk.

”SUMMER!” Råber Zayn ind imellem ordet sindssyg der stadig gentager sig i mit hoved.

Jeg falder, det føltes kort som om, at jeg flyver, men så mærker jeg jorden halvt under mig plus en krop halvt under mig.

Da jeg åbner øjnene, ser jeg Zayn ligge under mig og ømme sig. Vores vejrtrækninger er uregelmæssige efter vores løben.

Jeg kigger fortabt i hans øjne. Han ser vred og trist ud.

Han rejser sig og hiver mig med op.

”HVAD FANDEN HAR DU GANG I?!”

Råber han højt, og jeg krummer mig over hans vrede tone.

”J..jeg..jeg..” Prøver jeg, men det hjælper ikke. Tårer begynder i stedet for at løbe ned af mine kinder.

”Er du sindssyg eller hvad?” Mumler han og kører vredt hænderne igennem hans hår.

Endelig indser han det også.

”NEJ!” Råber jeg højt og tårerne forsætter ned i vilde mængder. Jeg kan næsten ikke se Zayn, men jeg kan se, hvordan hans bryn er rynket.

”Please lad være med at kalde mig det…” Mumler jeg og ryster på hovedet, imens en masse hulk undslipper mine læber.

Han indså det Summer, så er det bare din tur.

Zayn spærrer øjnene op. Han rækker ud efter mig, men jeg trækker mig hurtigt tilbage. Så hurtigt at jeg bliver nød til at genfinde balancen, da jeg næsten falder.

”Summer, jeg kaldte dig ikke sindssyg…”

”Jo du gjorde! Ligesom hende – ligesom fansene!”

Han ryster vildt på hovedet.

”Jeg mente det ikke Summer, men det var en sindssyg handling!” Råber han frustreret. ”Jeg vil forfanden ikke havde, at du kommer til skade!” Igen kører han vredt hans fingre igennem håret.

Bevis på at du er sindssyg. Du laver en sindssyg handling. Hvad mere behøver du Summer?

”Du skal ikke høre, hvad de siger Summer! Heller ikke hvad hun siger!” Råber han frustreret.

Mit hjerte synker dybt, tårerne triller stadig ned af mine kinder, da jeg møder hans øjne. ”Skal jeg så hører efter, hvad du siger?”

Han ser forvirret ud, og lige når han skal til at sige noget, river vagterne fat i ham. ”Vi skal ind nu!” Råber Poul, men Zayn ryster vredt på hovedet.

Jeg ser Liam bag ham efterfulgt af en masse andre vagter, ”Zayn ind nu!” Liam slår bildt til hans skulder, som fans begynder at rykke tættere på. Zayn bevæger sig over imod mig, men bliver trukket tilbage af Poul og en anden vagt.

Før jeg ved af det står jeg i Liams arme og hulker mere end nogensinde. Fans begynder at larme rundt omkring os, imens Liam snakker med vagterne.

Han samler mig op i hans arme, og det er som om, at jeg flytter mig selv væk fra dette tidspunkt. Pludselig er jeg ikke i Liams arme mere.

Jeg er i huset. Omgivet af flammer, men de rører mig ikke. Jeg kan bare mærke varmen og hører mors gråd.

Et billede falder ned lige foran mig på trappen og går i 1000 stykker. Glasskårene fra rammen sætter sig ikke fast, men jeg kan mærke smerten som om de gjorde.

Jeg vender blikket over mod min mor. Hun ligger hostene på gulvet i mellem stuedøren og køkkendøren. Jeg nærmer mig hende hurtigt, men det føltes som om, at hun er kilometer væk.

Da jeg endelig når hende, mærker jeg noget koldt mod min pande, og jeg lukker øjnene.

Da jeg åbner dem igen, er stuen væk, flammerne er væk, smerten fra varmen og glasskårene er væk. Jeg er væk derfra.

Jeg sætter mig lydhurtigt op og hører, hvordan folk lettet sukker. Jeg kan endelig se dem alle. Poul, Liam, Harry, Niall, Louis, Eleanor og Lou. De er alle i dette rum lige nu.

Panikken skanner jeg blikket igennem rummet igen og finder endelig Zayn. Hans øjne er blodsprængte. Da de møder mine letter han op men ser alligevel fortabt ud.

”Er du okay?” Spørger Liam mig. Jeg nikker, og han lægger igen den våde klud på min pande. ”Er du sikker?” Spørger Niall mig, og jeg nikker endnu engang.

Mit hoved gør ondt, men ellers er det ikke slemt. ”Hvad skete der?” Min stemme er hæs, og jeg må hoste en enkel gang og gentage mig selv.

”Du besvimede,” svarer Poul, og jeg nikker forvirret. ”Hvad er det sidste, du kan huske?” Spørger Lou mig uroligt om.

Jeg tænker mig lidt om.

”Liam løftede mig op,” mumlede jeg efter lidt tid, og de sukker alle lettet igen.

”Drenge hun er okay, nu bliver I altså nød til at komme ud på scenen,  I er allerede en halv time forsinket!” Først nu opdager jeg, hvordan de fuldt er klædt til at træde på scenen.

Er det min skyld?

De nikker, og få sekunder efter er alle oppe og stå - løber rundt, for at få styr på de sidste ting.

De forlader lokalet en efter en. Til sidst er her kun Eleanor, Lou, Zayn og jeg. Zayn kommer over imod jeg. Jeg kan stadig mærke smerten fra de ord, han sagde tidligere.

”Jeg elsker dig,” mumler han, kysser min kind og forlader rummet. Det varmer, men jeg kan stadig ikke skubbe den sårene følelse væk fra hans ord tidligere.

***

Klokken syv lyder min alarm næste morgen. Jeg gaber over de fem timers søvn, jeg knap nok har fået. Vi var hjemme klokken et, men det tog mig en evighed, om at falde i søvn, selvom jeg lå flettet ind i Zayn.

Jeg følte det bare forkert, at jeg skulle rejse, når Zayn og jeg ikke havde fået snakket det ud endnu. Men jeg turde ikke spørge ind til, om han virkelig synes, at jeg er sindssyg.

Eller om han bare syntes, det var en sindssyg handling, fordi der kunne være sket noget?

Zayn’s læber ramte min kind, inden han tvang sig selv ud af sengen. Det samme gjorde jeg, og der gik ikke lang tid, før jeg fik taget det afslappende tøj på, så vi kunne komme ud til lufthavnen.

Alle drengene plus Eleanor tog med. Anne, Lou og familien sagde jeg farvel til nede i lobbyen, inden vi blev kørt mod lufthavnen.

Det at jeg skulle flyve alene, gjorde mig en smule stærkslagende, men jeg tænkte alligevel ikke rigtig over det.

Da jeg fik tjekket mig og min bagage med ind, fik jeg heldigvis lov til at komme hen i et privatrum med Eleanor og drengene, indtil jeg skulle om bord på flyet.

Ventetiden gik desværre for hurtigt, og der gik ikke længe, før jeg stod i gaten sammen med de andre.

”Jeg kommer sq til at savne dig Summer,” starter Louis drillende ud, inden han trækker mig ind til et kram. Jeg smiler, imens jeg forsigtigt hvisker ’i lige måde’ til ham. Han griner svagt, inden han lader Niall give mig et stort bjørnekram.

”Vi ses,” mumler han opmuntrende, og jeg stikker min tommeltot op i vejret. Jeg tør ikke tale, da det måske vil udløse enten tårerne eller hulkene.

Jeg er spændt på at komme tilbage til Sia, til uddannelse og alt muligt, men jeg er ikke glad for den del, at de næste 8 måneder skal det foregå uden Zayn og Liam ved min side.

Harry for også et kram, og hans krøller kilder mod min kind, så jeg faktisk lader en stille latter flyve ud. Eleanor krammer mig tæt og får mig til at love, at når hun også kommer tilbage, skal vi ses og sådan noget. Hun får mig også til at love, at jeg skal ringe til hende.

Den næste er Liam - og som den fantastiske storebror han nu er, trækker han mig ind i et tæt kram. Fortæller mig, at det hele nok skal gå, og at han vil savne ikke at have ansvaret for mig.

”Jeg elsker dig,” er det eneste, jeg kan svare og trykker ham længere ind til mig. Han vugger mig lidt frem og tilbage. ”Jeg elsker også dig,” svarer han mig, inden han trækker mig ud af hans arme. De smiler alle sammen og rykker en smule væk, så Zayn og jeg kan få lidt tid.

Til at starte med laver vi ikke andet, end at stirre på hinanden. Til sidst smiler han et skævt trist smil og trækker mig ind i hans arme. Jeg ligger mine arme om hans hals og klemmer mig ind til ham.

Han begraver sit hoved i hullet imellem min skulder og hoved, imens jeg ligger mit forsigtigt mod hans bryst. Jeg ligger en hånd på hans hjerte og smiler lidt ved hastigheden.

Jeg kysser hans hjerte udenpå trøjen, og han lader hans hænder ligge sig på hver sin side af mit ansigt.

Hans øjne møder mine, og jeg får straks tåre i øjnene. ”Jeg kommer til at savne dig så meget, du må love at komme igen nogle gange, inden touren slutter ikke?” Jeg nikker hurtigt. ”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal kunne sove om natten,” mumler jeg og den første tåre triller ned af min kind.

”Heller ikke mig,” mumler han og fjerner tåreren.

Han læner sig ned mod mig og lader hans læber ramme mine i et kys fyldt med følelser. Jeg lader min tunge glide over hans underlæbe, og han giver min tunge adgang.

Jeg tager fat omkring hans T-shirt, imens hans hænder stadig ligger på hver af mine kinder.

Han trækker sig væk, og vi trækker begge vejret forpustet imod hinandens kroppe.

”Jeg vil savne dig så meget, Summer,” mumler han og kysser mig på panden. ”I lige måde,” mumler jeg og krammer ham.

Han ligger sine arme om mig.

”Jeg elsker dig Summer.”

”Jeg elsker dig Zayn.”

Og før jeg ved af det, sidder jeg på mit sæde i et fly, som vil underholde mig de næste par timer, indtil jeg når til London, hvor Sia venter på mig. 

________

Hvem læser overhovedet stadig med? :-)

- vandged

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...