No sound, no words - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Færdig
Summer var engang datter af en rig mode designer, og hendes bror var dengang også berømt sanger. Dengang var Summer's liv en leg, og alt var perfekt. Men glade dage, kan ende til mareridt. Og det var præcis det, der skete for Summer's familie. Summer boede alene med hendes mor, men en dag da hun kom hjem, var huset brændt ned til bunden og hendes mor med - død. Summer blev slæbt med til møder, om hvor hun skulle bo. Til sidst tog hendes bror dog ansvaret, og lod hende flytte ind hos ham.Summer bor nu et halvt år senere hos hendes berømte bror i London. Men Summer er fortabt i sorg efter morens død, og har ikke ladet en lyd eller et ord undslippe hendes læber i et halvt år. Hun sidder bare låst inde på hendes værelse. Det gør hendes bror, Liam Payne, bekymret. Han har prøvet, men kan ikke hjælpe hende. Han beder derfor hans band om at hjælpe. Zayn Malik tager chancen, og banker en dag på Summer's dør. Kan Zayn mon redde Summer, eller vil hun forblive fortabt i hendes egen sorg?

218Likes
308Kommentarer
53293Visninger
AA

26. Here we go again.

*undskyld for tastefejl/stavefejl*

Det var endnu engang min mobil der vækkede mig, men denne gang var det fordi den ringede. Et irriteret suk undslap mine læber, inden jeg tog fat i min mobil, der ellers havde lagt under min hovedpude.

Søvndrukket tog jeg den op til øret, ”mm?” Jeg kunne nærmest høre, at det var Sia, før hun talte. ”Summer? Summer, hej!” Jeg lo lidt over hende, hvilket fik hende til at smile.

Ja, det kunne jeg åbenbart fornemme/høre. ”Hej Sia,” mumlede jeg ind i telefonen, inden jeg satte mig op i sengen. ”Undskyld, hvis jeg vækkede dig.” – ”Det gjorde du ikke.” Ja jeg løg.

Jeg gned søvnen ud af øjnene, inden jeg vendte tilbage til telefonsamtalen, hvor Sia var i gang med at forklare noget, som jeg vidst glemte at høre.

”Undskyld hvad?” Sia sukkede irriteret, ”jeg vækkede dig jo. Du har aldrig været god til at høre efter lige, når du vågner.” Jeg smilede ved tanken om, at Sia bare lod som om, at vores venskab aldrig var blevet knækket.

Hun var virkelig den bedste veninde, man kunne tænke sig. Det var nok derfor, at vi havde været som søstre i så lang tid.

”But as I was saying!” Det sjove ved vores venskab var, at vi var vidt forskellige. Jeg var en rolig type som gik stille frem ad, imens Sia var typen der var fuld af liv og altid et skridt fremme.

”We’re gonna go shopping!” Jeg kunne ikke lade være med at grine over hendes underlige made, hvor hun efterlignede en homoseksuel blandet med hendes typiske Sia gen.

”Selvfølgelig,” et smil spillede på mine læber. ”Hvornår?” – ”Duuh, i dag Summer!” Jeg rystede på hovedet over hende. ”Har du så noget imod, at jeg slæber Liam med?”

Jeg vidste, at hun intet ville have imod det. Hende og Liam havde også klinget godt sammen, men der var vist en gang, hvor de klingede lidt for godt sammen.

Dog så de begge to ud til at se bort fra det nu. ”Nej gør det! Har ikke set ham i.. over et år?” Det var rigtigt, han var kun lige kommet hjem fra tour en uge før huset brændte.

”Omg, jeg savner ham næsten.” Udbrød hun, hvilket igen fik mig til at grine. ”Jeg slæber ham med. Hvor og hvornår?” – ”Klokken to, Oxford Street.”

***

Det var virkelig en befrielse at leve lige i dette sekund. Alt var jeg fantastisk, Liam, Sia og jeg havde så meget sjov med hensyn til shopping. Ja, Liam, havde det også sjovt.

Selvom han var en lige smule nede over det med Danielle, var Sia som altid frisk og hyper, hvilket gjorde mig glad og ikke rigtig fik mig til at tænke over, om jeg faktisk savnede Zayn.

Det gjorde jeg, men det var ikke så stort, når jeg ikke tænkte over det.

”Så selvfølgelig skulle hun lige spilde en drink udover min kjole, ikke?” Jeg nikkede bare til Sia, da jeg ærligtalt ikke lige havde hørt efter. ”Så jeg bliver jo nød til at få en ny,” forsatte hun, hvilket fik Liam til at grine.

Måske skulle jeg alligevel have hørt efter.

”Hvad skal du bruge den nye til?” Spurgte jeg forsigtigt, men det så ikke ud til, at hun hørte mig, da hun begejstret klappede i hænderne og styrede over mod en butik.

Liam lagde en hånd på min skulder, ”hun skal bruge den til afslutningsballet.” Det var rigtigt. Sia skulle afslutte 12. klasse, inden hun skulle.. Hvad skulle hun egentlig?

Det gik pludselig op for mig, at jeg faktisk skulle have taget 12. klasse sammen med Sia. Det havde vi besluttet os for, men jeg nåede kun igennem 11., da det skete.

Havde jeg skuffet hende?

En ubehagelig følelse genspillede inde i mig om og om igen, og det var som om, at ligeså hurtigt jeg kunne blive glad, kunne jeg blive ked af det.

Jeg havde sviget hende.

”Sia?” Forsigtigt kaldte jeg hendes navn, men hun havde travlt med at fortælle en dame, hvilken slags hendes nye kjole skulle have.

Liam stod med hovedet nede i sin telefon henne ved det prøverum, som Sia lige var blevet smidt ind i med en masse kjoler.

Med et suk gik jeg derover imod, og ligesom jeg var udenfor selve prøverummet, blev der kastet en rød kjole lige i hovedet på mig.

Hvad fanden?

Jeg stirrede vredt på forhænget, inden jeg vredt vrissede af hende. ”Lev med det bebe,” irriteret gav jeg kjolen til damen som arbejde her, men hun så bare irriteret på mig, inden hun hængte den op.

Jeg havde næsten glemt, hvor udmattende dette var. At have Sia som min bedsteveninde havde altid gjort mig verdensmester til at falde i søvn om aften og sove flere timer, om jeg så nogle gange var endt for sent i skole, var jo så mit vækkeurs problem.

Hurtigt kom jeg i tanke om, at jeg blev nød til at snakke med Sia, men endnu en kjole blev kastet i hovedet på mig, hvorefter jeg kom cirka fem mere.

Dette lignede ærligtalt noget, der var suget ud fra en film.

”Der er intet der passer!” Udbrød hun irriteret, så hele butikken nok kunne høre det. Jeg anede næsten ikke engang Liams stemme, da jeg nervøst kunne begynde at høre den velkendte stemme bag i hovedet.

Summer

Jeg rystede på hovedet – ikke nu. Ikke når Zayn var væk, og det for en gangs skyld var hyggeligt at leve mit liv, selvom Zayn ikke var til stede. Glem det.

Kan du huske mig?

Denne gang kom Sia frem fra forklædet med et irriteret blik. Dog kunne jeg ikke se det forkerte, for hendes kjole var utrolig smuk.

Jeg havde aldrig været den store kjole elsker, men sådan som det lyseblå stof var strammet omkring brystet hele vejen ned til lårene, hvor den ente foran hvorimod bag ved var den lang og næsten gennemsigtig fra lårene og ned.

”Wow,” mumlede jeg overrasket, inden jeg lod en finger strejfe kjolens stof. ”Kan du lide en kjole?” Sia så overrasket på mig. Hvilket nok var første gang, hun havde gjort i dag.

Og selvfølgelig skulle det være, når jeg havde glemt mit spørgsmål, fordi vi snakkede om kjolen.

”Den er ikke rigtig min stil, køb du den bare Summer.” Jeg så måbende på hende, inden jeg stædig rystede på hovedet. ”Jeg har slet ikke krop til at bære den,” mumlede jeg hæst, hvilket fik Liam til at kigge op.

”Desuden hvilken lejlighed skulle jeg lige bruge den til?” Liam løftede et øjenbryn. ”Hvis du nu tager et sabbat år, for at tage med drenge og jeg på tour, skal der nok komme lejligheder til at bære den kjole der.”

Jeg så måbende på ham. ”Mener du, at jeg ikke skal lave noget i et år?” – ”Det ville være godt for dig at komme på helt rette spor igen, så det synes jeg bestemt. Du ved jo heller ikke, hvad du vil endnu, så det kan du jo tænke over, imens du nyder livet lidt.”

Et smil gled ukontrolleret over mine læber, men inden jeg nåede at åbne munden, stoppede Sia mig. ”Kan I tale om det her på et andet sted, det lyder som om, at det kommer til at tage lang tid?” Jeg lo over hendes utålmodighed, inden jeg nikkede til hende.

”Betyder det så også, at du køber kjolen?” Jeg så lidt misbilligende på den, hvilket fik Sia til at trække min med ind bag forhænget og rive kjolen af sig, inden hun befalede, at jeg skulle prøve den.

***

Klokken var efterhånden fem hvilket betød, at både Liam og jeg var ved at være trætte. Hvis vi spurgte Sia, kunne hun forsætte hele natten. Men som hun selv sagde, der havde butikkerne jo ikke åben.

Jeg ved, du kan huske mig, Summer.

Jeg prøvede at skubbe hende langt bag ud, som jeg havde gjort de sidste to timer, men det var bare som om, at hver gang jeg gjorde det, blev hun højere næste gang.

Vi var på vej ned i parken, hvor vi kunne følges til, hvorefter Sia skulle den modsatte vej end Liam og jeg.

Lyt til mig, Summer

”Jeg er snart færdig med den fucking skole!”

Den skole, hvor I havde lovet at holde ud til 12. Sammen.

 Liam kiggede bestemt på hende, hvilket fik hende til at holde en hånd for munden. ”Ej! Det må du virkelig undskylde Liam, tilgiv mig!” Bad hun fake, imens hun fakede et hulk.

Tænk du gjorde det mod hende. Hun er vred, såret, jaloux Summer.   

Liam rystede på hovedet over hende, hvilket fik hende til at grine. Pludselig lød et højt skrig, efterfulgt af flere og til sidst kunne jeg fornemme løbende teenager piger, imens de højlydt råbte min brors navn.

Måske fordi jeg kunne se dem.

De samlede sig rundt om os, hvilket fik Paul og nogle andre til at begynde at skubbe dem væk. Det var bare som om, at de kom tættere og tættere på, jo mere man prøvede at forhindre dem.

Alle stemmerne var lukket ude, men jeg kunne sagtens se, hvordan de skreg af at have deres idol lige foran dem.

Da en høj pige mødte mine øjne, lyste hendes straks op med had, hvilket fik mig til at se chokeret på hende.

Alle i verdenen hader dig Summer, kom tilbage og lev i fortiden – sammen med mig.

Jeg trak min hånd til mig, da jeg kunne mærke folk, var begyndt at røre den. Ikke med fingre men med negle. Selvfølelig ubevidst, men det var ikke, hvad hun fortolkede det til.

Det ville være meget bedre, hvis du kom tilbage til mig, Summer.

Mine vejrtrækninger steg i takt med, at pigerne rykkede sig tættere og tættere på os. Mine øjne lukkede sig en smule, men da jeg åbnede dem, kunne jeg høre alt.

Det var som om, at den lille lyd boble, jeg havde stået indeni, sprang – og jeg kunne hurtigt høre alle skrigende.

Forvirret over denne situation trådte jeg et skridt bagud, hvilket jeg nok ikke skulle have gjort, da en pige hårdt slog mig i ryggen. ”Fuck dig du har ødelagt min lilletå!” Jeg stirrede ned på den nok 12 årige pige, der så på hendes lilletå med en irriteret blik.

Hun lod blikket glide op på mig, inden hun igen skubbede mig hårdt. En ved siden af hende sagde noget til hende, hvilket fik hende til at svare: ”Hvad så? Det fortjener hun ikke.”

Kom nu Summer. Du hører ikke til i denne verden.

Summer

Summer kom tilbage

Du er ubrugelig i denne her verden

Mine vejrtrækninger steg endnu engang, imens jeg panikken begyndte at mase mig ud igennem alle pigerne.

En ting var sikkert – jeg skulle ikke stå i midten mere.

Summer

Jeg åndede lettet op, da jeg nåede ud af gruppen igen. Dog blev det mere panikken, da jeg så en lille gruppe mere nærme sig, hvilket fik mig til at gå ned af en anden sti lidt væk.

Hvorfor går du ikke bare hjem igen?

Helt hjem Summer

Til mig

Vredt og forvirret borede jeg neglene ind i min hånd, imens jeg gik rundt og rundt. Jeg prøvede at få hende til at forsvinde langt bag i mit hoved igen. ¨

Summer

Hør nu på

Vredt skreg jeg, imens jeg satte mig ned på mine knæ og tog hårdt fat i mit hår. Få hende væk, få hende væk…

Liams synsvinkel:

Sia og jeg løb i den retning, vi lige havde set Summer gå. Vi nåede kun lige rundt om hjørnet, inden vi kunne se, hvordan hun tog hænderne op til hendes hoved, satte sig ned på knæ og skreg som om, at hun var i smerte.

En skuffelse strømmede indover mig. Zayn og jeg havde fuldstændig set bort fra, at vi skulle finde ud af, om Summer virkelig var syg.

Sia satte i løb ned imod Summer, imens jeg bare stod og stirrede på hende. Hvordan kunne vi få os selv til at se bort fra det?

En klump dannede sig i min hals, da jeg nærmede mig Summer, som jeg kort efter løftede op, så hun lå i mine arme, da jeg ikke ville hente i flere timer på at komme væk herfra.

”Liam, er det slemt?” Summer holdte sig for ørerne, imens hun lavt hviskede, ”gå væk, gå væk.” Så jeg tror ikke, at hun mærkede, hvordan Sia bekymret spurgte mig.

”Ikke ligeså slemt som i Italien,” lød mit svar på. Sia så bekymret på Summer, inden hun også satte farten en smule op for at følge med i mit tempo.

***

Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle forklare resten af dagen. Da vi kom hjem, var det som om, at Summer havde brug for at tale til mig.

Hun havde svært ved det, men hun fortalte mig, hvordan hun følte, at hun ikke måtte være glad. Hun fortalte mig det med vores mor, om hvordan hun bare ikke ville forlade hendes tanker.

Dog undlod jeg at fortælle, at hun havde fortalt mig det i Italien. - Altså noget af det. – Og hvordan jeg havde en mistanke om, at hun var syg.

Eller Zayn og jeg havde.

Derefter havde vi spist en smule og bare hygget os, indtil hun havde besluttet sig for at gå i seng. Det var dog først en time efter, at Zayn endelig ringede, hvorefter han pænt undskyldte.

Det gjorde ikke noget. Hvis Summer kunne finde ro på den måde ved at få Zayn til at snakke med hende, indtil hun faldt i søvn, var det fint med mig.

Summer og Zayn kunne gøre det to nætter i træk, og jeg tror aldrig, at jeg havde gjort det med Danielle. Vi havde altid lagt på, før en af os var faldet i søvn.

Jeg rystede på hovedet over mine tanker omkring Danielle, hvorefter jeg endelig besluttede mig for at høre efter, hvad Zayn sagde. Jeg havde lige forklaret ham, om hele dagen, og jeg kunne ikke bakke ham mere op i den beslutning, han tog.

”Hun skal til læge i morgen.” 

____________

Hvis jeg får et kapitel skrevet, inden jeg tager til Spanien på onsdag, kan det være, at I får det om en uge. Altså den 22. Hvis min veninde gider udgive det. 

Ellers er jeg hjemme den 30 - ugen efter. Hvor jeg så vil prøve at udgive de senere dage. 

xoxo 

vandged

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...