No sound, no words - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Færdig
Summer var engang datter af en rig mode designer, og hendes bror var dengang også berømt sanger. Dengang var Summer's liv en leg, og alt var perfekt. Men glade dage, kan ende til mareridt. Og det var præcis det, der skete for Summer's familie. Summer boede alene med hendes mor, men en dag da hun kom hjem, var huset brændt ned til bunden og hendes mor med - død. Summer blev slæbt med til møder, om hvor hun skulle bo. Til sidst tog hendes bror dog ansvaret, og lod hende flytte ind hos ham.Summer bor nu et halvt år senere hos hendes berømte bror i London. Men Summer er fortabt i sorg efter morens død, og har ikke ladet en lyd eller et ord undslippe hendes læber i et halvt år. Hun sidder bare låst inde på hendes værelse. Det gør hendes bror, Liam Payne, bekymret. Han har prøvet, men kan ikke hjælpe hende. Han beder derfor hans band om at hjælpe. Zayn Malik tager chancen, og banker en dag på Summer's dør. Kan Zayn mon redde Summer, eller vil hun forblive fortabt i hendes egen sorg?

218Likes
308Kommentarer
53251Visninger
AA

24. Happiness

*Ikke rettet igennem, da jeg lige skal nå noget, som nok kommer til at tage resten af aften. Mys mys :**

Det var underligt at bevæge mig op af trapperne til lejligheden, som jeg efterhånden kunne kalde mit hjem. Eller det havde jeg jo faktisk kunnet i lang tid, men alligevel havde jeg først nu følt, at det var mit hjem.

Zayn gik bag mig. Vi var gået hjem til Liam og jeg, eftersom de alligevel skulle til møde her efter. Louis ville komme forbi om lidt, så de alle sammen kunne køre sammen.

Så vidt jeg vidste, var Danielle der stadig, men ville tage hjem når drengene tog af sted, altså ville jeg være alene.

Det var nemt at se på Zayn, at han var anspændt og ikke ligefrem glædede sig til mødet, men han havde sagt, at det nok skulle gå, så jeg stolede på ham.

Da jeg åbnede døren til lejligheden, kunne jeg straks fornemme, at Liam var ude i køkkenet, fordi han stod og bandede.

Jeg rynkede brynene, imens Zayn kæmpede sig op forbi mig. Jeg lod blikket glide rundt på gulvet og blev endnu mere forvirret, da her ingen spor af Danielle var.

”Liam slap af,” Zayn’s stemme rev mig ud af min tankegang, og det var først der, at jeg rigtig lagde mærke til Liams uregelmæssige vejrtrækning, som jeg kunne høre, selvom jeg stod ude i gangen.

Et bump lød og jeg var ikke langsom til at regne ud, at Liam havde væltet et eller andet på gulvet. Han var virkelig oprevet, for det var det eneste tidspunkt, hvor han væltede ting og ikke kunne slappe af.

Med en bekymret mine tog jeg de få skridt hen til dørkarmen, hvor jeg desværre så, hvad jeg mindst ønskede at se.

Min store bror med helt røde øjne, et par glas rundt omkring der var gået i stykker på gulvet, plus et par gryder og pander som lå rundt omkring.

Og han stod der i midten af det hele. Tåre i øjenkrogen imens hans hænder rev i det hår han nu havde på hovedet.

Zayn stod og kiggede hjælpeløs på Liam, da han stod omringet af glasskår. Heldigvis havde Zayn stadig sko på, så han trådte bare over den, inden han forsigtigt fjernede Liams hænder fra hans eget hår.

Lige i det sekund brød Liam helt sammen, et hulk forlod hans læber, han rystede, tårerne lød ned af kinderne, imens han var på vej ned på gulvet. Dog tog Zayn fat i ham, så han i stedet stod op af Zayn.

Zayn fik Liam over på en stol, som han placerede ham på, imens han satte sig på hug foran. Jeg stod stadig lammet i døråbningen, da Liam sagde Danielle’s navn, inden han igen gemte sit hoved i hænderne igen.

Jeg ved ikke, hvor længe jeg bare stod og så på, at Zayn prøvede på at få Liam til at falde til ro men til sidst virkede det vist. ”Nu tager vi til det møde, okay bro?” Zayn lagde igen sin hånd på Liams skulder.

Liam sukkede, inden han rejste sig op og kiggede på rodet. ”Jeg skal lige rydde op efter mig selv,” mumlede han, men jeg var hurtigt til at stoppe hans bevægelser. ”Jeg skal nok gøre det.”

Jeg tror ikke, at han havde lagt mærke til mig før nu. Selvfølgelig vidste han, at jeg var her, men det var vist først nu, at han tænkte over det.

Han rystede på hovedet, ”nej det er okay, jeg skal nok gøre det.” Jeg sukkede. De skulle af sted nu, hvis de skulle nå det, og det var tydeligt, at Liam slet ikke magtede det lige nu efter det lille sammenbrud, han havde.

”Liam, lad mig nu gøre det.” Der var en anelse irritation i min stemme, men jeg meldte blank om hvorfor. Han nikkede så, inden han trådte over glasskårene og nærmede mig med Zayn i hælene.

”Vi ses senere,” han trykkede min skulder, hvilket fik mig til at sende ham et smil. Han gengældte det, men det nåede ikke hans øjne - altså var det falsk.

Zayn bøjede sig ned og kyssede mig på panden, næsen og derefter bildt på munden. ”Jeg skriver,” et smil spillede på mine læber, men det forsvandt ligeså snart de havde lukket døren efter sig.

Opgivende kiggede jeg rundt, inden jeg besluttede mig for, at jeg faktisk skulle lave noget i dag.

***

Jeg havde på de sidste to timer, fået lavet mere end jeg havde på det halve år. Overdrivelse fremmer forståelse.

Men jeg havde gjort rent i køkkenet, tømt opvaskemaskinen, ryddet op i hele lejligheden plus støvsuget, jeg havde luftet ud i alle rum, langt vaske tøj på plads, sat en ny vask over og så havde jeg lige været i bad.

Eftersom jeg havde lavet alt dette, uden hendes stemme i mit hoved, var jeg desværre kommet til at tænke lidt mere over det.

Hvor var hun?

Dog fik jeg cirka stoppet mig selv i tiden, - tror jeg, - da jeg havde sat mig ned i min vindueskarm og fundet en gammel bog frem, som jeg aldrig havde fået læst.

Den handlede om denne pige som elskede blomster og farver, men levede i denne mørke landsby, hvor en ond konge herskede, så hun kunne ikke komme ud fra murene for at se det smukke forår.

Alligevel tog denne pige – Flower – Alligevel lidt komisk navn, hun havde. Men Flower tog så ud fra murene, og da hun så de smukke blomster og forårets farver, blev hun derude og sked på alle folks meninger.

Jeg elskede denne Flower, fordi hun på en måde mindede mig om selv, da håbet var ude, tog af sted og blev derude.

”Summer?” Af stræk tabte jeg bogen, hvilket fik et skrig til at undslippe mine læber. Jeg lod blikket glide over på døren, hvor Liam stod med at skævt smil. ”Du gav mig et chok,” mumlede jeg og lade hånden på hjertet.

”Det må du undskylde,” mumlede han undskyldende, inden han kom ind og bukkede sig ned for at samle min bog op. Han læste omslaget, inden han slog op på den første side og læste de to første linjer.

Noget Liam altid havde gjort, men det jeg læste. Hvis I kan fornemme det, havde jeg været lidt af en læsehest dengang. ”Hm, fik du ikke denne i 15 års fødselsdags gave?”

Jeg smilte skævt, inden jeg tænkte tilbage. Jo jeg havde fået den i 15 års fødselsdags gave af far der havde sendt den til mig. ”Jov, men jeg svor, at jeg aldrig ville læse den, fordi far havde givet mig den.”

Jeg havde intet til overså for Liams og min far, eftersom han forlod mor, Liam og jeg, da jeg var fire år gammel.

”Men alligevel læste du den nu,” Liam smilte stolt, inden han satte sig i den anden ende. Han lagde hovedet mod vinduet, ligesom jeg plejede at gøre.

”Du burde vide, at han gerne vil se dig,” mumlede Liam, hvilket fik mig til at rynke brynene. ”Hvem?” – ”Far,” jeg rystede på hovedet, inden han overhovedet nåede videre.

”Hvordan gik det?” Liam lo over mit emneskift, men lod det alligevel ligge. Jeg var rimelig nysgerrig for, hvad Modest! Sagde om Zayn og jeg som et par.

”Det tror jeg hellere, at du vil snakke med Zayn om.” Eftersom mit utrolige gode humør i dag, lavede jeg sadface, hvilket fik Liam til at grine.

Min telefon ringede hvilket fik mig til at se overrasket over på den, eftersom den lå i sengen og aldrig ringede. ”Som man taler om solen,” Liam hoppede ned fra vindueskarmen.

Det var der, at det gik op for mig, at det nok var Zayn der ringede til mig. Det fik mig også hurtigt til at hoppe ned fra vindueskarmen, hoppe hen i min seng og tage mobilen op til øret, efter at have trukket på den grønne knap.

”Zayn,” mumlede jeg med et smil på læben. ”Hey bebe,” mit smil blev større ved lyden af hans stemme.

Jeg rullede om på ryggen i sengen, imens jeg svingede lidt med mine ben i luften. ”Hvad har du lavet?” Spurgte Zayn mig om, og jeg gik straks i gang med at forklare, hvad jeg havde lavet.

Lige fra at have tømt opvaskemaskinen til at læse bogen om Flower. ”Du lyder frisk?” Jeg nikkede, indtil det gik op for mig, at han ikke kunne se det. ”Jeg var jo sammen med dig i morges,” svarede jeg, hvilket fik Zayn til at grine hæst.

Der var stilhed i noget tid, men det føltes ikke akavet eller andre ting. ”Hvordan gik det så?” Zayn sukkede, hvilket straks lagde en urolig følelse over mig.

Hvad nu hvis de havde så meget imod det, at de ville forbyde Zayn i at se mig eller noget? Jeg vidste ærligtalt ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, hvis jeg nogensinde mistede Zayn.

”De synes ikke, at jeg byde have en kæreste lige nu…” Mit smil forsvandt straks, ”faktisk synes se slet ikke, at jeg skal have en kæreste.” Jeg ville bryde ind, men fik ikke lov før Zayn forsatte.

”Men Summer,” han sukkede i den anden, men denne gang kunne jeg ikke sige noget. Jeg var så bange for at miste ham. ”Jeg blev sur, jeg blev virkelig sur på dem. Liam stillede sig op og sagde nogle rimelig kloge ting. Så vi har indgået en aftale..”

Jeg forstod ikke, hvorfor han lød så trist, for det var da noget af det bedste? Vi kunne være sammen, ikke? ”Er det ikke godt?” – ”Det er det vel,” det lille smil der havde bygget sig op, forsvandt hurtigt igen.

”Det er det vel?” Gentog jeg misbilligende, da det virkelig lød som om, at han var ligeglad med, om det var godt, at vi i det mindste kunne være sammen. ”Det er godt, at vi kan være sammen Summer! Det var ikke det, jeg mente sorry.”

Jeg rynkede brynene, ”hvorfor så, så trist over det?” Han sukkede i den anden ende, hvorefter han begyndte at grine. ”Hvad griner du af?” – ”Det er bare så dumt,” mumlede han.

”Hvad er dumt?” Forvirret følte jeg mig helt klart lige nu. ”Det må ikke gøres offentligt. Det vil sige, at jeg ikke må snakke om, at du er min kæreste til interviewes eller andre ting. Jeg må ikke tage dig med ud på en hyggelig cafe, jeg må ikke tage dig med i biografen. Jeg må intet med dig, Summer. Jeg må ikke vise min pige frem for verdenen.”

Det sidste fik mig til at rødme kraftigt, imens et lille smil spillede på mine læber. Jeg forstod det ikke? Hvis vi bare ikke måtte være kærester i det offentlige, hvorfor kunne vi så ikke bare ses i det offentlige som venner?

Jeg forklarede Zayn min forvirring, men det lød ikke til, at jeg havde ret i noget. ”Jeg vil ikke have, at du får hate uden, at jeg kan sige til forsvar: Don’t sent hate to my lovely girl please. De vil ikke tage det til sig, haters, når du ’bare er min ven.’”

Et suk gled over mine læber. ”Zayn,” det pinte mig næsten at tigge hans navn, men jeg følte virkelig ikke, at vi skulle holde vores forhold hemmeligt.

Det behøvede ikke være lige nu, at det skulle offentlig gøres, men jeg ville bare gerne ses i det offentlige sammen med min kæreste.

”Jeg vil så gerne ses med dig. Ingen behøver at finde ud af, at jeg er din kæreste,” min stemme knækkede over, imens jeg lukkede mine øjne i af smerte. ”Jeg vil bare så gerne være sammen med dig.”

Zayn var stille i den anden ende, inden han tog en dyb indånding. ”Summer, der er ikke andet, jeg hellere vil end at være sammen med dig. Jeg elsker dig, men jeg vil ikke have, at du får hate.”

”Jeg har ikke brugt min twitter i et år næsten,” jeg var faktisk en smule nervøs for, om det faktisk bare var fordi, at Zayn ikke gad mig, men jeg stolede fyldt ud på ham.

”Så må du love mig, at du ikke tjekker den?” Et stort smil byggede sig frem på mine læber. ”Selvfølgelig!” – ”Det er bedre end ingenting,” Zayn lød faktisk glad.

Men jeg forstod ham godt bortset fra, at det måske ville være svært for os at skulle opføre sig som venner.

”Jeg savner dig allerede,” mumlede Zayn. Dette øjeblik var helt perfekt men det blev endnu mere perfekt, da Zayn sagde sin næste sætning: ”Kommer du ikke over?”

Kunne det overhovedet være muligt, at jeg havde det perfekt et øjeblik? Hun plejede altid at ødelægge det, men nu følte jeg mig helt glad.

Det var en underlig følelse, ”jeg kommer,” svarede jeg Zayn, ”hvis Liam gider køre mig.” Men det var ikke fordi, at jeg savnede, hun ødelagde alt. Faktisk var det utrolig befriende at være fri fra hende.

”Selvfølgelig gør han det.” Vi sluttede opkaldet, hvorefter jeg hurtigt smed noget undertøj ned i en lille taske, et par bukser og en T-shirt, min make-up og andre ting, som jeg nu end skulle bruge.

”Liam,” jeg lænede mig op af dørkarmen til stuen. Han sad i sofaen med din mobil i hånden, men han lagde den straks fra sig.

Jeg tror seriøst, at han også kunne mærke, hvor glad og ikke tilbageholdende jeg var for tiden. Var det egentlig en dårlig ting?

”Vil du ikke køre mig hen til Zayn?”

***

”Er du lidt træt?” Zayn hviskede min forsigtigt ind i øret, imens han nussede min arm. Jeg lå i hans arm op af hans bryst, men var vist ikke rigtig til stede. Jeg anede ikke engang, hvordan filmen - som åbenbart nu var slut – endte?

”Mm,” mumlede jeg derfor bare en smule ligegyldigt, inden jeg lænede mig længere ind mod Zayn og lukkede mine øjne.

”Summer,” mumlede han drillende, inden han prikkede mig i siden samtidig med at kysse min kæbe. ”Så står vi op,” endnu engang prikkede han mig i siden, og endnu engang rykkede jeg mig uroligt.

”Mmhm,” mumlede jeg bare, men nåede ikke engang at have mine øjne åbne et sekund, før de havde lukket sig i igen.

”Hm,” mumlede han, men få sekunder efter lå jeg i hans favn, som om jeg var hans brud. ”Zaaaayn,” pludselig var jeg lys vågen og stirrede skrækslagene på ham, imens han bar mig ind mod hans værelse.

”Rolig nu prinsesse,” et smil gled over mine læber, inden jeg roligt greb fat i den T-shirt han havde på. ”Jeg har glemt nattøj,” mumlede jeg trættende, da han lagde mig i sengen.

”Så det godt jeg har en T-shirt, du kan låne,” et træt smil gled over mine læber ved lyden af hans hviskende hæse stemme. ”Mm, dejligt.”

Jeg kunne sagtens høre, selvom jeg var død træt, hvordan Zayn han gik hen for at finde en T-shirt til mig. ”Gå ud og børst tænder med dig,” han kastede en tandbørste hen på mig, som jeg hurtigt opfangede, havde ligget i hans skab.

Har man tandbørster i sit klædeskab?

Jeg slæb mine fødder hen af gulvet, men heldigt for mig var jeg ikke særlig langsom om at blive færdig med at børste tænder og være på toilettet.  

Lige da jeg kom ind af døren, fik jeg en sort stor T-shirt kastede i hovedet på mig, og imens Zayn børstede tænder skiftede jeg til hans bluse og lagde mig under dynen.

Eftersom jeg var så træt, nåede jeg ikke at tænke over særlig meget. Faktisk kun lige, hvor hun egentlig var henne, før jeg lukkede mine øjne i.

Han kyssede min pande nogle sekunder efter, hvorefter han også selv lagde sig under dynen og lod mig putte mig ind til ham.  ”Godnat beauty.”

______________________

Bliver det nu ved med at være perfekt? 

Jeg ved forresten ikke, hvor tit jeg kommer til at opdatere i sommerferien, men jeg vil prøve, at det stadig kører en gang om ugen. 

Jeg skal dog rigtig meget og den 17. juli skal jeg lige til Spanien i to uger, såååh der kommer der nok ikke noget, medmindre jeg skriver noget og før nogle til at publicer det.

Godt nok. Bær over med mig. 

Måske kommer der mere på lørdag ellers bliver det nok først i næste uge. ^^'

Vandged xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...