No sound, no words - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 jan. 2013
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Færdig
Summer var engang datter af en rig mode designer, og hendes bror var dengang også berømt sanger. Dengang var Summer's liv en leg, og alt var perfekt. Men glade dage, kan ende til mareridt. Og det var præcis det, der skete for Summer's familie. Summer boede alene med hendes mor, men en dag da hun kom hjem, var huset brændt ned til bunden og hendes mor med - død. Summer blev slæbt med til møder, om hvor hun skulle bo. Til sidst tog hendes bror dog ansvaret, og lod hende flytte ind hos ham.Summer bor nu et halvt år senere hos hendes berømte bror i London. Men Summer er fortabt i sorg efter morens død, og har ikke ladet en lyd eller et ord undslippe hendes læber i et halvt år. Hun sidder bare låst inde på hendes værelse. Det gør hendes bror, Liam Payne, bekymret. Han har prøvet, men kan ikke hjælpe hende. Han beder derfor hans band om at hjælpe. Zayn Malik tager chancen, og banker en dag på Summer's dør. Kan Zayn mon redde Summer, eller vil hun forblive fortabt i hendes egen sorg?

218Likes
308Kommentarer
52151Visninger
AA

21. Broken down like a mirror smashed to pieces.

 

Zayn’s synsvinkel:

Jeg var som forstenet, da hun skreg en sidste gang. Liam råbte og skreg af mig, men jeg bevægede mig ikke. Jeg stirrede bare på den pige, jeg faktisk elskede utrolig højt, sidde dér med armene om sig selv, imens hun hulkede lydløst.

Jeg kunne ikke røre mig, jeg kunne ikke høre noget. Jeg kunne se, hvordan de næsten alle sammen stirrede chokeret på Summer, imens Liam langsomt førte sine hænder op i hans hår, inden han rev hårdt i det.

Han vendte ryggen til de andre, stillede sig op foran mig med det mest vrede utryk. Hans mund bevægede sig, imens han stod og råbte af mig. Men jeg følte ingenting.

Mit hjerte kunne næsten ikke banke, og jeg vidste udmærket godt, at jeg hyperventilerede. Det fik de andre også hurtigt fat på, for Harry prøvede hurtigt at skubbe Liam væk fra mig, imens Louis prøvede at nå ind til mig.

Eleanor og Danielle stod håbløst og så på, imens Niall prøvede at nærme sig Summer. Sikkert for at få hende væk herfra.

Jeg åbnede munden for at sige noget til Summer, men da Louis trådte ind foran mig, kunne jeg ikke længere kigge på hende, og jeg lukkede munden i igen.

Jeg kunne se, at Louis løftede sine hænder, hvorefter han lagde dem på mine skuldre. Jeg kunne ikke føle hans hænder, men jeg kunne se, at de lå der.

Mit navn forlod hans læber, men jeg kunne kun se det, jeg kunne ikke høre det. Det var som om, at jeg var indeni en anden person, som om at jeg var blevet suget ind i mig selv, så der kun stod min livløse krop tilbage, imens den rigtige mig var buret inde.

Mit syn blev sløret, og jeg fandt hurtigt ud af, at det var Louis der ruskede i mig. Jeg kunne igen ikke mærke det, men jeg kunne se, hvordan folk flyttede sig fra det ene til det andet sted i min øjenkrog.

Dog stoppede han af en eller anden grund og vendte sig rundt med et bekymret udtryk i øjnene. Liam, Danielle, Eleanor og Niall var ikke her inde længere, så jeg fandt hurtigt ud af hvad Louis’ blik lå på.

Harry havde fjernet hendes hænder fra hendes ansigt, men det var som om, at der sad en indeni hende, for man kunne slet ikke genkende hende. De brune øjne havde ikke den samme helt runde form, den brune farve var ikke den samme, og man kunne slet ikke se nogen form for Summer deri.

Harry kiggede bekymret på hende, da hun nærmest drejede sig selv rundt med kroppen, fordi Harry havde fat i hendes håndled. Da han rejste sig, hvorefter han løftede hende op, stod jeg endnu mere forstenet.

Hendes blik mødte mit men det viste kun smerte, hvilket fik min krop til at blive fyldt med smerte. Det var som om, at jeg først kunne mærke det nu.

Først nu kunne mærke hvordan mit hjerte endnu mere prøvede at følge det rigtige tempo i min krop. Først nu kunne jeg mærke, hvordan mit hjerte knækkede over for hvert slag det slog.

Da hun slå Harry hårdt på brystkassen, og han skar en grimasse, rakte jeg min arm frem ad. Jeg kunne ikke mærke det, men jeg kunne se, hvordan min arm kom frem imod dem.

De trådte ud af døren, og det var som om, at det var Summer, som havde været min lydmur for det føltes som om, at glas sprang i mit øre.

Jeg gispede endnu hurtigere efter vejret, imens alle lydene nu kunne høres rundt omkring. Louis’ vejrtrækning, Liams, Danielle’s og Nialls råb. Eleanors hulk, Harrys vejrtrækninger imens man kunne høre, hvordan Summer slog ham hårdt ind på brystkassen og skreg højt.

Der knækkede jeg sammen. Da jeg hørte Liam råbe så højt, at selv ikke engang jeg kunne undgå at høre det. ”HVAD FANDEN ER DER GALT MED DIG?!”

Summer skreg igen smertefyldt, og jeg kunne høre, hvordan Harry tabte hende. Sikkert ikke med vilje. Hendes hulk fyldte min øregang, så jeg bakkede flere skridt bagud, indtil jeg ramte væggen.

Louis hørte det og drejede rundt for at kigge på mig. Han havde set det, han havde set, hvad der lige var forgået ude på det værelse, hvor Summer og jeg for få minutter siden havde været ved at.. I ved hvad.

Tårerne gled nu ned af kinderne på mig, men da Louis rakte hans arm ud efter mig, slog jeg hårdt min knytnæve ind i væggen.

Jeg havde ikke lagt mærke til, at jeg havde knyttet min hånd, så jeg kiggede hurtigt ned, hvorefter jeg mærkede den stærke fysiske smerte gå igennem hele min krop.

Jeg gjorde det igen, da jeg hørte Summer skrige. Jeg vendte mig om, imens jeg nærmest bankede og bankede hånden ind i væggen, som om det var en boksepude.

”Zayn!” Hans bekymrede stemme lød i min øregang, men jeg var ligeglad. Jeg slog hårdt i ind væggen igen med begge mine hænder. Jeg vidste ikke, hvad der gik af mig. Det var som om, at hvis jeg gjorde skade på mig selv, gik smerten indeni væk og blev erstattet af smerten udenpå. 

”NIALL!” Skreg Louis, hvorefter Niall få sekunder efter stod og stirrede på mig. Mine øjne mødte hans og jeg kunne nærmest se, hvordan han knækkede indeni, da jeg slog hånden hårdt ind i væggen igen.

”Zayn stop.” Louis’ stemme var bestemt, da han tog fat i mig og rev mig tilbage. Jeg vendte mig væk fra ham og Niall, imens jeg blinkede hårdt, så flere tårer fandt deres vej ned af mine kinder.

”Få det til at stoppe,” hviskede jeg, da smerten indeni blev ved. Den ville bare ikke gå væk! Jeg knyttede igen næven, men Niall nåede desværre at se det, for han tog hårdt fat i min arm.

”Zayn stop. Se på din hånd,” jeg lod blikket falde ned på min knyttede hånd. Væggen var måske lidt mere ru, end jeg endelig havde regnet med. Der var gået hul på min hud, blod kom fra de sår, som jeg havde slidt mere ned, så der snart ikke var mere hud tilbage på min knyttede hånd.

Jeg sank en klump, da Summer skreg vildt igen. ”Please.. Få det til at stoppe.” Et hulk forlod mine læber og Niall lod mig endelig glide ned af væggen, hvorefter jeg lagde mine arme rundt om mine knæ og begravede mit hoved i mine arme.

***

Jeg aner ikke, hvor lang tid der gik. De havde fået Summer til at falde til ro, men kun fordi Liam tog sig sammen, og havde været den storebror hun rent faktisk, havde haft brug for.

Jeg havde bedt dem alle sammen om at efterlade mig alene på toilettet. Liam og Summer havde lagt sig til at sove inde på Liam og Danielle’s værelse, men jeg kunne sagtens høre de andre mumle ude i stuen til hinanden.

De snakkede om dette der lige var sket. Jeg vidste, at jeg skyldte dem en forklaring. Men jeg kunne ikke flytte mig, jeg var i alt for stor smerte. Jeg sad bare og stirrede ud i luften, imens tårerne gled ned af mine kinder. Min hånd dunkede men den kunne ikke længere tage smerten indeni…

Jeg rejste mig, inden jeg nærmest listede ud på vores værelse. Mit blik faldt på sengen hvilket fik mig til at synke en klump der havde dannet sig i min hals.

”Zayn?” De kunne se mig fra stuen af, for jeg stod med ryggen til dem, eftersom jeg kiggede på sengen. Jeg førte min hånd om i nakken, som jeg nussede forsigtigt, inden jeg bildt rørte mine læber.

Jeg savnede hende.

”Zayn. Kig på mig.” Danielle’s stemme var kraftigere nu, eftersom hun var gået tættere på mig. Jeg kunne føle hendes blik i nakken, og jeg kunne stadig høre Nialls, Eleanors, Harrys og Louis’ stemme i baggrunden.

Jeg lukkede mine øjne i, imens jeg vendte mig om mod Danielle. Da jeg åbnede øjnene igen, og hun så mit blik, kunne jeg se, hvor ondt det gjorde på hende.

Hun havde selv mascara ned af kinderne, hvilket næsten fik mig til at ligge armene om hende, men det ville minde mig for meget om Summer.

”Kom,” hun rakte sin hånd frem mod mig, hvilket fik mig til at se lidt på den. Jeg blinkede tårerne væk, inden jeg trådte et skridt frem. Hun tog fat om mit håndled, imens hun hev mig ind i stuen.

Eleanor sad i Louis’ arme, men havde lukket øjne så hun ville nok snart falde i søvn. Ingen af dem var fulde længere, men klokken viste allerede fem om morgenen, så jeg vidste egentlig ikke, hvor lang tid der var gået.

Jeg blev smidt ved siden af Niall, som også så godt træt ud. Harry derimod sad og kiggede på mig med et meget bekymret blik.

Danielle åbnede førstehjælpskassen, inden hun forsigtigt placerede min arm på mit lår, hvorefter hun tog noget sprit for at rense min hånd.

Jeg skar en grimasse eller to, men jeg nød på samme måde også smerten. Selvom den ikke fik alt den smerte indeni til at forsvinde var det nok, at den bare fjernede lidt af den.

”Zayn, vi snakker om det her i morgen.” Harry rejste sig, inden han kom over på min side. Jeg fulgte ham med øjnene, da han puffede til Niall, hvorefter han pegede mod deres værelse.

”Få lidt søvn,” Louis sendte mig et smil, inden jeg lod blikket glide ned på min hånd, som Danielle var begyndt at binde ind. Louis løftede Eleanor op, inden han begyndte at gå mod deres værelse.

”Du kan bare sove inde på.. vores værelse.” Min stemme hakkede en smule hæst, men jeg vidste udmærket godt hvorfor. Jeg havde ondt indeni, og jeg var træt.

”Nej Zayn. Det lige meget jeg sover bare på sofaen.” Jeg rystede bestemt på hovedet. ”Please bare gør det. Jeg falder ikke i søvn derinde, jeg falder slet ikke i søvn.” Danielle kiggede trist på mig, inden hun kørte en hånd op af min arm.

”Okay så. Prøv at se om du ikke kan sove lidt, okay?” Jeg nikkede ligegyldigt, hvorefter hun rejste sig og forsvandt ind på Summers og mit værelse.

Jeg stirrede ud i luften, hvorefter jeg besluttede mig for, at jeg trængte til en smøg. Jeg fandt vejen ud i den lille gang der var, hvorefter jeg tog min jakke på.

Elevatoren tog næsten en evighed, men da jeg kom ned i hotellets lobby, var jeg næsten lettet over, at de fleste teenagepiger sov på denne tid.

Jeg var slet ikke i humør til at møde fans lige nu. Jeg havde brug for at gå en lang tur, hvor jeg kunne slappe af og nyde min smøg.

***

Summers synsvinkel:

Jeg kunne ikke beskrive, hvor tom jeg følte mig, da jeg vågnede næste morgen. Liam lå i en dyb søvn ved siden af mig, og jeg husker tydeligt, at Liam hviskede mig i øret klokken fire, at jeg skulle ligge mig til at sove.

Så det havde jeg gjort. Fordi jeg var træt, og jeg ville slippe væk fra alt der var sket den nat.

Men nu var klokken altså ni. Jeg havde ikke sovet meget, men som dengang jeg ikke kendte Zayn, rørte det mig ikke, og jeg rejste mig bare forsigtigt fra sengen.

Jeg kunne næsten ikke engang bevæge mig, fordi smerten indeni var så stor. Jeg havde både hørt og set lidt af, hvad Zayn havde gjort ved sig selv i går. Det pinte mig.

Mit blik landede på spejlet og jeg kunne ikke lade være med at skærer en grimasse. Mine trætte, livløse øjne var tilbage. Mit hår sad uglet omkring mit hoved, imens min makeup sad ned af kinderne på mig.

Jeg sukkede indvendigt, inden jeg med små smertefulde skridt nærmede mig stuen. Jeg ville ikke se, hvem der var vågen eller ikke vågen. Den eneste jeg ville se på lige nu, var Zayn. Jeg havde såret ham og det gjorde så ondt indeni. Måske ville han ikke engang tale til mig.

Jeg åbnede forsigtigt døren indtil stuen, hvor en dreng sad med ret ryg på sofaen. Jeg kunne kende ham og der gik ikke lang tid før, jeg trådte det første skridt frem mod ham.

Han havde ikke hørt mig, men det forstod jeg også godt. Her var så utrolig stille. Jeg tog endnu et skridt tættere på ham, og jeg kunne langsomt mærke, hvordan jeg begyndte at have det varmt.

Jeg kiggede forsigtigt rundt og prøvede at trække vejret normalt. Endnu et skridt trådte jeg men varmen omkring min krop blev bare værre, og det var som om, at jeg næsten ikke kunne trække vejret.

Derfor åbnede jeg munden, inden jeg flyttede mig mere. ”Zayn..” Min stemme rystede, men det gjorde ikke noget, for han vendte sig rundt. Han så mig.

Jeg så ham, hans smertefyldte øjne, hvorfor jeg lod mit blik glide ned på hans hånd. Hvad havde jeg dog gjort ved ham?

”Zayn,” jeg rakte min arm udefter ham, men han stirrede bare på den. Han havde ikke sovet. Han tog et skridt frem ad, men det var som om, at noget stoppede ham.

”Please Zayn,” hviskede jeg, ”jeg kan ikke flytte mig.” Jeg vidste, at han ville blive forvirret over det, så da han gjorde det, kom det ikke som nogen overraskelse.

Men alligevel trådte han de få skridt hen til mig, så han kun nu stod to meter fra mig. En tåre gled ned af min kind, og med den hånd han ikke havde gjort skade på sig selv med, rakte han udefter min kind.

Han trådte de to skridt hel tæt på mig, tørrede tårerne af min kind, inden han lagde armene om mig. Jeg begravede mit hoved ved hans bryst, hvilket fik ham til at gøre det samme ned i min skulder.

Fortalte jeg dig ikke, at det var slut mellem jer to?

Min vejrtrækning blev hurtig som om, at jeg trak vejret i små korte strøg. Jeg rystede på hovedet, da jeg kunne mærke den varme brændende følelse kører igennem min krop. Ikke den samme dejlige som Zayn altid gav mig, nej denne her var den der brændte mig som rigtig ild.

Jeg trak mig fra Zayn, imens jeg rystende på hovedet gik flere skridt bagud. Jeg ville ikke det her, jeg ville ikke lade hende overtage mig igen, når jeg havde Zayn så tæt på mig igen.

”Zayn,” hulkede jeg, da han trådte helt hen til mig. ”Det gør ondt,” hviskede jeg hulkende. Han stirrede op og ned af mig, inden han lod sin hånd ligge sig på min kind.

”Hvad gør ondt?” Hans stemme var hæs og fyldt med smerte. Jeg kunne se, hvordan hans øjne kun udløste smerte, da jeg fortalte min næste sætning. ”Hun gør mig ondt Zayn. Hun brænder mig indeni.”

Jeg hulkede, imens jeg stramt holdte fast om Zayn’s arme, hvor hans hænder lå på hver min kind. ”Shh,” hviskede han - en tåre gled ned af hans kind.

”Forsvind fra hende, Zayn.” Liam skubbede ham flere skridt bagud, så han væltede ind i sofaen. Jeg stirrede chokeret på Liam, hvilket Zayn også gjorde.

”Du gjorde det her ved hende!” Han råbte, så alle sikkert havde hørt det, inden han pegede op og ned af mig. Jeg rystede panikken på hovedet. ”Det er ikke Zayn’s skyld!” Råbte jeg panisk, hvilket fik Liam til at vende sig om mod mig i stedet for Zayn.

Zayn rejste sig lige, da de forskellige værelsesdøre gik op. Harry var den første der fik overblik, og han var hurtig henne for at ligge en hånd på Liams skulder. Louis hjalp Zayn op, hvorefter de begyndte at råbe af hinanden.

Jeg lagde ikke mærke til, hvad de råbte til hinanden eller hvor Niall, Eleanor og Danielle var. Det eneste jeg kunne længe mærke til, var flammerne der endnu engang kom tættere og tættere på.

Jeg lader dig ikke vinde denne kamp, Summer.

________________________

Denne movella påvirker mig så meget... ): x 

Søde stakkels Summer og Zayn. 

Og Liam.. Nej nej nej - du er helt forkert på den sødde ven. 

Nå. Like, kommentere, sæt på favorit. Jeg er virkelig taknemlig for 108! :DDD

x

Vandged. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...